BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1
forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt, fordi tilblivelsen af børne- og ungepolitikken i mine øjne var en eksemplarisk proces, hvor det lykkedes at inddrage rigtig mange perspektiver og stolt, fordi det blev en ambitiøs politik med visioner om progression for alle børn og unge. I samme ånd har Børn og Unge skabt en fælles platform for organisationens arbejde med at nå målene i børneog ungepolitikken. Efter en omfattende dialog over de sidste år, er der med introduktionen af Stærkere fællesskaber sat en ny ramme for løsningen af den fælles opgave. Ambitionen med at bygge Stærkere fællesskaber er ønsket om progression - for børn og unge, men også for alle ansatte og organisationen som helhed. Forudsætningen for at skabe progression for børn og unge er, at vi tillige som organisation forpligter os på løbende at udvikle og gentænke vores indsats. Kernen i Stærkere fællesskaber er, at vi med udgangspunkt i et fælles mindset styrker samarbejdet på tværs og lader os udfordre og inspirere af hinanden. Tværfagligt samarbejde er ikke nyt i Børn og Unge vi er faktisk rigtigt gode til det. Men vi kan gøre det mere systematisk med sigte på effekten. Det gør vi bedst ved at rykke tættere sammen, dele viden og erfaringer på tværs, og i fællesskab blive bedre til at finde de bedste løsninger. I forhold til omverdenen og ikke mindst forældrene skal vi gå nye veje og finde nye måder at samarbejde på. Stærkere fællesskaber er ikke en ny opgave men en tilgang, der gør det lettere for os alle at løse den fælles opgave. På de kommende sider kan du læse mere om det mindset, vi lægger til grund for tænkningen, og hvordan Stærkere fællesskaber har betydning for den løbende udvikling af kvaliteten i Børn og Unge. Som medarbejdere og ledere er I hver for sig og sammen afgørende for, at vi lykkes med at skabe Stærkere fællesskaber. Der er jeres udveksling af viden, jeres refleksioner og jeres udfordring af plejer, der udvikler organisationen og rykker os nærmere visionen om at løfte alle børn og unge. Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen. Lad os tage forpligtelsen på os hver for sig og i fællesskab. Venlige hilsner, Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge
Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Med visionerne i børne- og ungepolitikken har byrådet i Aarhus sat høje ambitioner for alle børn og unge. For at børnene og de unge kan udfolde deres fulde potentiale og drage mest muligt nytte af vores indsatser, skal vi sammen sætte en tydeligere fælles retning i vores stræben efter at nå ambitionerne. Som organisation tror vi på, at Stærkere fællesskaber vil tydeliggøre vores fælles tanke- og værdimæssige afsæt - til gavn for vores arbejde med børnene og de unge. Med dette som vores fælles motivation vil vi derfor bygge stadigt Stærkere fællesskaber. Stærkere fællesskaber skaber vi ved at dele viden og erfaringer på tværs, og dermed sammen blive bedre til at finde, vælge og forpligte os på de bedste løsninger, både for det enkelte barn og den enkelte unge og for de fællesskaber, de indgår i. Sådan vil vi sammen - ledelse og medarbejdere i samspil med forældrene, børnene og de unge - stræbe efter det excellente gennem Stærkere fællesskaber. 3
Kort fortalt - Børn og Unge på vej mod Stærkere fællesskaber På de kommende sider kan du blive klogere på, hvad vi mener med Stærkere fællesskaber, og hvordan det hænger sammen med den løbende udvikling af kvaliteten i Børn og Unge. VISION På s. 6-8 kan du læse mere om de visioner, vi arbejder med for børnene og de unge, og for Børn og Unge som organisation. Du kan også læse om den fælles udviklingsmodel, Børn og Unge arbejder efter, når vi skal komme fra vision til handling MENTAL MODEL På s. 10 kan du læse mere om Børn og Unges mentale model vores fælles afsæt for refleksion og dialog omkring kvalitetsudvikling SYSTEMER / STRUKTURER På s. 12 kan du læse mere om, hvordan vi i Børn og Unge bruger vores mentale model til at betragte og evaluere vores systemer, strukturer og ikke mindst de samarbejdsrelationer, vi har inden for disse rammer 5 ADFÆRDSMØNSTRE / STRATEGIER På s. 15 kan du læse mere om Børn og Unges nyes strategier vores konkrete ledetråde til, hvordan vi over de kommende år omsætter visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber til konkrete handlinger, der både flytter os og flytter børnene og de unge 4
Fra vision til handling... VISION effektmål MENTAL MODEL SYSTEMER / STRUKTURER samarbejdsrelationer ADFÆRDSMØNSTRE / STRATEGIER HANDLEPLAN TILPASNING HANDLINGER OPFØLGNING Inspireret af triple loop learning 5
Visionen for børnene og de unge og for Børn og Unge Med byrådets vedtagelse af børne- og ungepolitikken i december 2015 fik vi en ny og ambitiøs vision for børnene og de unge (www.aarhus.dk/børneogungepolitik). Kort fortalt er ambitionerne i børne- og ungepolitikken, at alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentiale. Vi skal skabe rammerne for børn og unge, der er glade, sunde og har selvværd. De skal opleve og bruge medborgerskab, deltage og inkludere hinanden i fællesskaber. Og de skal udvikle sig til personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan, og som med globalt udsyn og lokal indsigt er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Denne vision er Børn og Unges eksistensberettigelse, og dét, der motiverer og driver os som ansatte. Hver dag arbejder vi med dette for øje ud fra et brændende ønske om at gøre en positiv forskel. At skabe progression for alle børn og unge kræver, at vi som organisation tillige har øje for vores egen progression og fortsatte udvikling. Som organisation skal Børn og Unge kontinuerligt arbejde med at udvikle sit fulde potentiale i sin stræben efter at give alle børn og unge det bedste afsæt for tilværelsen. Vi gør det godt og lykkes med rigtigt meget. Men at stræbe efter at realisere sit fulde potentiale er ikke en ambition med et endemål. Det er en fortsat bevægelse, hvor vi til enhver tid deler vores refleksioner over, hvordan vi sammen kan gøre det endnu bedre. Den stræben har vi valgt at kalde Stærkere fællesskaber en slags organisatorisk vision for alle ansatte i Børn og Unge og for de samarbejdsrelationer, vi indgår i. Med Stærkere fællesskaber vil vi skabe en robust organisation med udsyn og indsigt. En organisation, som er lærende, i progression og som stræber efter at udleve sit fulde potentiale. Stærkere fællesskaber er blevet til på baggrund af en omfattende dialog. Siden efteråret 2014 har samtlige ledere og en anseelig gruppe medarbejdere, de faglige organisationer, lederforeningerne, forældreorganisationer, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere i andre dele af kommunen deltaget i drøftelser, der ledte frem til Stærkere fællesskaber. 6
Fællesskaber er ikke som sådan nyt. Med Børn og Unges organisering er rammerne allerede sat for mange fællesskaber og samarbejdsflader på tværs. Det nye er, at vi forpligter os selv og hinanden på at samarbejde mere, være mere tilgængelige for hinanden og sammen nytænke praksis med afsæt i en fælles mental model. Med Stærkere fællesskaber er dialogen og et vidensflow både udad og opad afgørende for, at vi hele tiden udvikler os, styrker den relationelle koordinering og er en organisation med høj professionel kapital. Med det afsæt er vi sammen om fortsat at stræbe efter at udleve vores fulde potentiale som organisation. Visionen for børnene og de unge og Børn og Unge BØRNE- OG UNGEPOLITIK Aarhus Kommune Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen 7
Fra vision til handling via refleksion og dialog Med børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber har vi både en ny og ambitiøs vision for børnene og de unge og for den organisation, vi har valgt at være en del af Børn og Unge. Disse visioner er afsæt for vores daglige arbejde og samarbejde. Men hvordan forankrer og omsætter vi visionerne på en måde, som reelt flytter os i den rigtige retning? I Børn og Unge arbejder vi med et to-årigt kvalitetsårshjul, som sikrer en fast tilbagevendende opfølgning på udviklingen i kvaliteten for børnene og de unge. Men det er nødvendigt at udfordre vaner og mønstre, når der skal tænkes nyt. Vi tror på, at vi løbende skal reflektere over vores praksis, hvis vi som organisation skal udleve vores fulde potentiale. Inspireret af Daniel Kim og James Nottinghams tanker om forandringsprocesser, er vi optaget af ikke at springe direkte fra vision til konkret handling. Vi skal stoppe op og sammen genoverveje, om vi gør tingene rigtigt, om vi gør de rigtige ting og om vi har et fælles afsæt for overhovedet at afgøre, hvad der er rigtigst. VISION effektmål MENTAL MODEL SYSTEMER / STRUKTURER samarbejdsrelationer ADFÆRDSMØNSTRE / STRATEGIER HANDLEPLAN TILPASNING HANDLINGER OPFØLGNING 8
At danne Stærkere fællesskaber er derfor også at insistere på, at vi er en dynamisk organisation med et naturligt og kontinuerligt vidensflow både opad og udad. En organisation, hvor vi med udgangspunkt i et fælles mindset, fælles refleksion og dialog løbende tilpasser vores systemer og strukturer, vores samarbejdsrelationer, adfærdsmønstre og konkrete indsatser. Hvor vi udfordrer os selv og hinanden, så vi sammen vælger de bedste løsninger. At være del af en sådan organisation kræver tillid og respekt for hinandens roller og erfaringer og det indebærer, at beslutninger om nye veje er fælles! Børn og Unges vision og mentale model er rammen for kvalitetsudvikling og lokalt råderum, og den ligger fast, indtil vi i fællesskab beslutter os for at ændre den. 9
Børn og Unges mentale model vores fælles mindset og afsæt for refleksion og dialog STRÆBE EFTER DET EXCELLENTE Vores vigtigste afsæt for at reflektere over og drøfte, hvordan vi kommer fra vision til handling, er Børn og Unges mentale model det mindset, som Børn og Unge bygger på. Den mentale model er dels et værdimæssigt afsæt, dels rammesættende for vores fokus i arbejdet med børn og unge. De ti brikker i den mentale model er: En fælles og evig stræben efter det excellente Et fokus på progression hos både børn og voksne Et stærkt 0-18-årsperspektiv Et helhedssyn på børnene og de unge Et forældresamarbejde præget af samskabelse Et fokus på tidlig og forebyggende indsats En vidensbaseret/ datainformeret ledelse og praksis En høj social kapital Et opgavesyn, som både bygger på kollektiv forpligtelse og individuelt ansvar Et syn på lederen som rollemodel De enkelte brikker i den mentale model har vi alle i højere eller mindre grad stiftet bekendtskab med som en del af vores arbejde i Børn og Unge. Tilsammen er de vores fælles udgangspunkt for at vurdere, hvordan vi bør flytte os for at kunne løfte alle børn og unge bedre. PROGRESSION FOR BØRN OG VOKSNE VIDENSBASERET/ DATAINFORMERET RESPEKT FOR FAGLIGHED OG BRUG AF EVIDENS 10
TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE 0-18 ÅR SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE OG DE UNGE = BØRN OG UNGES SOCIAL KAPITAL MENTALE MODEL LEDEREN SOM ROLLEMODEL KOLLEKTIV FORPLIGTELSE, INDIVIDUELT ANSVAR HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE
Refleksioner over vores samarbejdsrelationer Ud over at vi løbende deler og drøfter vores forståelse af Børn og Unges mentale model, så er modellen også afsæt for, at vi reflekterer over og evaluerer vores systemer og strukturer og kvaliteten af vores samarbejdsrelationer. Har vi tilrettelagt vores samarbejde på en måde, som bidrager til, at vi i fællesskab stræber efter det excellente? Er der tale om samarbejdsrelationer, som vedligeholder og udvikler organisationens sociale kapital? Afspejler de i tilstrækkelig grad, at vi skal have et stærkt 0-18-årsperspektiv, et helhedssyn på børnene og de unge og en ambition om at styrke det tidlige og forebyggende arbejde? Underbygger de et samarbejde med forældre og andre parter, præget af relationel koordinering og samskabelse om børnenes udvikling? Refleksionerne skal sikre, at vi løbende udfordrer os selv på, om vores samarbejdsrelationer fungerer bedst muligt inden for de eksisterende systemer og strukturer eller om der er behov for, at vi sammen vælger nye veje og ser efter mulige samarbejdspartnere i et bredere perspektiv. systemer/strukturer og især samarbejdsrelationer dagtilbud? kerne opg. skole forældre fu 12
13
14
Refleksioner over vores adfærdsmønstre med afsæt i nye strategier Det sidste vigtige skridt i processen fra vision til konkrete handlinger er i fællesskab at overveje, om vi gør de rigtige ting. Afspejler vores adfærdsmønstre reelt Børn og Unges overordnede visioner og mentale model? Som støtte til disse refleksioner har Børn og Unge udviklet nye strategier. Lige som børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber er de nye strategier også resultatet af en bred inddragelsesproces. Med nye strategier går vi tættere på, hvad Stærkere fællesskaber betyder for vores tilgang til arbejdet med børn og unge, og hvordan vi får et endnu stærkere samarbejde om at udvikle attraktive og bæredygtige arbejdspladser. Dermed sætter strategierne konkret retning for, hvordan vi omsætter visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber til handlinger, der både flytter os og løfter børnene og de unge. I 2017 og 2018 skal vi forankre de nye strategier i hele organisationen. Målet er, at strategierne bliver en naturlig og integreret del af vores samarbejde og fælles praksis, og dermed et vigtigt redskab i kvalitetsarbejdet lokalt og på tværs af organisationen. Samtidig forpligter vi hinanden på at dele vores erfaringer med strategierne, så vi får et fælles billede af, om vi som samlet organisation har brug for at justere. I en stræben efter at udleve vores fulde potentiale i Stærkere fællesskaber. 15
fem strategier i børn og unge I alt vi gør, tager vi afsæt i Tidlig, rettidig indsats og forebyggelse Strategi for Attraktive og Bæredygtige Arbejdspladser Helhedssyn på børnene og de unge Vidensbaseret udvikling af vores praksis Samskabelse med og for børnene og de unge 16
Det sidste vigtige skridt i processen fra vision til konkrete handlinger er i fællesskab at overveje, om vi gør de rigtige ting. Afspejler vores adfærdsmønstre reelt Børn og Unges overordnede visioner og mentale model? Som støtte til disse refleksioner har Børn og Unge hen over 2016-17 udviklet nye strategier. Lige som børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber er de nye strategier resultatet af en bred inddragelsesproces. Med nye strategier går vi tættere på, hvad Stærkere fællesskaber betyder for vores tilgang til arbejdet med børn og unge, og hvordan vi får et endnu stærkere samarbejde om at udvikle attraktive og bæredygtige arbejdspladser. Dermed sætter strategierne mere konkret retning for, hvordan vi omsætter visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber til handlinger, der både flytter os og løfter børnene og de unge. I 2017 og 2018 skal vi forankre de nye strategier i hele organisationen. Målet er, at strategierne bliver en naturlig og integreret del af vores samarbejde og fælles praksis, og dermed et vigtigt redskab i kvalitetsarbejdet lokalt og på tværs af organisationen. Samtidig forpligter vi hinanden på at dele vores erfaringer med strategierne, så vi får et fælles billede af, om vi som organisation har brug for at justere. I en stræben efter at udleve vores fulde potentiale i Stærkere fællesskaber. Vi tænker i tidlig, rettidig indsats og forebyggelse Som ansatte i Børn og Unge har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Vi er tydelige på, hvad vi sammen med børnene, de unge og deres forældre gerne vil opnå, hvilken progression der er sket indtil nu og hvad næste skridt er. Tidlig, rettidig indsats og forebyggelse er for alle børn og unge uanset alder, samt de fællesskaber de indgår i. Vores fokus er både på at styrke de børn og unge, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe dem, der har behov. Vi arbejder med de bagvedliggende årsager til risikoadfærd. Vi har derfor fokus på at styrke de beskyttende faktorer og mindske betydningen af risikofaktorerne hos alle børn og unge og deres familier. Den, der finder grund til bekymring, har også et ansvar for at reagere. Vi har et helhedssyn på børnene og de unge Som ansatte i Børn og Unge har vi et helhedsorienteret og balanceret fokus på børnenes og de unges dannelse, sundhed og trivsel, 17
samt deres udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Vores udgangspunkt er, at alle børn og unge trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, ser mening og oplever anerkendelse og social samhørighed i forpligtende, rummelige og givende fællesskaber. Vi styrker børnenes og de unges motivation, livsduelighed, robusthed og vedholdenhed. Vi gør det ved at anerkende børn og unge for det de er og det de gør, og ved at skabe gode rammer for fordybelse. Vi samskaber med og for børnene og de unge Som ansatte i Børn og Unge ser vi et gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af Aarhus Kommune og med det omgivende samfund som afgørende for, at alle børn og unge udvikler sig bedst muligt. Vi ser samspillet med børnene, de unge og deres forældre som det vigtigste. Alle børn, unge og forældre skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse. Samskabelse forudsætter, at vi kommunikerer rettidigt og problemløsende på baggrund af fyldestgørende information. Det forudsætter også, at vi møder børn, unge og forældre med respekt, tillid, ligeværd og anerkendelse af hinandens forskellige roller og kompetencer. Samskabelse kræver, at vi prioriterer det. Sammen med børnene, de unge og deres forældre skal vi finde tid og rum til at skabe fælles mål og viden og med det afsæt udvikle nye fælles løsninger. Vi arbejder vidensbaseret med børnene og de unge Som ansatte i Børn og Unge stræber vi efter excellent praksis. Derfor skal vi blive klogere sammen. Vi udvikler vores praksis med afsæt i bred og sammenhængende viden. Vi inddrager både børns, unges, forældres og professionelles viden, egne data og forskning. Vi er åbne, fagligt nysgerrige og reflekterende over praksis og vi tør både flytte os eller stå fast, når det er nødvendigt. Vi skaber bedre resultater ved systematisk at dele relevant viden med hinanden og anvende den i egen og fælles praksis. 18
Strategi for Attraktive og Bæredygtige Arbejdspladser Vi fremmer trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø Som ansatte i Børn og Unge udvikler vi attraktive arbejdspladser, skaber fælles udvikling og håndterer forandring via retfærdige, gennemskuelige og involverende processer. Med udgangspunkt i et stærkt samarbejde i MED har vi fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor der er sammenhæng mellem trivsel på arbejdspladsen og kvalitet i opgaveløsningen. Vi gør det meningsfuldt for alle medarbejdere og ledere at arbejde i Børn og Unge. Det betyder, at alle har indflydelse på eget arbejde og mulighed for fortsat at udvikle sig uanset erfaring. Alle skal opleve at bidrage til løsningen af den fælles opgave - at give alle børn og unge det bedste afsæt for et godt liv. Ledere i Børn og Unge går forrest og sikrer følgeskab gennem ærlig og tydelig kommunikation. De tager ansvar for det gode samarbejde om kerneopgaven, skaber sammenhæng og viser retning. Vi samarbejder på tværs Som ansatte i Børn og Unge lykkes vi med et tillidsfuldt samarbejde, når vi anerkender vores forskellige opgaver, kompetencer, erfaringer og perspektiver. Vi samarbejder på tværs af faggrupper, hierarkier og organisatoriske grænser for at skabe størst mulig progression for børn og unge, ansatte og organisationen som helhed. Vi etablerer tid og rum til konstruktiv kritisk refleksion Som ansatte i Børn og Unge prioriterer vi fælles refleksion over vores handlinger med afsæt i erfaringer, observationer, data og forskningsbaseret viden. Vi er nysgerrige på hinandens praksis, søger sparring og tilbyder vores hjælp. Vi udfordrer hinandens vaner og rutiner. Vi tør sætte os selv i spil for at styrke evnen til at træffe fagligt kvalificerede og oplyste beslutninger. Vi fremmer videndeling og anvender vores ressourcer optimalt Som ansatte i Børn og Unge fremmer vi åbenhed, gennemsigtighed og gør det naturligt at dele viden og ideer til nye løsninger. I ord og handlinger er vi troværdige, respektfulde og engagerede. Det er en fælles forpligtelse som en del af kerneopgaven at prioritere og anvende vores ressourcer optimalt med øje for sikker drift. Vi stræber efter en kultur, hvor viden knytter den daglige opgaveløsning og strategiske udvikling tættere sammen. Det er en kollektiv forpligtelse og et individuelt ansvar at dele erfaringer og viden lokalt og på tværs af opgaver, fagligheder og ansvarsområder. 19
20
Hvis du vil vide mere Vi har ladet os inspirere til Stærkere fællesskaber af mange forskellige kilder. Ud over en omfattende dialog på langs og på tværs af Børn og Unge i 2014-2016, har vi også hentet input fra forskningsverdenen. Er din nysgerrighed vakt, kan du for eksempel hente mere baggrundsviden her: Om nødvendigheden af at stræbe efter det excellente: James Nottingham Om vigtigheden af ikke at springe direkte fra vision til handling: Daniel Kim / John. P. Kotter Om betydningen af social kapital og professionel kapital: Robert Putnam / Hargreaves & Fullan Om merværdien ved relationel koordinering: Jodie Foster Gittel Om vigtigheden af tidlige og forebyggende indsatser, baseret på helhedssyn og samskabelse med forældrene: James Heckman / Brenda Taggart / Jan Tønnesvang 21