Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014
Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i samarbejde med Mediehuset Ingeniøren spurgt en række medlemmer ansat på ingeniørvirksomheder, om deres holdning til en europæisk patentdomstol. 4 ud af 10 ingeniørvirksomheder svarer, at registrering af patenter er vigtig for virksomhedens udvikling. Hver fjerde ingeniørvirksomhed har oplevet, at et produkt med dansk patent er blevet kopieret og solgt i udlandet. 15 procent af virksomhederne har i nogle tilfælde helt fravalgt at igangsætte produktion til udenlandske markeder fordi ressourceforbrug og/eller økonomiske omkostninger ved at tage patent har været for høje. Samlet set peger vurderingerne på, at der er en betydelig udfordring i at registrere patenter i såvel Danmark som udenfor landets grænser. De barrierer som vurderes som de største, når det gælder registrering af patenter i udlandet, er bureaukrati, tidsforbrug, advokatudgifter og mangel på indsigt i andre landes patentsystemer. Forventningen til et eventuelt ja, er, ikke mindst blandt de virksomheder, der har erfaring med at arbejde med registrering af patenter, at det bliver administrativt lettere at foretage patentregistrering, at det bliver hurtigere at beskytte og håndtere patenter på det europæiske marked og at det bliver billigere. Blandt de negative konsekvenser af det europæiske patentsystem er der især tre forhold, som skiller sig ud. Det drejer sig om, at der kan være forskel i retspraksis afhængigt af, hvilket land eventuelle patentsager føres i, at den nye EU-patentdomstol vil blive påvirket af politiske interesser, og om en fælles europæisk domstol vil være uafhængig af store virksomhedsinteresser. IDA anbefaler: Et ja til enhedspatentet. IDA finder, at det i dag er dyrt og besværligt at opnå og håndhæve patenter bredt i Europa. Dette har en negativ indvirkning på dansk erhvervslivs konkurrenceevne og vækstpotentiale Den europæiske patentreform vil kunne styrke virksomhederne i den globale konkurrence med virksomheder fra eksempelvis USA og Kina. Patentreformen vil gøre det enklere, billigere og mere effektivt for virksomhederne at beskytte deres opfindelser i Europa. Dette vil være til gavn for navnlig de små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligt ved at opnå og håndhæve patenter bredt i Europa med det nuværende patentsystem. 2
Indhold Den Europæiske Patentdomstol... 2 Resume... 2 IDA anbefaler:... 2 Den Europæiske Patentdomstol... 4 Indledning... 4 Baggrund... 5 Brugen af patenter på ingeniørvirksomheder... 6 Barrierer for brug af de nuværende patentmuligheder... 7 Konsekvenser af tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol... 9 For eller imod?... 11 3
Den Europæiske Patentdomstol Indledning Der er folkeafstemning om den fælles europæiske patentdomstol den 25. maj 2014. Afstemningen skal afgøre, om Danmark skal være med i en aftale om en fælles patentdomstol, som gælder for de EU-lande, der ønsker at være med. Et dansk ja betyder, at alle borgere og virksomheder i EU med blot én ansøgning kan få godkendt et patent i de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol. Når en dansk virksomhed i dag ønsker at håndhæve sit patent i andre EU-lande, skal den anlægge krænkelsessag i hvert enkelt land, hvilket typisk er en langvarig og ofte meget dyr proces. Desuden kan virksomheden ende ud med flere forskellige afgørelser vedrørende det samme patent. Men hvis Danmark tilslutter sig EU-patentet og den tilhørende EUpatentdomstol, bliver processen mere smidig. vil med én enkelt ansøgning kunne søge om patentbeskyttelse i de EU-lande, der deltager i samarbejdet om et fælles patent, ligesom der kun vil være én domstol til at afgøre krænkelsesspørgsmål. Der kan dog også være ulemper for danske virksomheder. Ligesom det vil være nemmere for danske virksomheder at håndhæve patenter i udlandet, så vil udenlandske virksomheder også få nemmere ved at håndhæve deres patenter i Danmark, hvis Danmark tilslutter sig ordningen. Det vil betyde, at der vil komme flere patenter i de kommende år, som potentielt kan skade danske innovatører, som i dag ikke har patenter. Kritikere peger også på at Den Europæiske Patentdomstol har økonomisk interesse i at udstede patenter. Det kan betyde, at der kan ske udvidelse af brugen af patenter på områder, som ikke tidligere har været patentbeskyttede (fx software og biotek). Det kan være et problem, fordi det kan bremse innovationen, og tilgodese de store virksomheder, som har ressourcerne til at forfølge et patent - hvilket igen gør det sværere at starte små og mellemstore virksomheder op, som primært baserer sig på udvikling. Et dansk nej betyder, at den fælles patentdomstol og enhedspatentet ikke kommer til at gælde i Danmark. Den fælles patentdomstol og enhedspatentet vil dog stadig gælde i de EU-lande, som indgår aftalen og fortsætter uden Danmark. Personer og virksomheder i Danmark må altså gerne bruge enhedspatentet og søge ét sted om at få godkendt et patent i de EU-lande, som er med i aftalen. Enhedspatentet gælder bare ikke i Danmark, så her skal personer og virksomheder også søge om et dansk patent, som man gør i dag. Personer og virksomheder kan også få afgjort sager om enhedspatentet ved patentdomstolen, selv om det bliver et dansk nej. Som optakt til afstemningen har Ingeniørforeningen i samarbejde med Mediehuset Ingeniøren spurgt en række medlemmer, om deres holdning til en europæisk patentdomstol. Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer ansat på ingeniørvirksomheder i industrien, byggeriet, udviklings- og forskningsvirksomheder samt indenfor IT og telekommunikation. I alt er der kommet 635 svar. Undersøgelsen er afsluttet april 2014. 4
Baggrund Danske virksomheder indleverede i løbet af 2012 6.487 patentansøgninger i Danmark gennem Patent- og varemærkestyrelsen, i Europa gennem EPO, i USA gennem USPTO eller gennem den internationale patentorganisation WIPO. Det svarer til næsten 80 procent af alle patentansøgninger fra danske virksomheder. Figur 1. Antallet af danske patentansøgninger hos udvalgte patentmyndigheder 7000 6.487 6000 5000 4.646 5.477 Internationale patentansøgninger med dansk ansøger 4000 3000 2000 1000 Amerikanske patentansøgninger med dansk ansøger Europæiske patentansøgninger med dansk ansøger Nationale patentansøgninger med dansk ansøger 0 2002 2007 2012 Note: Der er her ikke tale om unikke ansøgninger, da den samme patentansøgning kan være videreført i flere lande. Det er imidlertid kun en lille del af danske virksomheder som bruger patenter. I alt er knap 1.000 af de danske virksomheder patentaktive. Samlet står de for over 200.000 arbejdspladser, eller ca. 10 pct. af beskæftigelsen. Heraf er hovedparten placeret inden for branchekategorien industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, hvor de patentaktive virksomheder står for 36 procent. af den samlede beskæftigelse. Mere end en tredjedel af den samlede danske eksport stammer fra patentaktive virksomheder 1. 1 Redegørelse om patentreformen, Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014 5
Figur 2. Størrelsesfordeling af patentaktive virksomheder - 2011 12% 24% 38% Mikrovirksomheder (0-9 ansatte) Små virksomheder (10-49 ansatte) Mellemstore virksomheder (50-250 ansatte) Store virksomheder (over 250 ansatte) 26% Kilde: Redegørelse om patentreformen, Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014 Brugen af patenter på ingeniørvirksomheder Der er stor forskel på ingeniørvirksomhedernes brug af patenter. Det er ikke overraskende de store ingeniørvirksomheder med stort eksportindhold, hvor registrering af patenter er en vigtig del af virksomhedens udvikling. Det fremgår af tabel 1 og 2. Alligevel er det værd at bemærke, at der også blandt enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med knap så mange ansatte er en del, hvor patenter spiller en stor rolle for udvikling og forretning. Det er således næsten hver femte virksomhed med færre end 50 ansatte, hvor patenter vurderes som vigtige i virksomhedens udvikling. Tabel 1. Hvor vigtig er registrering af patenter for din virksomheds udvikling? Fordelt efter virksomhedens størrelse Enkeltmandsvirksomhed Under 50 ansatte 50-250 ansatte Over 250 ansatte virksomheder Ikke vigtigt 79% 71% 70% 16% 46% Nogen betydning 17% 12% 17% 16% 15% Meget vigtigt 4% 17% 13% 68% 39% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 6
Tabel 2. Hvor vigtig er registrering af patenter for din virksomheds udvikling? Fordelt efter hvor stor en del af omsætningen, der går til eksport Under 10% 10-25% 25-50% Over 50% virksomheder Ikke vigtigt 83% 87% 47% 28% 46% Nogen betydning 10% 7% 40% 18% 15% Meget vigtigt 7% 7% 13% 54% 39% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 26 procent af ingeniørvirksomhederne i undersøgelsen har oplevet at et produkt med dansk patent er blevet kopieret og solgt i udlandet. 5 procent svarer, at det er sket ofte, mens yderligere 21 procent har oplevet det i enkelte tilfælde. Det understreger, at der kan være et behov for bedre muligheder for beskyttelse af danske produkter i udlandet. Tabel 3. Har virksomheden oplevet, at et produkt med dansk patent er blevet kopieret og solgt i udlandet? 5% 21% Ja det er sket ofte Det er sket i enkelte tilfælde Nej aldrig 74% Barrierer for brug af de nuværende patentmuligheder Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere systemet for registrering af patenter, som det er i dag. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget let og 10 er meget svært, ender vurderingen af det danske patentsystem på 6,2, mens hjemtagelse af patent i de øvrige EU-lande samlet set vurderes som lidt sværere (6,9). Ikke overraskende er det sværest at håndtere patenter, som skal gælde globalt. Samlet set peger vurderingerne på, at der er en betydelig udfordring i at registrere patenter i såvel Danmark som udenfor landets grænser. Det er værd at bemærke, at vurderingen både gælder for virksomheder, som ikke selv bruger patentsystemerne, og de virksomheder, som har erfaringer med at registrere patenter. Det betyder, at vurderingen ikke kun er baseret på mangel på kendskab men derimod på konkrete erfaringer. 7
Tabel 4. Hvor let eller svært vil du vurdere systemet for registrering af patenter som det er i dag? (vurderet på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget let og 10 er meget svært) erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år ikke erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år virksomheder I Danmark 6,3 5,9 6,2 I EU 7,1 6,3 6,9 Globalt 7,4 7,9 7,5 Note: 57% af virksomhederne har ikke erfaring med patenter, mens 43% har erfaring De barrierer som vurderes som de største, når det gælder registrering af patenter i udlandet, er bureaukrati, tidsforbrug, advokatudgifter og mangel på indsigt i andre landes patentsystemer. Kun de sproglige barriere vurderes relativt lavt af deltagerne i undersøgelsen. Tabel 5. Hvordan vil du vurdere følgende barrierer for at registrere af et patent i udlandet? (Vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1=Ikke en barriere 10=meget stor barriere) erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år ikke erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år virksomheder Bureaukrati 6,9 8,1 7,5 Tidsforbruget 7,1 8,1 7,5 Manglende indsigt i andre landes patentsystemer 6,5 8,0 7,2 Advokatudgifter 6,6 6,9 6,7 Sproget 3,5 3,7 3,6 En konsekvens af (for) store barrierer i processen med at registrere patenter i udlandet kan være, at virksomhederne helt fravælge alle eller dele af de udenlandske markeder til skade for Danmarks handelsbalance og beskæftigelse og generelle velstand. Det fremgår af tabel 6, at i alt 15 procent af virksomhederne i nogle tilfælde helt har fravalgt at igangsætte produktion til udenlandske markeder, fordi ressourceforbrug og/eller økonomiske omkostninger ved at tage patent har været for høje. 8
Tabel 6. Har virksomheden i nogle tilfælde helt fravalgt at igangsætte produktion til udenlandske markeder fordi ressourceforbrug og/eller økonomiske omkostninger ved at tage patent har været for høje? 2% 13% Ja det er sket ofte Det er sket i enkelte tilfælde Nej aldrig 84% Konsekvenser af tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol Der kan tænkes en række forskellige konsekvenser, hvis Danmark stemmer ja, og dermed tilslutter sig Den Europæiske Patentdomstol. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere en række positive og en række negative konsekvenser, som de ser det ud fra deres virksomheds perspektiv. Forventningen er, ikke mindst blandt de virksomheder, der har erfaring med at arbejde med registrering af patenter, at det bliver administrativt lettere at foretage patentregistrering, at det bliver hurtigere at beskytte og håndtere patenter på det europæiske marked, og at det bliver billigere. Det vurderes også, at der kan ske forbedringer når det gælder større sikkerhed for at patentrettighederne overholdes i hele EU, at der kommer en mere professionel behandling af patentansøgningen uden for Danmark, og at der kan komme større interesse for at investorer vil investere i virksomhedens udvikling af patenter. 9
Tabel 7. Hvordan vil du vurdere mulige forbedringer for din virksomhed, hvis Danmark tilslutter sig det nye europæiske patentsystem? (1=Jeg forventer ingen ændring, 10=Jeg forventer meget stor forbedring, ved ikke) Det bliver administrativt lettere at foretage patentregistrering Det bliver hurtigere at beskytte og håndtere patenter på det europæiske marked erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år ikke erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år virksomheder 7,1 5,2 6,2 7,1 5,1 6,1 Det bliver billigere 6,3 4,6 5,4 Der kommer større sikkerhed for at patentrettighederne overholdes i hele EU 5,4 4,7 5,1 Det bliver lettere sprogligt 5,7 4,5 5,1 Der kommer en mere professionel behandling af patentansøgningen uden for Danmark Der kommer større interesse for at investorer vil investere i virksomhedens udvikling af patenter 5,3 4,0 4,6 4,9 4,2 4,6 På den anden side kan der også være negative konsekvenser ved en eventuel tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol. Blandt de negative konsekvenser af et fælles europæisk patentsystem er der især tre forhold, som skiller sig ud. Det drejer sig om, at der kan være forskel i retspraksis afhængigt af, hvilket land eventuelle patentsager føres i, at den nye EU-patentdomstol vil blive påvirket af politiske interesser, og om en fælles europæisk domstol vil være uafhængig af store virksomhedsinteresser. Kun få virksomheder er bekymret for at det bliver dyrere for virksomhederne, hvis Danmark tilslutter sig det fælles europæiske patentsystem. 10
Tabel 8. Hvordan vil du vurdere mulige bekymringer for din virksomhed, hvis Danmark tilslutter sig det nye europæiske patentsystem? (1=Ingen bekymring, 10=meget stor bekymring, ved ikke) erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år ikke erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år virksomheder Der kan være forskel i retspraksis afhængigt af, hvilket land eventuelle patentsager føres 5,3 5,9 5,6 Den nye EU-patentdomstol vil blive påvirket af politiske interesser 5,3 6,6 6,0 Jeg er bekymret for, om den nye europæiske domstol vil være uafhængig af store virksomhedsinteresser 5,0 6,3 5,6 Jeg er bekymret for, om mit patent vil blive angrebet mere af udenlandske virksomheder 4,0 5,1 4,5 Det bliver dyrere for min virksomhed 3,7 5,3 4,5 For eller imod? Samlet set vurderer 9 procent af virksomhederne, at de af et nej. 34 procent ser det som en fordel, mens en stor gruppe vurderer, at det enten er uden betydning for virksomheden eller at de ikke ved, hvilke konsekvenser der vil være. Tabel 9. Med udgangspunkt i virksomhedens forhold, hvilket udfald af folkeafstemningen om patentdomstolen vil være bedst? Fordelt efter erfaring med patenter erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år ikke erfaring med patenter indenfor de seneste 10 år virksomheder af et ja 53% 19% 34% af et nej 4% 13% 9% Det er uden betydning for virksomheden 13% 39% 27% Ved ikke 30% 29% 30% I alt 100% 100% 100% 11
Tabel 10. Med udgangspunkt i virksomhedens forhold, hvilket udfald af folkeafstemningen om patentdomstolen vil være bedst? Fordelt efter virksomhedens størrelse af et ja af et nej Det er uden betydning for virksomheden Ved ikke af et ja Enkeltmandsvirksomhed 31% 8% 54% 8% 100% Under 50 ansatte 32% 17% 39% 13% 100% 50-250 ansatte 24% 9% 31% 36% 100% Over 250 ansatte 41% 5% 16% 38% 100% virksomheder 34% 9% 27% 29% 100% Tabel 11. Med udgangspunkt i virksomhedens forhold, hvilket udfald af folkeafstemningen om patentdomstolen vil være bedst? Fordelt efter branche af et ja af et nej Det er uden betydning for virksomheden Ved ikke af et ja Telekommunikation 56% 17% 6% 22% 100% Fremstilling af elektrisk udstyr 55% 10% 17% 17% 100% Forskning og udvikling 52% 12% 14% 22% 100% Elektronikindustri 51% 12% 17% 20% 100% Medicinalindustri 44% 4% 13% 38% 100% Maskinindustri 43% 6% 16% 35% 100% Metalindustri 39% 11% 17% 33% 100% Bygge og anlæg 31% 5% 44% 21% 100% Kemisk industri 30% 4% 17% 48% 100% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 28% 0% 33% 39% 100% It- og informationstjenester 23% 15% 35% 27% 100% I alt 34% 9% 27% 29% 100% 12
Tabel 12. Med udgangspunkt i virksomhedens forhold, hvilket udfald af folkeafstemningen om patentdomstolen vil være bedst? Fordelt efter hvor stor en del af omsætningen, der går til eksport af et ja af et nej Ved ikke Det er uden betydning for virksomheden af et ja Under 10% 22% 9% 51% 18% 100% 10-25% 33% 10% 38% 19% 100% 25-50% 48% 19% 10% 24% 100% Over 50% 41% 9% 20% 31% 100% virksomheder 34% 9% 27% 30% 100% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Grit Munk (33 18 47 54), presserådgiver Ole Haun (33 18 46 16) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen (33 18 46 24). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af Ingeniørforeningen ansat i industrien, byggeriet, udviklings- og forskningsvirksomheder samt indenfor IT og telekommunikation. I alt er der kommet 635 svar. Undersøgelsen er afsluttet april 2014. 13