Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering

Transkript

1 2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten

2 Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på skader inden for de forskellige skadesgrupper udvalgt af Sweco Danmark A/S. Kataloget skal betragtes som vejledende, og Sweco Danmark A/S påtager sig intet ansvar for brug af kataloget. Sweco A/S har alle rettigheder og copyright til vejledningen. Mangfoldiggørelse af kataloget er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Sweco Danmark A/S. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Små revner... 4 Store revner... 8 Krakeleringer Udtørring Slaghuller Sætninger Sporkøring Vinterlapper Vinterlapper/nødreparationer...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Stentab Lapper Side 3

4 Små revner Herunder ses 4 billeder med eksempler på små revner, hvor belægningen kan lukkes med en tynd emulsionsforsegling, eventuelt med en partiel OB. Side 4

5 Små revner fortsat Side 5

6 Små revner fortsat Eksemplerne nedenfor viser grænsen for, hvad man kan registrere som små revner. Side 6

7 Eksempler revner, der slår igennem en forsegling. Øverst som det sandsynligvis så ud inden forseglingen. Skaden registreres som krakelering. Side 7

8 Store revner Stor revne registreres i løbende meter. Revner rengøres og fuges med varm revnemastik. Efter en tidligere reparation er belægningen skredet igen. Skaden skal registreres og repareres på ny. Side 8

9 Store revner fortsat Eksempel på store revner, som ligger på grænsen af, hvad man kan reparere med mastik. Eksempel på store revner, som ligger på grænsen af, hvad man kan reparere med mastik. Både pga. bredden af revnen og andre skader omkring revnen. Side 9

10 Store revner opstår ofte i forbindelse med gamle retableringer. Side 10

11 Eksempler på, hvor man ikke mere kan registrere store revner, men i stedet skal registrere krakeleringer. Side 11

12 Krakeleringer Krakelering: Revnerne er små, men der er for mange til, at de kan registreres som revner. Side 12

13 Krakeleringer fortsat Hele krydsområdet registreres som krakeleret, og at der er bæreevneproblemer. Denne skade registreres som krakelering. Man ser skaden under den øverste OB. En ny forsegling vil ikke kunne gøre vejen tæt, så den kan modstå vandgennemtrængning. Side 13

14 Krakeleringer fortsat Revnerne er ikke rigtigt slået igennem, men de ses tydeligt under belægningen, som er en OB-belægning. De kan ikke repareres som små, eller store revner, og derfor registreres de som krakeleringer. Revnerne registreres som krakelering, også selvom de ligger uden for rumlestriben. Normalt skifter vejbanen ikke status pga. markering. Side 14

15 Krakeleringer fortsat I dette tilfælde er vejen beskadiget med krakeleringer og nødreparationer. Hele vejbanen skal registreres med krakelering. Side 15

16 Udtørring Stor udtørringsgrad idet stenene er næsten frilagte, udtørrings-procenten er her 80%. Fremskreden udtørring, men dog ikke i samme grad som foranstående, stenene er ikke frilagt helt så meget som på forrige billede. I dette tilfælde registreres 70%. Side 16

17 Slaghuller Denne tynde belægning er udlagt på skærver. Skærverne er frilagte, og der registreres slaghul, og akut skade. e Dette eksempel viser også en tynd belægning, hvor skærverne er frilagte. Man ser, at det har ligget sådan længe, og skaden er egentlig ikke trafikfarlig. Dette til trods, fastholdes princippet, at der hvor skærverne er frilagte, registreres der slaghul og akut skade. Side 17

18 Slaghuller fortsat Her en skade, hvor skærverne ikke er frilagt, men som er så dyb, at der kan være tale om et trafikfarligt tilfælde. Her er det farligheden og dybden (>5 cm, som udløser skaden slaghul og akut skade). I tilfælde som dette, hvor en skade er klar (slaghul) og 3 tvivlsomme (små afskalninger) registreres hele området med slaghul og akut skade. Side 18

19 Slaghuller fortsat I tilfælde som dette, hvor vejen eller stien er helt ødelagt, registreres hele området som slaghul. Som rådgiver må vi gå ud fra, at det, som kunden ønsker registreret, også skal være anvendeligt for brugerne. Observerer medarbejdere fra Sweco tilfælde som dette, kontakter Sweco straks vejmyndigheden for dermed at sikre, at en forsvarlig afspærring etableres. Her er der foretaget en opgravning, og der er ikke reetableret, her registreres slaghul Side 19

20 Sætninger Sætninger skal være 2 cm eller mere. Her er en tydelig sætning. Vejen er ujævn, men ikke mere end 2 cm. I disse tilfælde registreres ikke sætninger. Side 20

21 Sætninger fortsat Her er en sætning som er næsten 2 cm dyb. Forskellen på sætning og profilopretning er, at sætninger er en skade, som skal repareres. Mens profilopretning kun foretages i forbindelse med nyt slidelag. Side 21

22 Sætninger fortsat Her er voldsomme sætninger kombineret med buler. Både sætninger og buler registreres i et omfang, der efter en reparation, efterlader vejen nogenlunde jævn, kun ujævnheder fra 2 cm registreres. Ujævnheder af denne art registreres ikke som en skade. Trafikregulerende foranstaltninger kan registreres som vejinventar med en selvstændig vedligeholdelsescyklus. Side 22

23 Sætninger fortsat Her et eksempel på noget som ligner en sætning. Men der er tale om en sporkøring, idet der her er en busholdeplads på vejarealet. Skaden registreres som sporkøring, og samtidig registreres bæreevneproblemer. Rodskader findes ikke som skadetype, og den reparationsmetode, som kommer nærmest, er reparation af sætninger. Derfor registreres rodskader som sætninger. Side 23

24 Sporkøring Sporkøring eller sætning? Reparationsmetoden er den samme. Retningslinjerne siger, at er sætningens længde er mere end 15 m. registreres den som sporkøring. Her er tydelig sporkøring i begge retninger. Det er dog kun de områder, hvor sporene er 2 cm dybe eller mere som registreres, ønsker man registrering af mindre spordybder, må registreringen foretages med profilograf. Side 24

25 Sporkøring fortsat Tydelig sporkøring, hele arealet registreres. Sporkøringen er klar, men ikke 2 cm dyb. Der registreres ikke sporkøring. Side 25

26 Vinterlapper Vinterlapper er reparationer, som typisk er udført som sikkerhedsreparation, (opfyldte slaghuller). Reparationerne holder i reglen ikke længe og forårsager en ujævn vej, derfor registreres de som en skade, der bør repareres. Vejen er i flere omgange blevet nødrepareret. I disse tilfælde registreres hele arealet som vinterlap. Side 26

27 Vinterlapper fortsat Vejen er i flere omgange blevet nødrepareret, dog ikke på hele kørebanen, i disse tilfælde registres det markerede område som vinterlap Den reparerede opgravning er så dårlig udført, at den ikke kan registreres som lap, men må registreres som vinterlap Side 27

28 Vinterlapper fortsat Den reparerede opgravning er så dårlig udført, at den ikke kan registreres som lap, men må registreres som vinterlap Denne rist er på grund af brug af kold asfalt så dårlig monteret i vejbanen, at her må der registres en vinterlap Side 28

29 Vinterlapper fortsat En lap kan være udført så dårligt, at den stort set ingen værdi har, her må vi registrere en vinterlap Mindre slaghul repareret med beton, her må vi registrere vinterlap Side 29

30 Stentab Stentab forekommer mest i OB-belægninger. Stentab registreres som areal skade, idet skaden kan forekomme på delarealer. Stentab <15% skal registreres som udtørring. Stentab kan også forekomme på almindelige asfalt belægninger. Side 30

31 Stentab fortsat Almindelig asfalt. Stentab kan også forekomme på hele vejbane arealet. I disse tilfælde er der også en fremskreden udtørring. Almindelig asfalt. Den sorte del er klart stentab, og den grå del, hvor den hvide brik ligger, er et affræset område, skaden kan ikke repareres med partiel OB, derfor registreres krakelering fra kanten af rendestenen til fræsekanten mod højre. Side 31

32 Stentab fortsat Almindelig asfalt Her et eksempel på partiel stentab. Stentab på OB forefindes også i ekstreme tilfælde. Side 32

33 Stentab fortsat Almindelig asfalt: Stentab forefindes også på store områder. Almindelig asfalt: Her er stentabet næsten en afskalning, men belægningen er så tynd at der registres som stentab Side 33

34 Lapper Her er der lappet oven på en gammel belægning. I sådanne tilfælde registreres en lap. De store revner registreres også. Her er der repareret omkring brønde, og der registreres en lap alene på grund af, at der her er en samling i belægningen, og dermed en svaghed. Hvis brøndkanten er 2 cm eller mere skal der registreres en sætning og en lap. Side 34

35 Lapper fortsat En dårlig repareret kabel gravning, dog for god til at være en vinterlap. Der registreres lap og afskalning. Her er halvdelen af kørebanen repareret, der registreres ikke lap. Skaderne registreres, og generel tilstand (udtørring) for den dårligste del af vejbanen. Side 35

36 Lapper fortsat Her er gennemført reparation af flere omgange, der registreres lapper. BLÅ kryds er gammel belægning, gul cirkel er vinterlap. Kabelgraven registreres som lap. De fugede revner registreres med 1 m² lap (10 løbende meter fugereparation à 10 cm) Side 36

37 Lapper fortsat Her registreres kun lappen med blå kryds. Det røde kryds betragtes som tilpasning til indkørsel. Her er lappet i flere omgange: Rød, sort, og gul er lapper, husk også skaden i den store lap til venstre. De blå kryds er den oprindelige belægning og registreres med generel skade (udtørring). Side 37