Revisionsliste, Fotomanualen Før ekstern høring, 15. januar 2014

Revisionsliste, Fotomanualen Før ekstern høring, 15. januar 2014 1. Forslag til ændring af Fotomanualen Nr. Side Beskrivelse Besvarelse 1 - Fotomanualgruppen (møde 29.05.12) Der er udkommet en ny CEN-standard. Denne skal gennemgås for ændringer, og disse skal indarbejdes i den nye Fotomanual. 2 - Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) Det skal tilstræbes at begrænse antallet af bemærkninger, da mange bemærkninger ødelægger produktionen. 3 - Allan Møller (mail 26.02.13) Type-feltet foreslås udvidet til 4 pladser. F.eks. kan bl.a. følgende rapportering forekomme: PH4 MIAU. Programmerne kan øjensynlig kun registrere de 2 første felter. De 2 sidste typer falder ud. Det nytter altså ikke at registrere de sidste i bemærkningsfeltet. Jeg ved godt, at programmer skal indordne sig Fotomanualen - men skal vi gøre noget alligevel? 4 - ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Fotomanualen har haft samme layout i 6 versioner. Kan det gøres mere indbydende lettere at bruge som opslagsværk? Noget af den mere nyttige viden (tegninger/forståelser) fra TVhåndbogen kunne måske tilføjes i et afsnit med Generelle informationer eller Bemærkninger. 5 - ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Fotos er bedre end tegninger generelt. Tegninger kan bruges til at supplere med, men fotos er bedst. Og fotos er uundværlige. 6 - Dorte Skræm (møde 25.06.13) Revisionslisten bør udvides med en kolonne, der angiver, hvilke konsekvenser det enkelte ændringsforslag har for brugere, interessenter og for andre vejledninger. Forord er tilpasset, indledning til kapitel 6, Rapporteringsskema er tilpasset og kapitel 8, Konvertering af CEN-koder til danske observationskoder samt kapitel 9, Konvertering af danske observationskoder til CEN-koder er gennemgået og tilrettet i overensstemmelse med den nye CEN-standard EN 13508-2:2003+A1:2011. Antallet af bemærkninger vil altid variere afhængigt af, hvad bestilleren kræver angivet i bemærkningsfeltet. Som udgangspunkt forsøger Fotomanualen at dække de typiske observationer, der konstateres hyppigst i kloakken, på en sådan måde, at de kan rapporteres ved hjælp af en observationskategori, -klasse og type. De fleste observationer vil kunne gennemføres med rapportering af 1-2 typer. Det vurderes at være meget sjældent, der konstateres en observation, som skal beskrives med mere end 2 typeangivelser. Det bliver hermed en afvejning af layout på rapporteringsskema mod registrering i bemærkningsfelt. Den nuværende metode med angivelse af de to væsentligste typebetegnelser i kolonner og typebetegnelse nr. 3 og 4 i bemærkningsfelt bibeholdes. Da det nuværende layout anvendes i alle øvrige vejledninger fra DANVA, der er forankret i Fotomanualgruppen, er det valgt at bibeholde det nuværende layout, som også er et kendt format for såvel bygherrer som TVoperatører. Kommentaren tages til efterretning. De 12 fotos af hver observation, dog undtaget VA, bibeholdes. Revisionsgruppen er af den opfattelse, at de fleste ændringsforslag har konsekvenser for mange interessenter og ofte har relationer til andre DANVA-vejledninger. Revisionsgruppen finder det ikke muligt at tænke alle parter ind i denne sammenhæng og ønsker ikke at påtage sig det ansvar, der fremkommer, hvis nogle Side 1 af 51

7 Forsi de 8 Forsi de Claus Vangsager (møde 07.05.13) Der bør findes et nyt foto til forsiden, der illustrerer, at der er tale om en ny udgave Fotomanualgruppen (møde 22.10.13) Foto på forsiden skal afspejle og relatere sig til TV-inspektionen. Det foreslås derfor, der vælges et foto af en observation i lighed med tidligere udgave. 9 1 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Forord skal revideres. Der er ny udgave af CEN-standard og ny besætning i Fotomanualgruppen. 10 1 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Fotomanualen 2010 i 3. afsnit ændres til Fotomanualen 2015. 11 1 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Høringsrapport vil blive udsendt medio 2014, ikke først i september 2014. 12 3 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Det foreslås, at Fotomanualen fremover udgives i ringbind, så det er muligt at indsætte rettelsesblade, når korrektionerne sker. Hvorfor skal vi vente, til der udgives en ny Fotomanual? 13 3 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Bør kapitel 7 og 8 (konvertering til og fra CEN) ikke være de sidste kapitler i manualen? 14 5 Bo Laden (møde 05.02.13) Fotomanualen har nogle ufravigelige grundprincipper, der bør værnes om. De bør synliggøres i indledningen. Det bør undersøges, om det står tydeligt nok i den nuværende udgave af Fotomanualen. 15 5 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 3 her bør der være en bedre forklaring på Quantification og Characterisation. 16 5 Claus Vangsager (møde 27.11.13) Afsnit 4 - de forskudte samlinger, der kræver drejbart kamera, er kun i stive rør. 17 5 Peter Hjortdal (møde 07.05.13) Afsnit 5 det foreslås, at ordet negativ udelades af beskrivelsen på grund af dets værdiladede effekt. 18 5 Inge Faldager (møde 27.11.13) Afsnit 5 første sætning bør redigeres til: hvor klasse 4 er de forhold, der har den største indvirkning på ledningens tilstand og funktion. interessenter bliver glemt. Der er udarbejdet ny forside, som viser gamle fotos fra kloakken. Der er udarbejdet ny forside, som viser observation af overgangsstykker, hvor dimensionen øges fra ø200 mm til ø600 mm. Forord er tilpasset, så der henvises korrekt til tidligere udgaver samt til Fotomanualgruppens nuværende sammensætning. Forordet ændres, så der henvises til Fotomanualen 2015. Forordet ændres, så der henvises til høringsrapport i medio 2014. Denne udgave af Fotomanualen udsendes i rapportform som de tidligere udgaver af hensyn til beskyttelse af grundlaget over for andre interesseorganisationer og sikring af den nødvendige økonomi omkring revisionsarbejde og udgivelse. Kapitel 9, Databasebeskrivelse flyttes frem som nyt kapitel 7. Indledningen er gennemgået i forhold til de grundprincipper, der betegner en TVinspektion, og det er vurderet, at de alle er omtalt i Fotomanualen. Beskrivelse af sammenhæng mellem CENstandard og Fotomanualen flyttes til de to kapitler omhandlende konvertering til og fra CEN. Afsnit ændres, så der udelukkende henvises til stive rør. Ordet negativ slettes i teksten. Sidste del af første sætning ændres til: hvor klasse 4 er de forhold, der har den største indvirkning på ledningens tilstand og funktion. Side 2 af 51

19 5 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 5 det foreslås, at Vand angives i klasser (VA0-4). 20 5 Peter Hjortdal (møde 07.05.13) Afsnit 7 to stiktilslutninger af samme kategori skal også rapporteres særskilt på samme position. 21 5 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 10 teksten efter efter denne Fotomanual foreslås suppleret med Dette kan skyldes en revision af observationsklasser og/eller typer. 22 5-6 Peter Hjortdal (møde 07.05.13) Afsnit 11 Afsnittet bør suppleres med angivelse af, at observationer betragtes enten pr. løbende meter eller pr. stk. 23 5-6 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 11 Teksten Dimension er defineret som: samt de 3 dotter på side 6 øverst erstattes af: Se beskrivelse i kapitel 6. 24 5-6 Allan Møller (møde 27.11.13) Beskrives observationsklasser i forhold til indvendig dimension eller kan dette udelades af afsnit? 25 6 Allan Møller (grunduddannelse 13.09.13) Principskitsen på side 6 bør suppleres med en tegning, gerne på en hel side, af et rør, hvor procentsatserne 5, 15 og 30% af rørets tværsnitsareal angives. 26 6 Allan Møller (27.11.13) Principskitsen på side 6 bør ændres, så sammenbrud ikke fremgår af listen. Derimod bør OK i langgående og i tværgående retning angives, og observationskategorierne anvendes i stedet for de nuværende overskrifter. 27 6 og 84 Allan Møller (møde 05.02.13) Kontinuerte observationer er omtalt både på side 6 og på side 84. Hvorfor denne omtalte 2 steder kan det ikke samles ét sted? Sætningen - på nær ved vandstand i ledning (VA) - slettes i teksten. Sætning omhandlende klasse 0 suppleres med og ved ledninger uden konstateret vandstand (VA). Afsnit udvides med Konstateres flere stiktilslutninger på samme position, rapporteres disse særskilt. Afsnit omformuleres, så det fremgår, at fotos kan være taget efter en tidligere fotomanual, frem for den tidligere fotomanual. Afsnit udvides med En observation angives enten som en længdeobservation eller en stykobservation. En længdeobservation, som f.eks. OB2, rapporteres kun én gang pr. løbende meter, mens en stykobservation, som f.eks. FS1, rapporteres pr. stk.. Afsnit udelades, og der henvises til beskrivelse i kapitel 6. Afsnit bibeholdes, da deformation (DE) vurderes i forhold til indvendig dimension. Det vurderes, at denne principskitse vil have stor værdi for TV-operatørerne, men knap så meget for bestillerne af inspektionen. Det foreslås derfor, at tegningen indarbejdes i TVoperatørernes håndbog og anvendes som uddannelsesmateriale i forbindelse med DTVK s grunduddannelse. Da OK er ændret væsentligt med den seneste revisioner, er det ikke længere hensigtsmæssigt at gengive OK i principskitsen. Sammenbrud udelades, og der angives i teksten over tegningen, at der her blot er angivet 4 eksempler for intervalgrænser. Afsnit udelades, og der henvises til beskrivelse i kapitel 6. Side 3 af 51

28 6 Peter Ellegaard (møde 25.06.13) Principskitsen med angivelse af, hvordan langsgående og tværgående observationer på rørvæggen skal vurderes, bør suppleres med eksempler, f.eks. med RB3/RB4 og med PF. 29 6 Allan Møller (mail 26.08.13) Jeg vil foreslå, at der ses bort fra problematikken omkring langsgående/tværgående, som angivet i revisionsforslagets principskitse. Variationen i Fysisk Indeks er mindre end 1, hvilket ikke berettiger til denne store ændring af den gængse opfattelse af en observations udstrækning. En meters langsgående observation, klasse 3 kræver en rørdimension på 1100 mm for at overskride de 4 timer, der udgør en klasse 4. 30 6 Bo Laden (møde 22.10.13) Metodikken omkring langsgående/tværgående, som angivet i revisionsforslagets principskitse, bør suppleres med procedure for, hvad der gøres, når observationen er mere end 1 meter lang. 31 7 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 9 afsnit bør suppleres med eksempler for fleksible ledninger og foringer. 32 7 Peter Ellegaard (møde 25.06.13) Principskitsen med angivelse af hovedledningen vandret centerlinje er misvisende. Det er mere korrekt at angive hovedledningens centrum, da det er denne, der henvises til fra stikledningerne på principskitsen. 33 7 Claus Vangsager (møde 26.08.13) Principskitsen bruger udtrykket skævt. Det bør ændres til ikke vinkelret. Det vurderes, at en generel skitse vil have anvendelse såvel nu som senere, når behovet for at udlægge forståelsen af skitsen med konkrete eksempler må forventes at blive mindre udtalt. Behov for fremvisning af konkrete eksempler for RB3/RB4 og PF vil primært have værdi i forbindelse med grunduddannelse af operatørerne. Det anbefales, at de konkrete eksempler udarbejdes og anvendes i den forbindelse. Se dog besvarelse af spørgsmål 30. Det vurderes, at der er flere fordele ved den nye og mere præcise angivelse af en observations udstrækning i to dimensioner, end det tidligere har været tilfældet. Da Fysisk Indeks blot er en af flere beregningsmetoder til efterbehandling af TV-inspektionens registreringer, der tilmed har vigende interesse blandt afløbsteknikere, skal det ikke være af denne årsag alene, at forslaget eventuel skal bortfalde. Se dog besvarelse af spørgsmål 30. Det vurderes, på trods af den gode intention i at beskrive udstrækning i 2 dimensioner, at beskrivelsen heraf medfører flere ulemper end fordele. I dag vurderes en observations udbredelse udelukkende i tværgående retning, idet længden kan angives via kontinuitet eller gentagende observation. Da det formodes at blive yderst sjældent, der bliver brug for at kunne beskrive en observations udbredelse i 2 dimensioner, er det besluttet at se bort herfra og dermed udelade den tilhørende beskrivelse af Fotomanualen. Afsnittet indeholder ét eksempel på acceptkriterier, nemlig det mest alment kendte omkring deformation. Yderligere eksempler vurderes ikke at give større indsigt. Der henvises til ny DANVA-vejledning om acceptkriterier for de brugere, der vil vide mere. Principskitsen suppleres med markering af hovedledningens centrum. Da der i mange observationsklasser henvises til hovedledningens vandrette centerlinje, bibeholdes denne på principskitsen. Principskitsen ændres, så der henvises til stiktilslutninger, der ikke er placeret vinkelret på hovedledningen. Side 4 af 51

34 8 Inge Faldager (møde 27.11.13) Teksten i det nye afsnit om supplerende DANVA-vejledninger bør ændres, så det fremgår, hvordan en brønd registreres. 35 8 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Overskriften bør ændres til Observationskategorier og klasser (Quantification). 36 8 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Overskriften bør ændres til Typeangivelser ved observationer (Characterisation). 37 8 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Med den nye tilføjelser i indledningen fremkommer der en tom side uhensigtsmæssigt mellem typeoversigten og VA. Bør den ikke være før afsnittet med observationskategorier? 38 9 Allan Møller (møde 25.07.13) Typebetegnelserne står ved hver observation i alfabetisk orden. Kunne de med fordel i fordeles efter anvendelse, f.eks. C,L og S sammen ved RB og PF? 39 10 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Forslag om ny type Stop, se inspektionskrav. Typen findes ikke i kapitel 9 i dag. 40 10 Allan Møller (mail 12.04.13) Ved Start og Slut bør VA måles ved brøndkant og ikke i midte af brønd. Dette er formodentlig logik? Teksten ændres, så sætningen lyder:..hvordan en brønd fysisk og tilstandsmæssigt kan registreres. Udtrykket Quantification vedrører CENstandarden, som er beskrevet i kapitel 8 og 9. Sammenhæng mellem CEN og Fotomanualen omtales derfor i disse kapitler. Observationsklasser medtages i overskriften. Udtrykket Characterisation vedrører CENstandarden, som er beskrevet i kapitel 8 og 9. Sammenhæng mellem CEN og Fotomanualen omtales derfor i disse kapitler. Med henblik på at få beskrivelse af observationskategorier, -klasser og typer på modstående side til typeoversigten (side 8 og 9) er det valgt at lade kapitel 1. Indledning, starte på en venstreside. Dette er i modstrid med tidligere layout, men accepteres af hensyn til ovennævnte brugerønske. Typebetegnelsen bibeholdes alfabetisk af hensyn til hurtige opslag. Kun ved PF, hvor der netop er behov for opdeling af typerne efter anvendelse, foretages en sådan. Opstår et lignende behov ved andre observationskategorier, vil opdeling af typerne for overskuelighedens skyld blive overvejet. Typebetegnelsen Stop skal anvendes ved en delvist gennemført inspektion. Samme information giver operatøren i dag i bemærkningsfelt. Digitalt vil en delvis gennemført inspektion vise sig gennem positionsangivelsen. Et yderligere felt, der giver samme information vil give risiko for usikkerhed, hvis der ikke er fuld overensstemmelse mellem den nye typeanvendelse og ovenstående fortolkninger. Som udgangspunkt skal alle observationer angives på den stationering, hvor de observeres. Dog gøres en undtagelse ved netop rapportering af VA i start- og slutpunkt, idet disse angives i en position svarende til midte af brønd. Ved startpunkt er det position 0,0. Hvis VA skulle angives svarende til brøndkant, skal operatøren manuelt i rapporteringen flytte observationen svarende til afstand mellem midte af brønd og brøndkant. Det anses ikke for formålstjenligt. At VA observeres ved kameras lige ud sigte ind i ledning, giver en observation af VA ved brøndkant, men denne placeres altså af hensigtsmæssige grunde i position svarende til midte af brønd. Side 5 af 51

41 10 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Det bør overvejes, om der skal indføjes typer for VA, f.eks. U for kamera under vand og S for snavs på linsen. Måske skal type O for kamera igen over vand også foreslås. 42 10 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) VA rapporteres normalt kun i spring af 10%. Det betyder, at bygherren skal kræve det, før observationer med 2% og 5% vand kan bruges, og det skal så på alle rapporter angives, at bygherren har krævet det. Kunne der indføres en VAobservation, der svarede til, at ledningen er i brug, men kun har mellem 0% og 5% vand? 43 10 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Forslag om klasseopdeling af VA i klasser, som det kendes fra alle andre observationer, f.eks. VA 1 er konstateret vandstand på mellem 1 og 20%. 44 10 Flemming B. Nielsen og Peter Ellegaard (møde 25.06.13 og mail 04.11.13) VA med %-angivelse har været anvendt gennem mange år og er derigennem godt indarbejdet i bevidstheden hos mange brugere. En ændring i opfattelsen af VA må derfor kræve, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper ved ændringen, og det heraf tydeliggøres, at der er flest fordele forbundet med dette revisionsforslag. 45 10 Allan Møller og Flemming B. Nielsen (møde 22.10.13 og mail 04.11.13) Observationen VA0 er misvisende. Der findes en anden parameter til at angive, at ledningen ikke er i brug. Den vil kunne misbruges som lunkemåler. Nul (0) Type S for snavs indføres ikke som ny typebetegnelse, idet det kan misforstås som en legalisering af, at der må inspiceres med snavs på linsen, hvilket ikke er tilfældet. Desuden er det en observation, der ikke har noget alene med VA at gøre. Type O for kamera over vand og type U under vand indføres heller ikke som nye typebetegnelser, da der kan forekomme rapporteringsproblemer med kontinuitetsbegrebet samt anvendelse heraf, specielt ved start af inspektion. Desuden vurderes disse hændelsesformer at være så sjældent i brug, at de fortsat godt udelukkende kan angives i bemærkningsfelt. Observationen VA ændres, så den følger de andre observationer med klassedeling ved 5-15-30 % vandstand. Fordelen ved dette tiltag er, at der ikke længere bruges observationer som 2% og 5%,der primært er fremkommet gennem anvendelse af visse inspektionsprogrammer. Observationen VA ændres, så den følger de andre observationer med klassedeling ved 5-15-30 % vandstand. Observationen VA er foreslået ændret med 4 begrundelser: 1. Registreringen bliver mere logisk og enkel for TV-operatørerne 2. Tidsforbrug ved besvarelse af henvendelser med manglende forståelse af 2% og 5% VA-observationer vil bortfalde 3. Brug af netop 2% og 5% som lunkemåler i forbindelse med acceptkriterier undgås 4. Observationen får samme opbygning med samme intervaller som andre, lignende observationer, f.eks. AL. Det skal holdes op imod det faktum, at VA gennem mange år er anvendt som procentangivelse, hvorfor alle parter kender den nuværende metode. At skulle lære en ny registreringsmetode at kende og anvende er umiddelbart den eneste ulempe, der opstår som følge af ændringen. Det er besluttet at bibeholde VA0, idet denne observation f.eks. kan forekomme i en regnvandsledning, der er i brug i tørvejr. De andre ulemper erkendes, men er nødvendige kompromiser set i forhold til, at VA 0 altid også tidligere har været en observation, der har Side 6 af 51

bruges kun til præfabrikerede elementer. 46 12 TV-operatører (grunduddannelse 24.10.12) Et manglende rørstykke på 4 timer i tværgående retning af røret rapporteres som RB4. Hvis observationen derimod er i langsgående retning, vil den kun rapporteres som RB3. Er det hensigtsmæssigt? 47 12 Flemming B. Nielsen (møde 25.06.13) Udstrækning af en observation i to dimensioner måles i længderetning i forhold til dimensionen. Dette er vanskeligt, jo større røret er, og vurderes meget vanskeligt i f.eks. en ø800 mm. Kan en bedre parameter findes? 48 12 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Type B brud. Er den ikke unødvendig? Det er dobbeltkonfekt ved RB3/RB4. 49 12 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Kunne en graduering af afskalninger indarbejdes, så der kan skelnes mellem en RB1 (A) og en RB2 (A)? 50 12 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Kunne RB ændres, så RB1 er afskalninger og RB2 er alle revner? 51 12 Allan Møller (møde 25.06.13) Afskalning springer fra RB1 til RB3. Kan RB2 anvendes som mellemstation? 52 12 Bo Laden (møde 03.04.13) De fleste brugere af Fotomanualen omtaler RB som rørbrud. Dette er ikke korrekt i forhold til definitionen. Bør kunnet rapporteres. Nej, det er ikke hensigtsmæssigt og har også medført en diskussion af, om en udbredelse af en observation bør kunne vurderes i 2 retninger (tværgående ved urreference og langsgående ved dimension). Det er dog vurderet, at det er så få tilfælde, der registreringsmæssigt vil blive tale om, at den nuværende, velfungerende rapporteringsmåde ved RB bibeholdes. Se også besvarelse af spørgsmål 30. Vurdering af en observations udstrækning skal ske i forhold til en målestørrelse, der forekommer i sigtet. Derfor anvendes måling i forhold til dimension og tværsnitsareal. Det er ikke rigtigt muligt at finde andre måleenheder. Det erkendes, at det er vanskeligere at vurdere observationerne i forhold til de to måleenheder ved større dimensioner, bl.a. fordi måleenhederne kun indgår delvist i billedet. Den voksende usikkerhed, der er forbundet med registrering i større rør, er desværre et forhold, det ikke er muligt at undgå. Se også besvarelse af spørgsmål 30. Intentionen med type B for brud var, at den anvendes ved RB3 og RB4 ved brud, men ikke ved revner og huller (opskæringer) i fleksible rør og i foringer. I praksis viser det sig dog, at typebetegnelsen bruges forkert, hvorfor den slettes og fremadrettet udgår af Fotomanualen. Det skønnes ikke muligt at lave en graduering for afskalninger ud over den eksisterende, hvor afskalning mindre end godstykkelsen udløser en RB1, mens afskalninger større end godstykkelsen er brud, og derfor RB3. I erkendelse af, at det for alle parter er vanskeligt at skelne mellem fine og åbne revner, og forslaget vil lette TV-operatørernes rapportering, ændres RB, så RB1 fremover anvendelse ved afskalninger, der ikke er gennemgående, og RB2 anvendes ved fine og åbne revner. Typebetegnelsen A for afskalning overflødiggøres herved. Det vurderes ikke muligt at anvende RB2 som mellemstation. RB1 dækker alle afskalninger, der ikke er gennemgående. En gennemgående afskalning er at betragte som et hul, altså et brud. Derfor skal det som minimum være RB3. Observationen dækker over såvel afskalninger, revner som brud. Observationen har traditionel altid været benævnt Revner/Brud fra 1. udgave af Fotomanualen. Side 7 af 51

observationen ikke navngives Rørbrud eller måske bare Brud for fremadrettet ikke at bidrage til denne misforståelse? 53 12 Peter Hjortdal (møde 03.04.13) Typebetegnelserne L, C og S anvendes ikke kun ved revner, men også ved brud af operatørerne. Det anses fra alle sider som det mest korrekte. Bør Fotomanualen ikke afspejle det? 54 12 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Forslag om ændring af klasse 2, så den dækker Fin revne i fleksible rør og Åben revne i stive rør. 55 12 Jens Hansen (møde 28.05.13) Hvad er forskellen på delvist løsnet mursten og løsnet mursten? Hvis det skyldes manglende mørtel, er det en OB. 56 12 Allan Møller (møde 27.11.13) Definitionen bør ændres, så den ikke angiver årsagssammenhænge. 57 12 Inge Faldager (møde 27.11.13) Det bemærkes, at afskalning ved klasse 1 og revner ved klasse 2 har været forsøgt tidligere, og det gav dengang så mange vanskeligheder, at det blev rettet tilbage ved den næste revision. 58 12 Allan Møller (møde 27.11.13) Hvorfor skal en revne eller et bruds placering angives ved urreference? Det er ikke informationsgivende og uden anvendelse for mig som kunde. 59 12 Allan Møller (møde 15.01.14) I RB2 bør fin eller åben i forbindelse med revnebeskrivelse slettes. Observationen gælder alle typer revner. 60 13 Allan Møller (møde 29.05.12) Kan sætningen under skitsen side 13, om hvornår der er tale om RB, og hvornår der er tale om OS ved hul i fleksible og/eller forede ledninger, angives mere præcist. Jeg må bruge meget tid på uddannelsen på at forklare dette. 61 13 Claus Vangsager (møde 14.01.13) Skitsen på side 13 skal fornys. Den er ikke illustrativ nok. Der bør i stedet gøres en indsats for at ændre opfattelsen blandt brugerne, der fejlagtigt antager observationen for udelukkende at omhandle rørbrud. Det tilrettes i typebetegnelse, rapporteringsvejledning og under fotos, at de tre typebetegnelser L, C og S udover anvendelse ved revner også kan anvendes ved brud. En ledning i et fleksibelt materiale er mere følsom over for revner end stive rør. Det vurderes, at en revne i et fleksibelt materiale udgør så kritisk en observation, at det fortsat skal afrapporteres som brud, vurderet på baggrund af den svækkelse dette udgør over for ledningens levetid. Mursten delvist løsnet under RB 1 sløjfes. En løs mursten rapporteres herefter udelukkende som RB2. Definitionen ændres til: Der er revner eller brud i rørmaterialet. Det foreslås, at forslaget sendes i høring, men at forholdet mellem afskalning og revner markeres som opmærksomhedspunkt i forbindelse med den efterfølgende gennemgang af høringens ændringsforslag og kommentarer. Det foreslås, at urreference bibeholdes ved alle observationer, jf. tidligere manualer og CEN-standardens anvendelse heraf, men at den nævnte problemstilling markeres som opmærksomhedspunkt i forbindelse med den efterfølgende gennemgang af høringens ændringsforslag og kommentarer. Klassedeling ændres til: Revne i stive rør. Sætning under skitse side 13 ændres til: Et hul i fleksible eller forede rør skal rapporteres enten som RB eller som OS. Det rapporteres som RB, hvis der er tydelig adskillelse mellem hul og eventuelle stiktilslutninger. Det rapporteres som OS, hvis der er forbindelse mellem hul og stiktilslutning. Skitsen på side 13 er fornyet, så stikopskæringen er gengivet korrekt i forhold til stiktilslutningen ved OS4. Side 8 af 51

62 13 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Hvis en afskalning er dybere end godstykkelsen, udløser det en RB3. Er det ikke voldsomt bedømt, hvis det er en ubetydelig afskalning i spidsende? 63 13 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) En sammensat observation, hvor der konstateres et brud med en lang og betydelig revne skal de afrapporteres hver for sig eller som én observation og hvilken er så gældende? 64 13 Allan Møller (møde 27.11.13) Omkring hulrum ved afskalning bør hul ud til jord suppleres med hul ud til hulrum. 65 13 Allan Møller (møde 15.01.14) Sætningen i rapporteringsvejledning, der omhandler revner og brud i foring og fleksible rør, skal tilpasses, så det ikke kun gælder revner og brud forårsaget af overskredet bæreevne eller spændinger, men alle typer revner og brud. 66 14 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til højre indeholder vel en ubetydelig afskalning, altså en observation mindre end RB1. Der bør findes et nyt foto. 67 14 Peter Hjortdal (møde 07.05.13) Foto i midten til venstre viser en revne som RB1 (C). Denne observation findes ikke mere. Der skal findes et nyt foto. 68 16 Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) Ved overfladebeskadigelse bør der findes et andet udtryk ved OB2 end synligt. Hvad er forskellen i forhold til OB1? 69 16 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Forslag om ændring af definition, så der står Rørets inderside er påvirket af aggressive medier (nedbrydning). 70 16 Allan Møller (brev 03.10.13) I OB klasse 2 bør synligt ændres til tydeligt. 71 16 Allan Møller (brev 03.10.13) I OB klasse 4 bør rørets inderside ændres til røret. En afskalning, der er dybere end godstykkelsen, er et brud. Dette skal rapporteres som RB3. Hvorvidt det er voldsomt bedømt eller ej, er rapporteringen uvedkommende. Det overlades til bygherren via dennes acceptkriterier at bedømme. Skitsen, der viser forskellen på RB1 og RB3 ved afskalninger indsættes. Det vil altid være en individuel vurdering, hvornår sammensatte observationer vurderes hver for sig. Som udgangspunkt skal den mest kritiske observation angives, her bruddet, og gerne med revnen i bemærkningsfelt. Er revnen, som angivet her, lang og betydelig, bør denne angives som selvstændig observation. Teksten ændres i rapporteringsvejledningen, så parentesen lyder: (udsyn til jord eller hulrum). Teksten ændres i rapporteringsvejledningen, så sætningen på grund af overskredet bæreevne eller spændringer udgår. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Nyt foto indsat. De generelle overskrifter i klassedelingerne slettes. Det er vurderet, at det definitionsmæssigt er rigtigt at bibeholde udtrykkene korrosion og slitage som tegn på, at observationskategorien indeholder begge former for overfladebeskadigelse. Forslag bortfalder, da de generelle udsagn i klasse 1-3 udgår. Første linje i klasse 4 ændres til: Dele af røret er korroderet/eroderet væk. Side 9 af 51

72 16 Allan Møller (møde 27.11.13) I definitionen bør der ikke stå rørets inderside, men kun røret. 73 16 Allan Møller (møde 27.11.13) Ved OB 4 er udtrykket Revner kan forekomme på grund af nedsat bærevne fjernet af klassedeling hvorfor? 74 16 Allan Møller (møde 15.01.14) I OB1 bør der ikke kun henvises til betonrørets inderside, men til hele betonrøret. 75 17 Allan Møller (møde 27.11.13) I sidste afsnit af rapporteringsvejledning bør betondæklaget er sprængt af fjernes, da der også kan være synlig armering uden dette fænomen. 76 18 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre er en meget mild udgave af OB 1. Er det ikke muligt at finde et foto, der har lidt tydeligere overfladebeskadigelse? 77 20 Allan Møller (møde 01.02.11) Bør Produktionsfejl (PF) omdøbes, da fejl på en eller anden måde virker forkert. Kan det i stedet hedde Produktionsforekomst? 78 20 Fotomanualgruppen (møde 23.08.11) Bør observationskategorien Produktionsfejl omdøbes, så udtrykket fejl udgår? 79 20 Allan Møller (mail 19.02.13) PF, type H (Hvide mærker). Producenterne kalder dem stressmærker. Ved at rapportere dem som f.eks. PF4 skaber det uro blandt forbrugerne. Vi skal have fundet en bedre måde at rapportere dette fænomen på. Da det er rørets inderside, TV-operatørerne er i stand til at vurdere, og en korrosion f.eks. også kan ske udefra, bibeholdes udtrykket rørets inderside. Udtrykket er fjernet af klassedeling, fordi det er en information, ikke en del af klassedelingen. Hvis der observeres revner i forbindelse med OB 4, skal dette angives som særskilt observation. Klassedeling ændres til I betonrør kan en begyndende frilægning af sten observeres. Testen i rapporteringsvejledning ændres til: Hvis der er synlig armering, skal der i bemærkningsfeltet angives Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Produktionsfejl er anvendt, fordi der er tale om en afvigelse i forhold til den optimale fremstilling (fabrikation/installation) af det observerede medie. Det er ikke vurderet, at der er bedre udtryk, som dækker dette forhold end det allerede anvendte, der tilmed efterhånden også har vundet indpas blandt TV-operatører og bygherrer. Der er indsamlet forslag fra mange forskellige sider til, hvilket udtryk der bedst dækker over observationen PF. Produkt-/Fremstilling- /Produktions-forekomst, -afvigelse, -kvalitet. Det er ikke vurderet, at der er bedre udtryk, som dækker dette forhold end det allerede anvendte, der tilmed efterhånden også har vundet indpas blandt TV-operatører og bygherrer. Observeres hvide mærker, angives disse som PF med typebetegnelsen H. Afhængigt af udbredelse fremkommer klassedelingen. Operatøren har ingen mulighed for at vurdere, hvordan de hvide mærker er fremkommet. Hvis disse hvide mærker skal rapporteres anderledes end andre produktionsfejl, skal observationen have sin egen observationskategori. Det anser Fotomanualgruppen ikke for rigtigt. Hvis hvide mærker udløser en PF 4, må det være op til bygherren i sine acceptkriterier at vurdere, om dette kan accepteres eller ej. Side 10 af 51

80 20 Allan Møller (mail 26.02.13) PF, type H (Hvide mærker). Observationen vækker store problemer ude i verden. Skal der tages fornyet møde med plast-industrien? Jeg ved godt det med at sammenblande acceptkriterier med det, man ser, - men alligevel kan vi gøre det lidt smidigere? 81 20 Allan Møller (møde 05.02.13) PF der er tale om to typer observationer Den ene type måles i forhold til ændring i tværsnittet, den anden i forhold til udstrækning på rørvæggen. En mere pædagogisk opstilling efterlyses. 82 20 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) PF der er tale om to typer observationer langgående og tværgående observationer. Det bør tydeliggøres noget mere i manualen, måske ved at opsplitte observationen i 2? 83 20 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) PF folder under centerlinje er en mere kritisk observation end over centerlinje bør det ikke være med i klassedeling? Det burde kunne afspejles i Fysisk Indeks. 84 20 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) PF navnet Produktionsfejl kunne i stedet benævnes Produktionsforekomst eller Produktionsflop! 85 20 Peter Hjortdal (møde 03.04.13) PF observationer der skal vurderes i forhold til udstrækning på rørside bør kunne beskrives i begge dimensioner. 86 20 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Det farvede bånd kaldes strip. Det foreslås, at type I for løs inderfolie suppleres med strip. Desuden bør det omtalte i rapporteringsvejledning. TV-operatørerne skal rapportere det, de ser. Problemstillingen med hvide mærkers klassedeling bliver derfor et spørgsmål om sammenblanding af inspektionskrav og acceptkriterier. Det anses ikke for at være Fotomanualens opgave at skelne herimellem. PF opdeles, så det i type og rapporteringsvejledning tydeligt fremgår, hvilke observationsklasser, -typer og vejledninger, der hører til de to forskellige former for produktionsfejl. PF opdeles, så det i type og rapporteringsvejledning tydeligt fremgår, hvilke observationsklasser, -typer og vejledninger, der hører til de to forskellige former for produktionsfejl. For de fleste observationers vedkommende er disse mere kritiske, hvis de befinder sig i den nedre del af ledningen, da det er denne del, der er i funktion også i tørvejr. Derfor skal urreferencen anvendes til at placere observationen. Hvorvidt bygherren ønsker at bruge denne information, kan så indbygges i dennes acceptkriterier for vurdering af observationerne. Produktionsfejl er anvendt, fordi der er tale om en afvigelse i forhold til den optimale fabrikation/installation af det observerede medie. Det er ikke vurderet, at der er bedre udtryk, som dækker dette forhold end det allerede anvendte, som efterhånden også har vundet indpas blandt TV-operatører og bygherrer. Det vurderes, på trods af den gode intention i at beskrive udstrækning i 2 dimensioner, at beskrivelsen heraf medfører flere ulemper end fordele. I dag vurderes en observations udbredelse udelukkende i tværgående retning, idet længden kan angives via kontinuitet eller gentagende observation. Da det formodes at blive yderst sjældent, der bliver brug for at kunne beskrive en observations udbredelse i 2 dimensioner, er det besluttet at se bort herfra og dermed udelade den tilhørende beskrivelse af Fotomanualen. Det har ikke været muligt at eftervise, at ordet strip er generelt anerkendt i branchen som betegnelse for et dækbånd ved syninger. Det må anses for at være firmabetinget, hvorfor det ikke medtages i Fotomanualen. Side 11 af 51

87 20 Peter Ellegaard (møde 25.06.13) En redaktionel opdeling af PF er principielt set fornuftig, men det må ikke ske i klassedeling. Her bør det anvendte system ved alle andre observationer med anvendelse af dotter fastholdes. 88 20 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) PF 2, 3 og 4: Kan teksten lyde sådan i stedet for: Produktionsfejl udgør fra og med 89 20 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse, generelle typer kan type A ikke placeres sidst, da den gælder alt det, der ikke er beskrevet i de andre typer? 90 20-21 91 20-21 Allan Møller (DTVK-kursus 21.03.10) Ved en gennemgang 19.03.10 i Vejle sammen med 11 gamle operatører fandt vi ud af, at emnet svejsevulster ikke er behandlet godt nok i FM. Hvad er f.eks. en defekt svejsevulst? Hvad betyder f.eks. indhængende? Vi foreslår, at 5. afsnit side 21 erstattes af: Produktionsfejl ved lange sammensvejste rør er ofte overdrevne store svejsesvulster, skønnet at være indragende i røret i størrelsesorden som plastrørets godstykkelse, eller mere. Ved klassificeringen anvendes bjælke nr. 2 i klassedelingen på siden overfor. Er svejsevulsten delvis revet løs, rapporteres på samme måde, men med en bemærkning om løsreven. Både store fastsiddende og delvis løsrevne svejsevulster kaldes under et for defekt svejsevulst. Allan Møller (møde 01.02.11) Klar formulering omkring svejsevulst efterlyses. Jeg har talt med Klemmsen fra P17-udvalget. Han efterlyser en tydeligere beskrivelse af, hvad der forstås med en defekt svejsevulst. Klassedeling ved PF tilpasses således, at alle observationsbeskrivelser under de enkelte observationsklasser kategoriseres med dotter. PF2, PF3 og PF4 ændres i klassedeling, så teksten starter med Produktionsfejl udgør fra og med Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. Observationstypen bibeholdes som defekt svejsevulst, fordi det er anerkendt som betegnelse i svejsebranchen og efterhånden har vundet indpas blandt TV-operatører og bygherrer. Teksten i afsnit 5, side 21 ændres til: Svejsevulster ved samling af plastledninger og lange sammensvejste rør rapporteres normalt ikke. Hvis det i forbindelse med en svejsevulst konstateres, at svejsevulsten ikke er helt lukket (sammenkrympet) den fjernede svejsevulst stadig har fastsiddende eller ikke helt afskårne dele den fjernede svejsevulst er afskåret med forkert tolerance (synlig krans) skal dette beskrives som en PF, type D og klassificeres ud fra observationens udstrækning (timer). Er de to svejsede rørender synligt forskudt i forhold til hinanden, eller har de to svejsede rørender ikke samme godstykkelse (affaset rørende er svejset med afskåret rørende), rapporteres dette som FS. Der henvises til besvarelse af spørgsmål 90. Side 12 af 51

92 20-21 93 20-21 og 28 og 76 94 20-21 Fotomanualgruppen (møde 23.08.11) Bør observationstypen Defekt svejsevulst omdøbes, så udtrykket defekt udgår? Claus Vangsager (møde 29.05.12) Alternativt forslag til beskrivelse af svejsevulster i Fotomanualen: I forbindelse med gennemgangen af svejsesvulst skal FS og OK foreslås udvidet, så de også indeholder svejsevulster. Rørender forskudt: En svejsning kan i henhold til branchens certificeringsordning godt have en forskydning på op til 10% godstykkelse. Denne kan dermed ikke ved en TV operatørs observation udtrykkes som defekt, da operatøren alene skal tilkendegive, hvad han ser. En sådan observation skal angives under FS. Tillæg til Inspektionskrav : (Som en forlængelse af afsnittet Forskydning i tværgående. ) eller ved sammensvejste rørender. Rørender har ikke samme dimension: Rør kan være samlet som fabriksproducerede eller som et fabriksproduceret op imod et afskåret rør. Her vil der være en forskel i dimension. Denne kan dog ikke konstateres som defekt svejsning. En sådan observation skal angives under OK type D. Tillæg til Inspektionskrav : Typen D kan angive samlingen imellem to svejste rørender. Svejsning har fået træk på indvendig side: Her angiver branchen selv, at der på den indvendige side vil være et karakteristisk udseende samt en ringere styrke, og at denne svejsning vil kunne defineres som defekt. En sådan observation skal angives under PF type D. Kategorien PF foreslås omdøbt til Produktionsforekomst. Typen D bibeholdes, da branchen selv anerkender svejsningen som værende defekt. Claus Vangsager (møde 06.11.13) Løs inderfolie bør vurderes i forhold til tværsnit, ikke i forhold til udstrækning, Der henvises til besvarelse af spørgsmål 90. Der har i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål været diskuteret flere forskellige betegnelser, f.eks. abnorm eller deform svejsevulst, afvigelse i svejsevulst m.v. Ingen af de foreslåede udtryk dækker dog mere korrekt over observationen end det allerede anvendte. Der henvises til besvarelse af spørgsmål 90. Typeoversigt ændres. Tekst i rapporteringsvejledning redigeres i Side 13 af 51

som det er beskrevet i dag. 95 21 Fotomanualgruppen (møde 23.08.11) Bør den nuværende tekst om svejsevulster i rapporteringsvejledningen erstattes af følgende: Svejsevulster ved samling af plastledninger og lange sammensvejste rør rapporteres normalt ikke. Hvis det i forbindelse med en svejsevulst konstateres, at de to svejsede rørender er synligt forskudte i forhold til hinanden de to svejsede rørender ikke har samme dimension svejsevulsten ikke er helt lukket (sammenkrympet) den fjernede svejsevulst stadig har fastsiddende eller ikke helt afskårne dele den fjernede svejsevulst er afskåret med for stor tolerance (synlig krans) skal dette beskrives som en PF, type D og klassificeres ud fra observationens udstrækning (timer). 96 21 Allan Møller (møde 29.05.12) I mange strømpeforinger vil der forekomme små lapper på indersiden af strømpen. De er anvendt i forbindelse med lukning af huller til etablering af vakuum i strømpen under imprægnering. Lapperne monteres i produktionen, inden strømpen forlader fabrikken. Der skal formuleres en bemærkning herom til rapporteringsvejledning, så dette ikke rapporteres fejlagtigt. 97 21 Allan Møller (møde 29.05.12) Det foreslås, at følgende sætning vedrørende klassifikation af huller ved løftebolte indarbejdes på side 21 under PF: Afgrænsede huller i forbindelse med løftebolte, rapporteres normalt som PF1. overensstemmelse med forslaget. Der henvises til besvarelse af spørgsmål 90. Rapporteringsvejledning suppleres med følgende afsnit: I strømpeforinger vil der kunne forekomme lapper på indersiden af foringen. De dækker over huller til etablering af vakuum i foringen under imprægnering. Der vil ligeledes kunne forekomme et farvet bånd, der dækker over en eventuel syning i foringen. Disse observationer rapporteres normalt ikke, og bør kun give anledning til rapportering, hvis de vurderes som løstsiddende. Det er Fotomanualgruppens holdning, at huller, der hidrører fra løftebolte, skal rapporteres, som de ses. Såfremt der er direkte hul, angives det som RB, beskrevet under den nuværende klassedeling. På samme måde med hensyn til afskalning omkring løftehul. Det vurderes, at operatøren ikke i ethvert tilfælde vil være i stand til at vurdere, om der præcist er tale om et hul fra en løftebolt. Denne tvivl skal komme operatøren til gode, hvorfor der ikke kræves angivet støttebemærkning i rapporteringsvejledning. Såfremt operatøren kan angive, at hullet stammer fra en løftebolt, er der fortsat mulighed for at give denne information via bemærkningsfeltet. Er der tale om en reparation af et løftehul, kan der som ved andre håndrenoveringer angives en PF type (A) med angivelse af Side 14 af 51

98 21 Jens Hansen (møde 28.05.13) Hvis et løftehul er lukket med en plastprop, hvordan skal det så rapporteres? 99 21 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) PF folder. Hvorfor skal de observeres i forhold til tværsnit (%) og ikke i forhold til udstrækning (timer)? 100 21 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Under Andre forhold. Bør vi ikke ændre den konstaterede produktionsfejl til produktionsfejlen? 101 21 Claus Vangsager (møde 27.11.13) Under produktionsfejl angives langsgående folder er det ikke en fejl? 102 21 Inge Faldager (møde 27.11.13) Under svejsevulster er det forkert at snakke om svejsning af to rør med forskellig dimension. Det er godstykkelsen, der er forskellig, da der er tale om et fabriksrejfet rør, der svejses med en afskåret ende. 103 22 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til højre viser rester af en silikoneslange, der er brændt fast. Er det en produktionsfejl eller er det belægning? 104 22 Allan Møller (møde 29.05.12) Klassevurderingen er helt forkert s. 22 nederst til højre. Hvis man ganger den viste folds størrelse med 20 - og denne nye 20 gange større fold stadig kan være inden for rørtværsnittet, så er det en PF1 - og det kan den sagtens, så PF2 er vildt overdrevet. 105 22 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre viser en produktionsfejl af typen A. Typen bør indføjes. 106 22 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre har hvide mærker i et omfang, som ikke illustrerer PF1 særligt godt. Kan et andet bedre fotos findes? 107 23 Allan Møller (møde 29.05.12) Foto side 23 øverst til højre er kun en PF1 og altså ikke en PF3!!!! reparationsform i bemærkningsfelt. En plastprop kan betragtes som en formodet reparation af et løftehul under fabrikation eller installation. Derfor kan det rapporteres som PF type (A) med angivelse af løftehul lukket med plastprop (evt. kontinuert) i bemærkningsfelt. Folder observeres i forhold til tværsnit, fordi det er vurderet som en observation, der fremkommer, fordi noget overskudsmateriale buler ud i røret, altså kan ses i forhold til tværsnitsarealet (%). Hvis folder strækker sig over en længere strækning, bør dette rapporteres som en kontinuert observation. Teksten i 1. afsnit under Andre forhold ændres, så den konstaterede produktionsfejl erstattes af produktionsfejlen. Rapporteringsvejledning ændres, så langsgående folder slettes under Produktionsfejl, der ses på rørets inderside. Rapporteringsvejledningen tilrettes, så følgende fremgår af beskrivelsen omkring svejsevulster: De to svejsede rørender har ikke samme godstykkelse (affaset rørende er svejset med afskåret rørende) Nyt foto indsat. Nyt foto indsat. Type A er tilføjet ved foto. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Nyt foto indsat. Side 15 af 51

108 23 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til højre viser også her rester af en fastbrændt silikoneslange. Bør det være en klasse 4-fejl? Det er mere at sammenligne med en belægning end en svaghed og dermed en produktionsfejl ved strømpen. 109 23 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til højre viser ikke langsgående folder, men cirkulære folder. 117 23 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Foto nederst til højre er ikke PF4, men PF2. Nyt foto bør findes. 111 24 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Ved inspektionskrav angives urreferencen på en linje. 112 24 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse ønskes H og V placeret først, da de har mere vægt og anvendes hyppigere end typerne K og P. 113 25 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Det er svært at skelne mellem horisontal og vertikal deformation. Det er bedre at anvende klemt for oven eller lodret deformeret i stedet for vertikal og klemt i siden eller vandret deformeret for horisontalt. 114 25 Allan Møller (møde 05.02.13) Operatørerne kan ikke finde ud af horisontal og vertikal deformation. Det er bedre at anvende fladtrykt (vertikal) og sammentrykt (horisontal). 115 25 Allan Møller (møde 05.02.13) Det vil være pædagogisk underbyggende for undervisningen, hvis der mellem de 3 tegninger nederst på side 25 kunne angives klassedelingen. 116 25 Allan Møller (møde 27.11.13) Knækdeformationer kan være både i langsgående og i tværgående retning. På tegningen er der kun angivet knækdeformationer i langsgående retning. Nyt foto indsat. Type L ændres til type C ved foto. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Der arbejdes i hele rapporten med lige højre margen og orddeling af hensyn til læsevenlighed. Det medfører, at enkelte ord deles sidst i en sætning. Det vurderes i det givne tilfælde ikke at kunne medføre uhensigtsmæssige misfortolkninger, hvorfor teksten bibeholdes. Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. I typebeskrivelsen er det angivet, at bredden af røret er reduceret ved horisontal deformation, mens højden af røret er reduceret ved vertikalt deformation. Tegningerne på side 25 underbygger dette. Tegningerne suppleres med typeangivelse, hvorefter problemstillingen anses for tilstrækkeligt beskrevet. Problemstillingen skyldes, at deformationen kan anskues på to måder: Hvor trykket udefra kommer (vertikalt/horisontalt), og hvor rør reduceres, set indefra (beskrevet ved højde/bredde reduktion). Deformationen skyldes det udefra kommende tryk, hvorfor denne anvendes i beskrivelsen. Det suppleres i typebetegnelse med, hvordan deformationen ses indefra. Tegningerne suppleres med klassedeling mellem tegningerne. Knækdeformation er kun vist i illustrationen som et eksempel. Vertikale og horisontale observationer er også kun vist under henholdsvis lodret og vandret påvirkning, ikke påvirket f.eks. kl. 2. Da der kun er tale om eksempler, bibeholdes tegningen, som den er. Side 16 af 51

117 26 Jens Hansen (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre viser et uopskåret stik. Er det en DE 1? Det er det ikke i henhold til rapporteringsvejledning. 118 26 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Foto øverst til højre. Her er deformationen fra kl. 2 til kl. 8. Er den af type H eller V? 119 28 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) FS 3 i stive rør kan ikke lade sig gøre. Hvis forskydning er mere end 1 gange godstykkelsen, vil der være udsyn til jord, se f.eks. foto side 31 øverst til højre. Udsyn til jord er ensbetydende med FS 4, jf. klassedelingen. 120 28 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Definition foreslås ændret til Et rør er ikke centreret eller når ikke helt eller delvist sammen med næste rør. 121 28 Allan Møller (brev 03.10.13) Definition for FS bør ændres til Overgang ved uændret materiale, dimension eller tværsnitsform. Herved kommer det til at harmonere med definitionen på OK. 122 28 Allan Møller (brev 03.10.13) Klassedeling for FS 4 bør i 2. dot tilføjes uden dimension, så det også gælder for dimensioner mindre end 500 mm. 123 28 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Bemærkningen Drejbart kamera er unødvendig, da samlingerne skal inspiceres med drejbart > 500 mm. 124 28 Allan Møller (brev 03.10.13) I Type bør F og Å stå for sig selv med mellemrum til type R. 125 28 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse ønskes F og Å placeret først, da de har mere vægt og anvendes hyppigere end type R. Rapporteringsvejledning ændres, så følgende fremgår: Sådanne deformationer kan f.eks. skyldes forskudte samlinger og indragende objekter i den oprindelige ledning eller uopskårne stik. En deformation er H eller V afhængigt af, hvordan deformationen opleves. Der kan ikke gives entydige regler herfor, hvorfor den nuværende beskrivelse bibeholdes. Forhold vil dog under høringsfasen være et opmærksomhedspunkt. Det er korrekt, at FS3 (F) vanskeligt kan lade sig gøre uden udsyn til jord, men fotos øverst side 31 er dog eksempler på, at røret kan forskydes ud i muffen, uden der er udsyn til jord. Desuden gælder samme beskrivelse for forskydning i langsgående retning, og en FS3 (Å) vurderes således på samme grundlag som i tværgående retning, det vil sige fra og med en og op til 2 gange rørdimensionen. Definition ændres til: Et rør er ikke centreret i samling eller når ikke helt eller delvist sammen med næste rør. Definition ændres ikke, men følgende indføjes i rapporteringsvejledning: Forskudte samlinger mellem to rør af forskellige dimensioner, materialer eller tværsnitsformer skal rapporteres som OK.. I stedet for at ændre i klassedeling er det vurderet, at samme effekt kan opnås ved at skille beskrivelsen omkring ændre betonledninger >500 mm og beskrivelsen af udsyn til jord ved drejbart kamera. Herved tilkendegives, at de skal opfattes hver for sig og derfor også ved FS4. Beskrivelsen omkring betonledninger >500 mm og beskrivelsen af udsyn til jord ved drejbart kamera adskilles. Herved tilkendegives, at de skal opfattes hver for sig og derfor også ved FS4. Se også besvarelse af spørgsmål 122. Det vurderes, at de 3 typebetegnelser er ligestillede. Da der ikke er forskel i betydning af de 3 typer, bibeholdes den nuværende præsentation af typerne.. Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. Side 17 af 51

126 29 Fotomanualgruppen (møde 26.08.10) FS drejbart kamera ved udsyn til jord. Hvad gør man ved rør, der er mindre end ø500? Fotomanualgruppen foreslår at udvide listen over eksempler på, hvor der kan være problemer, men ikke åbne helt op for alle muligheder ved at fjerne ø500. 127 29 Allan Møller (møde 01.02.11) Skal svejsevulster i stedet for at være en del af PF være en del af FS (samlinger)? 128 29 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Krumning af ledning i betonrør er ikke omtalt. Det er muligt, der står noget herom i operatørernes egen håndbog. Men bør der ikke stå, at hvis en krumning observeres, skal denne angives i bemærkningsfelt? 129 29 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) FS ved FS 1 bør type F og Å afskaffes. Det har principielt ingen betydning. Hvorfor er de med er der en teknisk årsag, som har betydning for, at denne information videregives? Ofte er det faktisk sådan, at en samling kan være F i medstrøms retning, men Å i modstrøms retning. 130 29 Allan Møller (brev 03.10.13) Sidste del af forklaring i rapporteringsvejledning under FS, type F ændres, så der står: Ved overgang mellem forskellige rørdimensioner/- materialer/-tværsnitsform benyttes kategorien OK. 131 29 Allan Møller (brev 03.10.13) Forklaring af FS, type R i rapporteringsvejledning bør udelades, da teksten ikke passer med virkeligheden. 132 29 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Forklaring af FS, type R i rapporteringsvejledning bør ændres, da det er forkert, at den altid vil vise de beskrevne aftegningstyper. 133 29 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Afsnit 5 og 6 bør byttes rundt, så vejledning om anvendelse af drejbart kamera og forhold ved stive rør < 500 mm Problemstillingen med drejbart kamera har kun værdi ved rør med relative korte muffer, hvilket er typisk for især ældre betonrør fra 500 mm. Samme problemstilling ses ikke i nyere rør. Da gennemførelse af inspektion af samling med drejbart kamera er en tidskrævende operation med begrænset udbytte i størstedelen af ledningsstrækninger i mindre dimensioner, anbefales den nuværende formulering bibeholdt. Rapporteringsvejledning udvides med følgende afsnit: I sammensvejsede rør skal to svejsede rørender, der er synligt forskudt i forhold til hinanden, rapporteres som FS. Rapporteringsvejledning udvides med følgende afsnit: Ved krumning af ledningen i betonrør, der ikke er så synlig i de enkelte samlinger, at dette udløser en FS1 (R), bør dette fremgå af bemærkningsfelt. Informationen, hvorvidt en samling er forskudt i langs- eller tværgående retning kan indikere, at samlingen ikke er udført korrekt, f.eks. at den er repareret eller etableret uden anvendelse af gummiring. Observationerne har således betydning for bygherren i valg af renoveringsmetoder. Derfor bibeholdes disse informationer, også selvom det medgives, at observationerne ikke nødvendigvis er kritiske. Tekst i rapporteringsvejledning ændres, så sidste sætning i forklaring til FS, type F slettes, og ny tekst indsættes i senere afsnit: Forskudte samlinger mellem to rør af forskellige dimensioner, materialer eller tværsnitsformer skal rapporteres som OK.. Tekst i rapporteringsvejledning ændres for FS, type R, så det fremgår at denne kan danne samme aftegningstype som både type F og type Å. Suppleres desuden med, at lige ud sigte ikke er parallelt i de to rør. Rapporteringsvejledning ændres, så overskrifterne på de 3 typer byttes rundt, og teksten vedrørende retningsændring i samling simplificeres. Rapporteringsvejledning tilpasses, så de to afsnit bytter plads. Side 18 af 51

skilles ad. 134 31 Peter Hjortdal (mail 26.09.13) Foto nederst til venstre bør udskiftes med et nyt uden distraherende skærmtekst. 135 31 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre er kun FS 2. Det er dog så godt et foto, at det bør flyttes til side 30 og erstatte foto nederst til højre. 136 32 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse ønskes G placeret forrest, da denne type har mere vægt og anvendes hyppigere end type A. 137 33 Allan Møller (DTVK-kursus 21.03.10) Ved en gennemgang 19.03.10 i Vejle sammen med 11 gamle operatører fandt vi ud af, at emnet svejsevulster ikke er behandlet godt nok i FM. Hvad er f.eks. en defekt svejsevulst? Hvad betyder f.eks. indhængende? Vi foreslår, at sidste afsnit s. 33 erstattes af: Vedr. svejsevulster, se rapporteringsvejledning under observationer PF. 138 36 Allan Møller (brev 03.10.13 og møde 27.11.13) Under typer bør R: Rodklump ændres til K, så der gives plads til to nye typebetegnelser: R for rørvæg og S for samling. Disse samles for sig med mellemrum til de tre andre i layoutet. 139 41 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Bør der ikke stå en bemærkning i rapporteringsvejledning om, at udsivning skal angives i bemærkningsfeltet, hvis det observeres? 140 41 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Overlækning? Hvem har opfundet dette ord? Utæt rørledning, som ligger tæt på den inspicerede rørledning (over eller højere) er bedre. 141 44 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Kunne fedt ikke blive en del af AF? Det er sammenligneligt med papir og fækalier. Nyt foto indsat. Foto flyttes til FS 2. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. Rapporteringsvejledning udvides med følgende afsnit: I sammensvejsede rør skal indhængende svejsevulster rapporteres som PF. Det er vurderet, at dette forslag ikke er så meget yderligere informationsgivende, at det betinger anvendelse af yderligere typer. Hvis det skal indføres ved RØ, bør det også indføres ved andre driftsobservationer. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt. Ønskes denne information angivet, kan bemærkningsfelt fortsat anvendes. Det vurderes, at udsivning i samlinger rettelig bør være noteret under observationen FS frem for under observationen IN, hvilket allerede er tilfældet, se næstsidste afsnit af rapporteringsvejledningen, side 29. Det foreslås på baggrund af dette forslag, at det udelades af rapporteringsvejledning, hvilke årsager der kan være til indsivning. Det er information, der ikke er nødvendig for udførelse af en TV-inspektion Fedt er en belægning, der sætter sig fast på rørets inderside. Papir og fækalier er materialer, der bundfældes i ledningen. Netop forskellen mellem at sedimentere/bundfælde og absorbere/sætte sig fast er afgørende for, om observationen er AF eller BE. Side 19 af 51

142 44 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Kunne AF og BE ikke blive slået sammen? Det er vanskeligt at skelne mellem de to observationskategorier i mange tilfælde. 143 44 Allan Møller (møde 27.11.13) Definition bør tilpasses, så forhold om reduktion af tværsnitsareal slettes. Det er en del af klassedelingen. 144 44 Allan Møller (møde 27.11.13) Behøver observationer af aflejringer at blive placeret ved hjælp af urreference? De ligger da altid i bunden? 145 47 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre er ikke AF3, men mere et BE3 (R). Foto bør udskiftes. 146 48 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Beton observeret kl. 11-1, er det aflejring eller belægning? Hvis det kan være belægning, mangler beton i typebeskrivelsen. 147 48 Allan Møller (møde 27.11.13) Definition bør tilpasses, så forhold om reduktion af tværsnitsareal slettes. Det er en del af klassedelingen. 148 48 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse ønskes A placeret sidst, da det er den type, der anvendes, når det ikke er af en type, som angivet i de andre typebetegnelser. 149 49 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) I sidste afsnit af rapporteringsvejledning står det, at typerne R og S kun anvendes ved udfældning. Det er ikke korrekt i forhold til fotos, side 50-51. Her er R og S anvendt på alle fotos. 150 49 Allan Møller (brev 03.10.13) I bemærkningsfelt står der Rust i støbejernsrør rapporteres som OB. Støbejern ruster stort set ikke. Der bør bare står, at rust i jernrør rapporteres som OB. 151 50 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto midten til højre. Er det A for andet? For os ligner det udfældning (S,U). Måske bør der vælges et mere sikkert Spørgsmålet afføder en stillingtagen til, om der ønskes få observationer med mange typebetegnelser eller flere observationer hver med færre typebetegnelser. Sidstnævnte er valgt. Ifølge DTVK s tekniske konsulenter har operatørerne sjældent problemer med at skelne mellem de 2 observationskategorier. Bestillerne tilkendegiver ligeledes, at de får den opdeling i dag, som de ønsker. Definitionerne anses ligeledes for at være præcise og klare. Definition tilpasses, idet, og derved reducerer rørets tværsnitsareal slettes. Urreference bibeholde, bl.a. også af hensyn til at kunne placere en AF-plade. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Beton, der sidder kl.11-1, vurderes at være en reparation ved RB eller stik. Skulle det være en plade, der er afstedkommet af aflejring ved næsten helt fyldt rør, rapporteres dette som AF, jf. næstsidste afsnit i rapporteringsvejledningen, side 45. Definition tilpasses, idet, og derved reducerer rørets tværsnitsareal slettes. Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. Typebetegnelse ved fotos side 50-51 rettes i overensstemmelse med sidste afsnit i rapporteringsvejledning, side 49. Forslaget indarbejdes, så 3. afsnit i rapporteringsvejledningen ændres til: Rust rapporteres som OB. Foto bibeholdes, men ændres fra A til S, U Side 20 af 51

klassificeret foto her. 152 50 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto nederst til venstre. Er det kloakhud? Vi tror mere, der er tale om udfældning (S,U). Bør andet mere sikkert klassificeret foto ikke udvælges? 153 51 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto øverst til venstre, foto i midten til højre og foto nederst til venstre. Komma mellem F og R er forskubbet. Kosmetisk fejl. 154 52, 57, 61, 65, 69 Allan Møller (møde 25.06.13) FO-H (side 52) justeres i forhold til sidste sætning på side 57 (eller omvendt). Sætning øverst side 61, 65 og 69 vurderes tilsvarende. 155 52 Allan Møller (brev 03.10.13) Under type bør A for andet placeres sidst med en tom linje mellem de andre typebetegnelser og denne. 156 52 Allan Møller (møde 27.11.13) Definition bør tilpasses, så forhold om reduktion af tværsnitsareal slettes. Det er en del af klassedelingen. 157 52 Allan Møller (møde 27.11.13) Under typebetegnelse ønskes A placeret sidst, da det er den type, der anvendes, når det ikke er af en type, som angivet i de andre typebetegnelser. 158 54 Peter Hjortdal (mail 26.09.13) Foto øverst til venstre bør udskiftes med et nyt uden distraherende skærmtekst. 159 56, 60, 64 160 56-73 Allan Møller (møde 29.05.12) Kan det med de vandrette centerlinjer ved GR1, PH4 og PB4 ikke forklares mere logisk? Hvordan indgår bagfald her? Det, jeg af og til må bruge tid på at forklare i undervisningen, er, hvornår stikkets centerlinje ligger over eller under hovedledningens vandrette centerlinje, - er det ved selve tilslutningen mellem stik og hovedledning (altså på hovedrørets omkreds) eller ved hovedledningens centrum måske kan en tegning vise det? Allan Møller (møde 29.05.12) Hvad rapporteres, når stikket er tilsluttet over hovedledningens vandrette centerlinje og ligger med bagfald det kan jeg ikke finde en forklaring på. Kan formodentlig forklares med en lille ændring i Fotomanualen. Nyt foto indsat. Typebetegnelse ved fotos side 50-51 rettes i overensstemmelse med sidste afsnit i rapporteringsvejledning, side 49. Se besvarelse af spørgsmål 180. Det vurderes, at der ikke fremkommer en større forståelse ved at adskille typerne, hvorfor den nuværende præsentation af typerne bibeholdes. Definition tilpasses til Fremmede genstande konstateres i ledningen. Det er valgt at bibeholde den nuværende opdeling i alfabetisk orden. Problemstillingen opretholdes som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med høringen. Nyt foto indsat. Der indføjes en principskitse i indledningen, som forklarer, hvad der menes med stiktilslutningens centerlinje og hovedledningens vandrette centerlinje, samt hvad der forstås ved vinkelret tilslutning (centerlinje krydsende hovedledningens midtpunkt (centrum) og ikke vinkelret tilslutning samt stigende centerlinje (indikator for bagfald). Første dot under PH4, PB4, OS4 og OP4 suppleres med: Stiktilslutning er placeret med stigende centerlinje. Side 21 af 51

161 56 Allan Møller (møde 05.02.13) Det foreslås, at der indføres en ny type N for nedføring, eller at denne kombination af stiktilslutninger (inkl. kl. 6) angives som del af klassedeling. 162 57 Allan Møller (brev 03.10.13) Rapporteringsvejledningens sidste afsnit suppleres med, at der samtidigt rapporteres FO, type H, analog med de andre stiktilslutninger. 163 57 Allan Møller (møde 27.11.13) Hvis stiktilslutningen er afproppet i hovedledning, og afpropningen er utæt, udløser dette så en GR1 eller en observation af IN? 164 60 Allan Møller (møde 05.02.13) Det foreslås, at første dot under PH4 ændres til: Påhugnings centerlinje er tilsluttet under hovedledningens vandret centerlinje, eller påhugning er tilsluttet med bagfald. 165 60 Allan Møller (møde 05.02.13) Sætningen Påhugning er tilsluttet med centerlinje placeret i eller over hovedledningens vandrette centerlinje skal gentages under klasse 2 og 3. 166 60 Allan Møller (møde 05.02.13) De to sidste sætninger (dotter) under PH4 foreslås erstattet af manglende forbindelse helt eller delvist mellem stikledning og hovedledning, svarende til teksten under type M. 167 60 Allan Møller (møde 05.02.13) Det foreslås, at der tilføjes endnu en type, nemlig type B for bagfald. 168 60, 64, 68, 72 Jens Hansen (møde 26.08.13) Registrering af, om en stiktilslutning ikke er placeret vinkelret på hovedledningen, bør angives med en ny type. Under Slutpunkt, side 87 tilføjes et nyt afsnit: Hvis slutpunkt indeholder en indvendig eller udvendig nedføring, skal dette fremgå af bemærkningsfelt. Foring i en grenrør er en del af klassedelingen. Foring ved de andre typer stiktilslutning er på grund af andre forslag også foreslået som en del af stiktilslutningen. Der vurderes derfor at være forkert at supplere rapporteringsvejledningen med dette forslag Hvis stiktilslutning er afproppet ved hovedledning, så der ikke er en stikledning at registrere (og inspicere) anvendes GR med typen A. Forhold observeret i stikledningen, som har betydning for hovedledningens funktion, angives jf. næstsidste afsnit i rapporteringsvejledningen, i bemærkningsfelt. Første dot under PH4, PB4, OS4 og OP4 suppleres med: Stiktilslutning er placeret med stigende centerlinje. Første dot under PH1, PB1, OS1 og OP1: Stiktilslutning er tilsluttet med centerlinje placeret i eller over hovedledningens vandrette centerlinje slettes, idet det herved implicit fremgår af klassifikationen i klasse 4, at den slettede tekst så er gældende for såvel klasse 1, 2 som 3. De to sidste dotter under PH4 erstattes med: Manglende forbindelse helt eller delvist mellem stikledning og hovedledning. Da det kan være meget vanskeligt for TVoperatøren med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, om en stiktilslutning er tilsluttet med bagfald, vælges i stedet at fokusere på, om stiktilslutningen er tilsluttet med stigende centerlinje som indikation på bagfald. Der indføjes en ny type V for stiktilslutning er ikke placeret vinkelret på hovedledningen (centerlinje krydser ikke hovedledningens centrum). Side 22 af 51

169 60, 64 Peter Hjortdal (møde 26.08.13) Med indføjelse af ny type for stiktilslutning, der ikke er placeret vinkelret på hovedledning skal 2. sidste afsnit i rapporteringsvejledning slettes. 170 61 Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) Bemærkning på side 65 om tilbagetrukket stiktilslutningssamling i forhold til kanten af påboringen bør også angives på side 61 ved påhugning (PH). 171 61 DTVK Efteruddannelse (møde 28.01.13) Der er RB ved alle påhugninger. Men hvilke kriterier er gældende for, hvornår det skal afrapporteres som RB1, RB2 og RB3? 172 61 Allan Møller (møde 05.02.13) Som nyt 3. afsnit foreslås indsat: Er hovedledningen hugget større end det, der svarer til udvendig dimension af ubeskadiget stikledning, rapporteres RB. Større afskalninger omkring PH rapporteres som RB1, type A. 173 61 Allan Møller (møde 05.02.13) Næstsidste afsnit i rapporteringsvejledning foreslås ændret til: Er stikledningen ikke placeret vinkelret på hovedledningen, skal dette angives i bemærkningsfelt. 174 61 Allan Møller (møde 05.02.13) Det bør fremgå af rapporteringsvejledning, at hullet og stikledningen vurderes hver for sig ved vurdering af en PH. Hullet vurderes særskilt som RB og/eller ved bemærkning. Stikket angives som PH, se kombinationer i TV-håndbogen. 175 61 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) RB omkring PH skal i dag rapporteres som to forskellige observationer. Kan disse ikke samles i én observation? De kunne jo kombineres således, at klassifikationen bliver den værste af de to observationer for henholdsvis hullet og for stikledningen. 176 61 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Der er ikke samme kommentar omkring tilbagetrukket stikledning ved PH som ved PB hvorfor ikke? 2. sidste afsnit i rapporteringsvejledning ved PH og PB slettes som konsekvens af indførelse af ny type V Stiktilslutning er ikke placeret vinkelret på hovedledningen (centerlinje krydser ikke hovedledningens centrum). Rapporteringsvejledning ved PH, side 61 suppleres med 4. sidste afsnit på side 65. Der indarbejdes nyt afsnit i rapporteringsvejledning med følgende indhold: Er hullet i hovedledningen hugget større end det, der svarer til udvendig dimension af ubeskadiget stikledning, rapporteres RB. Forslaget indarbejdes som nyt 3. afsnit, dog udelades afsnit om afskalninger, da dette kun kan rapporteres som RB1. Næstsidste afsnit slettes, da registreringen af, om en stiktilslutning ikke er placeret vinkelret på hovedledningen angives som en ny type. Rapporteringsvejledning ved PH suppleres med følgende indhold: Påhugningens hul og stikledning vurderes, hvor de ikke passer sammen, hver for sig. Da de to observationer PH og RB ikke er ligeværdige, vil det ikke være muligt at foretage en rimelig afvejning af, hvilken observation der vil være mest kritisk ved flere forskellige kombinationer. Derfor bibeholdes det, at RB omkring PH rapporteres som to forskellige observationer. Rapporteringsvejledning ved PH, side 61 suppleres med 4. sidste afsnit på side 65. Side 23 af 51

177 61 Allan Møller (møde 25.06.13) Der bør omtales det hyppigt forekommende eksempel, hvor der er påhugget et stik, men stikledningen er placeret uden for påhugningen og tætnet med cement op mod hovedledningens bagside. Denne observation bør klassificeres som PH4, type M. 178 61, 65 179 61, 65 180 61, 65, 69 Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) Bemærkning på side 61 og 65 om stiktilslutning i samling bør være mere end bare en bemærkning. Peter Hjortdal (møde 28.05.13) Stiktilslutning i samling bør også indføjes som type ved PH og PB. TV-operatører (grunduddannelse 24.10.12) Indragende foring eller plastrør i stikledning, jf. afsnit i rapporteringsvejledning. Hvordan skal det forstås? Hvis begge dele gælder rester af foring af stikledning, bør det præciseres og evt. illustreres med en tegning. 181 62 Allan Møller (møde 25.06.13, brev 03.10.13) Foto nederst til venstre. Det er ikke en PH2, men en PH3. 182 62 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre er mere end 5 % indragende. Det er ikke PH1, men PH2. 183 63 Allan Møller (møde 25.06.13, brev 03.10.13) Samtlige fotos af PH3 er PH4. 184 64 Allan Møller (møde 05.02.13) De to sidste sætninger (dotter) under PB4 foreslås erstattet af manglende forbindelse helt eller delvist mellem stikledning og hovedledning, svarende til teksten under type M. 185 64 Peter Hjortdal (møde 28.05.13) Gummipakning er beskrevet i PB2 men den omhandler kun placering af pakning i forhold til hovedledning. Hvad rapporteres, når stikledningen ikke er presset korrekt ud i pakningen, og dermed ikke når ud til hovedledningen? Det vurderes, at det hyppigt forekommende eksempel er dækket af den nuværende klassedeling som PH4, type M. Behovet for at angive det konkrete eksempel er størst i undervisningen af TV-operatører, hvorfor det anbefales at blive fremhævet her, f.eks. på DTVK s grunduddannelse. Klasse PH4 og PB4 suppleres med ny dot: Stiktilslutning er placeret i en samling. Typelisten ved PH og PB suppleres med S: Stiktilslutning i samling. Det præciseres, at indragende foring eller plastrør anses som en del af stiktilslutningen, og som sådan skal indgå i vurdering af stiktilslutningens klassedeling. Følgende afsnit indarbejdes i rapporteringsvejledning: Undtaget er indragende foring eller plastrør fra stikledningen, som af hensyn til indragning anses for at være del af stikledningen og derfor skal indgå i vurdering af stiktilslutningens klassedeling. Observeres hul mellem foring og stikledning, rapporteres dette som RB. Nyt foto indsat. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. 3 nye fotos indsat. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. De to sidste dotter under PB4 erstattes med: Manglende forbindelse helt eller delvist mellem stikledning og hovedledning. PB2 suppleres med: Gummipakningen reducerer helt eller delvist stiktilslutningens tværsnitsareal. Side 24 af 51

186 64 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Formuleringen under PB2 med, at stikledning ikke er skubbet helt ind til gummipakning, er ikke dækkende. Der skal stå, at gummipakning ikke må dække for stikledningen, forstået således, at der bliver en synlig kant. 187 65 Allan Møller (mail 26.02.13) PB4 M skal ifølge nogle operatører anvendes ved konstatering af sadelgrenrør. Bemærkning vil altså ikke være nok (FM s.65, 5. afsnit fra neden). 188 65 Allan Møller (mail 26.02.13) 4. nederste sætning i rapporteringsvejledning om tilbagetrukket PB må formuleres lettere forståeligt. 189 65 Allan Møller (brev 03.10.13) 4. nederste sætning i rapporteringsvejledning om tilbagetrukket PB må formuleres lettere forståeligt. Afsnit foreslås ændret til: Hvis stiktilslutning konstateres væsentligt tilbagetrukket i rørgods, kan dette angives i bemærkningsfelt. 190 66 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto øverst til venstre. Vi har målt på indragningen, og den er i dette foto over 5% selvom det ikke ser ud til det. Det er en PB2. 191 66 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til venstre. Vi har målt på indragningen, og den er i dette foto over 5% selvom det ikke ser ud til det. Det er en PB2. 192 66 Allan Møller (møde 25.06.13, brev 03.10.13) Foto side 66 i midten. Begge vurderes til PB2 i stedet for PB1. Nederst til højre vurderes til PB3 i stedet for PB2. 193 67 Allan Møller (mail 26.02.13) Er det stadig tilfredsstillende, at stik i samling stadig blot bemærkes og ikke rapporteres? (FM s.65, 7.afsnit valgfrit om det er fra oven eller fra neden). 194 68 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) OS2 denne klasse bruger vi meget sjældent. Kan den fjernes eller udbygges? PB2 suppleres med: Gummipakningen reducerer helt eller delvist stiktilslutningens tværsnitsareal. Hvis der i observationen konstateres manglende forbindelse helt eller delvist mellem stikledning og hovedledning skal dette altid angives som PB4 M, uafhængigt af, om det er sadelgrenrør eller ej. Bemærkning i rapporteringsvejledning bibeholdes. Afsnittet i rapporteringsvejledningen forslås ændret til: Hvis stiktilslutning konstateres væsentligt tilbagetrukket i rørgods, kan dette angives i bemærkningsfelt. Afsnittet i rapporteringsvejledningen forslås ændret til: Hvis stiktilslutning konstateres væsentligt tilbagetrukket i rørgods, kan dette angives i bemærkningsfelt. Foto bibeholdes. Det er af de tekniske konsulenter vurderet, at foto viser en typisk PB1 observation. Nyt foto indsat. 2 nye fotos indsat. Klasse PH4 og PB4 suppleres med ny dot: Stiktilslutning er placeret i en samling. Det er anerkendt, at OS2 er en klasse, der ikke vil komme i anvendelse særlig tit. Men det er også vurderet, at de beskrivelser, der hører til OS3 er af så kritisk karakter, at de skal udløse en større klasse end OS2. Derfor bibeholdes den nuværende klassedeling. Side 25 af 51

195 68 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Ved OS, hvor der er en kant og stikledning er tilbagetrukket eller affræset med afskalninger eller afslåede stykker, opstår der et hul mellem korrekt opskæring og stikledning. Her kan skidt og snavs samle sig. Bør det ikke udløse en højere klassifikation? 196 68 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) OS 4. Det er ikke retfærdigt, at et supergodt opskåret stik udløser en klasse 4 observation, blot fordi der er manglende rørmateriale bag foringen. 197 68 Acceptkriteriegruppen (møde 23.09.13) Klassificering af affræsninger i plastrør i OS2 og OS3, bør suppleres, så de også gælder for lerrør. 198 68 Acceptkriteriegruppen (møde 23.09.13) Klassificering af et opskåret stik, tilsluttet under hovedledningens centerlinje, udløser uafhængigt af opskæringens kvalitet en OS 4. Kan denne registrering ikke følges op af en kommentering i bemærkningsfelt af, hvilken kvalitet opskæringen har udover placeringen? 199 68 Inge Faldager (møde 27.11.13) Klassificering af fræsninger i plastrør i OS2 og OS3 skal ikke suppleres med lerrør. Det betyder ingenting, at glasuren affræses, da det udelukkende er kosmetik. Lerrør er brændte rør, hvorfor de er syrefaste, og ikke porøse. 200 68-69 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Der forekommer, at stikledning fores efter opskæring af stik i hovedledning. Her kan stikledningen blive indragende i hovedledningen. Skal det kun registreres i bemærkningsfelt, jf. næstsidste afsnit i rapporteringsvejledning, eller bør det indarbejdes i klassedeling? 201 69 Allan Møller (møde 29.05.12) Kan sætningen under skitsen side 69, om hvornår der er tale om RB, og hvornår der er tale om OS ved hul i fleksible og/eller forede ledninger, angives mere præcist. Jeg må bruge meget tid på uddannelsen på at forklare dette. Der er ikke mange tilbagemeldinger på driftsproblemer i forbindelse med opskårne stiktilslutninger, som ikke er synliggjort gennem den nuværende klassedeling. Hvis opskæring giver så synlig en kant, at der kan opstå opsamling af materiale, vil den klassificeres OS3, hvorfor der vil være den nødvendige opmærksomhed på problemet. Det er heller ikke retfærdigt, at et væsentligt potentielt driftsproblem bliver negligeret, fordi opskæring af stikket er korrekt. Her er afvejningen, at der via klassedeling gøres opmærksom på en potentiel problemstilling, der ikke nødvendigvis har noget med stikopskæringen at gøre. Stikopskæringen kan bygherren så herefter acceptere i sin behandling af TV-inspektionens resultater. Klassificering bibeholdes som angivet i den nuværende udgave af Fotomanualen, da glasuren i lerrør primært er kosmetisk, og det brændte lermateriale er syrefast og ikkeporøst. Det er derfor ikke sammenligneligt med plastmaterialet. Rapporteringsvejledning suppleres med: Hvis observationen klassificeres OS 4 af årsager, der ikke skyldes selve opskæringen, skal det af bemærkningsfelt fremgå, hvilken klassedeling opskæringen ville være tildelt, hvis det udelukkende var denne, der vurderes. Klassificering bibeholdes som angivet i den nuværende udgave af Fotomanualen, da glasuren i lerrør primært er kosmetisk, og det brændte lermateriale er syrefast og ikkeporøst. Det er derfor ikke sammenligneligt med plastmaterialet. Da indragende stik er en del af klassedeling ved andre stiktilslutning, ændres klassedeling ved OS, så det også er gældende her. Samtidigt rettes næstsidste afsnit i rapporteringsvejledning i overensstemmelse med afsnit ved andre stiktilslutninger. Sætning under skitse side 69 ændres til: Et hul i fleksible eller forede rør skal rapporteres enten som RB eller som OS. Det rapporteres som RB, hvis der er tydelig adskillelse mellem hul og eventuelle stiktilslutninger. Det rapporteres som OS, hvis der er forbindelse mellem hul og stiktilslutning. Side 26 af 51

202 69 Claus Vangager (møde 14.01.13) Skitsen på side 69 skal fornys. Den er ikke illustrativ nok. 203 70 Jens Hansen (møde 27.11.13) Foto nederst til venstre har meget skidt samlet i bundløb, som gør, at samlingen ikke ses tydeligt. Foto bør udskiftes. 204 72 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Hvorfor er folder en type her, når den findes som PF-F? Så kunne indsivning ligeledes være en type, da den findes ved flere OP ere. 205 72 Acceptkriteriegruppen (møde 23.09.13) Klassificering af et overgangsprofil, tilsluttet under hovedledningens centerlinje, udløser uafhængigt af overgangsprofilets kvalitet en OP 4. Kan denne registrering ikke følges op af en kommentering i bemærkningsfelt af, hvilken kvalitet overgangsprofilet har udover placeringen? 206 72 Flemming B. Nielsen (møde 27.11.13) Hvad mener der i definitionen med eller tilsvarende? Kan det ikke bare slettes? 207 72 Allan Møller (møde 27.11.13) I OP 1 ligger overgangsprofilet glat og helt ind til eksisterende hovedledning. Hvad så, når den ikke gør det? 208 73 Allan Møller (møde 26.08.10) SKS har foreslået, at alt, hvad der kan ses i OP af type F og H ud fra ligeud sigt, skal rapporteres. 209 73 Allan Møller (møde 27.11.13) I næstsidste afsnit i rapporteringsvejledning er der omtalt et harpiks tætningssystem. Kan det ikke udelades? 210 73 Inge Faldager (møde 27.11.13) Hvad med indragning i OP? Der findes leverandører, der placerer overgangsprofilet, før stikledningen fores. Her er en risiko for, at stiktilslutningen efterfølgende rager ind i hovedledningen. Skitsen på side 69 er fornyet, så stikopskæringen er gengivet korrekt i forhold til stiktilslutningen ved OS4. Foto mangler: Der skal indsættes et nyt foto, så snart der er fundet et nyt, der er egnet. Folder er her en særskilt type, fordi den specielt vedrører overgangsprofilets klassedeling, og typen ikke relaterer sig til hovedledningen, men til stiktilslutningens dimension. Derfor bibeholdes den som type. Indsivning, aflejringer m.v. vil være særskilte observationer, der kan gøres efter de dertil opstillede observationskategorier, og som ikke specifikt relaterer sig til produktet (overgangsprofilet). Rapporteringsvejledning suppleres med: Hvis observationen klassificeres OP 4 af årsager, der ikke skyldes selve overgangsprofilet, skal det af bemærkningsfelt fremgå, hvilken klassedeling overgangsprofilet ville være tildelt, hvis det udelukkende var denne, der vurderes. Udtrykket eller tilsvarende slettes i definitionen. Så vil der enten være folder eller mellemrum mellem OPH og hovedledning. Begge situationer er beskrevet i de efterfølgende klassedelinger og vil derfor kunne rapporteres efter den nuværende Fotomanual. Fotomanualgruppen er af den opfattelse, at det, der kun kan observeres ved sigte op i stiktilslutning, skal angives i bemærkningsfelt. Som udgangspunkt anses den nuværende vejledning derfor for fyldestgørende. Da Fotomanualen blev udgivet i sin 6. udgave fandtes et sådant sprayforingssystem på markedet. Det kan ikke udelades, at der vil være leverandører, der vil prøve med noget lignende igen. Af dette hensyn foretrækkes, at bemærkningen bibeholdes i rapporteringsvejledningen. I modsætning til OS vil OP oftest monteres i forbindelse med foring af stikledningen. Det anses for usandsynligt, at der vil blive afleveret et system, hvor stikledningen efterfølgende rager ind i hovedledning. Hvis det skulle forekomme, vil det være en meget sjælden observation, hvorfor den indtil videre anbefales angivet i bemærkningsfelt, når den observeres. Side 27 af 51

211 73 Allan Møller (møde 27.11.13) I sidste afsnit i rapporteringsvejledningen angives folder med urreference. Behøves det? 212 75 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til højre. Er det en OP4? 213 76 Allan Møller (møde 02.03.10) Der findes både en type T: Tværsnitsændring og klassedeles i forhold til ændring af tværsnitsform. Ordvalg omkring tværsnitsændring og tværsnitsform er ikke entydig. Det bør præciseres. 214 76 Allan Møller (møde 26.08.10) Er en præstekrave mellem beton og plast en OK0? 215 76 Allan Møller (møde 02.03.10) Tværsnitsændring ved dimensionsændring i samling er altid klasse 4, da forskellen mellem f.eks. ø200 og ø250 er overraskende stor, ca. 36%. Hvordan håndteres dette i praksis? 216 76 Allan Møller (møde 26.08.10) Ved sammenligning af tværsnitsarealer vil ændringer i kloaktværsnit altid blive 4, f.eks. er formindskelsen fra en ø500 til ø400 på 36%. 217 76 Allan Møller (møde 01.02.11) De store arealforskelle ved dimensionsændring skaber problemer i rapporteringen. Skal vi ændre på definitionerne? 218 76 Allan Møller (møde 01.02.11) Overgange mellem beton og plast: På markedet findes der overgangsstykker mellem beton- og plastrør. De kan som regel ses af kameraet og kan vurderes som det, de er skabt til. Der undervises dog i, at overgangsstykker (præfabrikeret: OK0) stort set kun findes inden for bøjninger og dimensionsændringer. Overgange mellem materialer, tør vi ikke påstå, er OK0. De rapporteres formodentlig fortsat som OK1-4. Afsnit bibeholdes, idet der kan være en vigtig information i, hvor folder er placeret, f.eks. i bund eller top af stiktilslutning. Ja, skyggen har sluppet hovedledningen, hvilket er et af kriterierne for klassedeling i OP 4. Type T er ændret til ændring i tværsnitsform, jf. angivelse i definition. Det formodes, at der med en præstekrave menes et præfabrikeret overgangsstykke mellem beton og plast. Hvis operatøren er i stand til at vurdere, at overgangsstykket er præfabrikeret, skal dette rapporteres som sådan, altså OK0. Har han informationen fra anden side, bør dette fremgå af bemærkningsfeltet, se besvarelse af spørgsmål 243. Klassedeling revideres, så tværsnitsændring ikke længere indgår i klassedeling. Dimensionsændring skal fremover fremgå af dimensionsfeltet. Klassedeling revideres, så tværsnitsændring ikke længere indgår i klassedeling. Dimensionsændring skal fremover fremgå af dimensionsfeltet. Klassedeling revideres, så tværsnitsændring ikke længere indgår i klassedeling. Dimensionsændring skal fremover fremgå af dimensionsfeltet. Operatøren skal rapportere det, han ser. Hvis han er i stand til at vurdere, at overgangsstykket er præfabrikeret, skal dette rapporteres som sådan, altså OK0. Har han informationen fra anden side, bør dette fremgå af bemærkningsfeltet. Der findes flere præfabrikerede overgangsstykker mellem to materialer, se f.eks. Wavins og Uponors hjemmeside eller i Fotomanualen, 4. udgave 1997, side 97 og frem. Se også besvarelse af spørgsmål 243. Side 28 af 51

219 76 Allan Møller (møde 01.02.11) En operatør fra NKI foreslår, at de 2 bjælker under OK 4 typebestemmes. 220 76 Allan Møller (møde 01.02.11) Jeg støder ofte på det problem mht. den dimensionsforskel, der tilsyneladende findes mellem 2 forskellige materialer i en samling. Hvis blot de 2 rør støder op til hinanden, uden åbenhed, så er der ingen problemer, men hvis rørene er trukket lidt ud fra hinanden, - eller der er slået en kant af (afskalning og det, der er værre), er det umuligt at bedømme, om der er en dimensionsforskel, eller blot det der i gamle dage svarede til en ÅS, - uden dimensionsforskel. Man ser jo billedet i perspektiv, hvor de nære ting synes større end de fjerne, skønt de i virkeligheden er lige store. Hvis ikke operatøren rapporterer dimensionsskift i rapporten, har jeg sjældent mulighed for at vurdere, hvad det er, jeg ser. Ofte kører kameraet ind i en ø300 beton, dernæst overgang til plast, så til ler og til sidst tilbage til beton. Det er svært at vurdere overgangene og umuligt fysisk at måle dimensionerne på dem. 221 76 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Der anvendes udtrykkene: Tværsnit, tværsnitsform og tværsnitsændring. Hvad betyder de forskellige udtryk og hvornår bruges hvad? 222 76 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Ved OK2 og OK3 står der tilsyneladende tæt. Hvad dækker udtrykket tilsyneladende? Bør anden formulering anvendes? De to bjælker under OK4 er (før revisionen) 15 % eller større tværsnitsændring i overgang og udsyn til jord i overgang. Der er ikke ved andre af observationerne tradition for at typebestemme den største værdiangivelse særskilt, lige som der heller ikke er tradition for at gøre det med udsyn til jord. OK skal bruges, hver gang der er materialeeller dimensionsskift ved en overgang. Det er operatøren, der angiver, om der er et sådant skifte, og ved hjælp af kolonne for henholdsvis dimension eller materiale angiver han, hvilket nyt materiale eller ny dimension han overgår til. Han bruger bestemmelseskode S for skønnet, da han normalt ikke vil være i stand til at bestemme materiale eller dimension med en mere sikker metode. Han kan også angive, at parameteren ikke kan bestemmes i bemærkningsfeltet. I DTVK-kontrol må der ligeledes bruges samme bestemmelsesmetode skønnet til at vurdere, om operatøren har vurderet overgangen til andet materiale eller dimension på en acceptabel måde. Det anerkendes, at det er vanskeligt at vurdere overgangene, men TV-inspektioner er også kun at betragte som et groft værktøj. Det anerkendes derfor også, at det fysisk er umuligt at måle dimensionsskift inde i ledningen. Tværsnitsform hentyder til tværsnittets udformning, altså cirkulær, spidsbundet m.v. Tværsnitsændring hentyder til den ændring, der observeres i tværsnittet ved observationen i fremadrettet sigte. Udtrykkene præciseres og forsøges anvendt mere entydigt fremadrettet. Udtrykket tilsyneladende tæt og tæt udelades af klassedelingen. Side 29 af 51

223 76 Claus Vangsager (møde 29.05.12) Er det væsentligt at have kendskab til et præfabrikeret emne ved klassificering 0, kategori OK? Historisk kan der skelnes imellem stikkonstruktioner ved en klasse 0 for kategorien GR. Alle andre kategorier vedrørende stiktilslutninger er herved ikke præfabrikerede. Altså, er der en klasse 0, kategori GR under specielle konstruktioner, ja, så ved man, at det er et grenrør. Men er der en klasse 0, kategori OK, ja så ved man blot, at det er præfabrikeret, men ikke hvilken konstruktion. TV-operatøren kan ligeledes have svær ved at se, om det er en præfabrikeret observation, der skal anføres i TV-inspektionen. Det anbefales at OK 0 udgår, og at retningsændringen henføres til FS. 224 76 Allan Møller (møde 29.05.12) Klassedeling i OK er ikke hensigtsmæssig. Det er det eneste sted, hvor vi deler 2 klasser med over/under centerlinje. Det er ikke hensigtsmæssigt. Brug 5-15-30 % som ved de øvrige observationer. 225 76 Allan Møller (møde 29.05.12) Hvorvidt overgangen er tæt, uden ujævnheder og trævler er forhold, der kan beskrives med andre observationskategorier. Det bør derfor udelades af klassedeling og som service blot oplyses at være tilfældet i rapporteringsvejledning. 226 76 Allan Møller (møde 29.05.12) Klassedeling i OK tager ikke hensyn til åben overgang i længderetning. Det foreslås, at alle klasser gøres afhængigt af, om observationen forekommer i længdegående eller tværgående retning. Der bør indføres tilhørende typer hertil. 227 76 Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) OK type D. Vi oplyser her i dimensionsfeltet, at der sker en ændring i tværsnittet, hvorfor skal det så også ske i klassedelingen? 228 76 TV-operatører (grunduddannelse 24.10.12) Et præfabrikeret overgangsstykke i plast mellem en beton- og en lerledning med indbygget dimensionsforøgelse, rapporteres det som en observation, OK 0 (M,D), eller som 3 observationer, OK 1 TV-operatørerne har tilkendegivet, at OK er en observation, de ikke ønsker, skal udgå. Observationen skal fortsat dække præfabrikerede konstruktionsovergange, og da præfabrikation er defineret som klassedeling 0, bibeholdes denne. Over/under centerlinje udelades af klassedelingen. Klassedeling og rapporteringsvejledning tilrettes i henhold til forslag. Klassedeling tager hensyn til en åben overgang i længderetning på samme måde, som i tværgående retning. Hvis der observeres mellemrum eller udsyn til jord, rapporteres OK 2 i begge tilfælde. Klassedeling ændres, så tværsnitsændring ikke længere indgår i klassedeling. Dimensionsændring skal fremover kun fremgå af dimensionsfeltet, udformning af konstruktionsændringens overgang afgør observationsklassen. I det konkrete tilfælde skal det præfabrikerede overgangsstykke rapporteres ved 3 observationer, som angivet i det sidste omtalte eksempel. Side 30 af 51

(M), OK 0 (D) og OK 1 (M), henholdsvis i første overgang, midt på og i sidste overgang? 229 76 Allan Møller (møde 25.06.13) Hvis overgang i materiale skal med ind under OK0 (som type R og D) mener jeg, at vi får et problem. Hvordan ser man inde fra røret, at samlingen er foretaget med overgangsfittings? 230 76 Allan Møller (møde 25.06.13) OK, type M med retningsændring i form af åben samling. Er det både en OK og en FS eller bør retningsændringer i disse tilfælde omtales i rapporteringsvejledningen? 231 76 Peter Hjortdal (møde 29.05.12) Der er operatører, der fortæller mig, at dimensionsskifte i relinet ledning ikke rapporteres. Der er intet i Fotomanualen, der underbygger dette. Men det bør i forbindelse med revision af Fotomanualen overvejes, om det kan beskrives mere præcist, f.eks. ved anvendelse af speciel bemærkning i bemærkningsfeltet, såsom: Dimensionsændring i ledning. 232 76 TV-operatører (grunduddannelse 13.09.13) Tværsnitsændring ved dimensionsændring i samling fra ø1400 rørbassin til ø200 drosselledning med vandbremse udløser en OK 4. Er det hensigtsmæssigt? 233 76 TV-operatører (grunduddannelse 13.09.13) Ved samling af nyanlæg med eksisterende kloak kan overgang fra ø150 mm beton til ø160 mm pvc næsten ikke ses indvendigt. Der er dog tale om en dimensionsændring. Hvordan rapporteres den? 234 76 TV-operatører (grunduddannelse 13.09.13) Ved mange nyanlæg starter inspektionen i en standardbrønd med ø160 mm tilløb. Lige uden for brønden er der et overgangsstykke og hele ledningen er herefter anlagt i ø110 mm pvc. Er det så ikke rigtigt at angive ø110 mm som ledningens dimension i TV-rapporten? 235 76 Allan Møller (brev 03.10.13) Det foreslås, at tværsnit i definition ændres til tværsnitsform.. Rapporteringsvejledning suppleres med følgende afsnit: Ved OK0 (præfabrikerede overgangsstykker) af typerne M og T skal det angives i bemærkningsfelt, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget.. Ifølge Fotomanualen kan denne observation rapporteres som OK, type M og R og klassedeles efter, hvilke registreringer der gøres i det konkrete overgangsstykke. Observationen OK1 udvides til også at gælde dimensionsændringer i forede ledninger. Klassedeling ændres, så tværsnitsændring ikke længere indgår i klassedeling. Dimensionsændring skal fremover kun fremgå af dimensionsfeltet, udformning af konstruktionsændringens overgang afgør observationsklassen.. Overgang beskrives med typerne M og D samt angivelse af samme dimension i dimensionsfelt. I BST-kode til dimension anvendes S for skønnet, og det kan desuden i bemærkningsfelt angives, at dimensionsændring er vanskelig at vurdere. Hvis der sker en dimensionsændring umiddelbart uden for brønden, skal denne angives som OK med efterfølgende angivelse af ny dimension på ledningen i dimensionsfeltet. Den dimension, der måles i brønden, skal angives som startdimension, med mindre bygherren udtrykkeligt har anmodet om andet. I sidstnævnte tilfælde bør dette bygherreønske fremgå af bemærkningsfelt. Definition ændres i overensstemmelse hermed, idet tværsnit ændres til tværsnitsform. Side 31 af 51

236 76 Allan Møller (brev 03.10.13) Det foreslås, at type R ændret til Retningsændring (præfabrikerede bøjninger) og at der indføjes en ny type L for Retningsændring i samling mellem to forskellige konstruktioner 237 76 Allan Møller (møde 05.12.13) (bøjninger) efter typen: retningsændringer bør slettes. Det gælder alle typer retningsændringer. 238 77 Allan Møller (møde 26.08.10) Hvis der observeres rødder i en tilsyneladende tæt samling af konstruktionsændring uden FS, skal det så angives som OK 4 med note i bemærkningsfelt Samling ser korrekt ud? 239 77 Allan Møller (møde 26.08.10) Hvordan rapporteres en ventil, der er lukket 30% i toppen af en ledning? 240 77 Allan Møller (møde 01.02.11) Hvis en plastledning skifter fra en plasttype til en anden plasttype med samme dimension (f.eks. fra orange rør til sort rør), vil jeg foreslå, at der blot bemærkes skift i rørfarve ud for relevant metermål, - evt. med FS, hvis dette er aktuelt, - altså ikke OK1. Derved ligner rapporteringen princippet i nederste afsnit side 77 i Fotomanualen. Hvis der er enighed om dette, bør dette tilføjes i det nederste afsnit. 241 77 Allan Møller (møde 29.05.12) Hvis det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt (gasansamling) at placere et plastovergangsstykke mellem to dimensioner forkert, skulle vi så ikke få det forhold med som type under kategorien OK? 242 77 Peter Hjortdal (mail 18.09.12) Der skal laves et par tegninger, der viser tværgående/langsgående forhold ved OK samt krumning. PHJ fremsender skitse til disse tegninger. I stedet for forslaget, vil samme virkning kunne opnås ved at slette Retningsændring i samlinger skal beskrives under FS. Herved bliver det muligt f.eks. at angive både en dimensionsændring og en retningsændring i samme observation som OK (D,R). Teksten bibeholdes, da der i rapporteringsvejledning skelnes mellem bøjninger og krumninger. Kun bøjninger skal behandles med typebetegnelsen for retningsændringer. Det præciseres i rapporteringsvejledning, at observation af konstruktionsændring og andre observationer som trævler, rødder m.v. skal rapporteres hver for sig. Det tilføjes i rapporteringsvejledning, at enhver konstruktion samt dennes indvirkning på ledningens funktion skal beskrives i bemærkningsfeltet. OK skal bruges ved materialeskift. Ved materialeskift fra en plasttype til en anden plasttype vil der være en samling, og her bør OK anvendes. Samlingen rapporteres som OK0, hvis den er præfabrikeret, og OK1-2, hvis den ikke er det. Bemærkningsfeltet kan eventuelt anvendes til at gøre opmærksom på farveskiftet. Overgang fra et plastmateriale til et andet er ikke sammenlignelig med bemærkning, side 77 nederst, hvor der omtales anvendelse af partliner i strømpeforet ledning. Her er tale om samme materialer og med overgang, der ikke indikerer samling med mulig forbindelse til jord. Hvorvidt konstruktionen er anlagt uhensigtsmæssig eller ulovlig er ikke en vurdering, som TV-operatørerne skal foretage. Det er en beslutning, som bygherren og/eller dennes sagkyndige har ansvaret for. TVoperatøren skal til enhver tid rapportere det, han ser uden at lave bedømmelser. Der er udarbejdet to skitser til brug i rapporteringsvejledning ved OK. Den ene viser, hvordan tværgående/langsgående forhold skal fortolkes. Den anden viser forskellen mellem bøjning og krumning. Forhold omkring langsgående/tværgående vurdering er efterfølgende udeladt af rapporteringen, mens skitsen omkring bøjning/krumning er indsat i Fotomanualen. Side 32 af 51

243 77 Peter Hjortdal (møde 14.01.13) Ved OK0 er det ved type M og T nødvendigt, at det begrundes, hvorfor der er valgt denne klassifikation, idet det ikke kan bestemmes entydigt med det blotte øje. I tvivlstilfælde bør der således anvendes OK1. 244 77 Claus Vangsager (møde 03.04.13) To svejsede rørender i lange sammensvejsede rør, der ikke er af samme dimension, skal rapporteres som OK. Det bør fremgå af rapporteringsvejledningen. 245 77 Allan Møller (brev 03.10.13) Det foreslås, at retningsændringer i præfabrikerede emner og retningsændringer i samlinger af forståelsesmæssige årsager deles i hvert sit afsnit. 246 77 Allan Møller (brev 03.10.13) Det foreslås, at fleksible eller forede rør i rapporteringsvejledningens 3. afsnit ændres til rørledninger. 247 77 Allan Møller (brev 03.10.13) Beskrivelsen i sidste afsnit af rapporteringsvejledningen ved brug af kort foring eller partliner kan principielt også anvendes ved overgang mellem 2 plasttyper/-fabrikater. 248 78 Peter Hjortdal (møde 19.06.13) Foto i midten til højre. Foto er taget i en brønd, ikke på en ledning. 249 78 Alex Mortensen (mail 15.03.12) Foto nederst til venstre. Operatør kører fra ø200 mm til ø160 mm. Det er 56% reduktion (OK 4), men observationen er kun OK2? 250 79 Alex Mortensen (mail 15.03.12) Foto øverst til venstre. Operatør kører fra ø200 mm til ø160 mm. Det er 56% reduktion (OK 4), men observationen er kun OK3? 251 79 Peter Hjortdal (mail 26.09.13) Foto nederst til venstre. Det er OK 3. Foto dur ikke. Rapporteringsvejledning tilrettes i overensstemmelse hermed, idet der indføjes: Ved OK0 (præfabrikerede overgangsstykker) af typerne M og T skal det angives i bemærkningsfelt, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, f.eks. Skønnet ud fra erfaring eller Oplyst af kunden eller lignende. To svejsede rørender i lange sammensvejsede rør danner en forskudt samling på grund af forskellig godstykkelse i de to rørender. Kommentarer fremgår derfor af rapporteringsvejledning til Forskudt samling (FS). I stedet for forslaget, vil samme virkning kunne opnås ved at slette Retningsændring i samlinger skal beskrives under FS. Herved bliver det muligt f.eks. at angive både en dimensionsændring og en retningsændring i samme observation som OK (D,R). Afsnittet er i rapporteringsvejledningen ændret til: Ved krumning af rør eller ledning Afsnittet i rapporteringsvejledning udvides, så det indledes: Ved overgang mellem to typer/fabrikater af samme materiale eller ved reparation af. Nyt foto indsat. Nyt foto indsat. Nyt foto indsat. Nyt foto indsat. Side 33 af 51

252 80 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Der kan vel ikke i afsnit 2 skrives: Kapitel 9 eller nyere i den gældende manual? 253 80 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 5 det er vel ikke Fotomanualen, der skal angive rækkefølge for datafangst? 254 81 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Medie og Medie-ID. Medie ID samt ordet medie bør erstattes af Rapport. 255 81 Claus Vangsager (møde 27.11.13) Forklaring ved Data-ID kan misforstås. Kan en bedre formulering anvendes? 256 81 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Position. Eksemplet med kun 5 cifre bør tilpasses, da de fleste angives med 6 cifre, eks. 010420. 257 81 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Position. Det foreslås, at dette felt slettes. 258 82 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Afsnit 1. Der er i udvekslingsformat mulighed for at linke fotofilnavn, men det fremgår ikke af rapporteringsskemaet. Hvordan skal en bruger af en fysisk rapport så kunne finde et foto? 2. afsnit redigeres, så eller nyere udgår. Kapitel 9 (nu kapitel 7) er desuden suppleret med et afsnit, der beskriver, at tidligere udgaver af DANDAS end den i dette kapitel gengivne kun kan anvendes sammen med tidligere udgaver af Fotomanualen, i henhold til tabel, der er indarbejdet i starten af kapitel 7. Det er ikke bevidst et forsøg på at angive rækkefølge for datafangst, men kun et forsøg på at forklare, hvorfor skemaet er opbygget, som det er. Her er data samlet i 3 grupperinger, som naturligt kan (ikke skal) indhentes på forskellige tidspunkter af TVinspektionen. Teksten suppleres med kan i de 3 grupperinger. Medie slettes i beskrivelse og på rapporteringsskemaet, mens Medie-ID ændrer navn til Data-ID. Forklaringen ved Data-ID ændres til: Her kan angives reference til produktionsnummer eller til det anvendte medie for arkivering af TVinspektionen. Beskrivelse af position tilrettes, så det fremgår, at denne angives med 6 cifre. Position slettes dog i rapporteringsskema, jf. besvarelse af spørgsmål 257. Position angiver den tidsmæssige sammenhæng mellem en observation på filmen, og den stationering, der søges på via programmet. Det er ikke muligt i filmen at finde en bestemt position alene ud fra stationeringen. Derfor bibeholdes position som felt i udvekslingsformatet, men da det ikke har værdi i rapporteringsskemaet, fjernes det her for at give plads til et længere bemærkningsfelt.. Det kan en fysisk bruger af en TV-rapport kun, hvis fotos er udskrevet på samme måde, som TV-rapporten udskrives. Det anses for at være en acceptabel måde, da det vigtigste link mellem rapport og fotos fortsat er en digital sammenhæng, og den er til stede med den nuværende metode. Side 34 af 51

259 82 Allan Møller (brev 27.03.13) Ansvarsforhold ved fastlæggelse af dimension med anvendelse af tilhørende bestemmelseskode bør tydeliggøres i Fotomanualen. 260 82 Allan Møller (møde 27.11.13) Dimension. Hedder det bredde x højde eller højde x bredde? 261 82-83 262 82-83 Allan Møller (møde 29.05.12) Af forskellige årsager volder det problemer med rapportering af korrekt dimension, specielt hvis der ligger et 5 meter langt plastrør midt på en 50 meter lang betonrørstrækning. Det foreslås, at samtlige rørmaterialer principielt rapporteres som handelsmål, og man lader det være op til kunden at måle den indvendige diameter på de rør, hvor handelsmål og indvendig diameter ikke er sammenfaldende (almindeligvis plastrør). Det giver en hurtigere og mere smidig dimensionsrapportering. Alternativt må operatøren bemærke handelsmål, når dette rapporteres. Claus Vangsager (møde 03.04.13) Dimension. Ledningens dimension skal altid opmåles ved startbrønd/punkt og hvis muligt ved slutbrønd/punkt. Ved den forklarende tekst, hvor det angives, at koden M altid skal angives, skal det også af teksten fremgå, at såfremt koden M ikke anvendes men i stedet U, S eller A, så skal årsag angives i bemærkningsfelt. Det er ikke Fotomanualen, der fastlægger ansvarsforhold omkring brug af det værktøj, der er opstillet i Fotomanualen. Det sker gennem udbudsmaterialet, hvor det skal præciseres, om Fotomanualen bruges som grundlag for TV-inspektionen, og i bekræftende fald hvad der sker, hvis Fotomanualen ikke følges. Fotomanualen anbefaler, at ledningens dimension og materiale principielt set altid skal opmåles eller bestemmes ved selvsyn i start- og slutbrønd. Indledningen udvides med et afsnit, der beskriver sammenhæng mellem SB-TV og Fotomanualen (som det findes i dag for acceptkriterier) og sammenhæng til Brøndmanualen og Vejledning om anvendelse af Fysisk Indeks. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, hvad der er mest korrekt at anvende ved angivelse af et tværsnit. I matematikken bevæger man sig i x før y, altså i bredde før højde. På den baggrund bibeholdes bredde x højde i Fotomanualen. Et af TV-inspektionens grundelementer er, at der afrapporteres det, operatøren ser. Det vil under alle omstændigheder være indvendig dimension. Der er allerede i dag åbnet mulighed for, at handelsdimension efter ønske fra bygherren kan fremgå af bemærkningsfelt. Dette afsnit suppleres, så der fremadrettet står: Hvis handelsdimension ved plastrør efter ønske fra bygherren skal anvendes i inspektionen, skal dette forhold fremgå af bemærkningsfelt. Hvis den indvendige dimension vanskeligt skønnes, f.eks. ved dimensionsskifte undervejs i inspektionen, kan handelsdimension angives i stedet med samtidig angivelse heraf i bemærkningsfelt. 3. afsnit under Dimension udvides til: Hvis en opmåling ikke fysisk kan udføres i startbrønd/-punkt eller i slutbrønd/-punkt, SKAL dimensionen fortsat angives, blot med en anden kvalitetsangivelse i det tilhørende BST-felt. Bruges BST-koderne U, S eller A i denne forbindelse, skal det suppleres med beskrivelse af tilhørende årsag i bemærkningsfelt.. Side 35 af 51

263 82-83 264 82-83 265 82 og 89 Peter Hjortdal (møde 26.08.13) Dimension og materiale skal altid bestemmes i såvel start- som slutbrønd. Det er grundlæggende data for korrekt vurdering af observationerne i forhold til klassedeling, der for mange observationsklasser er afhængige af dimension og materialekendskab. Desuden bør det præciseres, at hvis disse målinger ikke kan udføres, så skal årsag hertil fremgå af bemærkningsfelt. Peter Hjortdal (møde 19.09.13) Ved nyere, mindre brønde som f.eks. ø425 mm er det ikke muligt for TVoperatøren at foretage en opmåling af dimension og materiale i brønden. BSTkoden med konstateret på stedet bør splittes i to, så det er muligt at vide, om dimension og materiale er bestemt ved selvsyn i brønden eller fra terræn. ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Det foreslås, at der etableres 2 felter til dimensionsmåling, ét til handelsmål og ét til opmålt dimension. 266 83 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Dimension. De to første afsnit er det den metode, der anvendes i virkeligheden? 267 84 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Kont. Forklaring omkring observationen VA skal gennemgås og tilrettes eventuelle ændringer i observationens klassedeling. 268 84 Allan Møller (møde 27.11.13) Kont. Forklaring i punkt 1 skal udvides, så det udover observationskategori også gælder for observationsklasse. 269 85 Fotomanualgruppen (møde 02.03.10) Fejl i angivelse af urreference, ændret på officielt rettelsesblad, skal indarbejdes i Fotomanualen. 270 85 Allan Møller (møde 27.11.13) Bemærkninger. I sidste afsnit nævnes ophængt kabel i rør. Det er en type ved FO, hvorfor der bør findes en anden type konstruktion at omtale her. For såvel afsnittet om dimension som afsnittet om materialer angives, at målingen principielt set altid skal opmåles eller bestemmes ved selvsyn i start- og stopbrønd. Desuden angives, at hvis måling ikke kan gennemføres, skal årsag hertil angives i bemærkningsfelt, såfremt tilhørende BST-kode ikke angiver årsag. BST-koderne for dimension og materiale suppleres med ny kode B, for opmåling i brønden, mens kode M ændres fra opmåling på stedet til opmåling fra terræn. Det anses ikke for optimalt at etablere 2 felter, hvoraf der kun vil være forskel i rapportering ved plastledninger. Risiko for fejlregistrering vil herved forøges væsentligt. I stedet anbefales fortsat at anvende bemærkningsfelt som beskrevet, når der opgives handelsdimension. Det er fortsat Fotomanualgruppens opfattelse, at dimension skal opmåles i start og slutbrønd ved fysisk opmåling i brønden. Det skyldes dimensionens store indflydelse på en række parametre, herunder bl.a. hydrauliske betragtninger. Hvis denne metode ikke anvendes i virkeligheden, kan det skyldes, at der dispenseres herfor i udbudsmaterialet. Teksten til parameteren Kont. er tilpasset omkring observationen VA, så det er i overensstemmelse med VA s nye klassedeling. Punkt 1 i beskrivelsen ved Kont. ændres til: Observationen strækker sig over mere end 1 meter i samme observationskategori og klasse. Ny figur er indarbejdet i Fotomanualen. Sidste afsnit ændres til: Såfremt der under TV-inspektionen observeres specielle konstruktioner (f.eks. rottespærre, spjæld, vandlås m.v.), skal disse gengives i bemærkningsfeltet. Side 36 af 51

271 85 og 87 DANDAS Valideringsgruppe (møde 17.05.11) Definition af slutpunkt - hvordan defineres slutpunktet, hvis der mødes en forhindring midtvejs mellem brønd A og B? Her skal brønd B angives, og rapporten angives som afbrudt undervejs. Samlerapporter skal have en udført dato, der er nyere end de to delrapporter, f.eks. hvis man er nødt til at køre fra brønd B til brønd A ved ovenstående forhindring. Der bør tages en fælles beslutning om definition af slutpunkt, så dette ikke giver anledning til forvirring ved udfyldelse af felter. 272 86 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Stikreference UR6slut. Tekst ændres til: Her angives nummer og type på nedstrømspunktet fra UR 6 i aktuel brønd. 273 87 Peter Hjortdal (NKI-møde 18.09.12) Efter at flere bruger punkt som starteller slutpunkt, kan det dårlige punkt ikke rapporteres som andet end bemærkning. 274 87 Peter Hjortdal (mail 29.09.12) Når der køres i en hovedledning, og der mødes en indvendig nedføring, skal denne så rapporteres som GR1, selvom den er i brønden, eller skal den kun bemærkes, da man normalt ikke rapporterer i brønde? 275 87 ISS TV-operatører (temadag 01.03.13) Fysisk Indeks for RB2-L er lavere end Fysisk Indeks for afskalning/brud i samling. Ser ud fra en levetidsbetragtning er dette ikke hensigtsmæssigt. Bør Fysisk Indeks ikke revurderes? 276 87 Ole Holm-Nielsen (brev 14.03.13) Fysisk Indeks for PF1-4 er lav i forhold til, hvor alvorlig den kan være. En PF 4 (R) stenrede er efter vores mening meget alvorlig og burde derfor tælle noget mere. 277 87 Fotomanualgruppen (møde 05.02.13) Det bør overvejes, om Fysisk Indeks skal udelades af Fotomanualen. Værdien bruges forkert i forhold til formålet med indekset. 278 87 Allan Møller (møde 27.11.13) Slutpunkt. I sidste afsnit er der en sidehenvisning til side 85. Der bliver vist side 87 i den nye Fotomanual. Det må anses for at være et programmeringsteknisk problem, hvis en TVinspektion ikke kan dække en delstrækning af en ledningsstrækning. TV-inspektionen bør ikke bruges til digitalisering af et afløbssystem dertil er afstandsmarkeringen for usikker bestemt. I forbindelse med seneste revision blev det besluttet, at udtrykkene opstrøms og nedstrøms ikke anvendes i Fotomanualen. Det bør derfor ikke indføres ved denne rapporteringsparameter. Der må være tale om et programteknisk problem, for Fotomanualen giver med kodelisten K_TVNode mulighed for at anvende punkt som start- og slutpunkt blandt flere andre muligheder. Under Slutpunkt, side 87 tilføjes et nyt afsnit: Hvis slutpunkt indeholder en indvendig eller udvendig nedføring, skal dette fremgå af bemærkningsfelt. Pointværdierne, der ligger til grund for udregning af Fysisk Indeks er ikke beskrevet i Fotomanualen. Udregning af Fysisk Indeks behandles i DANVA s vejledning nr. 66. Spørgsmålet kan derfor først behandles, når denne vejledning vil blive revideret. Pointværdierne, der ligger til grund for udregning af Fysisk Indeks er ikke beskrevet i Fotomanualen. Udregning af Fysisk Indeks behandles i DANVA s vejledning nr. 66. Spørgsmålet kan derfor først behandles, når denne vejledning vil blive revideret. Det anbefales at lade Fysisk Indeks forblive som parameter i Fotomanualen. Det anbefales dog i forlængelse heraf, at Vejledning nr. 66 revideres samtidigt. I revisionen skal det præciseres, at Fysisk Indeks kun kan anvendes ved gamle, eksisterende ledninger, mens den nye vejledning om acceptkriterier skal anvendes ved nye ledninger. Trods revision af flere afsnit, passer sidehenvisningen på side 87 fortsat, hvorfor denne bibeholdes som henvisning til side 85. Side 37 af 51

279 88 Allan Møller (brev 03.10.13) Ved Lednings-ID viser skitsen kun placering af flere ledninger horisontalt. Beskrivelsen bør suppleres med tegning, der viser, hvordan ledninger er placeret vertikalt. Denne skitse bør placeres før den horisontale. 280 89 Claus Vangsager (møde 03.04.13) Felterne Medie og Medie-ID erstattes af Rapport. 281 89 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Feltet VA ændres, så det kun er muligt at angive værdierne 0-4. 282 90 Flemming B. Nielsen (mail, 04.11.13) Side 90 er tom. 283 91 Claus Vangsager (møde 07.05.13) Er sammenhæng og lovformelighed mellem CEN/DS og denne udgave af Fotomanualen beskrevet præcist nok? 284 91 Claus Vangsager (møde 07.05.13) Sammenhæng mellem observationskategori og klasse samt Quantification i CEN og mellem observationstyper og Characterisation i CEN bør synliggøres. 285 91 Claus Vangager (møde 27.11.13) Characterisation i CEN svarer det ikke observationskategorien her er det angivet som værende observationstypen? 286 115 Fotomanualgruppen (møde 02.03.10) Bør det kræves af applikationshusene, at der maksimalt går et halvt år fra ny udgave af Fotomanualen er udgivet, til alt skal være implementeres i applikationerne. 287 115 DANDAS Valideringsgruppe (møde 17.05.11) TV-inspektioner kan i dag dække flere ledninger det er svært at indlæse i databasen? Kan det på en eller anden måde tilkendegives, at TV-rapporten opsplittes ved indarbejdelse i databasen eller kan det kræves, at der kun rapporteres én brøndstrækning pr. rapport? 288 115 Fotomanualgruppen (møde 23.08.11) Udvidelse af rapport nr. feltet til 255 Afsnittet udvides med ny tegning og figurtekster: Vertikalt placerede ledninger til den nye skitse øverst og Horisontalt placerede ledninger til den eksisterende skitse, der placeres under den nye skitse. Medie slettes i beskrivelse og på rapporteringsskemaet, mens Medie-ID ændrer navn til Data-ID. Overskrift ved VA ændres til Vandstand (0-4). Side 90 er tom, fordi det ikke ønskes, der er angivet tekst på bagsiden af rapporteringsskemaet. Herved er det muligt at kopiere skemaet uden at få gennemslag fra bagsiden. Sammenhæng mellem DS/EN-standarden og Fotomanualen præciseres som værende den sammenhæng, der netop fremgår af kapitel 8 og 9. Sammenhæng mellem DS/EN-standardens Quantification og Characterisation og Fotomanualens observationskategori, -klasse og -type synliggøres i indledning til kapitel 8 og 9. Som det fremgår af skemaerne i kapitel 8 og 9 er Main Code det, der svarer til observationskategorien. Characterisation svarer til observationstypen, og Quantification danner grundlag for observationsklassen. Det kræves af DANVA i forbindelse med indgåelse af aftaler med applikationshusene og er således ikke et emne, der skal beskrives i Fotomanualen. Det må anses for at være et programmeringsteknisk problem, hvis en TVinspektion ikke kan dække flere sammenhængende ledningsstrækninger. TVinspektionen bør ikke bruges til digitalisering af et afløbssystem dertil er afstandsmarkeringen for usikker bestemt. Det bemærkes dog, at bygherren i udbudsmaterialet fortsat kan kræve TVinspektioner gennemført fra brønd til brønd. Tekst fra rettelsesblad er indarbejdet i Side 38 af 51

karakterer. Dette er vedtaget og skal med i Fotomanualen ved næste revision. 289 115 Kristian Friis (møde 05.02.13) Er det Fotomanualstof, at der er en entydig sammenhæng mellem DANDAS og Fotomanualen? 290 115 Claus Vangsager (møde 15.01.14) Er det væsentligt, at licensaftalen indgås med en DANDAS-forhandler? 291 115-117 292 115-125 293 115-125 294 115-125 295 118-125 296 118-119 Fotomanualgruppen (møde 29.05.12) Feltlængder Generel forespørgsel fra DANVA, om antallet af karakterer, der kan anvendes i udvekslingsformatet. Bør undersøges, om de ønsker det gjort til 255 karakterer generelt. Fotomanualgruppen (møde 02.03.10) Bør kodelisterne kun være tilgængelige i forbindelse med, at man har licens med DANVA? Overvejes i forbindelse med næste revision, om der er koder, der bør holdes tilbage, til der er en licensaftale. Fotomanualgruppen (møde 03.05.10) Som medlem bør man fremover få et id.nr. ved DANVA, som skal være synligt i xml-filen i DANDAS indlæsningen. Herved kan det hurtigt aflæses, hvem afsenderen er. Fotomanualgruppen (møde 03.05.10) Det nye TV-inspektionsudstyr, Panoramo, kræver muligvis, at data skal kunne gemmes i et mere åbent format. Fotomanualgruppen (møde 02.03.10) Fejl i angivelse af kodetabeller, ændret på officielt rettelsesblad, skal indarbejdes i Fotomanualen. DANDAS Valideringsgruppe (møde 23.08.11) DANDAS Valideringsgruppen mener, at Fotomanualens anvendelse af koder giver anledning til fejl. Udveksling beror på DANDAS koder men hvis en dataleverandør efter sin TV-inspektion ikke helt har forstået dette budskab, og i stedet anvender Fotomanualens koder i sin XML, kan dette ikke fanges noget sted da koden i og for sig er valid. Evt. bedre formulering på rettelsesbladet efterlyses. Fotomanualen. Det anses for Fotomanualens opgave at gengive, at de observationer, der omtales i den gældende udgave af Fotomanualen, er entydigt knyttet til den samhørende udgave af DANDAS. Det er ikke muligt at rapportere efter den nyeste Fotomanual i et ældre DANDASformat. Derfor bør sammenhæng mellem DANDAS og Fotomanualen være beskrevet i Fotomanualen. Sætningen Licensaftale med DANVA indgås med en af DANDAS-forhandlerne. slettes.. Fotomanualgruppen er åben over for ændring af feltlængder. Der er i dag angivet præcise feltlængder for de parametre, der udveksles fra en TV-inspektion. Eventuelle ændringer må derfor fremkomme som et ønske fra DANDASgruppen i DANVA, herunder også hvis der ønskes en generel ændring til 255 karakterer. Det er ikke Fotomanualgruppens opgave at bestemme, hvordan brugere, der ikke har licens hos DANVA, skal kunne anvende Fotomanualen. Det må være et anliggende, der behandles hos DANVA. Såfremt DANVA beslutter dette, vil Fotomanualgruppen gerne afsætte plads til udveksling af dette id-nr. Det er ikke en parameter, som der vurderes behov for at kunne vise på rapporteringsskemaet, hvorfor det får karakter af en udvekslingsinformation. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at inspektioner udført med Panoramo kræver indførelse af flere specielle rapporteringsfelter og/eller ændringer i rapporteringsform. Tekst fra rettelsesblad er indarbejdet i Fotomanualen. Da DTVK ikke længere understøtter Trin 1- operatører, udføres alle danske TVinspektioner i dag digitalt med anvendelse af programmel, der kan arbejde med kodetabeller, der ikke nødvendigvis er i korrekt numerisk rækkefølge. Derfor vælges det i såvel kapitel 6, Rapporteringsdata som i kapitel 7, Databasebeskrivelse fremover udelukkende at anvende de koder, der i dag benævnes DANDAS-koder. Side 39 af 51

297 118-125 Fotomanualgruppen (møde 14.01.13) Af hensyn til risiko for anvendelse af forskellige kodetabeller, skal det anbefales, at der fremadrettet kun anvendes kodetabel fra DANDAS. Problemet, at der så ikke længere er fortløbende numre i tabellerne, må anses for begrænset set fra TV-operatørernes side, idet alle bruger digitale indrapporteringsprogrammer i dag. Da DTVK ikke længere understøtter Trin 1- operatører, udføres alle danske TVinspektioner i dag digitalt med anvendelse af programmel, der kan arbejde med kodetabeller, der ikke nødvendigvis er i korrekt numerisk rækkefølge. Derfor vælges det i såvel kapitel 6, Rapporteringsdata som i kapitel 7, Databasebeskrivelse fremover udelukkende at anvende de koder, der i dag benævnes DANDAS-koder. Side 40 af 51

Revisionsliste, Fotomanualen Nye fotos Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 1 14 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til højre indeholder vel en ubetydelig afskalning, altså en observation mindre end RB1. Der bør findes et nyt foto. RB 1 Mangler! 2 14 Peter Hjortdal (møde, 07.05.13) Foto i midten til venstre viser en revne som RB1 (C). Denne observation findes ikke mere. Der skal findes et nyt foto. RB 1 3 14 Peter Hjortdal (mail, 26.09.13) Foto i midten til venstre bør udskiftes med RB 3 (afskalning) for alsidighedens skyld. RB 3 Side 41 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 4 18 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre er en meget mild udgave af OB 1. Er det ikke muligt at finde et foto, der har lidt tydeligere overfaldebeskadigelse? OB 1 Mangler! 5 22 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre har hvide mærker i et omfang, som ikke illustrerer PF1 særligt godt. Kan et andet bedre fotos findes? PF 1 Mangler gerne med hvide mærker! 6 22 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til højre viser rester af en silikoneslange, der er brændt fast. Er det en produktionsfejl eller er det belægning? PF 2 Side 42 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 7 22 Allan Møller (møde 29.05.12) Klassevurderingen er helt forkert s. 22 nederst til højre. Hvis man ganger den viste folds størrelse med 20 - og denne nye 20 gange større fold stadig kan være inden for rørtværsnittet, så er det en PF1 - og det kan den sagtens, så PF2 er vildt overdrevet. PF 2 8 23 Allan Møller (møde 29.05.12) Foto side 23 øverst til højre er kun en PF1 og altså ikke en PF3!!!! PF 3 9 23 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til højre viser også her rester af en fastbrændt silikoneslange. Bør det være en klasse 4-fejl? Det er mere at sammenligne med en belægning end en svaghed og dermed en produktionsfejl ved strømpen. PF 4 Side 43 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 10 23 Peter Hjortdal (møde 27.11.13) Foto nederst til højre er ikke PF4, men PF2. Nyt foto bør findes. PF 4 Mangler! 11 30 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre på side 31 er kun FS 2. Det er dog så godt et foto, at det bør flyttes til side 30 og erstatte foto nederst til højre. FS 2 12 31 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre er kun FS 2. Det er dog så godt et foto, at det bør flyttes til side 30 og erstatte foto nederst til højre. FS 3 Mangler! Side 44 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 13 31 Peter Hjortdal (mail, 26.09.13) Foto nederst til venstre udskiftes med nyt uden skærmtekst. FS 4 14 47 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto øverst til venstre er ikke AF3, men mere et BE 3 (R). Foto bør udskiftes. AF 3 Mangler! 15 50 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto midten til højre. Er det A for andet? For os ligner det udfældning (S,U). Måske bør der vælges et mere sikkert klassificeret foto her. BE 2 Bibeholdes, men ændres fra A til S, U, indtil der findes et andet og bedre foto. Side 45 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 16 50 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto nederst til venstre. Er det kloakhud? Vi tror mere, der er tale om udfældning (S,U). Bør andet mere sikkert klassificeret foto ikke udvælges? BE 2 17 54 Peter Hjortdal (mail 26.09.13) Foto øverst til venstre udskiftes. Tekst fjernes ved dette indgreb. FO 1 18 62 Allan Møller (møde 27.11.13) Foto i midten til venstre er mere end 5 % indragende. Det er ikke PH1, men PH2. PH 1 Mangler! Side 46 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 19 62 Allan Møller (møde 25.06.13) Foto nederst til venstre. Det er en PH3. PH 2 20 63 Allan Møller (møde 25.06.13) Samtlige fotos af PH3 er PH4. PH 3 Mangler! 21 63 Allan Møller (møde 25.06.13) Samtlige fotos af PH3 er PH4. PH 3 Side 47 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 22 63 Allan Møller (møde 25.06.13) Samtlige fotos af PH3 er PH4. PH 3 23 66 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto øverst til venstre. Vi har målt på indragningen, og den er i dette foto over 5% selvom det ikke ser ud til det. Det er en PB2. PB 1 Foto bibeholdes. Det er af de tekniske konsulenter vurderet, at foto viser en typisk PB1 observation. 24 66 ISS TV-operatører (kursus 16.06.11) Foto i midten til venstre. Vi har målt på indragningen, og den er i dette foto over 5% selvom det ikke ser ud til det. Det er en PB2. Allan Møller (møde 25.06.13) Foto side 66 i midten. Begge vurderes til PB2. Nederst til højre vurderes til PB3. PB 1 Side 48 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 25 66 Allan Møller (møde 25.06.13) Foto side 66 i midten. Begge vurderes til PB2. Nederst til højre vurderes til PB3. PB 2 26 66 Allan Møller (møde 25.06.13) Foto side 66 i midten. Begge vurderes til PB2. Nederst til højre vurderes til PB3. PB 2 27 70 Jens Hansen (møde 27.11.13) Foto nederst til venstre har meget skidt samlet i bundløb, som gør, at samlingen ikke ses tydeligt. Foto bør udskiftes. OS 2 Mangler! Side 49 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 28 78 Peter Hjortdal (møde 19.06.13) Foto i midten til højre. Foto er taget i en brønd, ikke på en ledning. OK 1 29 78 Alex Mortensen (mail, 15.03.12) Foto nederst til venstre. Operatør kører fra ø200 mm til ø160 mm. Det er 56% reduktion (OK 4), men observationen er kun OK2? OK 2 30 79 Alex Mortensen (mail, 15.03.12) Foto øverst til venstre. Operatør kører fra ø200 mm til ø160 mm. Det er 56% reduktion (OK 4), men observationen er kun OK3? OK 3 Side 50 af 51

Nr. Side Beskrivelse Nuværende foto Nyt foto Nyt foto 31 79 Peter Hjortdal (mail, 26.09.13) Foto nederst til venstre. Det er OK 3. Foto dur ikke. OK 4 Side 51 af 51