PRESSEMATERIALE DEN GODE VILJE. Aarhus Teater Scala. Spilleperiode 16. september til 21. oktober

Relaterede dokumenter
My Heartache Brings All the Boys to the Yard

Aarhus Teater Studio Urpremiere 28. april maj 2017

MEDEA - DET ULTIMATIVE HÆVNDRAMA

Aarhus Teater Urpremiere 24. maj juni 2017

Har du behov for yderligere CV er, så kontakt: Kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf /

- AF HASSAN PREISLER Aarhus Teater Studio 3. februar - 4. marts 2017

Hospitalet PRESSEMATERIALE. Hospitalet er en samproduktion med Sort/Hvid Aarhus Teater Scala, 2. februar- 10. marts Sort/Hvid

PRESSEMATERIALE AFTRYK DRAMATIKERUDDANNELSENS MIDTVEJSPROJEKT AARHUS TEATER STUDIO URPREMIERE

TIL MINE BRØDRE - af Peter-Clement Woetmann

Snedronningen PRESSEMATERIALE. Premiere Store Scene 13. november december. Pressemateriale SNEDRNONNINGEN AARHUS TEATER

Har du behov for yderligere CV er, så kontakt: Kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf /

LEV I FRED MED DERES NERVER

SE DAGENS LYS. Urpremiere Aarhus Teater Scala 13. september 2019 PRESSEMATERIALE

Skolemateriale. TØRST en poetisk sønderknusende fortælling om tab og smerte og om at genfinde livsglæden.

PRESSEMATERIALE. FORNUFT OG FØLELSE af Jane Austen. Aarhus Teater Scala 21. april maj 2016

GLASBOBLER AARhuS TEATER

FRIHEDEN PRESSEMATERIALE 15. AUGUST 2018

PRESSEMATERIALE #AMLET. Aarhus Teater Studio. Spilleperiode 1. september til 30. september

PRESSEMATERIALE. Salamimetoden AARHUS TEATER SCALA URPREMIERE 27. NOVEMBER DECEMBER 2015

EN KVINDE UDEN BETYDNING AF OSCAR WILDE

PRESSEMATERIALE ANDEL. AF CAROLINE CECILIE MALLING Skuespilleruddannelsens Præsentationsforestilling 2014

AARHUS TEATER I AARHUS

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl i Store Kongensgade

FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT

LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015

I efteråret spillede du med i en scene i som var in-yer-face teater, kan du forklare nogle forskelle på det og på det naturalistiske teater?

International Lighting Designer

præsenterer TORBEN TOBEN - Manden der åd hele verden.

HELENE, HELENE OG CECILIE

Maria Lucia Preben Kristensen Søren Launbjerg Amalie Dollerup Mikkel Rønnows Musicalorkester. Verdens største musicalhits samles i stjernebesat show

MANIFEST Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

2013> PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever!

Parasitterne PRESSEMATERIALE. Aarhus Teater Scala 8. februar marts 2019

Bikubenfonden offentliggør nomineringerne til Årets Reumert 2015

DANMARK, MIT FÆDRELAND

PRESSEMATERIALE MOMENTET. Aarhus Teater Studio. Spilleperiode 8. november til 2. december

Nynne Roberta Pedersen

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

AUDITION PRESSEMATERIALE. Aarhus Teater Studio 12. april til 11. maj 2019 PRESSEKONTAKT

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Historien bag Papageno og Papagena

PRESSEMATERIALE BRØDRENE LØVEHJERTE. Aarhus Teater Store Scene Premiere 1. november 2013

Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas

Karin Ørum. Blød håndværker

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

Øst for Paradis præsenterer FÆGTEREN. LANG PRESSE d. 26/1 kl i Gloria KORT PRESSE d. 23/3 kl i Gloria

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut

PRESSEMATERIALE 8. AUGUST 2018 GODSBANENS ÅBNE SCENE 15. AUGUST 1. SEPTEMBER SORT/HVID SEPTEMBER AARHUS TEATER STIKLINGEN

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte

Instruktør- Mia Lipschitz

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

PRESSEMATERIALE HEDDA GABLER 31. JANUAR FEBRUAR 2015

KONSTELLATIONER. DANMARKSPREMIERE Aarhus Teater Stiklingen 12. september Husets Teater 18. oktober

Undervisningsbeskrivelse

RETHINK HUMAN BEHAVIOUR

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016

4:48 PSYCHOSIS PRESSEMATERIALE 24. OKTOBER Aarhus Teater Studio 3. november november 2018

Marijana Jankovic er årets kunstneriske profil på OFF - Odense International Film Festival 2019

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013

Den Skaldede Sangerinde

Undervisningsbeskrivelse

Medlemsaktiviteter i Fraktion 4

Jeg forsvinder Danmarkpremiere Aarhus Teater Studio 30. januar 2015

INFORMATION VEDR. KUNSTNERISKE SAMARBEJDER MED TEATRENE UNDER KBHT

Tekster til brug ved kanonarbejdet årgang

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden

Det er en tragisk og grotesk komedie med tryk på komedie. Og der skal nok blive masser at smile og grine af. Skuespiller Inge Sofie Skovbo

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

teaterkoncert john lennon imagine verdenspremiere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur

Kulturudvalget KUU alm. del Svar på Spørgsmål 8 Offentligt

Bikubenfonden offentliggør nomineringerne til Årets Reumert 2014

Igen i denne måned har vi en europæisk kvalitetstegnefilm på programmet med Rabalder Bio visning af den italienske nyfortolkning af PINOCCHIO.

Transformator. På Aalborg Teater September/oktober Foto: Mathies Brinkmann Jespersen

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA HOLBÆK COLLEGE FOTO: MIE NEEL

Dans Film. Teater Design

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur. PAUL HÜTTEL læser BERTOLT BRECHT - oplæsning & musik

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

Roman - tragikomisk fortælling

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Aftale om Det Kongelige Teater

INDHOLD PRAKTISK INFO OM DEN GRØNLANDSKE MAND

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Fornyelse af medlemskabet - og forårets forestillinger

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

hundervisningsbeskrivelse

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?

Transkript:

PRESSEMATERIALE DEN GODE VILJE FOTO Aarhus Teater Aarhus Teater Scala Spilleperiode 16. september til 21. oktober Pressekontakt Morten Daugbjerg (42134700/md@aarhusteater.dk)

Ingmar Bergman er et lysende fyrtårn i skandinavisk film og teater Instruktør Emmet Feigenberg Jeg synes, Den Gode Vilje er Bergmans bedste fortælling. Derfor er jeg også stolt over, at vi på Aarhus Teater kan præsentere publikum for Danmarkspremieren med et flot cast bestående af blandt andre vores egne skuespillere og et begavet kunstnerisk makkerpar bestående af Emmet Feigenberg og Steffen Aarfing Teaterdirektør Trine Holm Thomsen Når man arbejder med en tekst som Den Gode Vilje får man nogle ting forærende, fordi det er så vanvittigt velskrevet. Alt, hvad Bergman skriver, er som foder. Man bliver virkelig tændt på opgaven, når man læser manuskriptet, fordi der står så meget ikke bare i, men også mellem hver eneste sætning hos Bergman Hovedrolleindehaver Anne Plauborg Da jeg læste Den Gode Vilje var jeg helt smadret over den måde, Henrik får ødelagt den her kvinde. Den sorgløshed, hun har, lægger han sin sorg på. Det, synes jeg, er det mest frygtelige ved den her historie Hovedrolleindehaver Mathias Flint

ÆTSENDE KÆRLIGHEDSDRAMA FRA INGMAR BERGMAN Mesteren af skandinavisk drama, Ingmar Bergman, ville i sæsonen 2017/2018 være fyldt 100. Det fejrer Aarhus Teater med en opsætning af Bergmans måske mest komplekse karakterer: hans egne forældre. Den Gode Vilje er fortællingen om deres turbulente forhold. Den erfarne kunstneriske duo Emmet Feigenberg og Steffen Aarfing står for henholdsvis iscenesættelse og scenografi, mens Mathias Flint og Anne Plauborg begge spiller hovedroller for første gang. Når Scala Scene fra 16. september til 21. oktober blænder op for dramaet er der Danmarkspremiere på Bergmans verdensberømte romanbiografi. Bergman på landets største teatre En af de af de klarest lysende figurer i nordisk film og teater, den internationale stjerne Ingmar Bergman, ville i sæsonen 2017/2018 have rundet 100 år. Samtidig er det i år 25 år siden, at Bille August modtog en Guldpalme på filmfestivalen i Cannes for sin instruktion af Den Gode Vilje på baggrund af Bergmans manuskript. Det fejrer Aarhus Teater med en opsætning af hans verdensberømte romanbiografi på Scala Scene fra 16. september til 21. oktober. Det er første gang, et dansk teater opfører Den Gode Vilje. Også på Det Kongelige Teater markerer man netop nu Bergmans 100-år med en opsætning af skilsmissedramaet Scener Fra Et Ægteskab. I trygge hænder Taktstokken til Bergmans kærlighedsdrama er i hænderne på Emmet Feigenberg, der med stor succes instruerede klassikeren Fanny og Alexander på Det Kongelige Teater i 2011, hvor han var skuespilchef fra 2008 til 2015. Emmet Feigenberg har et indgående kendskab til Ingmar Bergman og har blandt andet oplevet Bergmans kultstatus i Sverige på nærmeste hold i sit arbejde på Dramaten i Stockholm. Emmet Feigenberg er nyudnævnt teaterdirektør for en fusion mellem de to Østerbro-teatre Østre Gasværk og Republique. Den anerkendte scenograf Steffen Aarfing fuldender den kunstneriske duo bag forestillingen. Hovedrolledebutanter i ensemblesatsning Halvdelen af Aarhus Teater Ensemble medvirker i Den Gode Vilje. De to hovedroller spilles af Anne Plauborg og Mathias Flint, og for begge er det med egne ord deres første store hovedrolle. Anne Plauborg gjorde sig i sidste sæson bemærket i forestillinger som bl.a. Premiere og Medea, mens Mathias Flint medvirkede i blandt andet En Skilsmisse og Jesus Christ Superstar. Mathias Flint lægger i øvrigt stemme til superskurken i den nye Cars 3, og endelig spiller han med i Danmarks Radios store efterårsdramasatsning, Herrens Veje. Det er en kæmpe gave at arbejde med en, der har så godt styr på sit kram, som Emmet har. Han er så knivskarp, at man som skuespiller føler sig tryg ved at byde ind. Jeg suger virkelig til mig af hans erfaring og prøver at træne mit øje til at se de samme detaljer som ham Hovedrolleindehaver Anne Plauborg Man kan ikke tage noget for givet hos Bergman, og der kan man virkelig mærke, hvor godt inde i Bergman Emmet Feigenberg er. Alt i rollernes kompleksitet giver mening hos Emmet, fordi han læser Bergman så rigtigt, og fordi Bergman har skrevet ret tydelige linjer i teksten, når først man ser dem. Hovedrolleindehaver Mathias Flint

MEDVIRKENDE KREATIVT TEAM Dramatiker Dramatisering Iscenesættelse Scenografi Lysdesign Lyddesign MEDVIRKENDE Henrik Anna Frederik m.fl. Alma Karin Johan m.fl. Ernst m.fl. Frida Petrus Pianist Ingmar Bergman Cecilie Ølveczky og Eirik Stubø Emmet Feigenberg Steffen Aarfing Mikael Sylvest Kim Engelbredt Mathias Flint Anne Plauborg Bue Wandahl Inge Sofie Skovbo Nanna Bøttcher Kim Veisgaard Christian Hetland Maria Buch Cordsen (Den Danske Scenekunstskole) Ejgil Hvelplund/Sofus Petersen Pojken Flensborg Emmet Feigenberg Steffen Aarfing Maria Buch Cordsen Pojken Flensborg

HANDLINGEN I DEN GODE VILJE Den Gode Vilje (Den Goda Viljan) er en romanbiografi udgivet på Norstedts Forlag i 1991 bedrevet af Ingmar Bergman. Som med mange andre af Bergmans værker blev der både produceret en tvminiserie og en langfilm af samme materiale. Den Gode Vilje er derfor først og fremmest en svensk tv-miniserie fra 1991 instrueret af danske Bille August på baggrund af Ingmar Bergmans manuskript. Råbåndet blev klippet om til en såkaldt langfilm med biografpremiere i 1992. Bille Augusts filmatisering indbragte Den Gode Vilje en Guldpalme ved filmfestivalen i Cannes i premiereåret og har således i år 25-års jubilæum. Bergman forbinder teateret og filmen i sin person. Han har lavet begge dele lige meget og med lige stor succes og berømmelse, og han har hele tiden været enormt bevidst om at lade det ene påvirke det andet. Mange af hans film er teatralske, og hans kærlighed til skuespillerne står lige stærkt i hans film som i hans teaterarbejde Instruktør Emmet Feigenberg Skærmbillede fra Bille Augusts Den Gode Vilje Den Gode Vilje er Ingmar Bergmans fortælling om sine forældres kærlighedshistorie. Den fattige teolog Henrik falder for den forkælede overklassepige Anna. Det ulige par rejser til en lille udørk i Nordsverige, hvor Henrik får job som præst, og her gifter de sig. Men ægteskabet er fra starten fyldt med konflikter, og snart slår forholdet revner. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Disse ord fra Det Nye Testamente lyser i de gnister, som Anna og Henriks stærke temperamenter får til at springe. Frit udfoldet i et felt af tro og trods, selvretfærdighed og forfængelighed, egoisme og skjulte dagsordener. Bergman og Den Gode Vilje (af Marie Kjærgård Hansen) Ernst Ingmar Bergman blev født i 1918 i Uppsala som søn af Erik Bergman (Henrik), en præst fra ydmyge kår, og Karin Bergman (Anna, født Åkerblom), en sygeplejerske af velstående familie. Hans forældres forelskelse, der trodsede sociale skel og uforenelige temperamenter, danner rammen for romanbiografien Den Gode Vilje. En kompromisløs ener Bergman beskrives af Bille August som et forbillede og en ener, der har leveret nogle af de mest nærgående menneskeportrætter i filmhistorien. Som kunstner hentede Bergman inspiration fra sit eget liv. Han arbejdede intuitivt og var villig til at betale en høj pris for sin kompromisløse kreativitet, selvom det havde konsekvenser for privatlivet. Han anses som en af de dygtigste og mest indflydelsesrige filmskabere og auteurs nogensinde med en imponerende værksamling, der omfatter mere end 150 teateropsætninger og 50 spillefilm.

Gennem hele sit liv var Bergman dybt forankret i sin barndom, og Den Gode Vilje giver et indgribende billede af, hvordan det hele startede. Fortællingen viser, hvordan hans forældres stridende forhold har været udslagsgivende for den fremtid, der ventede ham: en opvækst med egenrådige forældre og indebrændt bitterhed, men også ubetinget kærlighed og et evigt forsøg på god vilje. Bergmans univers er kendetegnet ved gennemgående temaer som dysfunktionelle familier, en fraværende gud samt ensomhed og tvivl, der alle udtrykker en kollektivt manglende evne til kommunikation mellem mennesker. Et stort tema er barnets ydmygelse, der kan ses som et levn fra Bergmans barndom, og som gennemtrænger flere af hans værker, bl.a. den roste og Oscarnominerede Fanny og Alexander, men også Den Gode Vilje. Ingmar Bergman. Foto IMDB Jeg kan godt savne, at skuespillerne virkelig folder sig ud i mange af de film, der bliver skabt i dag. Menneskeskildringen træder ofte i baggrunden i forhold til en spektakulær ydre historie, og der synes jeg, at Bergmans forening af teater og film er sindssygt spændende. Instruktør Emmet Feigenberg om dramaet Bergman er radikal. Han går virkelig langt i sin skånselsløse skildring af mennesker; hvad vi gør ved hinanden, og hvad vi gør ved os selv. Instruktør Emmet Feigenberg

DE STORE OM DEN STØRSTE Ingmar Bergman har gennem årtier inspireret instruktører i teater- og ikke mindst filmverden. Både internationalt og herhjemme. Her peger nogle af de store instruktører mod deres lysende fyrtårn: Bergman. "Den største filmkunstner i min livstid." (Woody Allen i forbindelse med Bergmans død) Woody Allen For mig har det at have kontakt med en instruktør af Ingmar Bergmans kaliber været meget vigtigt både professionelt og privat. Der opstår nogle situationer i ens liv, hvor man føler sig ensom og rådvild. Hvor man virkelig behøver et begavet menneske med stort overskud til at hjælpe sig, og sådan har Ingmar været for mig. (Bille August til Berlingske) Hvis du levede i 50erne og 60erne og var teenager på vej mod voksenlivet og drømte om at lave film, kan jeg ikke se hvordan du kan undgå andet end at blive påvirket af Bergman. (Instruktør Martin Scorsese) Jeg har i flere år i den grad været meget interesseret i skandinavisk film og tv-serier og dem, der laver det. Jeg er jo vokset op med Bergman (Morgan O Sullivan instruktør på HBO-serien Vikings ) Ingmar Bergman og Bille August på filmsettet til Den Gode Vilje, 1989 Tillad mig at sige, at De er uovertruffen i: skildringen af stemninger og atmosfærer, underfundigheden i fremførslen, unddragelsen af det åbenlyse, sandfærdigheden og fuldendtheden i karakteriseringen Dit syn på livet har rørt mig dybt. Langt dybere end nogen andre film. (Oversat fanbrev til Bergman fra instruktør Stanley Kubrick, 9. februar 1960) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/woody-allen-hylder-afd%c3%b8de-filminstrukt%c3%b8r-ingmar-bergman https://www.b.dk/kultur/bille-august-bergman-var-en-af-de-stoerste http://philosophyofscienceportal.blogspot.dk/2010/05/film-maker-on-film-makermartin-scorsese.html https://www.b.dk/kultur/populaer-hbo-serie-er-inspireret-af-dansk-tv https://filmmakeriq.com/2011/07/stanley-kubricks-fan-letter-to-ingmar-bergman/

CV KREATIVT TEAM Emmet Feigenberg Instruktør Emmet Feigenberg blev i slutningen af 1970 erne uddannet instruktør fra Det Kongelige Teater og National Theatre i London. Siden har han arbejdet på en lang række danske teatre, hvor han har instrueret både de store klassikere og helt ny dramatik. På Aarhus Teater har han bl.a. iscenesat Line Knutzons Først bliver man jo født og Alan Ayckburns Mellem venner i 1990 erne. Emmet Feigenberg har lavet både tv- og radiodramatik og iscenesat forestillinger af forfattere lige fra Shakespeare over Calderón og Holberg til Kjeld Abell og Lars Norén på bl.a. Grønnegårdsteatret, Aveny-T, Mammutteatret, CaféTeatret, Dramaten i Stockholm og Radioteatret. Han instruerede i en årrække på Det Kongelige Teater inden han fra 2008 blev ansat der som skuespilchef, en stilling han bestred frem til 2015, og hvor han han bl.a. etablerede Det Røde Rum. I 2016 iscenesatte han den reumertnominerede forestilling Vintersolhverv på Det Kongelige Teater og Livlægens Besøg på Betty Nansen Teatret. I år er han blevet udnævnt til direktør for de fusionerede Østerbro-teatre Republique og Østre Gasværk, en stilling han netop er tiltrådt d. 1. september. Steffen Aarfing Scenograf Steffen Aarfing er uddannet arkitekt på Kunstakademiet og har siden 1980 skabt utallige scenografier til teater, opera og film i både ind- og udland. De seneste år har man indenfor teater kunnet se hans værker på bl.a. Grønnegårdsteatret (Jeppe på bjerget og Tribadernes nat), Det Kongelige Teater (Hærværk og Romeo og Julie), Dramaten i Stockholm (Mågen) og på store operascener som Den Kongelige Opera (Figaros Bryllup), Teatro alla Scala i Milano (The Turn of the Screw), Teatro Real i Madrid (Das Liebesverbot) og Royal Opera House i London (Król Roger). Steffen Aarfings første arbejde på Aarhus Teater var At være eller ikke være i 1997. Siden har han lavet scenografi til Natural Born Orphans (2001/02), Lulu (2008/09), Rosmersholm (2013/14) og senest Karlas Kabale (2015/16). Kim Engelbredt Lyddesigner Kim Engelbredt har igennem mere end 35 år arbejdet som tonemester og lyddesigner på Aarhus Teater, og stået for lyduniverset i mere end 100 forskellige forestillinger. Blandt de seneste kan nævnes En kvinde uden betydning, Medea, det storslåede lydbillede på MORPH og vandreforestillingen Premiere. Mikael Sylvest Lysdesigner Mikael Sylvest har de sidste 20 år designet lys til dans, opera, koncerter, skuespil og shows i Danmark og udlandet. Blandt de senest produktioner kan nævnes operaen Aida (2016) på Nationaltheater Mannheim i Tyskland og forestillingen Robinson og Den Indbildt Syge på Helsingborg Stadsteater, Niels Klims Underjordiske Rejse på Vendsyssel Teater, samt musicalen Tänk Om på Malmø Opera. Han har herudover flere gange skabt lysdesign for Det Kongelige Teater, bl.a. til operaerne Tristan og Isolde og Tannhäuser og skuespillene Fanny & Alexander og Omstigning til Paradis på Skuespilhuset. Mikael Sylvest har også arbejdet sammen med Teater Republique, Dansk Danseteater og Odense Teater. Endvidere Nederlands Dance Theatre 1, Skånes Danseteater og Cullberg Balletten. Han har desuden flere gange designet lys til DR s Pigekor og DR s Symfoniorkesters koncerter i DR-Koncertsalen. I foråret 2017 var det Mikael Sylvest, der skabte lyset til Jesus Christ Superstar på Aarhus Teaters Store Scene.

CV SKUESPILLERE Mathias Flint Skuespiller Mathias Flint afsluttede sin uddannelse som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i sommeren 2016 og blev herefter ansat ved ensemblet på Aarhus Teater. Bag sig har han foruden sin uddannelse flere års erfaring fra teaterbranchen, hvor han ikke mindst har gjort sig bemærket i musicals som West Side Story, Jesus Christ Superstar, Les Miserables og The Producers. Han har desuden medvirket i Jorn på hhv. Jysk Musik- og Teaterhus og Aveny-T samt Misantropen på Aalborg Teater. På Aarhus Teater har han tidligere spillet med i Les Miserables og Lev i fred med deres nerver og i sidste sæson har Mathias Flint været en af de stærke profiler i teaterkoncerten American Spirit, der spillede på Aarhus Teater og Aveny-T i efteråret 2016 og i Hassan Preislers En Skilsmisse. I foråret var han en frygtindgydende parodi på en gal magthaver i rollen som Herodes i rockoperaen Jesus Christ Superstar på Store Scene og i efteråret 2017 vil han kunne opleves i DR s nye store dramaserie Herrens Veje. Desuden har Mathias lagt stemme til 'Jackson Storm', udfordreren til Lynet McQueen, i Disney og Pixars nye Biler 3. Anne Plauborg Madsen Skuespiller Anne Plauborg Madsen afsluttede sin uddannelse som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i København i 2015. Under uddannelsen har hun foruden stykker på skolen medvirket i bl.a. Shakespeare tur/retur på Grønnegårdsteatret og Kendte folk og kendte folks børn på Det Kongelige Teater. Derudover har hun spillet med i fire film, senest I blodet og haft en rolle som sygeplejerske i tv-serien Badehotellet. Senest har hun medvirket i Teatret Zebu s forestilling Landet under. Hendes debut på Aarhus Teater var rollen som Miss Worsley i Oscar Wilde s En kvinde uden betydning på Scala og hun medvirkede herefter i Astrid Saalbachs Kaldet. Senest kunne hun opleves som en af kvinderne i koret i Medea og som den unge skuespillerinde i Premiere. Nanna Bøttcher Skuespiller Nanna Bøttcher er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2005 og senere videreuddannet på Auteur-uddannelsen på Odsherred teaterskole (2011-13). Siden 2005 har Nanna arbejdet som freelancer, med base i København. Man har bl.a. kunnet opleve hende i UGESATIRE alle får smæk og Æblet på Mammutteatret. Sex & Vold på Husets Teater. Made in India) på Odense Teater og Teater Grob. I sæson 2009/10, var hun en del af teater Momentums skuespillerensemble VOL 3.0 og har desuden medvirket i Fix & Foxys omdiskuterede forestilling Pretty woman A/S (i en container på Vesterbro). På Aarhus Teater har Nanna Bøttcher medvirket i Fobiskolen, Kødkarrusellen, TV2 teaterkoncerten Hele verden fra forstanden, K+L+M+R og Faust og reklamekabareten. Siden sæsonstart 2015/16 har Nanna været fast i teatrets ensemble, hvor hun bl.a. havde titelrollen i Snedronningen og var en del af Familien der kunne tale om alt. Senest kunne man opleve hende i Oscar Wildes En kvinde uden betydning, familieforestillingen Fakiren fra Bilbao og ikke mindst som den undertrykte Magdelone i den Reumert-vindende forestilling Erasmus Montanus.

Bue Wandahl Skuespiller Bue Wandahl er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1990 og var herefter medlem af Aarhus Teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater. Efter nogle års pause fra teaterarbejdet spillede han i foråret 2010 fængselspræsten i Besættelse på Svalegangen, inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i Fanny og Alexander i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble, hvor han siden har spillet Shakespeare, Ibsen, Tjekov, Molière, moderne dansk og udenlandsk dramatik og ikke mindst Professor Higgins i musicalen My Fair Lady. Han medvirkede endvidere i "Teatret"'s Reumertnominerede forestilling Som i Himlen, hvor han også selv blev nomineret i kategorien Bedste Mandlige Birolle. Han indledte sidste sæson i den skarpe mandlige hovedrolle i Oscar Wildes En kvinde uden betydning og spillede derudover bl.a. uheldig røver i årets familieforestilling Fakiren fra Bilbao og Kong Kreon i Euripides tragedie Medea. Inge Sofie Skovbo Skuespiller Inge Sofie Skovbo er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1978. Hun var herefter ansat ved Odense Teater til 1982, inden turen gik til København og Det Danske Teater, Nørrebros Teater samt Det Kongelige Teater, hvor hun, som en del af ensemblet i tre sæsoner, havde adskillige roller. Inge Sofie Skovbo har desuden haft roller på Cafe Teatret, Bådteatret, Fiolteatret, Folketeatret, Husets Teater, Betty Nansen Teatret, Rialto Teatret og Mammut Teatret. Hun var medstifter af Grønnegårds Teatret i 1982. Hun var frem til 1992 en del af ensemblet og sad med i det kunstneriske råd. Inge Sofie Skovbo har været fast tilknyttet Aarhus Teater siden 2004. Indenfor de seneste år har hun haft stor succes i bl.a. rollerne som Fru Alving i Gengangere, Silda Gruman i Other Desert Cities og Madam Helseth i Rosmersholm. I sæson 2014/2015 modtog hun stor ros for sin hovedrolle i Besøget og sine præstationer i Hedda Gabler og Glasbobler. Inge Sofie Skovbo blev i foråret 2015 tildelt hæderspris en Olaf Poulsens Mindelegat for sit vidtfavnende skuespiltalent. De seneste sæsoner har man kunnet opleve hende i Snedronningen, Familien der kunne tale om alt, Fornuft og Følelse, En kvinde uden betydning og senest i Premiere. Kim Veisgaard Skuespiller Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. I løbet af sin karriere har han spillet over 100 roller. Størsteparten på Aarhus Teater, hvor han siden 1982 har været en del af teatrets faste ensemble. Han har på de skrå brædder gjort sig bemærket i bl.a. hovedroller i både klassiske og moderne forestillinger fra Shakespeare over Molière og Ibsen til Beckett - og en perlerække der imellem. Blandt markante forestillinger skal nævnes rollerne i Asger Bonfils Holbergiscenesættelser, som også har indbragt ham flere hæderspriser, og en perlerække af roller i teatrets øvrige opsætninger af klassikere. De senere år har man kunnet opleve Kim Veisgaard i forskellige forestillinger som Mens vi venter på Godot, Nekrologer, Ibsens Gengangere og Rosmersholm, Dans under Høstmånen og Den Gerrige. Kim Veisgaard blev i 2000 Ridder af Dannebrog, og er foruden flere nomineringer hædret med flotte priser som Bikubens Det Gule Kort, Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst, Lauritzen Prisen og Olaf Ussings Fonds Legat. I 2016/2017 medvirkede Kim Veisgaard i En kvinde uden betydning, huslæreren i den græske tragedie Medea og sit alter ego i Premiere.

Christian Hetland Skuespiller Uddannet skuespiller i 2004 fra Statens Teaterskole. Sammen med sin kæreste Nanna Bøttcher var han i 00 erne en af hovedkræfterne på Aarhus Teater, hvor han medvirkede i Fobiskolen, Rester af Alice og Et grisehjerte, Melampe, Dans og Verdens ende samt TV2 teaterkoncerten Hele verden fra forstanden, Cabaret og Harun og Eventyrhavet. I 2007 spillede Hetland med i den danske thriller Cecilie. De seneste år har han arbejdet freelance i København og har bl.a. medvirket i Wienerballader på Det Kongelige Teater, genopsætning af Fobiskolen på Ny Aveny og Aarhus Teater og, Win win vi elsker arbejde på Teater 770 og Alle får smæk på Mammutteatret Alting Mødes på Det Flydende Teater. Christian Hetland har også spillet med i børne- og ungdomsforestillingerne In Real Life, Too på Teater ZeBU, Drengen der vandt det hele på Teater Masken, Baggårdteatrets Statsministeren (2013), Teater Maskens En Grimm Historie, Alias Teaterproduktions Fucking Fattig og samt Deadline på Teatret St.Tv. Han har siden 2015 igen været en fast del af ensemblet på Aarhus Teater medvirkede i 2015/16 i Snedronningen, Til mine brødre og Det vi ved. I sidste sæson stod han bl.a. på karrusellen i Scala som den tørre Hr. Kelvil i En kvinde uden betydning og medvirkede i Kaldet, En Skilsmisse og Den sidste bølge. Bergman er sygt kompleks. Nogle dage får man en aha-oplevelse bare ved at dreje på en enkelt knap, fordi en replik ofte indeholder så meget mere, end jeg først havde læst. Det overrasker mig dagligt. Hovedrolleindehaver Mathias Flint Man mærker meget tydeligt, hvis det er forkert at tage et skridt til højre, når det ikke er motiveret. Det kan man ikke i Bergmans univers, fordi det er så stramt skrevet. Hovedrolleindehaver Anne Plauborg

FOTOLISTE Præsentation af team Instruktør Emmet Feigenberg om forestillingen Gennemspilning af scener Scene 1: Første møde mellem Anna og Henrik, scene 3 s. 14-15 Scene 2: Karin smider Henrik ud, scene 10 s. 52-54 Scene 3: Anna og Henrik flytter, scene 16 s. 98-100 Scene 4: Skænderi mellem Anna og Henrik, scene 19 s. 124 Scene 5: Bryllupsscene, dans og musik (ingen replikudveksling) Scene 6: Menighed mod publikum, scene 27 (ingen replikudveksling) Interviews