et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså sådan en, der fanger tyve og mordere og andre forbrydere. Og de fleste ved selvfølgelig også, hvad en digter er. Men vi fandt på noget, der er en blanding af begge dele. Vi blev digtertiver. Hvad det er, kan du finde ud af ved at læse bogen her. Du kan også læse om, hvordan vi opklarede to mysterier allerede på vores første dag som digtertiver. 9
Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. Historien handlede om en detektiv. Jeg læste den højt for min lillebror. Han hedder Mathias. Selv hedder jeg Søren. Det var i sommerferien. Vores mor var hjemme, for hun havde også ferie. Far var på arbejde. Hans ferie var ikke begyndt endnu. Om aftenen kom han hjem, og så fortalte vi ham om tegneserien. Han fanger tyve og myrdere, sagde Mathias. Det hedder selvfølgelig ikke myrdere. Det hedder mordere. Men sådan er Mathias. Han siger tit ordene på en måde, som man skulle tro var rigtig. En flue kalder han for eksempel en flyve. Det er selvfølgelig, fordi den flyver rundt. En champignon kalder han for en svampignon, for det er jo en slags svamp. En klementin kalder han for en klemen-sin, fordi det er en slags appelsin. Og en morder kaldte han altså for en myrder. Nå, men vi fortalte videre til far: Han har sådan en hat med to skygger på. En foran og en bagved. Jeg kender ham godt. Han hedder Sherlock Holmes, sagde far. Vores mor så på ham og sagde: Søren og Mathias fandt tegneserien oppe på dit 10 11
Ham med hatten kan finde ud af, hvem myrderen er ved at kigge med et forstørrelsesglas. Han er sådan en digtertiv, sagde Mathias. Detektiv, rettede far ham. Det er et meget svært ord, Mathias. Jeg kan godt forstå, at du har lidt svært ved at sige det rigtigt. Men det hedder altså de tek tiv. Nej! Han var en digter-tiv. Det sagde Søren selv. Måske, mumlede jeg. arbejdsværelse, mens jeg var ude hos lammene. Vi passede altså godt på den, sagde jeg. Det var nu ikke det, jeg mente, svarede mor. Jeg tænkte mere på, om det var for uhyggeligt for jer. Som om! sagde jeg. Det er jo bare en tegneserie. Jeg kunne i hvert fald ikke tåle den slags, da jeg var barn, sagde mor. En gang kom jeg til at græde, bare fordi jeg så en Tintin-film i fjernsynet. Mathias og jeg kunne ikke lade være med at grine. Men forbryderne bliver altid fanget, sagde jeg. Så er de jo ikke farlige mere. 12
Men nu blev Mathias stædig. Det sker tit. Han stampede i gulvet med den ene fod. Det hedder en digter-tiv. Det ved jeg selv. Du er kun otte år, sagde jeg. DIGTERTIV! råbte Mathias. Siger du, at han var en digter? spurgte far. Mathias så op på mig. Han smilede en lille smule helt ude i siden af læberne. Sådan gør han tit, når han begynder at lave sjov og vil have mig med på det. Ja. Er det ikke rigtigt, Søren? spurgte han. Øh jo, sagde jeg. Nogle gange er det bedst bare at give Mathias ret. Men jeg syntes også, at digter-tiv lød mere spændende. de t0 digtertiver Næste dag skulle vi selvfølgelig lege digtertiver. Vi fik mor til at give os stigen, så vi kunne kravle op på loftet. Der står en kasse med gammelt tøj. Vi klippede skyggen af et par kasketter og satte dem fast bag på nogle andre kasketter. Sådan fik vi lavet to kasketter med skygge både foran og bagi. Det var sådan en hat, Sherlock Holmes gik med i tegneserien. Han havde også en hjælper, der hed doktor Watson. Men vi ville begge to være digtertiven. Ingen af os ville være hans doktor. Så vi endte med at blive digtertiver begge to. Vi fandt også to af fars gamle jakker og tog dem på. 15
De var lidt for store til os. Men det fik os alligevel til at ligne digtertiver lidt mere. Inde på vores værelse havde vi to forstørrelsesglas. Dem tog vi også og stak i lommen. Men der var et problem. Sherlock Holmes røg hele tiden på en stor pibe. Har du nogen sinde røget? spurgte vi mor. Ja, jeg røg engang cigaretter, sagde hun. Men så blev jeg gravid, og så holdt jeg op. Hvorfor? spurgte Mathias. Det er usundt for barnet inde i morens mave, sagde mor. Er det ikke også usundt for moren? spurgte jeg. Det er usundt for alle mennesker, hvis nogen ryger. Det er en dum vane. Har du så heller aldrig røget pibe? spurgte Mathias. Nej, det har jeg ikke, svarede mor. Shit! Men vi skal altså bruge nogle piber, sagde jeg. Kan I ikke bare købe nogle lakridspiber nede hos slikdamen? sagde mor. Det var et godt forslag. Vi fik mor til at give os vores lommepenge på forskud. Så gik vi ud på vejen og ned mod slikbutikken. Hvad laver en digtertiv egentlig? spurgte Mathias. Han gør vel det, som far sagde. Han fanger forbryderne, og samtidig laver han digte og rim og den slags. Altså sådan en slags rapper? spurgte Mathias. 16 17
Nå ja, det kan man godt sige. Ligesom Niarn og Eminem. Det var mest mig, der hørte hiphop. Men Mathias var også vild med rim. Ligesom i min bog om Splatterprinsessen? sagde han. Hende, der bor på Slangerup Slot og synes, at alt, hvad der stinker, er godt? Eller den om sygeplejersken, der elsker kanyler og stikker små børn, så de skriger og hyler. Dem kan jeg godt lide, sagde jeg. Det kan jeg også, sagde Mathias. Og jeg er faktisk meget god til at rappe. Det ved jeg godt. Og det er jeg også. Vi er faktisk begge to meget gode til at rappe. Nogle gange gør vi det hele dagen! Mathias sagde: Hvis vi er digtertiver, må vi så kun sige ting, der rimer? Ja. Vi skal opklare mysterier, og samtidig rapper vi, svarede jeg. Sejt! sagde han. Imens var vi nået ned til slikbutikken. Vi købte fire lakridspiber hver. Pas nu på, at I ikke ryger alt for meget, sagde slikdamen. Det er jo usundt. Ja, men mest for det lille barn inde i maven, sagde Mathias og så meget klog ud. Slikdamen så til gengæld forvirret ud. Folk bliver tit forvirrede, når Mathias taler til dem og ser klog ud. Vi skal nok passe på, lovede jeg. Mathias tog sit forstørrelsesglas op af lommen og sagde: 18 19
Slikdame, har du hørt om nogen, der er blevet myrdet i dag? Ja, for vi går her og mangler en gyselig sag, rappede jeg. Det her er alvorligt, rappede Mathias. Så du må ikke le. For vi er digtertiver, som du selv kan se, sluttede jeg og pegede på min hat. Slikdamen sagde: Okay. Men ingen er blevet myrdet her i nærheden. Jeg rappede: En forbryder kan gå rundt, uden at nogen ved...... hvor ond han er, og hvor farlig og led, fortsatte Mathias. Vi kan opklare alt, Mathias og mig. Du skal bare ringe, så hjælper vi dig. Vi snurrede begge to hele vejen rundt og pegede op på slikdamen. Ja, vi opklarer alt, for en rimelig pris. Du kan for eksempel betale med popkorn og is. Slikdamen gloede på os. Hun vidste åbenbart ikke, hvordan digtertiver taler. Så gik vi. 20