Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk linie, Naturfags linie, Tek 10 linie, SOSU-linie, Handelsskole linie, Team linie, Medie linie og International linie. I år er der oprettet klasser inden for de første 6 linier. Skolen deltager i de næste 2 år i et stort KL projekt; Skoleudvikling. Skolens eget delprojekt hedder Ung, sund og bevist skaber sundhed læring? Der er i projektet bla. fokus på sundhed, feks tilbyder skolen morgenmad til eleverne. Som en del af projektet udarbejdes der en sundhedsprofil på skolens elever i starten af skoleåret og en ny i slutningen af skoleåret. Ifølge klasselisterne er der i alt 143 elever på skolen. 118 elever har i september 2010 udfyldt et spørgeskema omhandlende sundhedsspørgsmål svarende til en besvarelse på 83 procent. Der er tale om en lavere deltagelsesprocent end ved kommunallægens normale Sundhedsprofiler på 9. klasse elever i Albertslund kommune, hvor deltagelsesprocenten ligger på mindst 96 procent. Det er kommunallægens indtryk, at der blandt de børn, der ikke deltager i udskolingsundersøgelsen (Sundhedsprofilen) er en overhyppighed af børn med problemer. Man skal ikke kunne sige om det også er tilfældet i denne undersøgelse (1). Der er i denne undersøgelse en overhyppighed af piger og 2. sprogede børn i forhold til kommunens 9. klasser. Dato: 15. oktober 2010 Sags nr.: Sagsbehandler: ebh Tabel 1; beskrivelse af elever/klasser: Antal elever Idræt Kreativ Natur Tek Sosu handel Tea m Totalt Skemaer i alt 20 14 24 15 20 22 3 118 Elever i alt 27 14 26 17 24 32 3 143 Damgårdsvej 18 2620 Albertslund www.albertslund.dk sundhedsplejen@albertslund.dk T 43 68 66 70 F 43 64 22 96 Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen
Figur 1: Fordeling af køn på det 10. element: Figur 2 viser procentdel af elever, der svarer, at de taler 2 sprog i hjemmet. Trivsel Tilfredshed med skolen virker positivt på indlæringen. Elever lærer mere effektivt, hvis de er glade, tror på sig selv, synes om lærerne og føler at skolen støtter dem. Sundhedsmæssigt er dårlig skole-trivsel associeret med usunde vaner som rygning, usund kost og storforbrug af alkohol. Endvidere har elever med dårlig skoletrivsel oftere symptomer som hovedpine, mavepine, søvnproblemer og nervøsitet. I denne undersøgelse er eleverne generelt glade for skolen og har det alment godt. Resultaterne stemmer overens med de landsdækkende undersøgelser, bla. Skolebørnsundersøgelse (HBSC) (2,3,4,5). To elever angiver dog slet ikke at være glade. En elev har ingen venner, og 6 elever angiver kun at have én ven. Side 2 af 17
Figur 3 ovenfor viser elevernes holdning til deres skolegang. Figur 4: Hvordan har du det for tiden (fordelt på klasseniveau)? Figuren viser elevernes tilfredshed generelt. Svarene er delt ud på klasser og er i procent på klasseniveau. X-aksen viser de forskellige klasser. Y- aksen angiver værdien i procent. Eleverne er blevet spurgt om deres sociale relationer. De konkrete Side 3 af 17
spørgsmål er: Hvor mange nære venner har du? Svar muligheder er: Jeg har 1) ingen venner, 2) én ven eller 3) to eller flere venner Har du nogen, du kan tale fortroligt med? Svarmulighederne er: Ja, jeg kan tale fortroligt med voksne og/eller børn/unge. Nej jeg har ingen voksne og/eller børn/unge, jag kan tale fortroligt med. Har du haft dit første samleje? Svarmuligheder: 1) ja, 2) nej. Tabel 2: Viser elevernes besvarelser af spørgsmål omhandlende sociale relationer. I alt 118 elever har svaret på spørgsmålene. Total Procent Har kun én ven 6/118 5 % Har ingen venner 1/118 1 % Er ej fortrolig med nogle børn/unge 15/118 13 % Er ej fortrolig med nogle voksne 35/118 30 % Ja, har haft samleje 64/118 54 % Helbred Menneskers egen vurdering af deres helbred stemmer godt overens med senere udvikling af sygdom. I den landsdækkende Skolebørnsundersøgelse (BHSC), finder man, at ca. 85 % af eleverne oplyser at have et virkelig godt eller godt helbred. På det 10. element er det tilsvarende tal kun 73 %. 7 % af eleverne angiver, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Det tilsvarende tal for elever i folkeskolen i Albertslund er mellem 1-4 %. Eleverne har haft mange symptomer inden for de sidste 14 dage. Hyppigheden ligger nogenlunde på niveau med sundhedsprofilen på elever i 9. klasse. Dog har elever i det 10. element en større hyppighed af rygproblemer ca. 40 % mod ca. 30 % i 9. klasserne. Flere symptomer kan hænge sammen. Man kan således få hovedpine af at sove for lidt, og sove dårligt, hvis hovedet er fyldt med tanker (humørsvingninger) mm. Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelserne. Side 4 af 17
En stor del af elever på Det 10. element oplyser at have/tidligere haft eksem. Dette skal huskes ved erhvervsvejledningen af eleverne, idet elever med tidligere børneeksem har øget risiko for at udvikle håndeksem. Disse elever skal derfor være varsomme med arbejde, hvor man hyppigt udsættes for vand/vask af hænder f.eks. rengøring, slagteri, frisør, social og sundhedsassistent. Figur 5 og 6 (ovenfor) og 7 (nedenfor) omhandler elevernes helbredsforhold. Side 5 af 17
Indtagelsen af medicin inden for den sidste måned er stor. Således svarer 58 (49 %) elever, at de har indtaget medicin mod hovedpine inden for den sidste måned. 27 (23 %) elever har indtaget medicin mod mavesmerter og 10 (8 %) elever har indtaget medicin mod ryggener. 2 elever (2 %) har inden for den sidste måned indtaget medicin mod søvnproblemer, og 1 elev (1 %) har inden for den sidste måned indtaget medicin mod nervøsitet. Disse resultater er nogenlunde samstemmende med de landsdækkende resultater. Figur 8 nedenfor: Har du inden for den sidste måned taget medicin for følgende symptomer? Svarmuligheder: Ja, jeg har taget medicin for: hovedpine, mavesmerter, rygsmerter, søvnproblemer, nervøsitet eller for astma/allergi/hud/eksem. Nedenstående figur viser hvor høj en procentdel af samtlige elever, der tager medicin for ovennævnte gener. Medicinindtagelsen er opgjort på klasse/tema niveau. Side 6 af 17
X-aksen viser de forskellige klasser, Y-aksen angiver værdien i procent. Side 7 af 17
Overvægt Der er i kommunen et stort overvægtsproblem. Eleverne er i denne undersøgelse ikke blevet undersøgt (målt og vejet), men blot bedt om at oplyse deres egen højde og vægt, samt oplyse, om de mener at højde og vægt passer sammen. Desværre oplyste en meget stor del af eleverne ikke deres højde og vægt. Det er derfor ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt der er et vægtproblem hos eleverne på det 10. element. 26 % af eleverne oplyser, at de er for tykke og 11 % oplyser, de er for tynde. Ved den sidste Sundhedsprofil for elever i 9. klasse i Albertslund kommune fandt man, at 26 % af eleverne var begyndende overvægtige /overvægtige. Det kunne derfor tyde på, at elever, der mener, at de er for tykke rent faktisk også er det. Tabel 3; synes du at din vægt passer til din højde? Totalt Procent Er for tyk 31/118 26% Er for tynd 13/118 11% Kost En stor del af eleverne på Det 10. element spiser ikke regelmæssige måltider, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til indlæring, humør og symptomer. Kun 45 % af eleverne på det 10. element oplyser at spise morgenmad. Svaret er dog farvet af at man for tiden tilbyder eleverne morgenmad på skolen. I den kommunale Sundhedsprofil svarer cirka 70 % at de får daglig morgenmad og i Skolebørnsundersøgelserne finder man, at cirka 65 % spiser daglig morgenmad. Ca. 60 % oplyser at spise frokost på Det 10. element. Dette stemmer godt overens med resultaterne i kommunal Sundhedsprofil og i de landsdækkende undersøgelser. Figur 9 nedenfor, viser andelen af elever, der spiser morgenmad. Side 8 af 17
Figur 1o viser andel af elever, der spiser frokost. Tobak og rusmidler En stor del af eleverne på Det 10. element ryger. I den sidste kommunale Sundhedsprofil fandt man at cirka 9 % af eleverne i 9. klasse var dagligrygere, mens 55 % af eleverne på Ungdomsskolen var dagligrygere. Forbruget blandt elever i 9. klasse var nogenlunde på niveau med resultaterne i de landsdækkende undersøgelser (6,7,8,9) Halvdelen af de elever, der ryger, angiver at de ønsker at stoppe med at ryge. Det er derfor meget fint, at man for tiden har gratis rygestop for unge på Albertslund apotek. Figur 11 herunder viser elevernes besvarelse af spørgsmålet: Ryger du cigaretter? Side 9 af 17
Figur 12 viser elevernes besvarelse af spørgsmålet: Hvor gammel var du, da du første gang røg (cigaretter)? Figur 13; X-aksen angiver i procent hyppigheden af elever der ryger. Eleverne er derudover spurgt om de ønsker at holde op med at ryge, hvortil der kan svares ja, ved ikke eller nej. Procenterne er udregnet ud fra rygende elever. Se også tabel nedenfor med absolutte tal. Tabel 4; Tobaksforbrug og ønsker om tobaksstop Cigaretter Procent Totalt Ryger ja 35% 42 Ønsker at holde op 50% 21 Side 10 af 17
Ved ikke 31% 13 Ønsker ikke stop 19% 8 Passiv rygning En meget stor del af børn i Albertslund bor i hjem med passiv rygning. Sundhedsplejerskerne spørger til passiv rygning når børnene er nyfødte, og har fundet at kun ca. 18 % af børn i Albertslund bor i hjem med passiv rygning (10). I en fælleskommunal sundhedsplejerske undersøgelse er der fundet, at kun 17 % af småbørn bor i hjem med passiv rygning. I 2 fælleskommunale undersøgelser af indskolingsbørn i region hovedstaden finder man, at cirka 33 % udsættes for passiv rygning (50 % i Albertslund). I de nævnte undersøgelser ligger Albertslund desværre højst (11,12). Det ser ud til, at en del forældre begynder at ryge (igen?), når børnene er blevet ældre og starter i skolen. Det skal bemærkes at forældre, der ikke ryger, i denne undersøgelse alle er registreret som, at de aldrig har røget. Der er således ikke differentieret mellem om forældrene er holdt op med at ryge, eller om de aldrig har røget. Der er flere aspekter af den passive rygning. Barnet/samboerne udsættes for giftige partikler fra cigaretterne uanset om man ryger under EM-hætten, ved et vindue eller udenfor. Det er selvfølgelig bedre at ryge udenfor end indenfor, men uanset hvad, sidder der skadelige partikler i tøjet og på huden, efter at man har røget. Undersøgelser viser, at selv meget små mængder af cigaretpartikler har en skadelig virkning medførende øget hyppighed af en lang række sygdomme inklusiv en påvirkning af den intellektuelle formåen. Derudover er der talrige undersøgelser der viser, at børn, der vokser op i hjem med rygende forældre oftere selv bliver rygere, sammenlignet med børn der vokser op hos ikke rygende forældre. Figur 14 passiv rygning Side 11 af 17
Vandpibe Figur 15 ovenfor viser elevernes besvarelse af spørgsmålet: har du nogensinde røget vandpibe? Figur 16: Elevernes besvarelse af spørgsmålet: Hvis du har prøvet at ryge vandpibe, hvor gammel var du, da du røg vandpibe første gang? Side 12 af 17
Figur 17 viser elevernes besvarelse af spørgsmålet: Ville dine forældre bede dig lade være, hvis de hørte, at du røg vandpibe? Svarmuligheder; ja, nej eller ved ikke. Hash Hashforbruget er relativt højt på Det 10. element. 21 % ryger/har prøvet hash. I 9. klasserne angiver ca. 12 % at de har prøvet hash. Det tilsvarende tal for Ungdomsskolen er 38 %. Kun 2 elever svarer, at de har prøvet andet end hash. Der er i spørgeskemaet ikke nævnt hvad præcist, de har taget. Der er tale om en lille del af eleverne, men hvis skolen ønsker det uddybet, kan der spørges mere specifikt til dette ved næste undersøgelse i foråret 2011. Figur 18, viser elevernes besvarelse af spørgsmålet: Har du prøvet at ryge hash? Antal Procent Prøvet 1 gang 0 Prøvet 2-5 gange 11 9 % Prøvet over 5 14 12 % gange Prøvet andet 2 2 % Tabel 5, hashforbrug. Eleverne er spurgt om deres hash forbrug. De har svaret på om de aldrig har røget hash, har prøvet én gang, fra 2-5 gange eller røget hash mere end fem gange. De er endvidere spurgt om de har prøvet speed, amfetamin, kokain eller ecstasy. Side 13 af 17
Alkohol Figur 19, viser elevernes besvarelse af spørgsmål om alkohol-indtagelse Bevægelse: I denne undersøgelse går 49/118 (40 %) elever til organiseret sport/fitness i fritiden. Eleverne på Det 10. element dyrker mindre sport end elever i 9. klasse i Albertslund kommune, hvor godt 50 % går til organiseret sport. Ca. 63 % af elever i 9. klasse oplyser at dyrke sport dagligt eller 2-4* ugentligt, mens det kun gælder for 50 % af eleverne på Det 10. element. Elever på 10. element bevæger sig også mindre, end det man finder i de nationale undersøgelser, f.eks. oplyser ca. 20 % at de kun sjældent bevæger sig i Sundhedsstyrelsens MULD undersøgelse fra 2008, hvor det tilsvarende tal på Det 10. element er ca. 33 %. Figur 20 omhandler elevernes motionsvaner i fritiden. Side 14 af 17
Figur 21 omhandler elevernes transport til skole. Figur 22 omhandler elevernes fritidsarbejde. Side 15 af 17
årgang 2008-09 Ungd sk 10. element andre skoler Ej glad for skole 10% 5% 6% Dårligt helbred 10% 7% 4% Ryger vandpibe 72% 58% 38% Ryger dagligt 55% 23% 9% Ryger/prøvet hash 38% 21% 12% Prøvet heroin 7% 0% 0% Aldrig fuld 35% 38% 45% Fuld hver mdr. 31% 25% 10% Fuld hver uge 7% 19% 5% Sport hver dag 17% 24% 18% sport 2-4* pr uge 21% 26% 45% sport 1* pr uge 14% 17% 24% sport1* pr mdr. 21% 16% 6% Aldrig sport 21% 17% 6% Bus/bil til skole 38% 24% 9% Tabel 6; viser en sammenligning af sundhedsforhold mellem elever på Ungdomsskolen, 10. element og elever fra folkeskolernes 9. klasser. Undersøgelsen er udført i 2010 for elever på 10. element, mens de andre elever er undersøgt i 2009. Antal elever på Ungdomsskolen er 29, antal elever på det 10. element er 118, og antal elever i de øvrige 9. klasser (dog ikke elever fra gruppeordningerne) er 248. Konklusion Det er godt at skolen er med i projekt om sundhed, og at der er stort fokus på sundhed på skolen. Eleverne trænger til det, og det bliver spændende at se, om nogle sundhedsparametre er ændret, når vi ser på eleverne til foråret. Referencer 1. Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2008-2009, Albertslund kommune. 2. Fælleskommunal Sundhedsprofil årgang 07-09 og 08-09. Søren Krue 3. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Tove Petersen et al. Statens Institut for Folkesundhed, 2000. 4. Skolebørnsundersøgelsen 2002 (HBSC undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2003. Side 16 af 17
5. Skolebørnsundersøgelsen 2006 (HBSC undersøgelsen). Mette Rasmussen, Pernille Due. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007 6. Unges livsstil og dagligdag 2006. MULD-rapport nr. 6. Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2007. 7. Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Inge H. Clemmesen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009. 8. Undersøgelse af 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2005, Sundhedsstyrelsen 9. SSP-gruppens livsstilsundersøgelse 2005 og 2008. 10. Børns sundhed. Årsrapportfor børn født i 2007 samt børn ved indskolingen i skoleåret 2008-09. Region Hovedstaden, Kredsen af kommuner i region Hovedstaden samt Køge og Vejle. 11. Overvægt og livsstil hos 5-8-årige, UFL 2010, Coolidge JA, Herner EB, Bülow SL, Biering-Sørensen S. 12. Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i region Hovedstaden 2010, Coolidge JA. Side 17 af 17