Fig. 33 Eksempel på udlæggerure Hårdmetal rundsavsklinger (HM-klinger) HM-rundsavsklinger består af hærdede stålplader i forskellige diametre og tykkelser. På tandspidserne er der påloddet hårdmetal i forskellige kvaliteter. Diameteren på klingen bestemmes ud fra materialets tykkelse, og der skal ved skæring af massive materialer altid være ca. 10% af klingens diameter over materialet. Ved pladeskæring uden anvendelse af forridseklinger skæres i torsoen af klingen. Stambladets tykkelse bestemmes ud fra diameteren samt det materiale, som værktøjet skal bearbejde. Stabiliteten aftager med tykkelsen. Tynde klinger anvendes ofte i forbindelse med længdeskæring, da de er materialebesparende, hvorimod tykke klinger på grund af et ønske om høj stabilitet anvendes i forbindelse med tvær- og formatskæring. Tandantallet afhænger af klingediameteren, klingetykkelsen og materialets fremføringshastighed, tykkelse og beskaffenhed. Ved længdeskæring af massivtræ anvendes færre tænder end ved tværog pladeskæring. Tandantallet (tandafstanden) må vælges, så der mindst er en tand i stadig indgreb i materialet, når der ønskes et glat snit. Dette er dog ikke muligt ved millimetertynde materialer. Fig. 35 HM-klinge med flere tænder i indgreb Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 17 af 117
Snitbredde, b Klingen skal kunne skære sig fri i snittet. Derfor gøres hårdmetalplatterne 0,8-1,0 mm bredere end stambladets tykkelse. Under skæringen vil en rundsavsklinge altid vibrere i snittet. Vibrationen eller udsvingets størrelse afhænger dels af den benyttede maskines tilstand, dels af hvorvidt de anvendte skæredata er korrekte, og endelig af om klingen har det fornødne stræk (forspænding). I praksis medfører vibrationen, at den faktiske snitbredde bliver større end den teoretiske. Fig. 36 HM-tandens udformning Diameter i mm Stambladstykkelse i mm Skærbredde i mm Tandantal Laminater Længdeskæring Tværskæring Pladeskæring Multisavsklinger 150 200 250 300 350 400 450 500 1,2 1,5 2,0 2,2 2,2 3,0 3,0 3,0 2,0 2,3 2,8 3,2 3,2 12 16 24 32 48 56 64 24 32 40 48 56 64 72 80 40 48 56 64 72 80 90 100 54 60 76 90 110 120 140 156 12 16 20 24 28 32 Fig. 37 Tabel for valg af tandantal på HM-rundsavsklinger Fig. 38 Stødretning og slibevinkler for rundsavsklinger med pålagt hårdmetal Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 18 af 117
Fig. 39 Radial frigang Fig. 40 Tangential frigang SV KV FV TV Længdeskæring 20 60 10 5-10 Tværskæring 10 65 15 10-15 Universalskæring 15 65 10 10 Pladematerialer 15 60 15 0-10 Laminater o.l. 10 70 15 0-10 Plastic 5 70 15 0-10 Træuldsplader 20 60 10 0 Fig. 41 Tabel over forskellige vinkler til HM-klinger Fig. 42 Kombinationsmuligheder for HM-klingens slibevinkler afhængig af, hvilke materialer der bearbejdes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 19 af 117
1. Positiv stødvinkel 2. Negativ stødvinkel 3. Afspændingsspor 4. Afspændingsspor med kobberfyld 5. Køleelement 6. Køle- og friskærselement 7. Spåntykkelsesbegrænsning 8. Kilenot/dobbelt kølenot 9. Medbringe huller 10. Stor tandafstand til knuseselement 11. Nedsænket HM-platte 12. Undersænkede skruehuller til knuserelement 13. Stambladsfortykkelse 14. Teflonbelagt klinge 15. Støjsvag klinge Fig. 43 Eksempler på forskellige klingetyper Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 20 af 117
Hvornår skal hårdmetalrundsavsklinger slibes? Slibning bør finde sted, inden slitagefasen overstiger ca. 0,1 mm. Dette kontrolleres med en lup. Fig. 44 Slitage For sen slibning forårsager let skår i æggen, og i forbindelse med den store slitagefas skal uforholdsmæssig meget hårdmetal bortslibes. Bliver snittet ringere, bør slibning evt. foretages. Hvor skal en hårdmetalrundsavsklinge slibes? Bortslibning af grundmateriale på tandryggen er også nødvendig, men dog kun, når frivinklen ved grundmaterialet og hårdmetalplatten krydser hinanden ved loddefugen eller udenfor. Tandbrystet skal slibes efter behov (ca. hver tredje gang der slibes på nakken). Studer de forskellige maskinbetjeningsanvisninger grundigt. Fig. 45 Tandnakken skal slibes Tandnakken skal slibes ved hver efterslibning, hvorimod de to førnævnte punkter kun slibes efter klingens tilstand. Ved flere af de nævnte slibeoperationer afsluttes med rygslibninger. Studer de forskellige maskinbetjeningsanvisninger grundigt. Før slibning Rens hårdmetalklingen grundigt før slibning. Helst med et anerkendt opløsningsmiddel. Skrab aldrig på klingen. Rens diamantslibeskiven. Benyt helst den specielt til formålet fremstillede gummibundne renseskive. Bibehold hårdmetalklingens bestående vinkler. Hårdmetalklingen må aldrig slibes på siderne. Årsager til defekte hårdmetalklinger Typevalg forkert: Ikke valgt efter det materiale, der hovedsagelig skal skæres. Driftforhold ukorrekt: Klingediameter for stor. Maskine ustabil: Spindelslør (højst 0,02 mm), reduceringsbøsning ikke tilpasset nøjagtigt. Flanger: Valgt for små planslibning for dårlig (slidt og ujævn), ikke renset før montering af klinge. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 21 af 117
Fremføring: Stødvis eller stop i materiale. Lineal eller føre skinne ikke parallel med klinge. Svingninger og vibrationer i materiale. Materiale uegnet: Hårde, løse knaster, søm, hæfteklammer af jern etc. Rensning utilstrækkeligt: Hyppig rensning, aldrig skrabe. Slibning for sent: Sløve skær eller forkert slibning, ingen friskær. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 22 af 117