Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV
Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under pres Kloakkerne virker til hverdag. Vi har brug for magasineringskapacitet ved spidsbelastninger. Der er bygget konventionelle regnvandsmagasiner - De rækker ikke, og der er ikke plads til flere. Problemerne er størst og løsningerne færrest i de eksisterende byområder indre by.
Regnvandet ud af kloakken 5 grundlæggende metoder Fordampning Nedsivning Afskæring Forsinkelse Genbrug grønne tage, spejlbassiner faskiner, wadier, regnbede udledning til recipient bassiner, kanaler regnvandsanlæg Traditionelt arbejdes med afskæring og forsinkelse i LAR arbejdes mest med fordampning og nedsivning
Barriere nr. 1 uenighed om metoden
Barriere nr. 1: Uenighed om metoden Københavns Energi tror ikke på grønne tage ift. håndtering af skybrud, mens KK m.fl. promoverer dem. Regnvandsanlæg er miljømæssigt den bedste løsning, men de har ligeledes begrænset effekt og er ofte urentable i eksisterende byggeri Nedsivning og afkobling er en del af løsningen men kan ikke stå alene. I København er nedsivning kompliceret. Vejvand er faktisk det største problem dyrt at finde en løsning på
Grønne tage og regnvandsanlæg Et grønt tag er vandmættet efter 6-12 mm regn. Derefter er der ingen forsinkelseseffekt. Grønne tage har derfor ingen positiv effekt på skybrudhændelser ifht. regnvandshåndtering. Regnvandsanlæg er den miljømæssigt bedste løsning giver både vandbesparelser + afhjælper kloakken gennem forsinkelse. Men kun hvis tanken er tom, når regnen kommer! Både grønne tage og regnvandsanlæg har bestemt mange gode egenskaber men altså marginal effekt ift. kloakkerne
Vandet væk fra vejene Vejvand udgør 30 % af det vand, der skal håndteres hvis vi fik koblet vejvandet fra, behøvede vi ikke privat afkobling Vand fra veje og befæstede arealer klassificeres som forurenet, og må ikke nedsives uden rensning. Rensning på stedet kræver plads ingen valide data fra Bonnerup seperatorer, Dobbelt Porøst Filter virker men kræver meget plads Vandet under København er alligevel udrikkeligt Kan man lempe på kravene til nedsivning af vand fra befæstede arealer? fx fra småveje, gårdanlæg etc. uden tung trafik?
Barriere nr. 2 den gamle by
Barriere nr. 2 problemet med den gamle by Der er begrænset plads i byrummet og i jorden! til magasiner, tanke, faskiner, render, ledninger etc. Selv simple løsninger bliver dyre, fordi hverken bygninger eller terræn er forberedt til LAR Der må ikke nedsives gennem forurenet jord, men mange matrikler i København er forurenede især i indre by + brokvartererne Lokale jordbundsforhold (ler) og grundvandsstand (især på Amager) besværliggør nedsivning Risiko for forsumpning man kan kun nedsive ca. 10% af regnvandet
Nedsivningsegnede områder, KBH Kilde: www. kk.dk/lar nedsivningskort Nedsivning kan bedst lade sig gøre i Sundby, Bispebjerg og Ydre Nørrebro (jordbundsmæssigt) Men vandet giver problemer på Vesterbro, Østerbro, Kbh. K, Valby og Vanløse
Problemet i København Vandet i København kommer ikke fra København regnvand fra omegnskommunerne opstrøms opstemmes i vandløbene (Søborghusrenden, Harrestrup Å, Damhusåen) og oversvømmer København. I særdeleshed massive problemer med overløb fra Emdrup sø, der aftager vand nordfra, fra Gentofte-renden. omegnskommunernes kloakvand føres også gennem København til byens to rensningsanlæg ved skybrud er det også de andre kommuners skidt, der flyder i gaderne!
Plan B Damage Control regnvand på terræn Kloakkerne kan faktisk ikke udbygges til at håndtere skybrud Ved skybrud må regnvandet i stedet ledes hen, hvor det ikke gør skade. F.eks. parkeringspladser, idrætspladser, eller fordybninger bygget til formålet Dog: Sundheds- og miljørisici ved opbevaring og nedsivning af vandet OBS: Hvordan får vi vandet derhen? Fotos: bt.dk
Sammen om København? ISÆR afkobling og nedsivning i omegnskommunerne for at aflaste de hovedkloakker og åer, der løber gennem København. Omegnskommunerne må forsinke regnvandet inden det ledes til de åer, der løber gennem København fx med etablering af wadier eller enge mellem udløb og recipient I Kbh. indre by kan man nedsive regnvand gennem dræn lagt i styrede underboringer (under offentlige arealer f.eks. veje) hvis jorden ikke er forurenet! Nedsivning af regnvand i villakvartererne i KBH hvor det er muligt men det løser ikke problemerne i indre København
Barriere nr. 3 borgerinddragelse
Borgeroplysning om nedsivning Risiko for forsumpning ved nedsivning af mere end 10% af regnvandet. Men naturligvis skal vi prøve at nedsive de 10%! Haveselskabet, Byhavenetværket, Miljøpunkterne m.fl. bidrager meget positivt til at formidle viden om nedsivning I KE optik er det absolut et vigtigt budskab at få ud men det er mindst lige så vigtigt at få fortalt, at nedsivning som løsning egner sig bedre til forstæder og opland, end til stenbroen
Borgerinddragelse KK & KE Refusion af tilslutningsbidrag ved frakobling Krav om LAR i nybyggeri Kortlægning af områder, hvor der kan laves faskiner Udgivelse af LAR-håndbog www.kk.dk/lar Direkte markedsføring af faskiner til boligforeninger Borgermøder sammen med NGO er Foredrag/oplæg hos grundejerforeninger Det er ikke mangel på viden, der er problemet pressen og vejret hjælper formidlingen på vej!
Borgerinddragelse problemet 1) Faskinen holder ikke min egen kælder tør! 2) Borgerne bør, egoistisk set, investere i højvands-lukkere i stedet Forsyningsselskaberne må p.t. ikke investere i private kloakker (jf. betalingsloven), heller ikke via finansieringsløsninger Kun afkobling (ikke forsinkelse) har p.t. et økonomisk incitament for borgeren Det fælles bedste naboskabsløsninger kræver en central aktør der driver projektet frem, og står for det praktiske. Man kan ikke forvente, at en grundejerforeningsformand har tid og kræfter til at bære projektet igennem Men hvem skal så drive det? Og hvem skal betale for arbejdstimerne?
Barriere nr. 4 hvem skal nu betale?
Barriere nr. 4: Hvem skal nu betale? Prisloft iht. Vandsektorloven begrænser forsyningsselskabets investeringsniveau selvom man vil lade borgerne betale via vandprisen, må man ikke! Plan B : Anlægsarbejder på parker, pladser, sportspladser mm. ligger ud over alm. takstfinansierede ydelser usikkert hvor meget der kan skattefinansieres De nye anlægstyper er dyrere i drift end traditionelle anlæg men afledt drift ved LAR-løsninger må ikke dækkes ind af takstforhøjelser jf. prisloftet på vand/afløb Forsyningsselskaberne må p.t. ikke arbejde på private matrikler (Måske kan loven tolkes, så vi må. Men hvem skal betale for arbejdet?)
Barriere nr. 4: Hvem skal nu betale? Private matrikelejere får ikke selv direkte nytte af at investere i LAR Der mangler reel økonomisk incitament pisk eller gulerod der kan få grundejere til at håndtere regnvandet på egen grund Forsyningsselskaberne ønsker differentieret afregning af forbrugt vand (spildevand og regnvand) altså at alle grundejerne skal betale for at hælde regnvand i kloakken
Løsninger i forstæder og opland Der skal investeres i forsinkelsesbassiner på både regnvand og spildevand uden for København, så det ikke når ind til byen Lavteknologiske nedsivnings-løsninger er mest realistiske og borgerinddragelsen dermed vigtigst her. De kreative og rekreative løsninger såsom regnbede, wadier etc. kommer til deres ret her det er her, der skal satses Der skal arbejdes på fælles løsninger, der krydser matrikelgrænser (tinglyst wadi igennem baghaverne etc.) Det skal undersøges hvordan kommuner/forsyningsselskaber kan medfinansiere sådanne projekter på private matrikler. Ellers realiseres de ikke
Løsninger i den gamle by Plan B og LAR-løsninger i indre by får et omfang og en kompleksitet, der gør, at de skal varetages professionelt af kommuner og forsyningsselskaber Det må sikres at regler og prislofter ikke hindrer forsyningsselskaberne i at udfylde denne rolle Der kan etableres nedsivning af tagvand i dræn i styrede underboringer Evt. Odense -løsninger i hårdt ramte kvarterer opkøb og nedrivning af ejendomme, etablering af Plan B-bassiner
Tak for opmærksomheden Kontaktinfo Charlotte Storm Københavns Energi Direkte: 27 95 41 33 Mail: chas@ke.dk 23