Procedure for Ældrerådsvalg 2017 Version 3 - Maj 2017
Side 1 af 5 Lovgrundlag LBK nr. 930 af 17/9 2012 om Retssikkerhed og administration på det sociale område 30 33. Socialministeriets vejledning nr. 40 af 11. maj 2011 om Ældreråd. Forudsætning Proceduren fastlægger, på baggrund af beslutning i Byrådet d. 9. februar 2017, hvor det blev bestemt, at valg til Ældrerådet afholdes som fremmødevalg samtidig med Kommunalvalget d. 21. november 2017, efter hvilke retningslinjer, der arbejdes. Valgdato Valget holdes som fremmødevalg samtidig med det kommunale og regionale valg d. 21. november 2017. Valgbestyrelse Valget forberedes og ledes af en valgbestyrelse bestående af 6 personer fra det nuværende Ældreråd. Det ene medlem skal være formanden for Ældrerådet. Formanden er samtidig formand for valgbestyrelsen. Ældrerådet modtager hjælp fra Center for Sundhed & Pleje til den praktiske del af arbejdet. Valgbarhed Personer, der på valgdagen er 60 år eller derover og har fast bopæl i Faxe Kommune er valgbar og stemmeberettiget. De opstillede kandidaters valgbarhed godkendes af Faxe Kommune. Valgperiode Valget gælder for perioden 2018 2021. Antal medlemmer og suppleanter, der skal vælges Ældrerådet består af 9 medlemmer. Desuden kan der vælges op til 5 suppleanter. Annoncering og information om valget Ca. 3 uger før første opstillingsmøde informerer Centerstaben for Sundhed & Pleje på www.faxekommune.dk om opstillingsmøder og valg til Ældrerådet. Opstillingsmøderne annonceres i relevante medier. Opstillingsmøderne forventes afholdt ultimo august/ primo september. Indkaldelse af kandidater Valgbestyrelsen indkalder kandidater ved bekendtgørelse i relevante medier. Bekendtgørelse foretages samtidig med offentliggørelse af regler om opstilling og anmeldelse af kandidater. Formular Valgbestyrelsen lader udarbejde en formular til anmeldelse af kandidater. Formularen medbringes til informationsmøderne. Valgbestyrelsen kan ikke afvise en rettidigt indlevet kandidatanmeldelse, der er skrevet uden anvendelse af formularen, hvis den i øvrigt opfylder de nedenfor anførte betingelser.
Side 2 af 5 Stillere Ingen kan være stiller for mere end én kandidatanmeldelse eller for én, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. Kandidater Intet navn må anføres på kandidatanmeldelsen uden vedkommendes samtykke, der skal foreligge skriftligt for valgbestyrelsen. Blanketten skal underskrives af kandidaten. Indhold og indlevering Ved indkaldelse af kandidatanmeldelser gøres der opmærksom på følgende: - At disse tidligst kan indleveres 9 uger før valget dvs. d. 19. september 2017 og senest 8 uger før valget dvs. d. 26. september 2017 kl. 16.00 - At de skal indeholde oplysning om kandidaternes og stillernes navne. - At hver kandidatanmeldelse skal være underskrevet af mindst 5 stemmeberettigede vælgere som stillere - At anmeldelsen skal indeholde oplysning om, hvilken stiller, valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende listen - Valgbestyrelsen gennemgår alle kandidatanmeldelser. Ved fejl kontaktes den ansvarlige stiller på listen for at få rettet fejlen Opstilling Valgbestyrelsen foranlediger, at der indkaldes til to opstillingsmøder et i Faxe og et i Haslev, der afholdes senest i første halvdel af september. På møderne redegører Ældrerådet for rådets arbejde i den forløbende periode og for kommende opgaver. Desuden gennemgås reglerne for opstilling af kandidater. Kandidater til Ældrerådet kan på opstillingsmøderne få udleveret en kandidatanmeldelse. Kandidatanmeldelser kan ligeledes afhentes i Borgerservice i henholdsvis Faxe og Haslev. Personer, der ikke kan deltage på et opstillingsmøde, kan skriftligt anmode om kandidatanmeldelse. Skriftlig opstilling skal indeholde de samme oplysninger, som beskrevet ovenfor og skal være Center for Sundhed & Pleje i hænde tidligst d.19. september og senest d. 26. september 2017 kl. 16.00. Tilmelding kan sendes eller afleveres i en kuvert mærket Opstilling til Ældrerådet. Kuverten stiles til Center for Sundhed & Pleje, Rådhuset, Frederiksgade 9, 4690 Haslev. Tilmeldingen kan ligeledes afleveres i Borgerservice i henholdsvis Faxe og Haslev. Kandidatlister/Stemmesedler Kandidaterne opstilles i alfabetisk orden efter efternavn og derefter fornavn. Hvis der efter Valgbestyrelsens skøn kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der på stemmesedlen, foruden navn, trykkes en kortfattet betegnelse som f.eks. by eller stilling for de kandidater, hvis navne kan forveksles. Såfremt en kandidat er kendt under et kaldenavn, kan dette anføres på stemmesedlen i en parentes efter vedkommendes borgerlige navn. Valgmateriale Center for Sundhed & Pleje bestiller valgkort bestiller valglister
Side 3 af 5 sikrer, at ny-tilflyttede borgere optages manuelt på valglisten Brevstemmer/afstemning i hjemmet Modtagere af den kommunale hjemmepleje kan via deres hjælper få skriftlig information om muligheden for at brevstemme i hjemmet til kommune- og region. Information om muligheden for at brevstemme til Ældrerådsvalget vil blive uddelt samtidig. Borgere, der af helbredsmæssige årsager har søgt om at afgive brevstemme i hjemmet, kan bede de tilforordnede om at tage den udfyldte stemmeseddel med til Rådhuset. På plejecentrene kan beboerne afgive stemme til Ældrerådet på samme dag, som de afgiver stemme til kommune- og regionsvalg. En medarbejder fra Center for Sundhed & Pleje modtager stemmerne til Ældrerådsvalget. Øvrige borgere, der ønsker at brevstemme til Ældrerådsvalget, kan afgive deres stemme i Borgerservice. Borgerservice opbevarer den udfyldte stemmeseddel og dokumentation for, at borgeren har afgivet sin stemme, indtil muligheden for at afgive brevstemme ophører. D. 20. november 2017 foretager 2 medlemmer af valgudvalget og én medarbejder fra Center for Sundhed & Pleje afkrydsning i valglisterne og fordeling af brevstemmer til de respektive afstemningssteder. De afgivende brevstemmer udsendes til valgstederne sammen med øvrigt materiale. Valglisten Valglisten udarbejdes efter samme regler som ved kommunevalget. Udlændinge Om udlændinges stemmeret og valgbarhed gælder samme regler som ved valg til Byrådet. Valgsteder og praktiske forhold på valgstederne Valgsteder: Hylleholt Skolen Faxe Hallen Karise Skole Rønnede Hallen Nordskovskolen Sofiendalskolen Bauneskolen Center for Sundhed & Pleje sørger for tydelig skiltning og kandidatlister i stort format, hvor man tydeligt kan se kandidaternes navne. Valgsekretariatet sørger med markering for, at vælgerne ledes forbi afstemningsstedet for Ældrerådsvalget. Valgsekretariatet stiller stemmebokse, stemmeurner og postkasser til bilstemmer til rådighed for Ældrerådsvalget. Ved opstillingen i valglokalet skal der tages højde for, at kørestolebrugere skal kunne foretage afstemningen uforstyrret.
Side 4 af 5 Tilforordnede Ældrerådet stiller selv med tilforordnede. Ældrerådet stiller med 28 tilforordnede og Center for Sundhed & Pleje med 14. På hvert valgsted er der mindst 4 tilstede ad gangen. Der tilknyttes mindst 6 tilforordnede til hvert valgsted. Valgbestyrelsen beslutter, hvor mange timer de tilforordnede skal være til stede af gangen. De tilforordnede varetager følgende opgaver: Kontrollere vælgernes stemmeret ved hjælp af valglisten Bistå borgere, der har brug for hjælp til at komme ind og ud af stemmeboksen Bistå borgere, der har brug for hjælp til selv afstemningen Bistå borgere ved valgurnen Ældrerådets tilforordnede samarbejder med de tilforordnede ved kommunevalget i forhold til at modtage bilstemmer To medarbejdere fra Center for Sundhed & Pleje er til stede på hvert valgsted hele dagen. Den ene varetager ansvaret for valghandlingen. Center for Sundhed & Pleje stiller desuden med yderligere 2 medarbejdere, som kan tilkaldes pr. telefon. Oprydning på valgstedet Kassen med ubrugte stemmesedler og kassen med ugyldige stemmesedler lukkes med tape. Blokke, blyanter og andet materiale, samt kandidatlister m.v. lægges i den medbragte papkasse. Valgurner efterlades i stemmelokalet og køres af kommunens servicemedarbejder til Nordskovskolen. Stemmeoptælling Dagen efter valget, dvs. onsdag d. 22. november 2017 kl. 9.00, foretager det eksisterende ældreråd og to medarbejdere fra Center for Sundhed & Pleje stemmeoptællingen. Stemmeoptællingen er offentlig og sker på Nordskovskolen, hvor stemmeurnerne er bragt til. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres valgresultatet i valgbogen, der underskrives af valgbestyrelsen. Valgresultatet bekendtgøres af valgbestyrelsen, som også underretter de valgte medlemmer af Ældrerådet. Dette skal ske så snart det er muligt, efter valgets opgørelse. Forplejning og diæter De tilforordnede modtager diæter i henhold til Byrådets vedtagelse og får forplejning på lige fod med de tilforordnede til kommunevalget. Derudover ydes der kørselsgodtgørelse.