XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009 Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål og hvad XBRL kan bruges til Poul Kjær, næstformand XBRL Danmark
Rapportering fra virksomhederne er central Virksomheder skal rapportere finansiel information til bl.a.: Aktionærer Fondsbørsen Offentlige myndigheder, fx Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Danmarks Statistik Skat Finanstilsynet, Nationalbanken Brancheorganisationer, fx Og mange, mange andre
Rapportering - nu
Rapportering med XBRL
XBRL Et eksempel på en måde at kommunikere på og et eksempel på international serviceinnovation - er XBRL XBRL står for extensible Business Reporting Language
XBRL extensible Business Reporting Language Kan bruges til forskellige rapporteringsstandarder Dvs.: En måde at kommunikere på Kan bruges til forskellige rapporteringssystemer
Hvad er XBRL (1)? Kort fortalt: XBRL er den digitale it informations barcode!!!
Hvad er XBRL (2)? XBRL - er det digitale sprog for kommunikation af finansielle data XBRL har indbyggede oversættelsesværktøjer mellem menneskelige sprog (label-linkbase), sammentællingsregler, referencemuligheder til lovgivning osv. Med XBRL lettes udarbejdelse, analyse og kommunikation af forretningsmæssig information betydeligt XBRL-sproget udvikles og vedligeholdes af XBRL International under medvirken af revisorer og teknikere fra en række førende internationale virksomheder indenfor IT og revision
Hvordan er XBRL organiseret? XBRL Danmark er en forening, som har til formål at udbrede kendskabet til og brugen af XBRL i Danmark. Foreningen blev stiftet i maj 2004 af en række af de væsentlige brugere, formidlere og producenter af regnskabsinformation XBRL Danmark er en jurisdiction (dvs. selvstændig enhed) under XBRL International
Bankerne og den finansielle i information: Der er 2 spor Spor 1: Bankens rapportering af finansiel information til omverdenen, fx Finanstilsynet Spor 2: Bankens egen brug af finansiel information til at træffe egne beslutninger
Spor 1: Bankens rapportering til omverden Fra tidligere slide: Rapportering fra virksomhederne er central Virksomheder skal rapportere finansiel information til bl.a.: Aktionærer Fondsbørsen Offentlige myndigheder, f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik Skat Finanstilsynet, Nationalbanken Brancheorganisationer, fx Og mange, mange andre
Spor 2: Bankens egen brug af finansiel information Banken skal bruge en masse finansiel information til at træffe beslutninger om fx: Udlån: Kunden skal kreditvurderes og skal aflevere fx regnskabsoplysninger, før banken kan træffe beslutning om, at kunden skal have et lån Aktieanalyse: Bankerne udarbejder analyser af børsnoterede aktier og bruger en masse regnskabs- og øvrige data for at udarbejde analyserne Børsintroduktion: I forbindelse med en børsintroduktion for en virksomhed skal der udarbejdes et prospekt, som skal indeholde detaljeret information om selskabet, der skal børsnoteres Øvrige Coorporate Finance opgaver, fx i forbindelse med rådgivning om køb og salg af virksomheder
Et eksempel (1): Rapportering for banker til myndighederne i Danmark til Finanstilsynet I forbindelse med EU-direktiver Kapitaldækningskravet (Basel II): Rapportering af solvensnøgletal Regnskabsoplysninger: g Rapportering af regnskabsoplysninger Rapporteringen af finansielle oplysninger gælder for mange virksomheder, men der er specielle krav fra de finansielle myndigheder til fx bankerne
Et eksempel (2): Rapportering for banker Rapporteringen af solvensnøgletal og regnskabsoplysninger til de finansielle myndigheder Men, men, men: Kravene er ikke ens i EU-landene, selvom de bygger på EU-direktiver Først og fremmest er indhold, form, måde og frekvens forskellige
Et eksempel (3): Konkret eksempel på indhold af rapporteringen fra banker til Finanstilsynet Basiskapital i forhold til minimumskapitalkrav, Udlån i forhold til egenkapital, Årets udlånsvækst, Årets nedskrivningsprocent, Andel af tilgodehavender med nedsat rente, Summen af store engagementer, Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet, Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån, Valutarisiko, ik Renterisiko, ik Indtjening pr. omkostningskrone, k Indtjening pr. omkostningskrone, Egenkapitalforrentning efter skat, Egenkapitalforrentning før skat, Kernekapitalprocent, Solvensprocent, Renteindtægter, Renteudgifter, Udbytte af aktier mv, Gebyrer og provisionsindtægter, Afgivne gebyrer og provisionsudgifter, Kursreguleringer, Andre driftsindtægter, Udgifter til personale og administration, Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv, Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, Resultat af aktiviteter under afvikling,.
CEBS (1) Committee of European Banking Supervisors I forbindelse med Basel II blev CEBS dannet CEBS består af højtplacerede repræsentanter fra de finansielle tilsynsmyndigheder og centralbanker fra EU CEBS formål er Rådgive EU-Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af direktiver på bankområdet Rådgive EU-Kommissionen i forbindelse med implementeringen af direktiver på bankområdet således at implementeringen sker konsistent Sørge for udvidet samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i EU
CEBS (2) Committee of European Banking Supervisors Hvad angår rapportering af solvenstal (Basel II) og regnskabsoplysninger har CEBS udviklet to standarder: COREP COmmon REPorting: i Solvensrapportering i forbindelse med Basel II FINREP FINancial REPorting: Rapportering i forbindelse med den internationale i regnskabsstandard, d IFRS Begge standarder bygger på XBRL s setup, og det er CEBS s plan at gøre begge standarder obligatoriske i hele EU
Conceptually Grafisk afbildning Reporting Reporting before before and after and after Group A Supervisor 1 Supervisor 1 Group B XBRL Group A, B, C Supervisor 2 Common framework Supervisor 2 XBRL Group C Supervisor 3 Supervisor 3 Different templates and definitions Several formats Different technologies Common templates and definitions Single format XML/XBRL recommended
Digital rapportering - betydning Administrative lettelser Virksomhederne kan aflevere regnskaber, skatteoplysninger og indberetninger digitalt Mulighed for at hente virksomheders regnskabsoplysninger til fx kreditvurdering og analyseformål Mindsker fejlmuligheder ved fx genindtastning som jo forsvinder
I Danmark I Danmark er COREP og FINREP endnu ikke implementeret t Bankers rapportering af solvensnøgletal og regnskabsoplysninger er i henhold til bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet Hvorfor ikke? Afventer Finanstilsynet Nationalbanken? Afventer Nationalbanken ECB? Hvem afventer ECB?
I EU Mange EU-lande har rapportering til de forskellige finansielle myndigheder om solvens og regnskabsoplysninger i henhold til COREP og FINREP - men ikke alle lande Konsekvens: Der er ikke et ensartet regelsæt for virksomhederne i EU, herunder bankerne det har betydning for Level playing field betragtningen Rent lavpraktisk skal grænseoverskridende banker indrapportere forskellige oplysninger og i forskellig format
Anvendelse af XBRL i EU s tilsynsførende myndigheder (COREP) Implementer XBRL (12) SLIDE OM GEOGRAFISK IMPLEMENTERING! OVERBLIK Implementerer ikke XBRL (12) Planlægger XBRL (1) No information (5)
XBRL fremadrettet Digital rapportering i Danmark får sit gennembrud meget snart Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) har igangsat en løsning Siden den 1. januar 2008 har virksomheder kunnet aflevere sit lovpligtige årsregnskab og årsrapport godkendt af revisor til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser Flere myndigheder vil benytte sådanne muligheder, herunder: - Danmark Statistik - 2008 - Skat - 2008 - Finanstilsynet -??? - Nationalbanken??? Rapporteringen skal være i XBRL-formatet? Ej lovpligtig li i krav men forventeligt snart i regi af E&S
Hvad sker der på den internationale bane? CEBS arbejder på at indføre COREP og FINREP, samt at oplysningerne py skal afleveres i XBRL-formatet EU-Kommissionen arbejder også for indførsel af det samme EU-Parlementet har tilkendegivet sin støtte hertil I USA fortsætter udbredelsen af brugen af XBRL med fuld fart SEC er den største XBRL-motor, og den kører stadig derudad I Japan udbredes XBRL til stadighed Og nye på det internationale finansielle verdenskort har implementeret XBRL, fx Kina
CEBS handlingsplan for 2008-2011 Convergence in reporting 1) Differences in procedures Standardise remittance date Standardise reporting frequency Actions 2) Differences in data definitions iti 3) Differences in national implementations Increase transparency of Q&A Industry experts networks Clarify FINREP IQs Streamlining FINREP User test COREP Subsidiaries data requirements Simplified approaches for cross-border groups reporting Facilitates t 4) Differences in IT Versioning policy XBRL
Og hvad med spor 2? E&S s løsning er en start Afventer det videre forløb i E&S Og de oplagte instanser omkring E&S: Skat, Danmarks Statistik o.a. Og den afsmittende effekt på Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank
Yderligere oplysninger XBRL: www.xbrl.dk CEBS: www.c-ebs.org Finanstilsynet: www.finanstilsynet.dk : www.finansraadet.dk
Hvorfor gøre det kompliceret.
når vi har XBRL. Kom godt i gang.
Tak for opmærksomheden og god fornøjelse med XBRL Bankdagen!