DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter april 2013 Spørgsmål + svar OK 13-forhandlingerne: Hertil og ikke længere OK-forhandlingerne er for længst overstået for DM s og AC s vedkommende. Men hvorfor landede forhandlingerne, hvor de gjorde, og hvorfor skal alle DM s medlemmer stemme om resultatet? Få svarene her og læs, hvordan det samlede resultat bliver afgjort. Peter Grods Hansen har som formand for DM s overenskomstudvalg og formand for DM s offentligt administrativt ansatte haft OK-forhandlingerne tæt inde på kroppen. Fagligt Nyt har spurgt ham, hvorfor forhandlingerne sluttede, som de gjorde, og hvorfor samtlige af DM s ordinære medlemmer alle skal forholde sig aktivt til resultatet. Afstemningen om OK-resultatet begynder i dag. Hvorfor prøvede vi ikke at sælge os selv lidt dyrere i forhandlingerne? Jeg er naturligvis klar over, at overenskomstresultaterne i høj grad bærer præg af at være indgået i en tid med økonomisk smalhals. I enhver forhandling gælder det dog om at forhandle, indtil man føler sig overbevidst om, at man ikke kan nå længere. Det punkt var vi nået til i forhandlingerne, når man kigger på det samlede indhold, hvor jeg gerne vil fremhæve en udvidelse af overenskomstdækningen for akademikere og en aftale om introduktionsstillinger for ledige med mere end et års ledighed. Hvorfor skal DM s medlemmer stemme om resultatet? DM støtter et aktivt medlemsdemokrati, og det kommer til udtryk, når vi spørger medlemmer om deres holdning til OK-resultatet. Resultatet har stor betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold. Derfor synes vi, det er naturligt, at det er medlemmerne, som tager direkte stilling til resultatet. Hvordan afgøres resultatet? DM er en del af AC, og det er AC s samlede stillingtagen, der er afgørende for resultatet på AC s område. Når samtlige organisationer har meldt deres resultatet ind til AC, vil organisationernes resultater blive vægtet efter medlemstal. Derved afgøres det, om det samlet set bliver et ja eller et nej. Fortalt til Troels Mørk, tm@dm.dk INDHOLD: OK 13: Lyspunkter på professionshøjskolerne... 2-3 OK 13: Leder: Brug din stemme på OK13... 4 Kort nyt...5 TR-netværk et forum for dig som tillidsvalgt... 6-7 TR-årsmøde 2013...8 Brevkasse... 9-10 Nye TR ere... 10 Kurser... 11-12
OK 13 DM - Fagligt Nyt april 2013 2 OK 13: Lyspunkter på professionshøjskolerne Et grundigt forarbejde betaler sig. Det blev tydeligt, da konturerne af OK 13 blev tydelige. Konkrete forbedringer for ansatte på landets syv professionshøjskolerne var nemlig et resultatet af månedlange sonderinger langt væk fra rampelys og mediebevågenhed. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Allerede tilbage i den spæde efterårsstart lagde DM og de øvrige AC-organisationer fundamentet til ændringerne. En ny fælles stillingsstruktur står helt centralt i den nye aftale. Der er simpelthen gjort op med den tidligere måde at gøre tingene op på. Den fælles stillingsstruktur vil sikre højere og ikke mindst ens tillæg for alle undervisere og forskere, der bliver ansat eller lektorbedømt efter august i år, siger Hans Beksgaard. Derudover indeholder den nye stillingsstruktur en præcisering af, hvordan adjunkterne skal fordele arbejdstiden. Fremadrettet må adjunkterne højst bruge 50 procent af deres tid på at undervise på grunduddannelserne. Mindst 25 procent af tiden skal derimod gå til udviklings- og forskningsopgaver. Et yderligere element i aftalen er, at det fremover vil være muligt at søge docentstillinger, som bliver en art faglige karrierestillinger uden ledelsesbeføjelser. Tillæg på lige fod Det har været en mærkesag for DM at reducere eller helt at mindske forskellen på rige og fattige lektorer. Det er lykkedes ved, at samtlige lektorer på det laveste centralt aftalte tillæg får en forhøjelse på godt 11.000 kroner årligt, samtidig med at alle nyansatte kommer ind på det høje fælles tillæg. Derfor er Hans Beksgaard også glad for, at det nu er lykkes at pulje alle lektorer med ens tillæg. Med en økonomisk kompensation til alle, uanset det tidligere niveau, vel at mærke. I en tid, hvor der er blevet råbt og skreget om smalle økonomiske rammer og ingen penge i kassen, er det dejligt, at vi har formået at hive forhøjelser hjem på de centrale tillæg. At vi så samtidig gør systemet mere retfærdigt, er bare som et ekstra påskeæg i kurven, siger Hans Beksgaard. Ændrede merarbejdsregler Ordene arbejdstidsregler og undervisningssektor har været en rød klud i ansigtet på arbejdsgiversiden de seneste måneder. Og konflikten er i skrivende stund ikke afværget på lærerområdet. Til trods for det stramme fokus, er det også på dette område lykkes at hive mærkbare resultater hjem på vegne af de godt 2000 DM ere, der underviser og forsker på landets professionshøjskoler. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt at påpege, hvad det er lykkes at undgå. Det er nemlig lykkedes at fastholde, at den faktiske arbejdstid skal registreres, og at merarbejde kan udbetales, ligesom lokalaftaler om arbejdstiden stadig vil være en mulighed. Det er afgørende, at der i AC overenskomsten nu er skrevet ind at professions-højskolerne etablerer et system til løbende registrering af arbejdstiden De hidtidige kvartalsnormer ændres til årsnormer, men de ansatte kan fortsat redegøre for merarbejde, der har et større omfang og strækker sig over mindst fire uger. Den fælles stillingsstruktur vil sikre højere og ikke mindst ens tillæg for alle undervisere og forskere, der bliver ansat eller lektorbedømt efter august i år. Hans Beksgaard, formand, DM Professionshøjskoler fortsætter på næste side...
OK 13 DM - Fagligt Nyt april 2013 3 fortsat... Men Hans Beksgaard maner til besindelse, selvom de værste tidsler er luget ud. Der ligger en stor udfordring i at få lavet lokale aftaler, der giver lige vilkår for lige arbejde. Vi vil gøre alt for at skabe en konstruktiv dialog om arbejdstilrettelæggelsen, der har til formål at udstikke rammerne for den enkeltes professionelles råderum. Samtidig skal vi sikre os mod ekstrem arbejdsbelastning og ophobning af arbejdsopgaver hos den enkelte, siger han. I en tid, hvor der er blevet råbt og skreget om smalle økonomiske rammer og ingen penge i kassen, er det dejligt, at vi har formået at hive forhøjelser hjem på de centrale tillæg. Hans Beksgaard, formand, DM Professionshøjskoler De tre vigtigste elementer i aftalen for undervisere og forskere på professionshøjskolerne. Ny stillingsstruktur Sikrer ens og højere tillæg for alle, der arbejder med undervisning og forskning, også ansatte på de tekniske- og merkantiluddannelser Fremadrettet er det kun ansatte efter stillingsstrukturen, der kan varetage arbejdsopgaver, som fx undervisning på professionsbacheloruddannelserne. Indholdet i adjunktstillingerne er præciseret, så adjunkter fremover kun må bruge højst 50 procent på undervisning på grunduddannelsen og mindst 25 procent af tiden skal gå med udviklings- og forskningsopgaver Det vil fremover være muligt at søge docentstillinger, som bliver en art faglige karrierestillinger uden ledelsesbeføjelser. Ny tillægsstruktur Lektorerne i den nye tillægsstruktur får et nyt tillæg på 83.000 kroner årligt. Tidligere har tillægget være forskelligt afhængigt af arbejdssted. Adjunkttillægget hæves fra 34.700 kroner til 42.000 kroner årligt For lektorer ansat inden 1. august 2013 vil der være en overgangsordning. Ændrede merarbejdsregler Nyt system til tidsregistrering bliver indført De hidtidige kvartalsnormer ændres til årsnormer, men de ansatte kan fortsat redegøre for merarbejde, der har et større omfang og strækker sig over mindst fire uger Den faktiske arbejdstid skal registreres, og merarbejde kan fortsat udbetales, ligesom lokalaftaler om arbejdstid stadig vil være en mulighed.
Formandskommentar DM - Fagligt Nyt april 2013 4 Brug din stemme til OK 13 Af Ingrid Stage, is@dm.dk 20. marts gik DM sammen med folkeskolelærerne og andre underviserorganisationer på gaden for at demonstrere mod det, der ligner et opgør med den danske aftalemodel. Repræsentantskabet vedtog på sit ekstraordinære møde en støtteerklæring til folkeskolelærerne i deres kamp for kvalitet i undervisningen, og DM var medindkalder til demonstrationen, fordi forsvaret for den fri aftaleret er helt essentiel for hele fagbevægelsen. Overenskomster skal indgås gennem reelle forhandlinger mellem parterne, men den model bliver nu udfordret på det offentlige område. Det er særligt folkeskolelærernes arbejdstidsaftaler, der står for skud. Reelle forhandlinger synes erstattet af helt ultimative krav fra de offentlige arbejdsgivere. At alt samtidig peger på en aftale mellem et folketingsflertal og KL om i givet fald at gennemføre et ensidigt regeringsindgreb til fordel for arbejdsgiverne, giver dystre fremtidsudsigter for den danske model. Det samme billede har kendetegnet dele af AC s aftaleområde. De offentlige arbejdsgivere, med finansministeren som anfører, har haft skrevet manuskriptet for forhandlingerne om arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet på forhånd. Aftaleretten, den centrale såvel som den lokale, skulle afskaffes. Den videregående undervisning på professionshøjskoler og universiteter, hvor DM organiserer flertallet af lærerne, er imidlertid allerede kendetegnet ved manglende ret til arbejdstidsaftaler. Og vi har derfor ikke været udsat for den samme ideologiske klapjagt som vores kolleger på de øvrige områder. Vi havde jo ikke så meget at afgive. DM s hovedbestyrelse og repræsentantskab anbefaler medlemmerne at stemme ja til det foreliggende resultat, på trods af de magre resultater og den konfrontatoriske stemning og de ultimative krav, som forhandlingerne i år har været præget af. arbejdsgivernes angreb på både reguleringsordningen, tillidsvalgte og rammerne for oprettelse af special- og chefkonsulentstillinger. Og visse forbedringer er det også lykkedes os at få igennem. At AC-overenskomstens dækningsområde udvides, således at alle kandidatuddannelser som udgangspunkt bliver omfattet af AC-overenskomsten, uanset hvilken bachelorgrad de bygger ovenpå, er for mig den vigtigste og meste fremtidsrettede. Men der er også aftalt en forhøjelse af det centralt aftalte generelle tillæg for universitetslektorer og seniorforskere. Der er aftalt en fælles konference om det psykiske arbejdsmiljø på universiteterne med indsamling af dokumentation for forholdene og en drøftelse af karriereveje og stillingsstruktur på universitets- og forskningsområdet, herunder tidsbegrænsede stillinger og timelærere. Vi har også aftalt en ny stillingsstruktur på professionshøjskolerne med tilhørende tillægsforhøjelser og samme tillægsstruktur på pædagog- og læreruddannelserne. Samtidig sikrer de reviderede merarbejdsbestemmelser uændret mulighed for at indgå lokalaftaler, og det redskab, der ligger i kravet om registrering af den faktiske arbejdstid på professionshøjskolerne, bør bruges som et værn mod den grænseløse arbejdstid, der desværre hærger på visse professionshøjskoler, selv under den gamle kvartalsnorm. De et-årige introduktionsstillinger giver større incitament til at ansætte ledige dimittender og kan ses som et bedre alternativ til løntilskudsordningerne. Jeg håber, du vil bruge din stemme og opfordre kollegerne til det samme. Du kan stemme fra 3. april til 15. april kl. 10.00. Resultatet meddeleler vi AC 16. april, som afgiver samlet svar på vegne af alle 22 AC-organisationer til forhandlingsfællesskaberne i KTO og CFU og til de offentlige arbejdsgivere i stat, kommuner og regioner. Vores vurdering er, at det ikke har været muligt at komme længere i det nuværende politiske klima og i den nuværende økonomiske situation. Og vi har trods alt opnået resultater, også denne gang. Det er fx lykkedes os at afværge
Kort Nyt DM - Fagligt Nyt april 2013 5 Kort Nyt Stor smittefare, hvis du har syge kolleger En ny amerikansk undersøgelse, der har undersøgt en kontorarbejdsplads med 80 ansatte, viser, hvor hurtig, vira kan sprede sig, hvis bare en enkelt medarbejder møder ind på arbejdet med sygdom i kroppen. Undersøgelsen foregik på den måde, at en række medarbejdere fik dryppet lidt vand på hænderne, inden arbejdsdagen startede, mens en enkelt person fik dryppet kunstige vira på håndfladen. Derefter fik de ansatte besked på at opføre sig, som de plejer. Efter fire timer viste resultatet, at 50 procent af de ansatte havde spor af den vira på kroppen, en enkelt medarbejder havde taget med sig ind på arbejdspladsen. De fleste tror, at det er host og nys, der spreder bakterier. Men antallet af ting, man rører ved i løbet af en arbejdsdag, er forbløffende. Vi trykker på langt flere knapper end nogen anden generation, siger den amerikanske professor Charles Gerba ifølge Magasinet Arbejdsmiljø. Undersøgelsens konklusion var, at 40 til 90 procent af de ansatte risikerede at blive smittet på grund af en enkelt ansats sygdom. Men ved at indføre desinficerende klude og grundig instruktion i at vaske hænder i løbet af dagen, faldt risikoen til 10 procent. Nyeste ledighedstal: Lille fald i akademikerledigheden De nyeste ledighedstal fra februar 2013 viser et lille fald i akademikerledigheden. Samtidig viser tallene, at 436 akademikere har mistet dagpengeretten alene i februar 2013. Akademikerledigheden er faldet med 211 fra januar til februar 2013 og er nu på 13.026, svarende til en ledighedsprocent på 5,1 procent. Reelt er der dog tale om en stigning i ledigheden, idet der er 436 ledige akademikere, som har mistet dagpengeretten i løbet af februar. De får ikke længere udbetalt dagpenge, men er formentlig fortsat ledige. Siden nytår er der godt 1000 akademikere, som har mistet dagpengeretten og nu er henvist til at klare sig med kontanthjælp eller anden forsørgelse, hvis de ikke kan få kontanthjælp. Heraf er 250 dimittender. Hertil kommer cirka 2500 ledige akademikere, som vil have opbrugt deres dagpengeret i løbet af det næste halve år. De risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Af denne gruppe er cirka 700 dimittender. Læs en uddybning af tallene på ac.dk Risiko for, at seniorjobbere erstatter fastansatte Alene i år skal kommunerne opfinde op mod 1000 seniorjob til langtidsledige ældre. Nogle af de nye i seniorjob vil fortrænge fastansatte, vurderer forsker ifølge Ugebrevet A4. Det er blandt andet halveringen af perioden på dagpenge fra fire til to år, der skaber en overflod af ældre med krav på seniorjob. De mange kommende seniorjobbere gør, at embedsmænd og politikere i kommunerne nu og her er tvunget til at være kreative, for der er lovkrav om, at ældre i seniorjob ikke må erstatte fastansatte, og samtidig skal jobbene helst matche de kompetencer, som de ældre har. I de kommuner, A4 har været i kontakt med, er man optaget af, at de erfarne seniorjobbere ikke erstatter fastansatte. Ifølge loven må mennesker i støttet beskæftigelse ikke fortrænge ansatte på almindelige vilkår. En undersøgelse fra Sverige viser imidlertid, at der ofte sker fortrængning. I den svenske undersøgelse har man set på virkningerne af, at ledige kommer ud i blandt andet job med løntilskud, virksomhedspraktik og kommunale projekter for ledige. Her viser det sig, at for hver gang ti ledige kommer i støttet beskæftigelse, fortrænger de seks fastansatte i kommunerne. I Danmark ved man ikke, om der sker en lige så stor fortrængning af fastansatte som i Sverige, når man sender ledige i for eksempel seniorjob eller job med løntilskud. Det oplyser forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).»Når der nu skal mange flere mennesker i seniorjob, virker det overvejende sandsynligt, at de vil fortrænge nogle fastansatte. Især i en situation hvor kommunerne i forvejen er nødt til at skære ned på bemandingen. Men hvor stor, fortrængningen af fastansatte er, vides ikke, for der er ikke videnskabelige undersøgelser på det her felt i Danmark,«siger Jacob Nielsen Arendt til Ugebrevet A4.
TR-netværk DM - Fagligt Nyt april 2013 6 TR-netværket for dig, der gerne vil møde og sparre med andre tillidsvalgte Savner du sparring med andre tillidsvalgte, som har samme udfordringer som dig? Så er DM s TR-netværk måske noget for dig. Netværket arbejder for bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne og giver dig et forum, hvor du kan blive klogere på din rolle som TR. Af Linda Rye Eskesen, lre@dm.dk Tillidsrepræsentanterne er helt centrale for DM som organisation, og deres bidrag er vigtige i DM s arbejde for bedre løn- og ansættelsesforhold samt arbejdsmuligheder for at bestride TR-hvervet. Det er derfor vigtigt for DM at tilbyde et forum, hvor tillidsrepræsentanterne får mulighed for at komme med deres ønsker og viden fra det daglige arbejde som TR. Det er derfor vigtigt for DM at så mange som muligt engagerer sig. TR-netværket er et netværk, vi gerne vil have skal blomstre. Det er vigtigt, at de har et netværk, hvor de kan sparre og erfaringsudveksle. Helt konkret vil der fremover blive endnu større behov for at udveksle råd og erfaring mellem vores TR er, fordi centrale aftaler i vidt omfang afløses af lokale retningslinjer, hvor TR erne kan give hinanden gode tip om hvad der virker bedst, fx i SU siger formand for DM, Ingrid Stage. Forbedring af TR s vilkår Lars Trudsø er TR og arbejder som konsulent ved DR. Han er med i netværkets bestyrelse, som pt. består af otte medlemmer. De mødes otte gange om året og flere medlemmer af bestyrelsen vil blive budt velkomne. Vores primære opgave består i at komme med ideer til den årlige TR-dag. Det var på den baggrund, TR-netværket oprindeligt blev oprettet, siger Lars Trudsø. Der fokuseres i netværkets bestyrelse meget på, at man på TR-dagen som tillidsrepræsentant får konkrete værktøjer, som kan bruges tilbage på arbejdspladsen. Men med tiden er netværket også blevet en politisk tænkende enhed i huset, som vil give vores bidrag, når det drejer sig om spørgsmål relateret til TR-funktionen, siger Lars Trudsø. Det handler i store træk om at få gjort vilkårene bedre for tillidsrepræsentanterne, og alle bidrag er velkomne. En anden væsentlig opgave for TR-netværket er ifølge Ingrid Stage at klæde tillidsrepræsentanterne på til hvervning og fastholdelse af medlemmer: Tillidsrepræsentanter kan deltage i hvervning og fastholdelse af medlemmer i det omfang, de kan og vil. Det handler særlig om de unge nye kolleger, der ikke er organiserede. TR en har en vigtig opgave i at fortælle dem, hvad de kan bruge DM og tillidsrepræsentanten til, og hvilken rolle de spiller i forhold til sikring af gode løn- og ansættelsesvilkår, siger hun. Netværket har derfor også et medlem siddende i hverveudvalget, som arbejder for hvervning og fastholdelse af medlemmer, og hvor bidrag fra tillidsrepræsentanter er vigtige. Af andre helt konkrete opgaver TR-netværket vil beskæftige sig med fremover, er blandt andet den del af DM s hjemmeside, der er rettet mod tillidsfolk. Vi vil bidrage til at gøre hjemmesiden endnu bedre og mere konkret anvendelig, siger Lars Trudsø og fortsætter: Vi arbejder i det hele tager meget med konkrete emner, der kan lette arbejde for tillidsfolkene. På jagt efter nye medlemmer Alle tillidsfolk er velkomne i netværket, men bestyrelsen efterspørger flere, der vil engagere sig i arbejdet. Det er vigtigt, at TR erne har et netværk, hvor de kan sparre samt udveksle råd og erfaring, fordi centrale aftaler i vidt omfang afløses af lokale retningslinjer. Her kan TR erne give hinanden gode tip om hvad der virker bedst. Ingrid Stage, formand, DM fortsætter på næste side...
TR-netværk DM - Fagligt Nyt april 2013 7 fortsat... Med tiden er TR-netværket også blevet en politisk tænkende enhed i huset, som vil give vores bidrag, når det drejer sig om spørgsmål relateret til TR-funktionen. Lars Trudsø, medlem af TR-netværket Vi er i den grad på jagt efter yngre folk, der vil engagere sig og bidrage til det ret konkret tænkende arbejde, siger Lars Trudsø. Ved at have sådan et lokalt netværk, man mødes med jævnligt, vil gøre, at man vil glæde sig mere over funktion og det skal både have et fagligt og socialt formål. TR-netværket går på tværs af offentligt og privatansatte og omfatter således alle tillidsvalgte, der er medlem af DM. Er du interesseret i at høre mere om TR-netværket, kan du kontakte forhandlingskonsulent i DM, Allan Bresson, på telefon 3815 6650 eller abr@dm.dk Læs mere på dm.dk/trnetvaerk Der er også en gevinst at hente ved at engagere sig: Det er et vigtigt stykke arbejde, vi laver, og man får en god berøringsflade til DM. Jeg oplever en glæde ved at gøre et stykke arbejde på de indre linjer i DM. Lars Trudsø har selv haft stor glæde af det netværk, han har gennem sit arbejde med TR-netværket. Denne gode erfaring vil han gerne brede ud til flere tillidsfolk. TR-netværket har derfor en ambition om at blive mere netværksskabende. Netværk blandt DM s tillidsfolk er efterspurgt og derfor et punkt, bestyrelsen vil arbejde for i fremtiden. Vi skal tænke mere i netværk. Og vi vil arbejde på at skabe et netværk og en struktur, hvor man kan mødes en gang om måneden, og hvor man for eksempel hver især tager en erfaring med og får den diskuteret igennem, siger Lars Trudsø. Disse mindre TR-netværk skal etableres flere steder i landet og være meget lokalt funderet. Fakta om TR-netværket Alle tillidsfolk, det vil sige tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og medarbejderrepræsentanter, har mulighed for at blive en del af netværket. TR-netværkets bestyrelse består pt. af otte tillidsrepræsentanter fra hele landet. Men der er plads til op til 15 medlemmer Netværket mødes otte gange om året Bestyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til TR-dagen og tillidsprisen. TR-netværket bidrager også med input til det politiske system i DM.
TR-årsmøde 2013 DM - Fagligt Nyt april 2013 8 TR-årsmøde 2013 18.-19. april 2013 på Hotel Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde Årsmøde 2013 for tillidsrepræsentanter og suppleanter i DM Offentlig (DMO) vil have fokus på arbejdsmiljø samt på DM, AC og den øvrige fagbevægelse. Som noget nyt arrangeres årsmødet sammen med DM Forskning & Formidling (DMFF). DAG 1: Torsdag 18. april 10.00 Ankomst Check-in med kaffe, te og brød. 10.30 Årsmødet åbner Velkomst og program ved formand for DMO, Peter Grods Hansen, og formand for DMFF, Erik Alstrup. 10.45 Konsekvenser af omstruktureringer for medarbejdere og organisation Oplæg ved erhvervspsykolog, cand.psych. Ole Dissing om, hvordan omstruktureringer, herunder fyringsrunder, påvirker medarbejdere og deres adfærd før, under og efter ændringerne. 12.45 Frokost 13.45 OK 13 Resultat og konsekvenser ved formand for DMO og DM s overenskomstudvalg, Peter Grods Hansen. 18.00 Nyt fra DM Præsentation af nye aktiviteter inden for DMO og DMFF, herunder TR-mentorordning for nyvalgte TR er. 18.30 Pause 19.00 Årsmødemiddag DAG 2: Fredag 19. april 08.00 Morgenbuffet Check-in for nye deltagere. 09.00 DM, AC og den øvrige danske fagbevægelse Oplæg og debat ved professor Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. 11.45 Opsamling på årsmødet 12.00 Frokost og afrejse Allersidste chance for tilmelding til årsmødet er fredag 5. april klokken 12.00 14.15 Workshops Lønpolitik med særligt fokus på tillæg Det rummelige arbejdsmarked, fx i forbindelse med sygefraværspolitik Konflikthåndtering Arbejdsdeling mellem SU/MED, TR og AMR. 16.45 Trivsel, mobning og stress Opdateringer på området ved DM s arbejdsmiljøkonsulenter Minna Melgaard og Ole Grønne. Deltag i hele programmet eller blot én af de to dage Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på dm.dk/traarsmoede
Brevkasse DM - Fagligt Nyt april 2013 9 Spørgsmål Som ansatte i en privat virksomhed har vi netop afsluttet et møde med ledelsen. Ledelsen forelagde nødvendige spareplaner for virksomhedens drift. I den forbindelse blev en lønnedgang over en periode drøftet. Alternativet er, at der sandsynligvis bliver indledt en fyringsrunde. Det er en god arbejdsplads, som altid har ydet støtte til medarbejdere, som af den ene eller anden grund har været i en vanskelig situation. Nu, hvor virksomheden har vanskeligheder, vil vi derfor også gerne være behjælpelige med at løse virksomhedens problemer. Men hvad er risikoen for medarbejderne, hvis vi går med til en lavere løn? Svar DM kan som sådan ikke anbefale, at I går ned i løn, da der så vil være tale om en reel lønnedgang, som I ikke har garanti for, at I bliver kompenseret for på et andet tidspunkt. Hvis I alligevel vælger at indgå en aftale med ledelsen om lønnedgang, vil vi anbefale, at det alene sker for en aftalt periode eksempelvis tre måneder eller et halvt år. En sådan aftale vil være bindende for aftalepartnerne, så hvis perioden skal forlænges, vil der skulle laves en ny aftale. En lønnedgang betragtes af mange som væsentlige stillingsændringer, som skal varsles efter funktionærlovens varslingsregler. Sådan er det også i de tilfælde, hvor ledelsen ensidigt pålægger medarbejderne en lønnedgang. Hvis alle medarbejderne og ledelsen i fællesskab aftaler en lønnedgang, kan aftalen imidlertid træde i kraft øjeblikkeligt. Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at i det tilfælde, hvor virksomheden går konkurs, vil det være den aftalte løn, som vil være gældende for de beregninger, som Lønmodtagernes Garantifond lægger til grund for udbetaling af erstatning. Det er med andre ord ikke uden risiko at aftale en lønnedgang, hvorfor DM som indledningsvist skrevet ikke kan anbefale at aftale en lønnedgang, selvom vi har forståelse for, at I gerne vil hjælpe jeres arbejdsplads. Konsulent Elisabeth Tosti, et@dm.dk Spørgsmål Jeg er TR på en professionshøjskole, hvor der sidste år var en større fyringsrunde med tilbud om fratrædelsesordninger. En del af mine ældre kolleger tog imod dette tilbud og går på pension her i 2013, enten efter sommerferien eller ved udgangen af 2013. Nu spørger de, hvad der sker med deres ferie? Svar Når man fratræder sin stilling for at gå på pension, udbetales ikke afholdt ferie kontant. De kolleger, der går på pension efter sommerferien i år, vil sandsynligvis have holdt hovedferien (tre uger) inden fratrædelse. Restferien (to uger) vil de få udbetalt sammen med ikke afholdte feriefridage (fem dage). Det gælder den ferie, de har optjent i kalenderåret 2012 til afholdelse i ferieåret 2013/14. Men de har også optjent ferie og feriefridage i 2013 frem til det tidspunkt, hvor de fratræder. Også disse ferie- og feriefridage bliver udbetalt kontant, når de går på pension. De kolleger, der går på pension ved årsskiftet, vil ligeledes få udbetalt restferie og ikke afholdte feriefridage samt de fem ugers ferie og fem feriefridage, de har optjent i 2013. Konsulent Aase Riis, aar@dm.dk Spørgsmål Hvad går jobrotationsordningen ud på, og hvad skal jeg som TR være opmærksom på i den forbindelse? Svar Formålet med ordningen er at give medarbejdere mulighed for at opkvalificere sig samtidig med, at en ledig får mulighed for at styrke og afprøve sine kompetencer på en arbejdsplads. Den ledige/vikaren får således mulighed for at varetage de (relevante) arbejdsopgaver, som de ordinært ansatte har varetaget. fortsætter på næste side...
Brevkasse DM - Fagligt Nyt april 2013 10 fortsat... Den ledige/vikaren får almindelig løn i ansættelsen, mens virksomheden betaler almindelig løn til de medarbejdere, der er på uddannelse. Virksomheden får cirka 173,09 kroner/ timen i refusion hos offentlige arbejdsgivere og 194,84 kroner/timen hos private arbejdsgivere. Ordningen er således billig/næsten gratis for virksomheden. Man optjener ikke dagpengeret i ansættelsen, men bruger til gengæld heller ikke af dagpengeperioden. en jobrotationsordning. Umiddelbart er en sådan tilgang ikke forenelig med merbeskæftigelseskravet, da vikaren skal varetage opgaver fra de ordinært ansatte medarbejdere. Du kan læse mere om principperne i ordningen, fx på hjemmesiden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: brhovedstadensjaelland.dk Konsulent Allan Bresson, abr@dm.dk Som TR bør du være særligt opmærksom på, om arbejdsgiver overvejer at ansætte en ledig i løntilskud i forbindelse med Nye TR ere Nye tillidsvalgte Lisa Maria Bahn Rasmussen, AMR, Københavns Kommune, Staben, Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning Thomas Meldgaard, TR, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Maj-Britt Nielsen, AMR, Købehavns Universitet KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet, Danstem Maria Finmand Svane, TR, KL Kommunernes Landsforening, Ledelsessekretariatet og Kommunikation. Sven Ingemar Aldenryd, TR, VIA University College, rektorsekretariatet koncernøkonomi, kommunikation, IT bygning og service Ruben Mols Jepsen, TRS, VIA University College, rektorsekretariatet koncernøkonomi, kommunikation, IT bygning og service Jonas Christensen, TR, Museum Sydøstdanmark Nanna Holm Bendtsen, TRS, Museum Sydøstdanmark Mia Moreno, TR, Livslinien Mette Simonsen, TR, Gribskov Kommune Line Dietz Bjerregaard, TRS, Gribskov Kommune Katrine Reumert, TRS, Rudersdal Kommune Charlotte Legind, SU, DTU, Miljø Hilda Rømer Christensen, TR, Københavns Universitet KU, Sociologisk Institut Elisabeth Andersen, TR, UCN, Pædagoguddannelsen i Hjørring Annemarie Olsen, TR, Københavns Universitet KU, FOOD, Institut for Fødevareviden-skab
Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt april 2013 11 For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grund-kurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? Tid og sted 13. juni 2013 i DM på Frederiksberg klokken 10.00 15.30. Grundkursus 1 - for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. Tid og sted 16. april klokken 10.00-18. april klokken 15.00 i Middelfart. Grundkursus 1 - for nye TR er på private arbejdspladser For DM s repræsentanter på private arbejdspladser er der tilrettelagt en fleksibel ud-dannelse. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Jacob Plenaa Thorngreen jp@dm.dk. Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannel-sen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. 1. Modul Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. Modul Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand 3. Modul Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Tid og sted Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Jacob Plenaa Thorngreen jp@dm.dk Fællesmodul (valgfri) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgi-ver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø Tid og sted 29. maj 2013 i DM på Frederiksberg klokken 16.30-19.30. Grundkursus 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden fortsætter på næste side...
Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt april 2013 12 fortsat... Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal ud-møntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. Tid og sted 14. maj 2013 klokken 10.00-16. maj 2013 klokken 15.00 i Roskilde. For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grund-uddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Forhandlingstræning Indhold forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Underviser Ole Smit er selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i kommunikation og forhandlingsteknik. Tid og sted 24. september 2013 klokken 10.00 25. september 2013 klokken 15.00 i Roskilde. På www.dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Tilmelding: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside www.dm.dk/dmkalender. Du er altid velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk 3815 6718 DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Kristina Laksafoss Søgaard (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk ISSN 1395-6442