Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13

Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling af CO 2...S.7 Produktudvikling...S.9 Formidling af it-produkt...s.10 Kilder...S.13 S. 2/13

Problemanalyse: Indledning Radioaktivt affald er farligt for mennesker, og kan udvikle kræft, give deforme børn eller lignende. Det er allerede sket nogle steder, at folk der er blevet udsat for radioaktivitet, er blevet ude af stand til at få børn. F.eks. har en kvinde ved navn Lijon Eknilang, blevet udsat for radioaktivitet og dermed har hun fået børn der er født uden et skelet. Efter 2. Verdenskrig testede USA bomber, der var 1300 gange mere destruktiv end den de smed over Hiroshima. Lijon var i området hvor bomben blev testet, og blev derfor direkte udsat for radioaktivitet, og det var grundet til hendes uheldige skæbne. Den form for radioaktivitet som kom fra bomben, er den samme der kommer fra atomaffald fra atomkraftværker. Problemformulering: Vi vil arbejde med at finde løsninger på at afskaffe det radioaktive affald, som kommer ud fra atomkraft produktionen. Affaldet er meget radioaktivt, efter at man har udvundet al energien fra uranet, og mennesker, dyr, planter og alt levende kan få mange problemer, hvis de kommer i kontakt med det på nogen måde. Såsom kræft, deforme børn og blive ude af stand til at få børn. Vi vil undersøge, om man på nogen måde kan destruere det, eller om man kan gemme det nogle steder, hvor det ikke vil gøre nogen skade. Som f.eks. ved at gemme det i jorden eller i havet. Projekts baggrund: Klimaproblematikken Vores klima er under stort pres, dette skyldes at vi har et for stort forbrug af fossile brandstoffer, og det kan resultere i et ødelagt klima. Vi bliver nødt til at finde en alternativ og CO 2 neutral energikilde. Her fokuserer vi på atomkraft, som er en god energikilde, da 200 atomkræftværker kan producere nok energi til hele USA, hvor der før var brug for 1500 kulkraftværker. Men der er også et par små ulemper ved atomkraft, det største er nok at denne proces bliver udført med radioaktivt affald. De konkrete problemer vi vil løse eller forebygge med projektet, er at vi vil formindske de radioaktive stoffer, som bliver udledt via atomkraftværkernes energiproduktion. Vi vil løse dette problem, da radioaktive stoffer er meget skadelige for menneskene og for hele verdenen som S. 3/13

økosystem. Det radioaktive stof er meget skadeligt, da det kan medføre kraft, misfostre og nedsat sædkvalitet. Denne energikilde er dog både positiv og negativ, da det er en god energikilde i forhold til kulkraftværker, men dens produktion udleder desværre radioaktive stoffer, som vi mennesker ikke rigtigt kan komme af med. Derfor vil vi gerne finde en måde til, at kunne destruere disse radioaktive stoffer såsom Uran. Der er selvfølgelig også fordele og ulemper med atomkraft: Fordele: En fordel kan være at det er CO 2 neutralt at producere strøm, så man mangler bare at udvinde det radioaktive stof. Der er 1500 kulfyrede værker i USA, men der skal kun bruges 200 atomkraftværker til at erstatte dem helt. Dette giver mindre arbejde og det er mere praktisk. Ulemper: Vi ved ikke hvor vi skal gøre af det radioaktive affald, efter det er blevet udnyttet. Radioaktivt affald er skadeligt for miljøet og for dyr og mennesker, det kan fx fremkalde kraft, misfostre og nedsætte mænds sædkvalitet, som vi skrev ovenstående. Årsager til det ændrede klima: Der er mange årsager til det ændrede klima. Klimaet har ændret sig lige siden dets opståen for milliarder af år siden, lang tid før mennesket kom ind i billedet. Men nu hvor mennesket er begyndt at fokusere så meget på teknologi, er det begyndt at have en effekt på klimaet. Vi bruger energi hver dag, på næsten alt nu til dags. Og den energi får vi fra en masse forskellige slags produktioner. Der er kul, atomkraft, vindkraft, vandkraft osv. Problemet er bare, at metoder som f.eks. kulkraft, som vi får størstedelen af vores energi fra, er at det leder en masse CO 2 ud i atmosfæren. S. 4/13

Konsekvenserne Vores store CO 2 udslip har mange konsekvenser for vores jord. Vi kalder det den globale opvarmning. Hvis den globale opvarmning bliver ved, må vi forvente at temperaturen vil stige, hvor derefter Grønlands isen vil smelte, som medfører oversvømmelser og vandstigninger. Der vil være smeltende gletsjere, mindre stigning i kornproduktionen, klimarelaterede sygdomme, dyrearter vil uddø og nogle vil sprede sig. Der vil også være alvorlig tørke i f.eks. Sydeuropa og derved sult. Der er dog en videnskabelig stilling, som hjælper USA med at advarer om ekstreme vejrforhold, hvilket kaldes NOAA NOAA står for "National Oceanic and Atmospheric Administration" NOAA er en videnskabelig stilling under det amerikanske handelsministerium, de studerer forholdende i havet og i atmosfæren. De udgiver vejrkort og de advarer om ekstreme vejrforhold. Det gjorde de f.eks. med stormen Sandy, der udbredte sig over Østamerika. NOAA har fem videnskabelige direktorater: National Ocean Service (havtjeneste) National Marine Fisheries Service (fiskeritjeneste) National Weather Service (vejrtjeneste) National Environmental Satellite, Data and Information Service (tjenester for miljøsatellitter, data og information) Office of Oceanic and Atmospheric Research (hav- og atmosfæreforskning) Disse videnskabelige direktorater støttes af nogle skabskontorer. Løsningsforslag: 1. Det radioaktive affaldsstof skal pakkes ned i en beton kapsel, og graves utrolig langt ned i jorden. 2. Det radioaktive affald skal på en måde destrueres så det er væk for jorden. 3. Overføre elektroner til stoffet så det bliver ikke-radioaktivt S. 5/13

Ud fra disse løsningsforslag, ville nr. 3 være mest effektiv og virke bedst. Det er dog ikke muligt derfor vælger vi nr.1, da det er en god måde og man kan få det op af jorden igen, indtil man har fundet en anden og mere bæredygtig løsning. Det eneste vi skal bruge penge på er at grave hullet og lave de store beton kapsler. Værktøjer til løsningsforslaget: Værktøjer Fordele Ulemper Lastbiler Kan hurtigt få det kørt ud Bruger Benzin Gravebiler Kan grave det ned i jorden Bruger benzin Beton støbere Mindsker udslip af radioaktivt Det er dyrt for firmaerne stof Arbejdere De kan få det til at ske Støre risiko for kræft Forsøg til at løse problemerne - politisk - virksomheder - (os) (enkelte personer) For det første kan man ikke fjerne problemet i dets omfang, fordi det er blevet så stort, men det man kan gøre er at stoppe det. Det kræver bare at vi lægger hele vores levestil om, og om vi vil leve uden energi, fordi vi danner giftstoffer ved produktion af brugbart energi. Den politiske del af at stoppe forureningen, er nok den vigtigste. Politikerne skal bakke op om de nye forandringer, samtidigt med at de skal give gejst, til folket med nogle resultater. De skal lave noget mere vedvarende energi, så det er mere end 17 % af Danmarks energi, som er vedvarende. Vi som i en enhed kan hjælpe klimaet og nedsætte klima forureningerne. Hvis vi bare som enkelte personer er klar over hvad vi bruger og hvor meget vi bruger af det, og samtidig er bevidste over at det skader klimaet, så man derfor bruger det minimale. Siden 1992 har FN's klimakonvention lægget fokus på det politiske arbejde på at begrænse udledninger af drivhusgasser. Siden 1997 har FN's klimaaftale på COP3 i Kyoto, opbygget et CO 2 - kvotesystem for kraftværker og industrier. Systemet giver CO 2 reduktioner i EU, Kina og til andre udviklingslande, giver det en spredning af energiteknologi, med fokus på tusinde vis af virksomheder. S. 6/13

Fremtidige løsninger: Biler og andre transportmidler udleder mange fossile brandstoffer (benzin og diesel), som udfører meget CO 2. Derved kan vi måske få alle biler til at køre på el. Vi kunne få flere solceller og vindmøller, som derved giver en masse energi. Vi kunne gøre vedvarende energi eftertragtende, så store energiselskaber investerer i vedvarende energi. Vi kunne nedsætte vores energiforbrug så meget vi nu kan i hjemmet. Såsom at slukke eller spare på lyset, som ikke er nødvendigt osv. Udvikling af CO 2 400 390 CO 2 udslip 380 370 360 350 CO2 udslippet pr år. 340 330 320 310 ÅR Det ovenstående diagram viser udslippet af CO 2 fra året 1980 til 2011. Det viser ppm (parts pr million) i luften. Vi kan ud fra dette diagram se at udslippet af CO 2 er steget kraftigt i de følgende 30 år. S. 7/13

På de to nedenstående grafer kan du følge udviklingen i det globale CO 2 -udslip samt Danmarks andel heraf. Den samlede CO 2 -udledning angives i megaton, dvs. antal millioner tons CO 2, og denne værdi kan aflæses på den venstre akse. Den gennemsnitlige udledning pr. indbygger angives i ton, og værdien kan her aflæses på grafens højre akse. "Fast", "Flydende" og "Gas" henviser alle til afbrænding af brændsler. "Andet" dækker primært over udledninger i forbindelse med cementproduktion. Det bør bemærkes, at disse grafer kun viser CO 2 -udledningen og ikke udledningen af øvrige drivhusgasser. S. 8/13

Indledning: Produktudvikling Vi vil finde en måde at lave alternativ energi på, som man ikke behøver at bruge atomkraftværker (Eller andre forurenende energikilder). I el værkstedet brugte vi en peltier til at skabe energi. En peltier tager varmeenergi, og bruger den til at lave strøm. Vi satte Peltieren til et voltmeter for at den kunne måle hvor meget strøm den generer. Vi brugte en hårtørrer til at varme peltieren op, hvor den så tog varmen og genererede strøm som ventet. Delkonklusion: Peltieren kunne desværre ikke generere nok strøm til at udligne hvad den brugte fra hårtørreren. Men hvis man satte den på noget der var varmt i forvejen, som f.eks. et udstødningsrør på en bil, ville den kunne generere strøm fra en udnyttet varmekilde. S. 9/13

Målgruppe: Formidling af it-produkt Målgruppen for vores produkt er folk mellem 18-40, fordi det er folk i den periode, som køber flest nye ting og har mest lyst til at forbedre de ting de har. Derudover er det primært folk, som tjener godt, da denne forbedring hurtigt kan komme til at koste lidt. Beskrivelse: Vi kan antage, at der stadig ikke er fundet en billig CO 2 neutral løsning på en energikilde. Pga. alt vores udledte CO 2 i luften, sker der natur katastrofer, såsom oversvømmelser, tørke og ekstreme vejrforhold. Vi vil derfor i dette værksted undersøge, om vi kan finde en alternativ løsning på en CO 2 neutral energikilde. Vores produkt: Vores produkt som vi har valgt kaldes et Peltier. Det er en genstand, som fører energi til den ene side, som bliver varm, imens den anden side bliver kold. Dette kan også bruges som en afkøler. De bruges ofte i transportable kølebokse. Denne fører så energi til en dynamo, som vist på billederne. Denne mekanisme er smart, da den kan udvinde tabt varme energi og udvinde det til fx strøm til en radio i en bil, hvis man placere den på udstødningen. S. 10/13

S. 11/13

Test: Vi har tegnet vores forsøg ind i Geogebra, hvor x er volt peltieren bruger og y er hvor lang tid det tager for at varme den op 100 procent. Vi tager gennemsnittet af alle vores forsøg og finder ud af, hvor lang tid det tager et ekstra volt at varme peltieren op. Konklusion: En peltier kan være meget godt produkt i kampen mod klima problemerne, den kan ikke rede klimaet helt, men den kan hjælpe meget, hvis alle mennesker fik fx installeret den i alle biler på udstødningsrøret eller andre varmedele. Den kan bidrage med at lave tabt varme energi om til energi, som kan bruges igen. Desværre er denne peltier meget dyr. Den lille peltier som i kan se på billederne, koster ca. 100 kr. Man kan derved forestille sig, hvor dyrt det bliver, hvis peltierne skal sættes mange steder, som f.eks. udstødningen og de skal være større, for at give større effekt. S. 12/13

http://da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning http://da.wikipedia.org/wiki/global_opvarmning Kilder http://illvid.dk/spoerg-os/hvor-alvorlige-er-konsekvenserne-af-den-globale-opvarmning http://www.klimadebat.dk/forum/hvad-goer-politikerne-i-dk-for-at-formindske-globalopvarmning-d37-e661.php - denne kilde kan være forældet eller være usikker da det er en debat, men den giver et fint helhedsindtryk. http://www.videnomenergi.dk/leksikon/vedvarende-energi.aspx http://da.wikipedia.org/wiki/national_oceanic_and_atmospheric_administration http://psci3206colorado.blogspot.dk/2010/04/jellyfish-babies-birth-defects-of.html http://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php http://www.nyhedsbladet.danskenergi.dk/blog/post_20091221.aspx SamfNU, grundbog til samfundsfag, HTX - C niveau S. 13/13