Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL



Relaterede dokumenter
Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Revideret August 2009

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Kapitel FORMÅL Kapitel Kapitel INDHOLD Kapitel UNDERVISNINGSFORMER Kapitel EKSAMEN...

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Fagmodul i Journalistik

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Spansk A stx, juni 2010

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Kursusevaluering Sprog og International Virksomhedskommunikation i Tysk Foråret 2013

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Italiensk A stx, juni 2010

Linjebeskrivelse for Strategisk kommunikation

Engelsk mundtlig kommunikation

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Global Refugee Studies

Spansk A hhx, juni 2013

Kursusevaluering SIV spansk forår 2015

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB

Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation

Marketing og kommunikation

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Økonomilinjen - Businessklassen

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Linjebeskrivelse for International Business

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Roskilde Universitet

Studieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk

STUDIEORDNING FRANSK... 2

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Transkript:

Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer 3.2 Almene kompetencer 3.3 Personlige kompetencer 4. Læring og undervisning 4.1. Studiestruktur 4.2 Fagligt indhold 4.3 Arbejdsformer 4.4 Udprøvning

1. Formål Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 2 af 6 Der er to overordnede formål med Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation. Det ene er at give de studerende en bredt funderet, selvstændig erhvervskompetence inden for uddannelsens områder, og det andet er at kvalificere dem til at fortsætte studiet på cand.ling.merc-uddannelsen eller andre videregående uddannelser. 2. Erhvervsprofil Det særlige ved BA-uddannelsen med et sprog som hovedfag og kommunikation som bifag er at bachelorerne kombinerer teoretisk og praktisk viden om virksomheds- og organisationskommunikation med beherskelse af et europæisk fremmedsprog og stor indsigt i kultur- og samfundsforholdene i det pågældende fremmedsprogsland. Det sætter dem i stand til at arbejde tværkulturelt og kommunikere professionelt både på dansk og på fremmedsproget. De er således i stand til at bistå internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer med planlægning og udførelse af en lang række interne og eksterne kommunikations- og formidlingsopgaver inden for fx ledelseskommunikation, markedsføring, eksport og turisme, lige som de er i stand til at rådgive kolleger i kommunikative og sproglige sammenhænge samt til at bidrage til kvalitetssikring af organisationens kommunikation. 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer De faglige kompetencer som en BA med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag opbygger i løbet af uddannelsesforløbet, består af: Viden om: Sprogets og teksters struktur samt gældende sprogbrugskonventioner i forskellige kommunikationssituationer Kommunikation og formidling generelt, herunder specielt virksomheds- og organisationskommunikation og interkulturel kommunikation Strategier for løsning af sproglige kommunikationsproblemer Erhvervs- og samfundsrelaterede forhold i fremmedsprogslandet og Danmark Færdigheder i at: Forstå fremmedsproget som det tales og skrives i medierne og i virksomheders og organisationers dagligdag Tale fremmedsproget naturligt og flydende med en høj grad af grammatisk og fonetisk korrekthed samt med anvendelse af relevant ordforråd Formulere sig skriftligt på fremmedsproget i overensstemmelse med sprogets normer og de gældende konventioner Formulere sig korrekt, klart og overbevisende i skrift og tale på dansk Identificere, analysere og løse problemer i virksomhedens kommunikation med nterne og eksterne interessenter, herunder de særlige problemer der knytter sig til kommunikation mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund Vælge, tilpasse og beherske erhvervs- og organisationsrelevante genrer i en given kommunikationssituation

Indgå i den strategiske planlægning af hjemmesider og andre IT-baserede kommunikationsprodukter Side 3 af 6 3.2 Almene kompetencer Bachelorerne har udviklet deres generelle akademiske kompetencer således at de er i stand til at identificere og formulere fagrelevante problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af problemer og data samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data anvende relevante teorier, værktøjer og metoder på de pågældende problemstillinger samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger 3.3 Personlige kompetencer Bachelorerne har udviklet deres personlige og interpersonelle kompetencer således at de er i stand til at arbejde selvstændigt og samarbejde konstruktivt og målrettet i grupper give og modtage kritik på en saglig og konstruktiv måde tage ansvar for deres egen læreproces 4 Læring og undervisning Ved tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen har målene stået i centrum som styrende faktor. Dette indebærer at der, således som det fremgår af afsnit 2 og 3, er formuleret såvel uddannelsesmål som faglige mål og mål for de almene og personlige kompetencer. Der er desuden formuleret konkrete mål for de enkelte kurser til nærmere udfyldning af de rammer som de overordnede mål udgør. For at sikre at de færdige kandidater opfylder disse mål i tilstrækkelig grad er hele prøvestrukturen tilrettelagt på en sådan måde at alle væsentlige måldimensioner i uddannelsen udprøves på hensigtsmæssig vis. Se nærmere under punkt 4.4. nedenfor. For at støtte de studerende bedst muligt i deres arbejde hen imod opfyldelse af målene vælges der på uddannelsen varierede, aktiverende undervisnings- og arbejdsformer der fremmer de studerendes læreproces og evne til at arbejde metodisk og ræsonnerende, jf. afsnit 4.3. nedenfor. 4.1 Studiestruktur Uddannelsen består af følgende fagblokke: Hovedfag i et fremmedsprog Bifag i kommunikation Fællesfag Valgfag

Side 4 af 6 De enkelte blokkes vægt i ECTS og deres placering på semestre fremgår af følgende oversigt: 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. I alt Hovedfag 10 10 10 10 10 10 60 Bifag 10 10 10 10 40 Fællesfag 30 Sprog og kommunikation Virksomheden i samfundet Sprog på tværs Internet og databaser 10 10 5 5 Valgfag 10 20 20 50 I alt 30 30 30 30 30 30 180 Fællesfag Fællesfagene udgør den fælles basis for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation uanset fagkombination. I disse fag erhverver de studerende en grundlæggende viden om sprog og kommunikation som de bygger videre på i deres hoved- og bifag. De får indsigt i de grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, således at de er rustet til at indgå i forskellige funktioner i erhvervslivet, og de trænes i anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Fællesfagene er fordelt over de første semestre på en sådan måde at der etableres den bedst mulige sammenhæng med aktiviteterne i hoved- og bifag. Bifag Undervisningen i bifaget kommunikation afsluttes efter 4. semester. Hovedfag Hovedfaget kan være engelsk, fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk. Hovedfaget læses i alle 6 semestre hvor de studerende i et progressivt forløb til stadighed uddyber og supplerer deres kompetence på centrale områder. Valgfag Den ret store valgfagsblok på 4. - 6. semester er indført for at give de studerende mulighed for at skabe deres egen profil i overensstemmelse med deres interesser og fremtidige erhvervsønsker, og bachelorer med fagkombination fremmedsprog og kommunikation vælger typisk langt hovedparten af deres valgfag inden for disse to områder. Studiets 3. år er, som det fremgår ovenfor, koncentreret om hovedfaget og valgfagene, og det er også her mange studerende indlægger et udlandsophold i studiet.

4.2 Fagligt indhold Hovedfag Side 5 af 6 I centrum for hovedfaget står på den ene side fremmedsprogets struktur (dvs. grammatik og fonetik), tekst- og kommunikationsanalyse og gældende sprogbrugskonventioner, og på den anden side centrale politiske, sociale, kulturelle samt erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i fremmedssprogslandet. I vekselvirkning med opbygningen af viden på disse områder trænes de studerendes færdigheder i at forstå, tale og skrive fremmedsproget med henblik på at opbygge de kompetencer der er anført under punkt 3.1 ovenfor. Der lægges vægt på at skærpe de studerendes opmærksomhed over for kultur- og systembetingede forskelle mellem fremmedsprogslandet og Danmark og give dem metoder til at håndtere deraf følgende sproglige kommunikationsproblemer på en hensigtsmæssig måde. Hovedfaget afsluttes med et bachelorprojekt med fokus på en interkulturel problemstilling, jf. nedenfor under afsnit 4.4 udprøvning. Bifag Med udgangspunkt i teoretiske og praktiske vidensfelter inden for virksomheds- og organisationskommunikation, klassisk retorik, semiotik, genre og journalistik sættes der i undervisningen fokus på planlægning af det interne informationsflow samt på centrale problemstillinger i forbindelse med bl.a. værdibaseret kommunikation, forandringskommunikation samt symbolsk og interkulturel kommunikation. Der arbejdes med opgaver i forbindelse med digital kommunikation samt med virksomheders og organisationers profileringsstrategier i forhold til eksterne interessenter. Endelig arbejdes der med national og international markedskommunikation, herunder planlægning af promotion- og PRkampagner. Bifaget afsluttes med et projekt. Fællesfag Der sættes fokus på følgende fire områder: Forholdet mellem sprog, kommunikation og kultur Videnskabsteori og centrale discipliner inden for teoretisk og anvendt sprogvidenskab Grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed Anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Valgfag De studerende kan inden for nogle nærmere fastlagte rammer vælge valgfag blandt de fag fakultetet udbyder, eller efter forudgående godkendelse få meritoverført fag taget på andre uddannelsesinstitutioner i ind- eller udland. Indholdet af valgfagsblokken for den enkelte bachelor er derfor helt individuelt. 4.3 Arbejdsformer

Side 6 af 6 Der lægges vægt på anvendelse af arbejdsmetoder der aktiverer dem og giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikle deres kompetence på de områder der anført under generelle kompetencer og personlige kompetencer under punkt 3 ovenfor. Adskillige af disse delkompetencer styrkes gennem problem- og projektorienteret arbejde, og projektarbejdsformen spiller derfor en væsentlig rolle som udprøvningsform i uddannelsen idet såvel hoved- som bifag afsluttes med et gruppeprojekt udarbejdet med vejledning fra underviseren. I uddannelsen indgår også andre former for større selvstændige opgaver, såsom synopser, seminaropgaver og caseopgaver. Synopser praktiseres som en kort præsentation af en problemstilling der uddybes til en mundtlig prøve, og de udarbejdes ofte individuelt. Afviklingen af seminaropgaver indebærer ud over en skriftlig rapport også en mundtlig fremlæggelse med opponering og diskussion. Med caseopgaver trænes evnen til at forholde sig til erhvervsrelevante problemstillinger. Holdundervisningen giver mulighed for at anvende forskellige arbejdsformer, herunder diskussion af problemstillinger og opgaveløsninger, studenterfremlæggelser, rollespil og gruppearbejde om forskellige øvelser. Fællesforelæsninger afholdes i begrænset omfang, fortrinsvis for at introducere og give overblik over et bestemt stofområde. 4.4 Udprøvning Der anvendes et bredt spektrum af prøveformer som tilsammen sikrer at de færdige kandidater i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af de både faglige, almene og personlige kompetencer som det er uddannelsens mål at give dem. Med de afsluttende prøver udprøves alle de centrale skriftlige og mundtlige kompentencer, og her spiller projekteksamen en betydelig rolle, både på hovedfag og bifag. Bifaget afsluttes med et projekt, hvor der arbejdes med en undersøgelse af et selvvalgt kommunikationsfagligt problem med inddragelse af relevant teori og metode fra hele fagets spektrum af sprog- og kommunikationsanalytiske indfaldsvinkler. I det afsluttende bachelorprojekt i fremmedsprog identificeres en situation der rummer en interkulturel problemstilling som er relevant for en virksomhed eller organisation og der redegøres skriftligt for væsentlige aspekter af denne problemstilling. Inden for denne undersøgelse beskrives en formidlingssituation hvor udvalgte aspekter af problemstillingen præsenteres for en nærmere defineret fremmedsproget målgruppe. Denne beskrivelse danner grundlag for en individuel mundtlige præsentation ved den mundtlige prøve. Der er således tale om et projekt der dækker mange væsentlige aspekter af den samlede uddannelse. Undervejs i uddannelsen udprøves langt de fleste kurser desuden separat. Her anvendes ud over de mere traditionelle skriftlige og mundtlige prøver og tests også udprøvning i form af en portefølje bestående af flere opgaver afleveret i løbet af kurset, et seminarforløb, en mundtlig fremlæggelse (evt. kombineret med et krav om en vis tilstedeværelsesprocent) eller en større hjemmeopgave.