Malerfagets Faglige Fællesudvalg Islands Brygge 26 2300 København S T: 33 15 61 01 M: pst@mffu.dk Den 12. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Autlakerer 1 Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 248 234 204 Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 129 97 91 Antal praktikpladssøgende 41 12 15 Igangværende sklepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 35 95 117 Elever ptaget i sklepraktik i det aktuelle år 53 113 97 Fuldførte * 113 80 75 2 Fuldførelsesprcent ** 66 65 65 3 *) Fuldførte er det antal elever, sm i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprcenten er andelen af dem, der begyndte i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år, sm frventes at fuldføre deres uddannelse angivet i prcent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal fr antal fuldførte g fuldførelsesprcent fr 2013, g udvalgene bedes selv indsætte tal, i det mfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2011 2012 2013 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 76 78 Videreuddannelsesfrekvens**** 5 Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet 2 4 3 5 Frskel i beskæftigelse frdelt på køn 72 6 72 7 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011. 1. Den erhvervsmæssige udvikling g udviklingsmulighederne inden fr uddannelsens mråde g tilgrænsende mråder Den teknlgiske udvikling resulterer løbende i nye standarder, prcesser g teknikker. Centrale punkter i udviklingen er Nye sprøjteteknikker Nye sprøjtetyper (sm resulterer i nye sprøjteteknikker, sprøjtetider, sprøjteintervaller samt tørretider) 1 I frbindelse med de kmmende ændringer af uddannelserne ønsker Fællesudvalget, at uddannelsen ændrer navn fra Vgnmaler til Autlakerer. Ønsket er begrundet i henvendelser fra fagets rganisatiner. 2 Det faglige udvalgs pgørelse 3 Det faglige udvalgs frventning 4 Beskæftigelsesfrekvens fr etnicitet: 74 5 Beskæftigelsesfrekvens fr etnicitet: 75 6 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens): Kvinder0, mænd 72 7 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens): Kvinder0, mænd 72 Autlakerer 1
Flerlagslakering Nye laksystemer g teknikker Plastreparatiner OEM (bilindustriens krav til verhldelse af fabriksgarantier). OEM stiller stre krav til virksmhedens kvalitetssikring Optimering af arbejdsprcesser Ovennævnte fkuspunkter stiller stre krav til planlægning af prduktinsgangen i den enkelte virksmhed, g i den frbindelse er der siden 2012 udviklet følgende AMU-kurser: Reparatin af flerlagslakering Reparatin g lakering af plastdele OEM-garantireparatiner Optimering af slibeprcesser Nye laksystemer g teknikker Nye sprøjte- g påføringsteknikker Farvetilpasning/farvelære Autstyling med Hydr Dipping Klargøring til lakering Klargøring efter lakering Sund g sikker værkstedsindretning Fr øjeblikket er følgende AMU-kurser under udvikling:: Behandling g lakering af kmpsitte materialer Opdatering af autlakerere til strvgnsmrådet Elektrstatik Indplacering i krrsinsklasser Kursusindhldet bliver efterfølgende implementeret i erhvervsuddannelsen. Leverandørernes danske afdelinger samarbejder med virksmhederne g Teknisk Skle Silkebrg (sm er eneudbyder af vgnmaleruddannelsen) m implementering af ny teknlgi g nye materialer. Det er Fællesudvalgets intentin i et samarbejde med sklen at intensivere det uddannelsesmæssige samarbejde med leverandørerne, således at plæring i anvendelsen af ny teknlgi hurtigst muligt bliver implementeret i uddannelsen. Autlakererafdelingen på Teknisk Skle Silkebrg råder ver et strt internatinalt netværk. Autbranchens Arbejdsgiverfrening g Malerfrbundet har i 2012/2013 sammen med sklen g med uddannelsesinstitutiner g leverandører fra andre EU-lande deltaget i et Lenard-prjekt vedrørende udvikling af kmpetencer på vgnmalermrådet. Prjektet er afsluttet, g deltagerne har i smmeren 2014 søgt EU m etablering af et nyt prjekt (et Erasmus-prjekt), sm skal afvikles i 2014/2015. Fællesudvalget deltager, idet udvalget har et ønske m at ppriritere sit internatinale arbejde ved deltagelse i sådanne internatinale prjekter. Der gives svar på ansøgningen i slutningen af september 2014. Herudver ønsker udvalget at arbejde fr en styrkelse af anvendelsen af PIU-rdningen. Sm mange andre fag har autlakererne plevet en tilbagegang med faldende beskæftigelse, stigende antal knkurser g arbejdsløshed. Branchen har dels været berørt af mange fusiner, så antallet af virksmheder er blevet reduceret med følgende fald i Autlakerer 2
beskæftigelsen. dels været påvirket af en meget lav reparatinsgrænse på 65% 8, sm reducerede antallet af skadesreparatiner betragtelig. Reparatinsgrænsen er nu blevet hævet til 75 %, g msætningen er steget. Hermed er beskæftigelsen samt muligheden fr at ansætte lærlinge ligeledes frøget.. På et tidspunkt vil aktiviteten stige på ny, g Fællesudvalget vil fremver være pmærksm på de stigende krav til blandt andet etablering af egen virksmhed, prduktins- g samarbejdsprcesser i virksmhederne, kundepleje g sm nævnt innvatin. Se punkt 3 i redegørelsen. - Udvalgets kmmentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen g frskelle i beskæftigelsesfrekvensen fr etnicitet g køn, hvis frskellen er på 0,1 eller derver. Elever med anden etnisk baggrund udgør pr. 1. september 10 % af den samlede elevbestand på landsplan. 2. Udvalget bedes redegøre fr sine vervejelser m ændringsbehv, især med afsæt i refrmarbejdet Sm nævnt i tidligere redegørelser har Fællesudvalget i flere år haft et ønske m at revidere uddannelsen betragtelig, g en fkusgruppe, sm bestd af repræsentanter fra rganisatinerne, virksmhederne, Teknisk Skle Silkebrg g det lkale uddannelsesudvalg arbejdede på et frslag i 2011 g 2012. Efter en ufrmel samtale med Undervisningsministeriet i september 2012 valgte Fællesudvalget at udskyde en ansøgning m ændring af bekendtgørelse g uddannelsesrdning indtil den kmmende refrm træder i kraft. De centrale punkter i Fællesudvalgets ønsker til en revisin af uddannelsen: Målet med en mlægning af autlakereruddannelsens grundfrløb g hvedfrløb er at styrke lærlingenes almene g faglige kmpetencer, så de i højere grad end i dag kan hnrere fagets krav til en uddannet autlakerer. Der pstår til stadighed ny faglig viden, nye materialer, nye teknikker mm. sm nødvendiggør en udvidelse af undervisningen i de faglige mål i uddannelsen. Lærlingenes videreuddannelsesmuligheder styrkes ved at etablere EUX på uddannelsen. Grundfrløbet udvides fra 10 til 20 uger. (Faglige kmpetencer flyttes fra hvedfrløb til grundfrløb, g giver mulighed fr videreudvikling af hvedfrløbets indhld) Praktikpladssøgning, Idræt/sundhed g trivsel intrduceres sm nye kmpetencemål på grundfrløbet. Det skal tydeliggøres, hvilke kmpetencer eleverne besidder efter endt grundfrløb, således at virksmhederne ikke er i tvivl herm, når de efterfølgende ansætter eleverne. Ændringer på hvedfrløb: De eksisterende kmpetence- g fagmål revideres, således at undervisning i ny teknlgi g innvatin ppririteres. Etablering af fag på højt niveau g talentspr Der bliver indført et kmpetencemål vedrørende etablering af egen virksmhed. 8 Reparatinsgrænse: Hvis en trafikskade verstiger en værdi. sm verstiger 65 % af bilens værdi, så skal den ikke repareres værdi. Autlakerer 3
Antallet af valgfrie specialefag udvides Den prjektrienterede undervisning skal ppririteres ved ændringer i uddannelsesrdningen (i den frbindelse vervejer udvalget sm et tilbud til sklen at udarbejde drejebøger til hvert sklephld, sm anviser veje til en ptimal prjektrienteret undervisning). at udarbejde pgaver til afslutningen af hvert sklephld, sm angiver den enkelte elevs evne til prcesanalyse g prblemløsning) Ændring af praktikmål g afsluttende faglige prøve: På baggrund af den løbende drøftelse vedrørende kvalitetssikring med virksmhederne g på baggrund af de vennævnte ændringer vil praktikmålene blive justeret, således at det er tydeligt fr den enkelte virksmhed, hvilke kmpetencer deres elev skal besidde, inden eleven påbegynder det enkelte sklephld på hvedfrløbet. (Eksempelvis skal det fremver anføres, hvr megen tid eleven har haft i kabinen til udførelse af lakeringspgaver). Afslutningsvis vil indhldet i den afsluttende faglige prøve blive justeret. 9 Vi kan med tilfredshed knstatere, at refrmen, sm træder i kraft i august 2015, i høj grad tilgdeser en række af udvalgets ønsker, g det vil nu være muligt at give uddannelsen et kvalitetsløft. Med hensyn til implementeringen af refrmen så følger Fællesudvalget den fficielle køreplan herfr. Det knkrete arbejde blev indledt med nedsættelse at en inspiratinsgruppe, sm havde til frmål at give Fællesudvalget et bud på, hvilke kmpetencer en udlært bygningsmaler skal besidde i fremtiden. Gruppen bestd af persner med et strt kendskab til autlakerernes arbejde (men uden kendskab til den eksisterende uddannelse). På den baggrund har vi nedsat en implementeringsgruppe, bestående af repræsentanter fra rganisatinerne, det lkale uddannelsesudvalg g Teknisk Skle Silkebrg. Gruppen er Fællesudvalget behjælpelig med udfrmningen af de enkelte pgaver i refrmen. Således har gruppen på nuværende tidspunkt medvirket til udarbejdelse af vergangskravene fra grundfrløb til hvedfrløb. Disse krav vil verfr virksmhederne tydeliggøre, hvilke kmpetencer eleverne besidder efter endt grundfrløb. Fællesudvalget agter at benytte sig af implementeringsgruppen i hele udviklingen af den nye uddannelsesrdning (varedeklaratin, bekendtgørelse, uddannelsesrdning, erhvervsuddannelse fr vksne mm). Hvilke elementer af refrmen giver anledning til mlægning g revisin af uddannelsen? Det nuværende indhld i såvel grundfrløb sm hvedfrløb skal ændres, g praktikperiderne skal herefter justeres, således at vi sikrer den bedst mulige sammenhæng mellem skle- g praktikphld. Fællesudvalget har ikke mulighed fr at vurdere de øknmiske knsekvenser, men med udvidelsen af grundfrløbet i frhld til den nuværende varighed på 10 uger vil udgifterne naturligvis blive frøget. - Behv fr nyetablering af uddannelse Der er ikke behv fr etablering af ny uddannelse. 9 Arbejdet med ændring af svendeprøven er iværksat i et samarbejde mellem skle, lkalt uddannelsesudvalg g Fællesudvalget. Autlakerer 4
Behv fr nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behv fr nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring af uddannelsens rdinære praktik g sklepraktik (hvis der i uddannelsen er sklepraktik) Sm nævnt i sidste års redegørelse har Fællesudvalget på baggrund af besøg på samtlige skler, sm udbyder bygningsmaler-, autlakerer- g skilteteknikeruddannelserne med sklepraktik udarbejdet en rapprt 10, sm kan betragtes sm et idékatalg vedrørende tiltag, der kan sikre/øge kvaliteten i plæringen af sklepraktikelever. Kvalitetsudvikling/kvalitetssikring drøftes løbende med det lkale uddannelsesudvalg g Teknisk Skle Silkebrg. Vi har efterhånden pnået gde erfaringer med Lgbgen sm et kvalitetssikringsværktøj. Sm et led i refrmimplementeringen skal bgen revideres fr eksempel skal praktikreglerne tydeliggøres, således at de blive mere anvendelige i såvel den rdinære praktik sm i sklepraktik. Herudver kan vi plyse, at Fællesudvalget løbende gør det lkale uddannelsesudvalg pmærksmme på, at de fr at sikre kvaliteten i sklepraktikelevernes uddannelse er frpligtet til aktivt at deltage i arbejdet med at sikre arbejdspgaver til sklepraktikeleverne. Fr øjeblikket arbejder rganisatinerne på udvalgets initiativ med at få etableret kntakt til frsikringsselskaberne vedrørende levering af karsseridele til sklepraktikafdelingen. Ved etableringen af Praktikcentrene afhldt Fællesudvalget et møde med samtlige praktikcentre indenfr bygningsmaler, skiltetekniker- g autlakereruddannelserne i februar 2014, hvilket de satte str pris på. Mødet har dannet baggrund fr en psitiv dialg m kvalitet, uddannelsesmål mm. Fællesudvalget har efterfølgende aflagt besøg på praktikcentret i Silkebrg. Handlingsplan fr tilvejebringelse af praktikpladser g/eller praktikcenter pladser Antallet af indgåede rdinære g krte aftaler 11 ser ud sm følger: 2007 159 2008 116 2009 81 2010 77 2011 104 2012 84 2013 50 2014 49 (pr. 1. september 2014) Den øknmiske situatin har de senere år influeret på udbuddet af praktikpladser i negativ retning. Sm det kan ses af venstående steg antallet af praktikpladser dg fra 2010 til 2011, men er igen faldet frem til g med 2013. Fællesudvalget måltal fr 2013 på 60 praktikpladser blev ikke pfyldt. 10 Hvis ikke sklen kan prette en eksemplarisk læreplads, hvem kan så? - Sammenfatning af Fællesudvalgets møder på sklerne vedrørende sklepraktik i 2010 g 2011. 11 Brugen af krte aftaler har været stigende siden etableringen af denne mulighed, g udgør i december 2013 8 % af elev-bestanden Autlakerer 5
Antallet af indgåede uddannelsesaftaler pr. 1. september er på 49 md 24 på samme tidspunkt i 2013. Denne psitive udvikling skyldes bedre knjunkturer, de frhøjede reparatinsgrænser samt en aktiv indsats fra rganisatiner g skle. Antallet af virksmheder, sm fr første gang eller på ny er blevet gdkendt sm praktikvirksmhed er er ufrandret i frhld til 2013: Gdkendelser pr. 1. september 2014 2014 2013 2012 2011 2010 2009 Autlakererier: 20 19 32 40 30 26 I alt 169 autlakererier er fr øjeblikket gdkendt sm praktikvirksmhed. På baggrund af vennævnte frventer Fællesudvalget, at antallet af praktikpladser (rdinære g krte aftaler) i 2014 bliver på 90 stk. De i udvalget repræsenterede rganisatiner udfører løbende både centralt g lkalt et strt infrmatinsarbejde verfr deres medlemmer med hensyn til at fremskaffe det nødvendige aftal praktikplader. Siden begyndelsen af 2011 ser Fællesudvalget 4 gange årligt på, hvr mange af de gdkendte virksmheder, sm endnu ikke har ansat en elev. Sådanne virksmheder mdtager en henvendelse fra udvalget med en pfrdring til at benytte den udstedte lærestedsgdkendelse. Oplysninger m det faglige udvalgs knkrete samarbejde med de lkale uddannelsesudvalg m praktikpladsskabelse. I frbindelse med gdkendelse af praktikvirksmheder benytter Fælleudvalget sig af et rådgiverkrps, g ved virksmhedsbesøgene bliver virksmhederne således rådgivet m uddannelsesfrløb, vurdering af hvr mange elever, virksmheden kan ansætte mm. Fremskaffelsen af praktikpladser udgør et vigtigt punkt i udvalgets kntakt med skle g uddannelsesudvalg. Udvalget har i et samarbejde med Fællesudvalget g Teknisk Skle Silkebrg søgt AUB m midler til praktikpladspsøgende arbejde. Der er bevilget 320.000,- kr. hertil g de tre parter har på den baggrund planlagt en praktikplads-kampagne, sm afvikles i 2014/2015. Afslutningsvis skal henlede pmærksmhed på det initiativ, Teknisk Skle Silkebrg har taget med hensyn til sklepraktikeleverne: Da det af gegrafiske årsager kan være vanskeligt at deltage i sklepraktikken på en landsdækkende skle, har man (fruden i Silkebrg) prettet sklepraktikværksteder i Fredericia g i Tåstrup. Det medfører, at det er nemmere at synliggøre eleverne verfr et større antal virksmheder, hvrved muligheden fr at få prettet uddannelsesaftaler gså er frøget. Autlakerer 6
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 19 19 19 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 7 0 6 i det aktuelle år Igangværende sklepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever ptaget i sklepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttpraktikpladssøgende 0 0 0 pr. 31.12 i det aktu- elle år Fuldførte * 6.. Fuldførelsesprcent ** 93.. *) Fuldførte er det antal elever, sm i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprcenten er andelen af dem, der begyndte i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år, sm frventes at fuldføre deres uddannelse angivet i prcent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal fr antal fuldførte g fuldførelsesprcent fr 2013, g udvalgene bedes selv indsætte tal, i det mfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 - - - Ikke plyst - - Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet***** Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Frskel i beskæftigelse Ingen data fr køn Ingen data fr køn Ingen data fr køn frdelt på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011. *****) Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet g køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.
1. Den erhvervsmæssige udvikling g udviklingsmulighederne inden fr uddannelsens mråde g tilgrænsende mråder Udvalget bør i det mfang, det har betydning fr uddannelsen redegøre fr f.eks. internatinalisering, teknlgiudvikling, virksmhedernes udvikling, fremtidige behv fr faglært arbejdskraft indenfr uddannelsens mråde eller udvikling på tilgrænsende mråder med relevans fr uddannelen: De uddannelsesmæssige knsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 g 3. Uddannelsen har eksisteret siden 2010 g blev udviklet efter at have været gennemført sm individuel tilrettelagt erhvervsuddannelse ( 15), sm byggede på et behv fra branchen. Den finansielle krise har de sidste par år medført, at bådbranchen, sm delvist kan betragtes sm værende et luksussegment, g sm uddannelsen understøtter, har været fr nedadgående. Efterspørgslen på uddannelsen har været præget af denne situatin. Bådmekanikeruddannelsen er målrettet det maritime mråde, g bådmekanikeren vil i et vist mfang frventes at kunne finde beskæftigelse inden fr ffshre industrien. Her indgår de faglærte typisk i innvatins- g udviklingsprcesser i virksmheden, hvrfr medarbejdere kan frventes at skulle have frudsætninger fr at kunne indgå i sådanne prcesser. Ligeledes vil teknisk faglig engelsk være anvendelige kmpetencer i det internatinale tilsnit ffshre industrien er underlagt. Den teknlgiske udvikling i retning af mere miljøvenlige mtrer g besparende brændstffranstaltninger kan frmentlig give branchen et mindre løft. Den teknlgiske udvikling kræver, at det i høj grad er faglærte, der servicerer branchen. - Udvalgets kmmentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen g frskelle i beskæftigelsesfrekvensen fr etnicitet g køn, hvis frskellen er på 0,1 eller derver. Optaget i 2013 var igen på 6 elever efter stilstand i 2012, g det vurderes, at niveauet fr indgåede uddannelsesaftaler i 2014 vil kmme til at ligge ver 2013 niveauet. MI er pmærksm på lvgivning vedr. frskelsbehandling g har ingen grund til at tr, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet g de erhvervsskler, sm udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kmmentarer: 2. Udvalget bedes redegøre fr sine vervejelser m ændringsbehv, især med afsæt i refrmarbejdet Udvalgets fkus frventes rettet md de ændringer, sm refrmen medfører. Udviklingsredegørelse fr 2015 afgives midt i frberedelserne til implementering af eud-refrmen. Der er intentiner i refrmens lvtekst, sm pfrdrer til udvikling af flere fag på højere præstatinsniveauer, prettelse af talentspr g udvikling af fagene på hvedfrløbene sm grundlag fr bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige frløb fr erhvervsuddannelse fr vksne, g arbejdet med at udvikle disse frløb frventes at kunne give inspiratin, sm evt. kan anvendes til at frbedre hvedfrløbene gså på de nrmale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle refrmens
knsekvenser fr uddannelsen på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelse fr 2015. Det betyder, at vi allerede nu må indmelde frventninger m, at der vil kmme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, sm ikke kan beskrives på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dg på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, sm vil have øknmiske knsekvenser ud ver udviklingsudgifter, sm udvalget selv bærer. I frbindelse med refrmen vervejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder m det er relevant at etablere trin sm selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af refrmen giver anledning til mlægning g revisin af uddannelsen? Udvalget bedes skønne m der er eventuelle øknmiske knsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, m mlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesrdning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Uddannelsen har siden etableringen i 2010 haft sparsmt med indgåede uddannelsesaftaler. CELF, sm udbyder bådmekanikeruddannelsen, erfarer, at der er behv fr at kigge uddannelsen efter i sømmene med henblik på en eventuel revidering, da sklen har indtryk af, at der er sket ngle ændringer i faget g i indhldet i praktikperiderne. Herudver har sklen indsamlet erfaringer fra de første elever, sm har gennemført hele uddannelsen efter etableringen i 2010. Der er bl.a. flere fag, sm ikke er tidssvarende, g andet fagligt indhld mangler. Virksmhederne har gså gjrt pmærksm på disse frhld. CELF har udarbejdet et frslag til ændringer af fagindhld, fagenes længde g frdeling fr uddannelsen, g udvalget vil vurdere dette frslag snarest. - Behv fr nyetablering af uddannelse Her kan behvet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse m erhvervsuddannelser. Der er ikke behv fr nyetablering af uddannelse. - Behv fr nedlæggelse af uddannelsen Her kan behvet begrundes nærmere, herunder hvrdan uddannelsesbehvet på mrådet fremver skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behv fr at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring af uddannelsens rdinære praktik g sklepraktik (hvis der i uddannelsen er sklepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring beskrives g begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lkale uddannelsesudvalg g praktikvirksmhederne, jf. bekendtgørelse m erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, g fr sklepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lkale uddannelsesudvalg g centrene/sklerne m beskrivelse af indhldet i sklepraktik g praktikbedømmelse af elever i den lkale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser.
- Handlingsplan fr tilvejebringelse af praktikpladser g/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indehlde en handlingsplan fr udvalgets varetagelse af pgaven med at virke fr tilvejebringelse af nødvendig g tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør nrmalt ikke verstige tre/fire sider g kan efter behv suppleres med links g/eller bilag, fx m analyser g prgnser g evalueringer, sm udvalget eller andre har stået fr. Handlingsplanen (punkt 3) bør være knkret g nrmalt ikke verstige en/t sider g kan ligeledes suppleres med links g bilag. Sklen har i første halvår af 2014 besøgt en lang række ptentielle virksmheder i det psøgende arbejde sm led i et AUB prjekt. Dette arbejde har i første halvår af 2014 givet 6 nye gdkendelser. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser. Frist fr indsendelse elektrnisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Cykel g mtr-cykelmekaniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 282 301 291 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 160 176 160 i det aktuelle år Igangværende sklepraktikaftaler 48 49 69 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever ptaget i sklepraktik 42 47 76 i det aktuelle år Bruttpraktikpladssøgende 30 69 41 pr. 31.12 i det aktu- elle år Fuldførte * 98 99. Fuldførelsesprcent ** 72 70. *) Fuldførte er det antal elever, sm i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprcenten er andelen af dem, der begyndte i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år, sm frventes at fuldføre deres uddannelse angivet i prcent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal fr antal fuldførte g fuldførelsesprcent fr 2013, g udvalgene bedes selv indsætte tal, i det mfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 0,77 0,76 0,61 0,07 0,13 0,17 Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet***** Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Frskel i beskæftigelse Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder frdelt på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.
*****) Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet g køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. 1. Den erhvervsmæssige udvikling g udviklingsmulighederne inden fr uddannelsens mråde g tilgrænsende mråder Udvalget bør i det mfang, det har betydning fr uddannelsen redegøre fr f.eks. internatinalisering, teknlgiudvikling, virksmhedernes udvikling, fremtidige behv fr faglært arbejdskraft inden fr uddannelsens mråde eller udvikling på tilgrænsende mråder med relevans fr uddannelen: De uddannelsesmæssige knsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 g 3. Mtrcykel g knallert Virksmhederne i branchen er karakteriseret ved, at der er mange små værksteder, men gså mere specialiserede værksteder, hvr man ud ver reparatin g serviceeftersyn kan købe udstyr. De små værksteder skal typisk selv varetage flere funktinsmråder, hvilket bevirker, at der er stigende efterspørgsel på kmpetencer inden fr øknmi/øknmistyring, lagerstyring, salg g ledelse. Markedet fr salg af nye mtrcykler har været stagnerende, g det ttale antal indregistrerede enheder har været knstant i en årrække på mkring 150.000 mtrcykler g mkring 47.000 45-knallerter. Cykler Cykler pfattes i stigende grad sm et udtryk fr valg af livsstil g værdier, hvr individuelt tilpassede cykler efterspørges. Derfr øges kravene til service markant. Cykelbranchens uddannelsesbehv vil væsentligst udvikles inden fr teknisk service g kundefasthldelse. Kravene til den faglærte medarbejder frventes derfr at øges især inden fr kundevejledning g -pleje, udstyr g vedligehld, e-handelsløsninger g materialefrståelse. Teknlgisk udvikling Den øgede bevidsthed m sammenhænge mellem klima g valg af transprtfrmer kan få indflydelse på prducenternes valg af materialer g frbrændingsteknlgi. Interessen fr både el-cykler g elsctere er stigende, hvilket må frventes at afstedkmme nye faglige kmpetencebehv fr cykel- g mtrcykelmekanikeren. Airbags til mtrcykler er på vej, såvel sm anvendelse af LED-lys, sm frudsætter nyt styringssystem. Generelt er udviklingen inden fr elektrificering på mtrcykler tiltagende, ligesm i bilbranchen. Nye kmpetencebehv må derfr frventes at pstå inden fr en række af disse mråder. I stigende mfang kan det frventes, at e-handelsløsninger vil indgå i værkstedernes frretningsmdeller i frbindelse med bestilling af reservedele, men gså sm et element i en tættere tilknytning af værkstedsbrugerne med fx e-mails m det årlige serviceeftersyn eller reklametilbud på diverse prdukter. Fremadrettet vil man muligvis se en øget specialisering relateret til specifikke mærker med udvikling af internatinale servicecertifikater knyttet til det enkelte mærke, ligesm inden fr bilbranchen. - Udvalgets kmmentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen g frskelle i beskæftigelsesfrekvensen fr etnicitet g køn, hvis frskellen er på 0,1 eller derver. Udvalget nterer sig, at søgningen til uddannelsen er stabil, men at lidt flere gør brug af sklepraktik.
MI er pmærksm på lvgivning vedr. frskelsbehandling g har ingen grund til at tr, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet g de erhvervsskler, sm udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kmmentarer: 2. Udvalget bedes redegøre fr sine vervejelser m ændringsbehv, især med afsæt i refrmarbejdet Udvalgets fkus frventes rettet md de ændringer, sm refrmen medfører. Udviklingsredegørelse fr 2015 afgives midt i frberedelserne til implementering af eud-refrmen. Der er intentiner i refrmens lvtekst, sm pfrdrer til udvikling af flere fag på højere præstatinsniveauer, prettelse af talentspr g udvikling af fagene på hvedfrløbene sm grundlag fr bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige frløb fr erhvervsuddannelse fr vksne, g arbejdet med at udvikle disse frløb frventes at kunne give inspiratin, sm evt. kan anvendes til at frbedre hvedfrløbene gså på de nrmale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle refrmens knsekvenser fr uddannelsen på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelse fr 2015. Det betyder, at vi allerede nu må indmelde frventninger m, at der vil kmme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, sm ikke kan beskrives på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dg på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, sm vil have øknmiske knsekvenser ud ver udviklingsudgifter, sm udvalget selv bærer. I frbindelse med refrmen vervejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder m det er relevant at etablere trin sm selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af refrmen giver anledning til mlægning g revisin af uddannelsen? Udvalget bedes skønne m der er eventuelle øknmiske knsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, m mlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesrdning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der kan blive behv fr at tilpasse mtrcykeluddannelsen. Udgangspunktet herfr vil være en vurdering af, m uddannelsen er tidssvarende i frhld til, at der er stigende krav m, at mtrcykelmekanikerne i de mindre værksteder har behv fr at vide nget m de butiks- g værkstedsrelaterede funktiner, sm fx salg- g lgistikkmpetencer. Der kan være behv fr at udvikle flere valgfrie specialefag. - Behv fr nyetablering af uddannelse Her kan behvet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse m erhvervsuddannelser. Der er ikke behv fr nyetablering af uddannelse. - Behv fr nedlæggelse af uddannelsen Her kan behvet begrundes nærmere, herunder hvrdan uddannelsesbehvet på mrådet fremver skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behv fr at nedlægge uddannelsen.
3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring af uddannelsens rdinære praktik g sklepraktik (hvis der i uddannelsen er sklepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring beskrives g begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lkale uddannelsesudvalg g praktikvirksmhederne, jf. bekendtgørelse m erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, g fr sklepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lkale uddannelsesudvalg g centrene/sklerne m beskrivelse af indhldet i sklepraktik g praktikbedømmelse af elever i den lkale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser. - Handlingsplan fr tilvejebringelse af praktikpladser g/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indehlde en handlingsplan fr udvalgets varetagelse af pgaven med at virke fr tilvejebringelse af nødvendig g tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør nrmalt ikke verstige tre/fire sider g kan efter behv suppleres med links g/eller bilag, fx m analyser g prgnser g evalueringer, sm udvalget eller andre har stået fr. Handlingsplanen (punkt 3) bør være knkret g nrmalt ikke verstige en/t sider g kan ligeledes suppleres med links g bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser. Frist fr indsendelse elektrnisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr Entreprenør- g landbrugsmaskinuddannelsen Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 491 474 491 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 157 193 186 i det aktuelle år Igangværende sklepraktikaftaler 5 13 13 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever ptaget i sklepraktik 22 26 34 i det aktuelle år Bruttpraktikpladssøgende 24 12 16 pr. 31.12 i det aktu- elle år Fuldførte * 178 177. Fuldførelsesprcent ** 92 90. *) Fuldførte er det antal elever, sm i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprcenten er andelen af dem, der begyndte i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år, sm frventes at fuldføre deres uddannelse angivet i prcent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal fr antal fuldførte g fuldførelsesprcent fr 2013, g udvalgene bedes selv indsætte tal, i det mfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 0,85 0,85 0,77 0,1 0,04 0,06 Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet***** Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Frskel i beskæftigelse Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder frdelt på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.
*****) Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet g køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. 1. Den erhvervsmæssige udvikling g udviklingsmulighederne inden fr uddannelsens mråde g tilgrænsende mråder Udvalget bør i det mfang, det har betydning fr uddannelsen redegøre fr f.eks. internatinalisering, teknlgiudvikling, virksmhedernes udvikling, fremtidige behv fr faglært arbejdskraft indenfr uddannelsens mråde eller udvikling på tilgrænsende mråder med relevans fr uddannelen: De uddannelsesmæssige knsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 g 3. Landbrugets større bedrifter stiller krav til maskiner med større kapacitet, flere funktiner g en øget præcisin i det daglige, g det driver maskinprducenterne til at indarbejde ny teknlgi g udvikle nye g mere ratinelle maskiner. Den generelle udviklingstendens er, at mange trivielle g kncentratinskrævende funktiner i landbrugsmaskinerne bliver vertaget af cmputere g hydrauliksystemer. Teknlgien er på mange måder med til at øge effektiviteten i landbruget, sm står ver fr stre krav til ratinalisering fr at kunne klare den internatinale knkurrence fra såvel lavtlønslande i Østeurpa sm de stre g effektive landbrug i USA g Australien. Den teknlgiske udvikling har derfr medført, at de faglige krav til mekanikerne er øget tilsvarende, både når det gælder serviceeftersyn g fejlfinding. Udviklingen inden fr landbruget har medført mere prfessinelle brugere, g det har sat øget fkus på prduktudvikling g design. Hydraulikken spiller nu m dage en tiltagende central rlle i både mejetærskere, traktrer g markedskaber, hvrfr der her er sket en klssal udvikling. Udviklingstendensen peger nu på, at hydraulik i et vist mfang i de kmmende år vil blive erstattet af el-drevne systemer. Med det frtsatte øgede fkus på behvet fr udfasning af anvendelsen af fssile brændstffer, er der inden fr landbrugsmrådet udvikling i gang med brint-drevne køretøjer, sm allerede prøvekøres flere steder. Ligeledes kører der ngle frsøg med at fremstille brændstf af alger. Det afhænger meget af øknmien, m disse løsninger bliver ført ud i større skala, da kørsel på ren bidiesel kræver, at mtren er specielt indrettet. Hvis dette bliver udbredt, vil det stille krav til landbrugsmekanikeren m at kunne fejlfinde g reparere denne type mtrer. Digitalteknlgi g kmplekse hydrauliske systemer har medført, at reparatin g serviceeftersyn kræver større teknlgisk indsigt fr entreprenør- g landbrugsmekanikeren, da man fx skal kunne rientere sig i kmplekse tekniske manualer, hvilket bl.a. gså stiller krav m at kunne engelsk. GPS-teknlgi anvendes i stigende grad i landbruget. Fx til beregning af ptimale frhld g styring af maskinerne via nline kntakt g til indsamling af data fra maskinernes styringssystemer. Det stiller krav til landbrugsmekanikeren m viden til fejlfinding, reparatin g prgrammering af GPS-autmatik g -styringer. Udviklingen mht. sikkerhed g miljø bevirker, at den faglærte skal kunne rientere sig i gældende regelsæt g ligeledes kunne instruere andre i krrekte arbejdsprcedurer. Danmark er langt fremme i udviklingen af landbrugsmaskiner, men teknlgi- g prduktudviklingen er i høj grad præget af de stre landbrug i USA g Australien.
Entreprenørbranchen følger på mange frnter mønstret fra landbrugsmaskinbranchen, sm skitseret i venstående. De planlagte investeringer i stre anlægsprjekter inden fr trafik, brer g sygehuse mv. frventes at have str betydning fr branchens udvikling i de kmmende år. - Udvalgets kmmentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen g frskelle i beskæftigelsesfrekvensen fr etnicitet g køn, hvis frskellen er på 0,1 eller derver. Udvalget nterer sig, at ptaget på uddannelsen er stabilt g er tilfreds med en høj gennemførselsprcent på uddannelsen. MI er pmærksm på lvgivning vedr. frskelsbehandling g har ingen grund til at tr, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet g de erhvervsskler, sm udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kmmentarer: 2. Udvalget bedes redegøre fr sine vervejelser m ændringsbehv, især med afsæt i refrmarbejdet Udvalgets fkus frventes rettet md de ændringer, sm refrmen medfører. Udviklingsredegørelse fr 2015 afgives midt i frberedelserne til implementering af eud-refrmen. Der er intentiner i refrmens lvtekst, sm pfrdrer til udvikling af flere fag på højere præstatinsniveauer, prettelse af talentspr g udvikling af fagene på hvedfrløbene sm grundlag fr bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige frløb fr erhvervsuddannelse fr vksne, g arbejdet med at udvikle disse frløb frventes at kunne give inspiratin, sm evt. kan anvendes til at frbedre hvedfrløbene gså på de nrmale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle refrmens knsekvenser fr uddannelsen på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelse fr 2015. Det betyder, at vi allerede nu må indmelde frventninger m, at der vil kmme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, sm ikke kan beskrives på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dg på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, sm vil have øknmiske knsekvenser ud ver udviklingsudgifter, sm udvalget selv bærer. I frbindelse med refrmen vervejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder m det er relevant at etablere trin sm selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af refrmen giver anledning til mlægning g revisin af uddannelsen? Udvalget bedes skønne m der er eventuelle øknmiske knsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, m mlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesrdning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der kan være behv fr at vurdere bæredygtigheden af uddannelsen til persnliftmekaniker. Der er begrænset søgning til denne uddannelse, g udvalget vil i den kmmende peride vurdere, m der frtsat er behv fr denne uddannelse, eller m der evt. er behv fr at mlægge denne uddannelse til et speciale på entreprenørmaskinuddannelsen. Herudver kan der være behv fr, at udvalget vurderer, m kmpetencekrav fra have/park-mrådet bliver tilgdeset tilstrækkeligt i den nuværende uddannelse.
Der kan være behv fr at udvikle flere valgfrie specialefag. - Behv fr nyetablering af uddannelse Her kan behvet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse m erhvervsuddannelser. Der er ikke behv fr nyetablering af uddannelse. - Behv fr nedlæggelse af uddannelsen Her kan behvet begrundes nærmere, herunder hvrdan uddannelsesbehvet på mrådet fremver skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behv fr nedlæggelse af uddannelse. Se dg beskrivelse m mulige ændringer fr persnliftmekaniker i venstående afsnit. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring af uddannelsens rdinære praktik g sklepraktik (hvis der i uddannelsen er sklepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring beskrives g begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lkale uddannelsesudvalg g praktikvirksmhederne, jf. bekendtgørelse m erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, g fr sklepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lkale uddannelsesudvalg g centrene/sklerne m beskrivelse af indhldet i sklepraktik g praktikbedømmelse af elever i den lkale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser. - Handlingsplan fr tilvejebringelse af praktikpladser g/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indehlde en handlingsplan fr udvalgets varetagelse af pgaven med at virke fr tilvejebringelse af nødvendig g tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør nrmalt ikke verstige tre/fire sider g kan efter behv suppleres med links g/eller bilag, fx m analyser g prgnser g evalueringer, sm udvalget eller andre har stået fr. Handlingsplanen (punkt 3) bør være knkret g nrmalt ikke verstige en/t sider g kan ligeledes suppleres med links g bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF fr beskrivelse af tværgående aktiviteter g indsatser. Frist fr indsendelse elektrnisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Flymekaniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 80 67 60 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 16 33 24 i det aktuelle år Igangværende sklepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever ptaget i sklepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttpraktikpladssøgende 0 36 26 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 30 45. Fuldførelsesprcent ** 87 92. *) Fuldførte er det antal elever, sm i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprcenten er andelen af dem, der begyndte i periden 1/10 frrige år til 30/9 i det aktuelle år, sm frventes at fuldføre deres uddannelse angivet i prcent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal fr antal fuldførte g fuldførelsesprcent fr 2013, g udvalgene bedes selv indsætte tal, i det mfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2011 2012 2013 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,91 0,90 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,04 0,25 0,13 Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet***** Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Ingen data fr etnicitet Frskel i beskæftigelse frdelt på køn***** Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder Ingen data fr kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011. *****) Frskel i beskæftigelse frdelt på etnicitet g køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, g frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.
1. Den erhvervsmæssige udvikling g udviklingsmulighederne inden fr uddannelsens mråde g tilgrænsende mråder Udvalget bør i det mfang, det har betydning fr uddannelsen redegøre fr f.eks. internatinalisering, teknlgiudvikling, virksmhedernes udvikling, fremtidige behv fr faglært arbejdskraft indenfr uddannelsens mråde eller udvikling på tilgrænsende mråder med relevans fr uddannelen: De uddannelsesmæssige knsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 g 3. Branchen er karakteriseret ved at være glbal med meget detaljerede internatinale standarder g kvalitetskrav frbundet med alle prcesser, der relaterer sig til servicekntrl, fejlfindings- g reparatinsprcesser. Mange flymekanikere arbejder med frebyggende vedligehld, sm invlverer kmplekse inspektinsprcesser med brug af avanceret teknlgi. Andre mekanikere specialiserer sig i reparatin under anvendelse af testudstyr til at tjekke elektriske eller elektrniske kmpnenter. Omfanget af civil flytransprt har været dalende i en del år, g i de seneste år har den finansielle krise frstærket denne udvikling. Dette har gså knsekvenser fr behvet fr serviceeftersyn g reparatiner på civile fly. Antallet af værksteder er faldet på glbalt plan, g den samme tendens kan ses i Danmark. Det frventes, at elevtallet vil falde yderligere. En arbejdsgruppe nedsat af Frsvarsministeriet g Undervisningsministeriet har undersøgt mulighederne fr at sammenlægge den civile g den militære flymekanikeruddannelse. Arbejdsgruppen beskriver frdele g ulemper ved frskellige samarbejdsmdeller men er ikke kmmet med ngle anbefalinger. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har ikke været invlveret i arbejdsgruppen, men er blevet pfrdret til at analysere, m der er mulighed fr i øget grad at mdulpbygge den civile g militære flymekanikeruddannelse med henblik på at styrke samarbejdsmulighederne mellem de t uddannelser yderligere g åbne p fr, at de t uddannelser tilnærmer sig hinanden fr så vidt angår indhld, løn- g ansættelsesvilkår. Udvalget vil snarest afklare, m udvalget vil, g i givet fald på hvilken måde, følge pfrdringen. Løn g arbejdsfrhld kan dg ikke frventes at indgå i en eventuel analyse g hvad angår yderligere mdulisering har sklen tidligere vurderet, at det vil frøge den samlede længde af uddannelsen. - Udvalgets kmmentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen g frskelle i beskæftigelsesfrekvensen fr etnicitet g køn, hvis frskellen er på 0,1 eller derver. Se fregående afsnit. MI er pmærksm på lvgivning vedr. frskelsbehandling g har ingen grund til at tr, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet g de erhvervsskler, sm udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kmmentarer: 2. Udvalget bedes redegøre fr sine vervejelser m ændringsbehv, især med afsæt i refrmarbejdet Udvalgets fkus frventes rettet md de ændringer, sm refrmen medfører. Refrmen giver umiddelbart ikke anledning til ændringer. Uddannelsen er lige blevet justeret med en ny struktur, sm er gældende fra juli 2014. De internatinale krav, sm flymekanikeruddannelsen skal pfylde fr dels at uddanne flymekanikere men gså fr at disse kan udføre deres arbejde inden fr den civile luftfart efter endt uddannelse, gør, at tilpasningen til det danske system er yderst kmpliceret g samtidig gså knstant i frandring. Ændringer af uddannelsen skal gså krdineres med Trafikstyrelsen sm skal sikre, at de eurpæiske frrdninger (Part 66/147) fr uddannelse af flymekaniker bliver verhldt. Udviklingsredegørelse fr 2015 afgives midt i frberedelserne til implementering af eud-refrmen. Der er intentiner i refrmens lvtekst, sm pfrdrer til udvikling af flere fag på højere præstatinsniveau-
er, prettelse af talentspr g udvikling af fagene på hvedfrløbene sm grundlag fr bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige frløb fr erhvervsuddannelse fr vksne, g arbejdet med at udvikle disse frløb frventes at kunne give inspiratin, sm evt. kan anvendes til at frbedre hvedfrløbene gså på de nrmale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle refrmens knsekvenser fr uddannelsen på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelse fr 2015. Det betyder, at vi allerede nu må indmelde frventninger m, at der vil kmme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, sm ikke kan beskrives på tidspunktet fr indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dg på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, sm vil have øknmiske knsekvenser ud ver udviklingsudgifter, sm udvalget selv bærer. I frbindelse med refrmen vervejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder m det er relevant at etablere trin sm selvstændige uddannelser. De nye g øgede krav til vergangskmpetencer frventes at medføre at der bliver mere tid i hvedfrløbet til praktiske pgaver i skledelen. - Hvilke elementer af refrmen giver anledning til mlægning g revisin af uddannelsen? Udvalget bedes skønne m der er eventuelle øknmiske knsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, m mlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesrdning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. - Behv fr nyetablering af uddannelse Her kan behvet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse m erhvervsuddannelser. Se punkt 1. - Behv fr nedlæggelse af uddannelsen Her kan behvet begrundes nærmere, herunder hvrdan uddannelsesbehvet på mrådet fremver skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behv fr nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring af uddannelsens rdinære praktik g sklepraktik (hvis der i uddannelsen er sklepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling g kvalitetssikring beskrives g begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lkale uddannelsesudvalg g praktikvirksmhederne, jf. bekendtgørelse m erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, g fr sklepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lkale uddannelsesudvalg g centrene/sklerne m beskrivelse af indhldet i sklepraktik g praktikbedømmelse af elever i den lkale undervisningsplan, jf. 5, stk. Kvalitetsudvikling g -sikring fregår ved dialg i det lkale uddannelsesudvalg. Praktikdelen, sm udgør ca. 50 % af uddannelsestiden er underlagt lgbøger, sm dkumenterer gennemførelsen af praktikdelen. Udvalget deltager strt set i alle de lkale uddannelsesudvalgsmøder. - Handlingsplan fr tilvejebringelse af praktikpladser g/eller praktikcenter pladser