30. årgang nr. 3 juni juli august 2010 BRÆNDKJÆR SOGN



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Konfirmand i Mølholm kirke

Jeg bygger kirken -4

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Malling Kirke og Sognegård

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

29. Årgang nr. 3 Juni - Juli - August 2009 BRÆNDKJÆR SOGN. Sognemedhjælper tilbage på fuld tid Ny menighedsrådsformand Masser af kor

ASTERSPOSTEN Juni 2018

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Jeg bygger kirken -3

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Vanløse Frikirke. Kirkeblad sommer 2016

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

31. årgang nr. 3 juni juli august 2011 BRÆNDKJÆR SOGN

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Søttrup Gymnastikforening

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Luk op for Jesus -3. Jesus ønsker, at du kommer med til fest.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Høsttanker og nye begyndelser.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

OSTEN P FALKE juni 2018 Figur 1

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Jesus Guds gave til os -4

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Torslunde Sogn & Kirke

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens

Sebastian og Skytsånden

Aggerhusavisen. Juli og august Parkvej Præstø Tlf

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Indbydelse til vi spiser sammen

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Henrik. September 2008 Side 3

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

OSTEN P LKE FO lirpa 2017 Figur 1

BRÆNDKJÆR SOGN. Velkommen til nyansat organist!

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

November ÅRGANG

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

15. søndag efter Trinitatis

Nyhedsbrev. uge

Konfirmand i Mølholm kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Transkript:

30. årgang nr. 3 juni juli august 2010 BRÆNDKJÆR SOGN K i r k e b l a d

KIRKEN HAR MANGE RUM Ikke I har udvalgt mig... Der sidder to unge piger på øverste bænk i kirken. Jeg kender dem. De er medlemmer af kirkens ungdomskor. Om lidt skal de synge for os. Gad vide, hvad de vil synge i dag? Måske én af kirkens gamle salmer. Eller én af de nye? Jeg kan mærke, at jeg er lidt spændt på, hvad det bliver, men det er kun, når jeg tænker på det, for i virkeligheden betyder det ikke ret meget. Jeg har oplevet deres sang før. Det er bare så dejligt. Både at de kommer. Så jeg kan se dem og hilse på dem. Men også at de synger for os. Og jeg tænker: Hvad skulle vi gøre uden dem? På samme bænk sidder to ældre damer. De kunne være bedstemødre til de to andre. Men det er de af sognepræst Leif Nielsen nu ikke. De er damer fra det nærliggende plejehjem. Og de kommer så ofte, de kan. For at være med ved gudstjenesten. Opleve salmesangen. Glæde sig over begivenheden, når et barn bliver døbt. Være med ved nadveren. Det betyder noget for dem at komme. Det er deres måde at holde søndag på. Jeg kan godt gribe mig i at beundre dem for denne faste vedholdenhed i deres trofasthed. Men i virkeligheden kan de ikke lade være. Sålænge helbreddet er til det. Og vejret. Så skal de afsted. Og hvor er det godt! Jeg elsker vort kirkerum, når det er fuldt af mennesker. Og jo mere forskellige de er, jo større er glæden. Jeg kan ikke komme fra den tanke, at vi har brug for hinanden. Også selvom vi i det Foto: Leif Nielsen 2

daglige kan give det indtryk af, at der er nogen, vi kan undvære. Men det kan vi ikke. For vi hører allesammen med. Ligesom blomsterne i en fin buket. For det er måske den mest uanseelige af alle bukettens blomster, der gør, at vi ikke kan tage øjnene fra den. Lige den, der sørger for at farverne er i balance. Lige den, der sørger for at helheden bliver så flot. Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer! siger Jesus. Jeg synes lige nu, hvor jeg tænker over det, at det er det allermest glædelige udsagn i hele bibelen. Jo, for jeg ved jo, hvordan det er med os. Jeg ved, hvor let vi kommer til at dømme hinanden ude. Sommetider tænker jeg, hvordan det ville gå med Jesus. Om han fi k lov at være med, hvis det var os, der skulle bestemme? Det er et stort spørgsmål! Og det kan vi så tænke lidt over, mens vi sunder os lidt over det, han siger. For der er noget, vi skal være fuldstændig klar over, når vi har med Jesus at gøre. Han er Guds direkte stemme i vort liv. Og ingen går forgæves til ham! KIRKEN HAR MANGE RUM Sommergudstjeneste Søndag 20. juni kl. 10.30 Denne søndag fejrer vi, at sommeren er på sit højeste, og at alt det, vi har glædet os til at opleve i naturen står frisk, grønt og blomstrende foran os. Årstidskorset er pyntet, Gospelkoret Lusangi medvirker og gudstjenesten dufter af liv og glæde. Velkommen til endnu engang at tage glæden over livets under med ind i gudstjenesten. 3

KIRKEN HAR MANGE RUM Bodils hjerte banker for børn i Indien interview af Iben Munkgaard Davids Det er torsdag eftermiddag, og jeg er på vej hen ad Brændkjærgade. Jeg skal besøge Bodil og hendes mand Bernd. Bodil er et kendt ansigt i Brændkjærkirken, og hun er netop hjemvendt fra en uforglemmelig rejse til Indien. Den skal jeg høre om. Jeg glæder mig, for jeg er også bidt af Indien. På bordet står dejlige rosinboller og kaffe parat, og i DVD en ligger filmen fra Bodils rejse. Med et enkelt tryk kommer Indien ind til os i stuen. Bodil fortæller: Min datter ville have mig med derud. Jeg protesterede ellers i 2 år, da jeg syntes pengene for sådan en rejse til Indien, var meget bedre givet ud, hvis jeg sendte dem til børnehjemmet. Men Lillian blev ved (Bodil og Bernd s datter, red.). Så måtte jeg gi mig, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. At se hvordan en lille smule af vores overflod kan gøre underværker dernede. Det koster 1000 kr. om ugen at drive hjemmet for de 10 børn og personale, med alt. Alle donationer, der gives til børnehjemmet, går ubeskåret direkte dertil. Børnene er så glade. Flere af dem skulle have været solgt til prostitution, men ved hjælp af dette børnehjem Wonderkids, så er deres liv et helt andet nu. Det er tydeligt at mærke på Bodil, at hendes hjerte banker for disse børn. Hun får så meget glæde i blikket, når hun taler om dem. Det der er min dreng, siger Bodil, og den sødeste dreng toner frem på fjernsynsskærmen. Hans øjne funkler, og han ser ud til at stortrives. De skal ikke kun gå i skole. Disse børn skal også lege og være børn. Det gør børnehjemmet også meget ud af, fortæller Bodil. Jeg havde taget gaver med til dem: Dukker til pigerne, og armbåndsure til drengene. Jeg havde pakket det hele i håndbagagen, så der ikke skete noget med gaverne. Jeg spørger Bodil, hvordan hun i det hele taget 4

klarede Indien. Det er jo ikke det letteste land at rejse i, og så meget forskelligt fra lille Danmark. Jo, fortæller Bodil, der var larm og skidt og støj. Det var herligt. Det er Indien. Fantastisk. Da vi trådte ud af lufthavnen efter den lange flyvetur derned, så var der bare mennesker overalt. Jeg spurgte Lillian: Hvad sker der her?. Hun svarede: Du er i Indien! Der var mennesker i farvestrålende tøj overalt og 28 grader dejligt for os, men koldt for inderne. Vi boede privat ved nogle fra kirken, og vi spiste indisk mad hver dag. Jeg kunne godt lide det, selvom det var lidt ensformig kost. Jeg havde ingen problemer med at tåle maden. Det var bare fantastisk, at opleve børnene på børnehjemmet og se hvor stor en forskel det gør, at de får hjælp. I øjeblikket lejer de det hus, hvor børnehjemmet er. Men de håber på en dag at kunne købe deres eget sted. Det koster bare 180.000 kr. at bygge et hus dernede. Og bestyreren af hjemmet bor der jo også. Så det ville være fantastisk, hvis det kunne lykkes for organisationen, at få deres helt eget. På mit spørgsmål til Bodil, om hun skal af sted til Indien igen en dag, svarer hun prompte: Ja, så vidt jeg kan. Det var alle tiders tur. Vi fløj over England hjem, da vores datter og svigersøn bor der. Og min datter fik mig overtalt til at holde en lille tale i deres kirke om besøget i Indien. Vi havde begge indisk tøj på, og det var en stor oplevelse, også at kunne fortælle folkene i kirken om min oplevelse med de kære børn. Børnehjemmet Wonderkids blev stiftet i Vellore i Indien for 4 år siden, af Bernd og Bodils svigersøn Arno Steen Andreasen og datter Lillian Andreasen, udfra deres kirke New Horizons, i Hemel Hempstead, UK. Der er 10 børn på børnehjemmet, men plads til 15. Børnehjemmet er tilknyttet en New Horizons kirke i Indien, og støttes af donationer. (www.nhcf.org.uk ) KIRKEN HAR MANGE RUM Indskrivning af konfirmander Unge, der ønsker at følge konfirmationsundervisningen i Brændkjær sogn efter sommerferien, kan indskrive sig til præst ved at henvende sig på kordegnekontoret, Agtrupvej 114. Medbring dit personnummer. Jytte Meyer Madsen Foto: Leif Nielsen 5

KIRKEN HAR MANGE RUM Kolding Natkirke - en anden form for kirkegang 6 v/ sognepræst Iben Munkgaard Davids Emnet for efterårets kirkehøjskole er: De Herrens kvinder kvindeliv i troens land Dagene sætter fokus på så forskellige personer som: Karen Brahe, Elisabeth Dons Christensen, Eline Bojsen, bibelens kvindeskikkelser og Hildegard af Bingen. Kurset omfatter også en udflugt til Odense. Tag et program i kirkens forhal og læs meget mere om denne spændende foredragsrække. Tilmelding til Sankt Nicolai sogns kordegnekontor, tlf. 7552 0247 Kolding Natkirke er en anderledes måde at gå i kirke på. I Natkirken er der en særlig stemning. Udenfor er der aften og mørke - indenfor er kirken fuld af levende lys. Stille musik fylder rummet, der denne aften giver plads til ro og fordybelse, til at bede en stille bøn eller skrive en bøn. Natkirke er gudstjeneste med bibelske læsninger, salmesang, taizésang, musikindslag, refleksion, nadver, bøn og velsignelse. Tænd et lys som en tavs bøn eller som et udtryk for håb. Nedfæld dit klageråb til Gud og spid smerten på sømmet i Jobs hjørne. Tag et bibelvers i bibel krukken. Læs i bibelen, Salmebogen eller i den samling af litteratur, der ligger fremme. Tal med et andet menneske. I cafeen kan du i løbet af aftenen drikke en kop gratis kaffe eller te. Kolding Natkirke er et alternativ og supplement til den traditionelle søndagshøjmesse. Natkirken er opbygget som en lidt løsere gudstjenesteform, som du kan gå ind og ud af, når som helst i åbningstiden. Natkirken er åben den sidste fredag i hver måned kl. 20-24 i Sankt Nicolai kirke i Kolding. Undtagen i august måned hvor der i Kulturnatten i Kolding fredag d. 20. august 2010, også er åbent i Natkirken kl. 20-24. Der vil denne aften været et særligt program. Gå ikke glip af denne oplevelse. Kolding Natkirke er et samarbejde i Kolding Provsti. Kolding Kirkehøjskole efterår 2010 11. september - 2. oktober - 6. november v/ kordegn Jytte Meyer Madsen

Indsamlinger i Brændkjærkirken Resultater og kommende indsamlinger. af sognepræst Iben Munkgaard Davids I sidste kvartal blev resultatet af indsamlinger i Brændkjærkirken flg.: Det Danske Bibelselskab: 110 kr. Danmission: 1401 kr. Folkekirkens Nødhjælp: 1150 kr. + 30.596 kr. ved sogneindsamlingen KFUM og KFUK i Danmark: 1786 kr Særlige indsamlinger ved børnegudstjenester og konfirmationer, Børneprojekter under Dammission: 2004,25 kr. Kommende indsamlinger: I juni og juli: Sorggruppen for børn og unge i Kolding Provsti I Kolding findes en sorggruppe for børn og unge, der har mistet nære pårørende. Der er ikke tale om terapi eller behandling i sorggruppen, men om samvær og erfaringsudveksling, hvor nøgleordene er omsorg og nærvær. Hovedansvarlige for gruppen er sognepræsterne Maria Frederiksen og Birgit Fur. Gruppen mødes hver anden tirsdag mellem 17 og 20 i Brændkjærkirkens lokaler. Læs mere på: www.koldingsorggruppe.dk KIRKEKLUMMEN I august: KFUM s sociale arbejde Folkekøkkenet på Haderslevvej. Folkekøkkenet er et omsorgstilbud rettet mod byens socialt truede, som f.eks. udstødte, ensomme, langvarige kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister og hjemløse, som har et misbrug af alkohol, hash eller piller. Formålet er at hjælpe den enkelte til at få et bedre liv, og hjælpen gives ud fra den enkeltes egne ønsker og behov. Sogneindsamling 2010 Sogneindsamling Ved sogneindsamlingen 7. marts blev der samlet 30.596 kr. ind i Brændkjær sogn. Der er grund til at sige tak til sognets beboere, fordi de hvert år tager så godt imod vore indsamlere; og der er grund til at sige tak til alle, der på den ene eller anden måde hjælper til med afviklingen af sogneindsamlingen. Temaet for årets sogneindsamling var: Slut sult nu. Jytte Meyer Madsen 7

KIRKEN HAR MANGE RUM Glimt af liv Små og store begivenheder fra kirkens hverdag skildret i ord og billeder Foto: Leif Nielsen Der er eftermiddagsmøde i kirken. Endnu et velbesøgt møde. Stemningen er høj. Det er dejligt at komme afsted. Det er dejligt at komme ud mellem andre. Nogle gange er der alvorlige emner på tapetet. Andre gange får man rørt lattermusklerne. De indbudte talere gør det rigtig godt, og man får altid noget med sig hjem. En kop kaffe bliver det altid til. Brændkjærkirkens eftermiddagsmøder foregår hveranden fredag kl. 14.30 bortset fra i sommermånederne. Det er et rigtig godt tilbud! Foto: Leif Nielsen Kirkens ansatte og menighedsrådets medlemmer var samlet til inspirationsdag en hel lørdag i februar måned. Det handlede blandt andet om kirkens åbenhed. 4 indbudte gæster udfordrede deltagerne. Det afstedkom en hel del debat, men der blev dog heldigvis også plads til smil undervejs. 8

KIRKEN HAR MANGE RUM Foto: Leif Nielsen Det kan se forvirrende ud, når konfirmander arbejder. Men det er det sådan set ikke. De ved, hvad de gør. Det gjorde de også den torsdag, hvor de fik besøg af unge fra Folkekirkens Nødhjælp. De fortalte om at være fattig i verden. De lyttede til det, der blev sagt og de gik i gang med arbejdet.. lidt på kryds og tværs godt nok.. men alligevel.. opmærksomt og seriøst. Foto: Leif Nielsen Så blev døren endelig åbnet til kirkens nye kontorfløj. En dygtig arkitekt og hans håndgangne mænd havde slidt med det henover vinteren. Og sommetider så det ærlig talt noget vanskeligt ud med arbejdet, vind og vejr taget i betragtning. Men det lykkedes. Og endelig kunne herlighederne tages i øjesyn ved en reception, hvor omkring 100 havde taget imod indbydelsen. 9

Det for børn v/ sognemedhjælper Anne Mette Meyer Børnekor for 3.-6. klasse Sangglade børn i 3.-6. klasse kan gå til kor onsdag fra 14-15, hvor vi synger alverdens forskellige sange og salmer. Vi vægter at udvikle sunde sangstemmer, synge flerstemmigt, have et godt fællesskab og synge til gudstjenester ca. 4 gange om året. Det er sangpædagog Anne Mette Meyer og organist Theis Lyng Reinvang, der underviser koret sammen. Kontakt Anne Mette for information eller tilmelding. Børnekoret starter onsdag d. 25. august kl. 14-15 Vi fortsætter vores gode samarbejde med Brændkjær SFO og tilbyder igen i år 1. og 2. klasserne korsang, dans og bevægelse i Brændkjærkirken mandage fra 13-14. Børnene bliver fulgt frem og tilbage af SFO ens personale. Vi synger nye og gamle salmer, børnesange, kanons, remser, rapper og danser. Det er sjovt at gå til kor, og vi optræder ca. 4 gange om året i kirken og i Brændkjær SFO. Man kan godt gå til kor, selvom man ikke går i SFO eller går på en anden skole. Så skal man bare selv kunne komme hen til kirken. Der kommer tilmeldingsblanket ud i klasserne på Brændkjærskolen i løbet af august. Man kan også kontakte Anne Mette for nærmere information og tilmelding. Spirekoret starter mandag d. 6. september. Anne Mette Meyer tlf. 51 16 91 01 annemette@braendkjaerkirken.dk Minikonfirmander Børn i 3. klasse kan i efteråret komme og være minikonfirmand her i kirken. Opleve hvad der foregår her, høre nogle fantastiske historier og beretninger, høre noget om hvad kristendom er, og hvordan den påvirker vores kultur og måde at være sammen på. Og vi hygger os gevaldigt med det. Der er et sundt mellemmåltid hver gang og tid til at synge, snakke og lege. Der kommer tilmelding ud i klasserne på Brændkjærskolen og Anne Mette kan også kontaktes for information og tilmelding. Minikonfirmanderne starter torsdag d. 9. september lige efter skole. Spirekor for 1. og 2. klasse Foto: Leif Nielsen 10

Babyrytmik med fokus på salmer Mors og fars stemme er noget af det dejligste det lille barn kender. Det kan man opleve på et af Bændkjærkirkens hold i babyrytmik. Her synger og danser vi til kendte og nye børnesange, salmer og remser. Jeg bruger forskellige instrumenter i undervisningen, som er med til at styrke det lille barns udvikling og møde med verden. Undervisningen foregår i kirkerummet, er målrettet børn i alderen 3-9 måneder og vil være et forløb over ca. 12 gange. Det koster ikke noget at være med, men tilmelding er nødvendig på tlf. 51 16 91 01 eller annemette@braendkjaerkirken.dk Babyrytmikken starter torsdag d. 2. september kl. 11.00 Det for børn v/ sognemedhjælper Anne Mette Meyer Foto: Leif Nielsen Ungdomskor fra 7. klasse Vi har brug for flere sangere i Ungdomskoret. Koret øver onsdag fra 15.15-16.15. Koret synger forskellig slags musik. Koret medvirker ved koncerter og gudstjenester 3-5 gange om året. Koret ledes og undervises af organisten, og sangerne får løn for at være med. Hvis du har lyst til at synge i Ungdomskoret skal du henvende dig til Theis. theis@braendkjaerkirken.dk. Tlf: 3118 8873 11

ARRANGEMENTER Om at blive morfar Så skete det også for mig, det som alle i min alder taler om, nemlig at få et barnebarn sådan bare værsgo. Rollen er mig ikke helt ubekendt, min kone har seks styk af slagsen, og de betragter mig alle som en bedstefar. Men der er noget specielt ved at se, ens egen slægt blive videreført. I august 2006 døde min mor Martha, i en alder af 90 år. Man kan ikke sige det er sorg, men mest et savn man står tilbage med. Der var vi så tre søskende tilbage, hvoraf kun min søster havde opnået den flotte status at kunne kalde sig bedste til en pige og en dreng. I marts 09, ved min fødselsdag, fik jeg at vide, at min datter var blevet gravid. I mit inderste tænkte jeg, at det også var på tide, hun var da 28 år, men ligesom mange andre i den alder, skulle uddannelsen først være overstået, inden der kunne blive tale om børn. af Poul Wienberg Sidste år i november kom så den lille nye til verden. En yndig lille pige, som man elsker ved allerførste øjekast. Sikke en fornemmelse. I februar i år blev hun så døbt, og stor var glæden, da vi fik at vide, at navnet var Martha. Min tvillingsøster gik straks i gang med at finde ting fra vores mor s barndom. Det blev til mange billeder, og sågar udklip fra familiens slægtsbog. I dåbsgave var der en flot sølvske fra min mors konfirmation i 1929. Det er en fantastisk fornemmelse at se, hvordan fortid og fremtid flettes sammen ved fødslen af den lille pige. Igennem det hele fornemmer man Guds storhed, og fyldes af en stor taknemmelighed til livet ved disse lejligheder. 12

Kvindeløbet i Geografisk Have Onsdag 16. juni kl. 19.00 Anne Mette Meyer & Jytte Meyer Madsen Hvad har det med kirken at gøre? spørger du måske. Vi er en lille gruppe piger med tilknytning til Brændkjærkirken, der har besluttet os for at bruge kvindeløbet i Geografisk Have til at gøre opmærksom på vores aktive kirke. Når dette blad udkommer, er fristen for tilmelding til selve løbet næsten overskredet, men alle kan møde op og heppe på kirkens løbere. Hvis man tager en kaffekurv med, kan det helt sikkert blive en hyggelig aften i de smukke omgivelser. Hvis der er interesse for det, kan vi måske til næste år stille med et decideret firmahold. Menighedsrådet har sponsoreret nogle fine løbetrøjer. ARRANGEMENTER Indenlandsk Sømandsmission Møderne afholdes torsdage kl. 14.30 hos Anne Lise Poulsen, Gormsvej 22. 3. juni 5. august 2. september Besøgstjenesten Besøgsven eller besøgsvært? Har du overskud til at være besøgsven, eller kender du nogen, der gerne vil have et besøg, så ring til: Karen Margrethe Hansen 7552 99 19 Menighedsrådsmøder Møderne er offentlige og afholdes i kirkens Sidehus kl. 19.00 på følgende dage: 15. juni og 10. august Familietræf Alle familier og enlige er velkomne i kirkens sidehus kl. 18.00 onsdage i ulige uger. Kontaktpersoner: Knud Arne Hjort 75 56 18 41 Ulla Kildegaard 75 50 21 77 Hanne Christensen 75 50 72 37 Kirsten Müller 75 52 96 70 Sæsonstart: 18. august Værestedet Hver torsdag i Sidehuset fra kl. 10.00-11.30 Mød op og få dig en snak, en kop kaffe. Vær med til at klippe papirklip, dekorere glas, lave postkort mv. Hvis du har lyst til det. Men først og fremmest drejer det sig om at være sammen med andre mennesker. Én gang om måneden får vi besøg udefra. Værestedet har åbent hele sommerperioden. Kontaktperson: Grethe Clemensen 75 53 36 86 13

ARRANGEMENtER Gospelkor hylder dirigent med svedende sommergospel Brændkjærkirken har det privilegium, at Gospelkoret Lusangi øver i kirkerummet hver torsdag. Som kulmination på en spændende gospelsæson inviterer koret til Sommer- GospelKoncert d. 10. juni. Desuden er det muligheden for at holde fest, fordi korets dirigent har ti års jubilæum. Måske er det også en anledning til at tjekke koret ud for at se, om du skal være med fra start, når den nye sæson bliver skudt i gang igen 12. august. Går du med en gospelsanger i maven eller på stemmebåndet, eller har du bare lyst til at høre en livsbekræftende koncert fyldt med energi og glæde, som man ikke lige ryster af sig, så sørger Gospelkoret Lusangi for en uforglemmelig koncert-oplevelse af nærhed og livsglæde i Brændkjærkirken torsdag d. 10. juni kl. 19.30. - Gospelkoret får lov til at strække ud i svedende amerikanske gospelnumre, hvor fødderne bare ubønhørligt vil rokke med, lover korets dirigent Henrik Engelbrekt Refshauge. Koncerten er noget helt specielt for ham, fordi han for 10. år i træk står som dirigent for Gospelkoret Lusangi. - Og så glæder vi os til at synge de stille sange, som kan få publikum til at gynge med på gospelmusikkens intense stemning, og samtidigt give følelserne frit løb. - Gospel gør noget ved os, som vi ikke oplever andre steder i livet. Gospel er jo ikke bare glad musik, men også en masse livsnære og relevante tekster om en Gud, der er langt større end os, og som bekymrer sig om alt, hvad vi udfordres af, slutter Henrik Engelbrekt Refshauge, der vil guide alle gennem en befriende aften. Kom og oplev en energisk og livsbekræftende aften, hvor man bliver helt høj. Billetprisen er 100,-/person - børn under 12 år kr. 50,-. Prisen er inkl. kaffe/the, saftevand og kage efter koncerten. Billetter kan forudbestilles på tlf. 2177 6036 eller mail ydejette@hotmail.com. Yderligere info: www.lusangi.dk 14

Adresser m.m. Brændkjærkirken Agtrupvej 114, 6000 Kolding. www.braendkjaerkirken.dk Kirken er åben for besøgende alle hverdage mellem kl. 10.00 16.00. Sognepræst Leif Nielsen Tlf. 24 49 20 10 Træffes efter aftale. E-mail: leif@braendkjaerkirken.dk Sognepræst Iben Munkgaard Davids Tlf. 29 33 62 03 Træffes efter aftale. E-mail: iben@braendkjaerkirken.dk Sognepræst Birgit Fur Tlf. 23 34 28 53 Sognepræst Lars Peter Melchiorsen Tlf. 74 83 05 70 Kordegnekontoret Kordegn Jytte Meyer Madsen Agtrupvej 114, 6000 Kolding. Tlf. 75 53 00 73 E-mail: braendkjaer.sogn@km.dk Mandag fredag 09.30-13.00, torsdag tillige 15.30-18.00. Kirketjener Kaj Thomasen Tlf. 42 36 54 28 E-mail: kirketjener@braendkjaerkirken.dk Organist Theis Lyng Reinvang Tlf. 31 18 88 73 E-mail: theis@braendkjaerkirken.dk Menighedsrådsformand: Henry Lund Pedersen Søbakken 8, 6000 Kolding Tlf. 75 52 55 44 E-mail: henry@kananga.dk Sognemedhjælper Anne Mette Meyer Tlf. 51 16 91 01 E-mail: annemette@braendkjaerkirken.dk forsidebilledet Se dig rundt i din kirke. Nyd den fra alle vinkler. Der gemmer sig mange små oplevelser der. Og pludselig ser du måske noget og tænker, hvad er dog det? LN Kirkebladet udgives af Brændkjær sogns menighedsråd. Redaktionsudvalg: Leif Nielsen (ansvh.) Christine Engelbrekt Refshauge, Henrik Engelbrekt Refshauge, Bent Bach Nielsen, Iben Munkgaard Davids, Marianne Kromann og Jytte Meyer Madsen. Kirkebladet udkommer ca. 1 uge før december, marts, juni og september; og deadline for aflevering af stof er den 20. okt., 20. jan., 20. apr. og 20. juni. Sats, montage og tryk: From Grafi sk as, Fabriksvej 7-9, Kolding. Tlf. 75 52 77 11 ADRESSER 15

Gudstjenester i Brændkjærkirken juni Søndag d. 6. Kl. 10.30 1. s. e. trin Grådighed Leif Nielsen Søndag d. 13. Kl. 10.30 2. s. e. trin Jesu discipel Birgit Fur Søndag d. 20. Kl. 10.30 3. s. e. trin Sommergudstjeneste Tryghed Leif Nielsen Søndag d. 27. Kl. 10.30 4. s. e. trin Fuldkommenhed Iben M. Davids juli Søndag d. 4. Kl. 10.30 5. s. e. trin Efterfølgelse Iben M. Davids Søndag d. 11. Kl. 10.30 6. s. e. trin Guds mulighed Iben M. Davids Søndag d. 18. Kl. 10.30 7. s. e. trin Omsorg Iben M. Davids Søndag d. 25. Kl. 10.30 8. s. e. trin Fundament Iben M. Davids AUGUSt Søndag d. 1. Kl. 10.30 9. s. e. trin Tro tjener Leif Nielsen Søndag d. 8. Kl. 10.30 10. s. e. trin Så se dog! Leif Nielsen Søndag d. 15. Kl. 10.30 11. s. e. trin Stor kærlighed Leif Nielsen Søndag d. 22. Kl. 10.30 12. s. e. trin Tro og tegn Leif Nielsen Søndag d. 29 Kl. 10.30 13. s. e. trin Løsesum for mange Leif Nielsen SEptEMBER Torsdag d. 2. Kl. 14.00 Høstgudstj. for plejehjem Leif Nielsen Søndag d. 5. Kl. 10.30 14. s. e. trin Konfirmandvelkomst Helbredelse Leif Nielsen