Ad. 1: Det skattemæssige afskrivningsgrundlag af selskabets driftsmidler

Landsskatteretten Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V 20. december 2011 Klage over ændring af skatteansættelsen for 2007 for Hvidovre Vand A/S (CVR-nr. 31151406) På vegne af ovennævnte selskab skal vi hermed påklage SKAT Store Selskabers afgørelse af 21. september 2011, hvorved selskabets indkomstopgørelse for 2007 blev forhøjet. Vi vedlægger i den forbindelse SKAT Store Selskabers afgørelse med sagsfremstilling (bilag 1). Påstand 1. Vi nedlægger påstand om, at det selvangivne skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsmidler for indkomståret 2007 ansættes til 203.438.000 kr. som selvangivet. 2. Vi nedlægger påstand om, at det selvangivne skattemæssige afskrivningsgrundlag for ejendomme for indkomståret 2007 ansættes til 11.573.000 kr. som selvangivet. Ad. 1: Det skattemæssige afskrivningsgrundlag af selskabets driftsmidler Sagens faktum Hvidovre Vand A/S er stiftet den 11. december 2007 ved apportindskud af virksomheden Hvidovre Vandforsyning. Selskabet er stiftet med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007 og er stiftet som et almindeligt aktieselskab omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1. I forbindelsen med stiftelsen fik Hvidovre Vand A/S overdraget aktiver vedrørende vandforsyningsvirksomheden. Disse bestod hovedsageligt af distributionsanlæg i form af råvandsledninger, forsyningsledninger og stikledninger. Herudover er der til distributionsaktiverne også knyttet trykforøgelsesstationer. Samtidig fik Hvidovre Vand A/S tilført produktionsanlæg, som hovedsageligt består af vandboringer og vandværker. Hvidovre Vand A/S fik også tilført anlægsaktiver i form af grunde og bygninger samt andre anlæg i form af køretøjer, værktøj og lignende. Selskabets vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance vedlægges som bilag 2. Hvidovre Kommune er blevet vederlagt med aktier i Hvidovre Vand A/S. Aktierne er tegnet til en værdi svarende til den nominelle værdi samt en overkurs. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: 3945 3945, F: 3945 3987, pwc.dk

I 2007 var vandvirksomhed reguleret af vandforsyningslovens 52 a. Priserne på vand var således ikke reguleret efter samme regler, som anvendes i dag, hvor priserne opgøres mere specifikt efter Forsyningssekretariatets beregningsmodeller med indregning af de såkaldte POLKA-værdier. I 2007 blev vandpriserne dannet ved at indregne nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Således var det et muligt element i prisberegningen efter 52 a i vandforsyningsloven, at der blev taget højde for driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med beregning af vandpriserne. Der var således i 2007 en reguleringsmekanisme, hvor der kunne tages udgangspunkt i anlægsaktivernes kostpriser i forbindelse med beregning af vandpriserne. Vandpriserne blev med udgangspunkt i vandforsyningslovens 52 a fastsat af kommunalbestyrelsen jf. vandforsyningslovens 53. Vandvirksomhederne var som det også er tilfældet i dag underlagt et hvile i sig selv-princip. Det var ikke hensigten, at der skulle kunne tjenes penge på vandforsyningsvirksomhed. Hvile i sig selvprincippet indebar, at der ikke kunne anvendes midler til aktiviteter, som lå uden for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes ansvarsområde. En vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds midler kunne ikke anvendes til at finansiere andre forsyningsvirksomheder eller almindelige skattefinansierede aktiviteter, ligesom det ikke var muligt at finansiere aktiviteter forbundet med vandforsyning via midler, opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt. Dette gjaldt uanset, om vand- og spildevandsforsyningsaktiviteterne organisatorisk var samlet i ét selskab. De udgifter, som måtte være nødvendige for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedens eller vandselskabets anlæg og drift, kunne således indregnes i prisen. I forbindelse med vandreformen herunder lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold er hvile i sig selv-princippet videreført. Med virkning fra 1. januar 2010 er der indført en mere central styring af vandprisernes fastsættelse. Vandsektorens økonomiske regulering er fremover baseret på prisloftsregulering i kombination med prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Der er i den forbindelse etableret et forsyningssekretariat, der administrerer prisloftsreguleringen, og herunder fastsætter prisloft for de enkelte vandselskaber. Hvidovre Vand A/S har i forbindelse med selvangivelse af indgangsværdierne for 2007 anvendt nedskrevne genanskaffelsesværdier til opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier. Opgørelsen er foretaget på følgende måde: I forbindelse med selskabsstiftelsen i 2007 var der ikke mulighed for at tage udgangspunkt i de oprindelige kostpriser, da disse priser ikke figurerede i den kommunale bogføring. Som grundlag for beregningen benyttede Hvidovre Kommune de priser, som DANVA på daværende tidspunkt anførte i den såkaldte Prisbog, hvor vand og spildevandsforsyningsvirksomheders aktiver blev prisestimeret. Priserne angav en standardpris for hvert enkelt aktiv, som en forsyningsvirksomhed normalt ejede herunder forsyningsledninger (angivet i længdemål), pumpestationer etc. Prisbogen blev oprindeligt lavet i forbindelse med udarbejdelse af benchmarkingundersøgelser med henblik på at skabe mulighed for at sammenligne de enkelte vandvirksomheders effektivitet. Der blev således skabt et fælles grundlag for værdiansættelserne af vandvirksomhedernes aktiver. 2 af 15

Hvidovre Vand A/S driftsmidler blev på stiftelsestidspunktet herefter opgjort med udgangspunkt i Prisbogens priser på de enkelte aktiver. Det pågældende beløb blev herefter korrigeret for aktivernes forventede restlevetid for de eksisterende anlæg, således at der blev taget højde for den nedskrevne værdi. Disse priser er udtryk for aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi. Den regnskabsmæssige behandling af aktiverne adskiller sig fra den skattemæssige. I forbindelse med udarbejdelsen af den regnskabsmæssige åbningsbalance pr. 1. januar 2007 har Hvidovre Kommune benyttet en justeret værdi, hvilket skyldes, at kommunen, ud fra det regnskabsmæssige forsigtighedsprincip, regulerede aktivernes værdi til genindvindingsværdien efter årsregnskabslovens 42. Denne såkaldte impairment-nedskrivning er således alene en regnskabsmæssig regulering af aktivernes værdi, som foretages, da aktiverne ikke måles til dagsværdi. Retsregler på stiftelsestidspunktet Lovgivning Parterne er enige om, at værdiansættelsen af selskabets aktiver skal foretages med hjemmel i ligningslovens 2. Dette medfører, at overdragelser mellem afhængige parter skal ske på vilkår, der er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, såfremt transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Det vil sige, at værdien af selskabets driftsmidler og øvrige aktiver skal opgøres til handelsværdi. Der er ikke os bekendt gennemført handler mellem uafhængige parter inden for vandsektoren. Som vi forstår det, har SKAT heller ikke kendskab til handler mellem uafhængige parter. Cirkulærer mv. På tidspunktet for stiftelse af Hvidovre Vand A/S i december 2007 forelå der to cirkulærer fra SKAT vedrørende handler mellem forbundne parter. Værdiansættelser efter cirkulærerne 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter samt 2000-10 om værdiansættelse af goodwill er vejledende og kan anvendes, hvor der ikke er andre indikationer af aktiver eller selskabers handelsværdi. Disse cirkulærer var gældende i 2007 og er stadig gældende. For så vidt angår aktier værdiansættes disse i overensstemmelse med TSS 2000-9 om værdiansættelse af unoterede aktier. Værdiansættelse sker efter indre værdis metode, hvor værdien opgøres som summen af de enkelte aktiver. Hovedreglen er, at aktiver tages op til værdier, der er baseret på kostpriser fratrukket afskrivninger. Metoden svarer således til den, som er anvendt for at beregne handelsværdierne af Hvidovre Vand A/S` driftsmidler herunder distributionsnettet. Goodwillcirkulæret (2000-10) forholder sig udelukkende til værdien af virksomhedens goodwill. I det omfang, der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, kan denne baseres på beregningsmodel som anvist i cirkulæret. Det er således en forudsætning, at virksomhedens øvrige aktiver og passiver (som ikke er goodwill) bliver overdraget til de værdier, der kan beregnes efter cirkulære TSS 2000-9. Hvidovre Vand A/S har benyttet en metode, som tager udgangspunkt i Prisbogens grundlag for opgørelse af kostpriser, som herefter er nedskrevet i overensstemmelse med de forventede restlevetider på aktiverne. Denne metode er udtryk for aktivernes værdi opgjort i overensstemmelse med TSS 2000-9 om værdiansættelse af unoterede aktier. Den anvendte metode er således i fuld overensstemmelse med SKATs anvisninger for opgørelse af indgangsværdier på aktiver, overdraget mellem nærtstående parter. 3 af 15

Det bemærkes, at der i ligningsvejledningen 2007-1 afsnit S.G.2.4.6 henvises til cirkulærerne med følgende ordlyd: Med virkning fra 14. april 2000 har Ligningsrådet i medfør af SSL 18, jf. 13 vedtaget en vejledende anvisning om værdifastsættelse af aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000. Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at hjælpereglen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer. Administrativ praksis mv. Odense Vandselskab A/S Odense Vandselskab A/S blev stiftet i 2002 ved apportindskud fra Odense Kommune. Den pågældende overdragelse blev gennemført efter samme principper, som er anvendt i forbindelse med Hvidovre Vand A/S stiftelse i 2007. Indgangsværdierne er således opgjort efter en metode, hvor der tages udgangspunkt i DANVAs fælles grundlag for værdiansættelse til brug for benchmarking. Indgangsværdierne er således beregnet ved en estimering af en historisk anskaffelsespris og efterfølgende afskrivning over standardlevetid. Denne metode blev anerkendt af SKAT efter en revision af åbningsbalancerne for Odense Vandselskab A/S. Revisionen blev afsluttet i 2006. Det fremgår af SKATs Revisionsrapport dateret 2. juni 2006, at SKAT anerkendte den benyttede beregningsmetode for værdiansættelse af aktiver og passiver i åbningsbalancerne. Kontrollen var bl.a. rettet mod de anvendte beregningsmetoder. I rapporten anføres det bl.a.: Imidlertid har Skattecenter Odense under den gennemførte kontrol ikke fundet forhold, der giver anledning til at kritisere den værdiansættelse, der er anvendt af Odense Vandselskab A/S ved fastsættelse af apportindskuddet. Rapporten vedlægges som bilag 3. I Revisionsrapporten henvises i øvrigt til, at der var lignende kontroller i gang andre steder i landet. Således oplyses det i rapporten, at Store Selskaber, Århus p.t. behandler 2 lignende sager og som i disse har etableret kontakt til DANVA. Det fremgår tydeligt af rapporten, at SKAT anerkendte, at en metode, baseret på den historiske kostpris korrigeret for levetid, kan anvendes til at værdiansætte vandvirksomhedernes aktiver. Der var således en klar praksis for, at SKAT anerkendte, at vandselskaber skulle benytte en anden metode end en DCF-model til beregning af indgangsværdier. Denne praksis var også gældende i 2007. Revisionsrapporten er blevet udfærdiget efter det tidspunkt, hvor SKAT var blevet dannet som en landsdækkende enhedsorganisation. Rapporten kan således ikke påstås at være udtryk for en singulær og lokal praksis. Københavns Havn A/S Samme praksis blev benyttet ved stiftelsen af Københavns Havn A/S i 2000. Ved stiftelsen blev de skattemæssige værdier, opgjort efter kostpris reguleret for den forventede restlevetid. Ligesom med Hvidovre Vand A/S betød det regnskabsmæssige forsigtighedsprincip, at man igennem en impairmenttest nedskrev den regnskabsmæssige værdi i forhold til den skattemæssige. Stiftelsen af Københavns Havn A/S blev foretaget i overensstemmelse med lov om Københavns Havn A/S jf. lov nr. 474 af 31. maj 2000. Der var ikke i denne særlov nogen særlig regulering af, hvilke skattemæssige værdiansættelsesmetoder der skulle benyttes i forbindelse med stiftelsen. Skattemæssigt skulle udskillelsen derfor ske til handelsværdierne for havneaktiverne, og man benyttede således de 4 af 15

almindelige skattemæssige opgørelsesprincipper for opgørelse af indgangsværdier som beskrevet ovenfor. Dette medfører i Københavns Havn A/S tilfælde et betydeligt skatteaktiv, som er opstået af forskellen mellem de skattemæssige og de regnskabsmæssige værdier. Skatteaktivet i åbningsbalancen for Københavns Havn A/S pr. 1. januar 2000 blev opgjort til DKK 328 mio., hvilket med datidens selskabsskatteprocent viser en forskel mellem de skattemæssige og de regnskabsmæssige værdier på over DKK 1 mia. Skatteaktivet fremgår af regnskabet for Københavns Havn A/S for 2001. Vi vedlægger årsrapporter fra Københavns Havn A/S for årene 2000 og 2001 som dokumentation som bilag 4 og 5. Ud over at SKAT og Ligningsrådet i 2007 havde en fast og klar praksis, har Landsskatteretten også taget stilling til samme spørgsmål i 2007 jf. nedenfor. Landsskatteretskendelse fra 2007 vedr. varmeværk jf. jr. 2-1-1811-1199 Sagen, som kendelsen vedrører, drejer sig om et varmeværk, der grundet opstart af ny aktivitet, blev skattepligtigt efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2 e. I forbindelse hermed skulle de skattemæssige indgangsværdier for selskabets aktiver bestemmes. Da selskabet overgik fra skattefrihed til skattepligt, skulle de skattemæssige indgangsværdier opgøres til handelsværdi. SKAT nedlagde påstand om, at aktivernes handelsværdi skulle opgøres som tilbagediskonterede anskaffelsespriser, beregnet med en forventet levetid på 50 år. Selskabets repræsentant nedlagde derimod påstand om, at aktivernes værdi for det første ikke skulle tilbagediskonteres og for andet skulle beregnes med en forventet levetid på 60 år. Dette gav en markant højere skattemæssig indgangsværdi end SKAT, Store Selskaber havde ansat. I forbindelse med behandlingen i Landsskatteretten begærede repræsentanten syn og skøn vedrørende værdiansættelsen. Vurderingsmændene udtalte i forbindelse med sagen: Der findes ikke noget effektivt marked for handel med varmeværker eller ledningsnet, hvor handelspriser på førnævnte indtrædelsestidspunkt kan indhentes. Der er derfor enighed mellem vurderingsmændene om, at værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i en vurdering af ledningsnettets restværdi under hensyntagen til dets art, alder og stand, prisniveauet i 2001 for de relevante bestanddele, samt til jordbundsforhold i det omfang oplysningerne er kendte. Vurderingsmændene udtalte endvidere: Det er vurderingsmændenes opfattelse, at der ikke ved fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier skal tages hensyn til de særlige regler i varmeforsyningsloven om fastsættelse af varmeprisen, hvilket heller ikke er sket i sagens tidligere værdiansættelser foretaget af X Varmeværk A.m.b.a. og SKAT, eller de for øvrige aktiver ved overgangen til selskabsbeskatning. Efter vurderingsmændenes rapport indstillede SKAT, Hovedcentret, at værdien af selskabets aktiver ansættes til dét beløb, som selskabet tidligere har selvangivet, og at syn- og skønserklæringen umiddelbart kan lægges til grund for afgørelsen. 5 af 15

Landskatteretten fandt ligeledes, at syn- og skønserklæringen skulle lægges til grund ved skatteansættelsen og ansatte derfor værdien af selskabets aktiver til at være som oprindeligt selvangivet. Afgørelsen vedlægges i kopi som bilag 6. Argumentation På baggrund af ovenfor anførte retsregler og praksis redegør vi i det følgende for, hvorfor Hvidovre Vand A/S har selvangivet korrekte indgangsværdier for 2007. 1. Overdragelsen af aktiverne og passiverne er sket til handelsværdien Vi gør gældende, at overdragelsen af vandforsyningsvirksomheden til Hvidovre Vand A/S er sket på vilkår, der svarer til markedsvilkår, herunder er driftsmidler i form af rørledninger, pumpestationer mv. overdraget til værdier, der udgør handelsværdierne. Lovreguleret virksomhedsudøvelse Vandforsyningsvirksomhed er en infrastrukturvirksomhed, der er gennemgribende lovreguleret. Lovreguleringen har flere hensyn, herunder er det et væsentligt hensyn, at der bliver givet almen adgang til vandforsyning dvs. at virksomheden ikke selv vælger sine kunder, da der er pligt til at levere til de forbrugere, der findes inden for et bestemt forsyningsområde. Desuden er det et væsentligt hensyn, at kunderne har adgang til produktet vand inden for prisrammer, der er rimelige. Dette skyldes dels, at der er tale om levering af en livsfornødenhed, dels at vandforsyningsselskabet har monopol på at levere til kunderne i forsyningsområdet. Prisfastsættelsen inden for vandforsyning er derfor også undergivet offentlig godkendelse og bliver nøje overvåget. Der er således ingen mulighed for vandforsyningsvirksomheder at prisoptimere efter normale økonomiske modeller, når der drives virksomhed med levering af vand. Der er her ikke den normale sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og f.eks. medfører en stor efterspørgsel ikke en højere vandpris. Det er alene de omkostninger, der medgår til at levere vandet, der er bestemmende for prisen. Desuden er vandforsyningsvirksomheder forpligtet til at opretholde vandforsyningen inden for det område, hvor virksomheden opererer. Det betyder, at virksomheden er forpligtet til at reinvestere i rørledninger mv. uden hensyntagen til det afkast, som reinvesteringen vil resultere i. Anlæg og vedligeholdelse af vandforsyningsvirksomhed sker således ikke efter de økonomiske parametre, der er gældende på markeder med fri prisdannelse. Det er disse markedsvilkår, der gælder for vandforsyningsvirksomheder. Priserne for virksomhedens aktiver skal naturligvis også fastsættes efter de markedsvilkår, der netop er gældende for vandforsyningsvirksomheder. Det afkast, som aktiverne i virksomheden kan oppebære, er præcist det afkast, der er muligt at opnå inden for vandforsyning. Det afkast, som Hvidovre Vand A/S opnår ved drift af virksomheden, er med andre ord markedsmæssigt, da der er tale om et reguleret afkast, der netop er gældende for vandforsyning og dermed gældende for præcist dette marked. 6 af 15

Det er derfor ikke muligt at sammenligne afkastet af aktiverne i en vandforsyningsvirksomhed med afkast af aktiver i virksomheder, der opererer på markeder med fri prisdannelse. Da DCF modeller opererer med et markedsmæssigt afkast, bl.a. baseret på en antagelse om en markedsmæssig forrentning, er en sådan model også af denne grund uforenelig med værdiansættelse af vandforsyningsvirksomheder, der netop agerer på et marked, hvor der ikke er fri prisdannelse. Det eneste reelle udtryk for værdien af aktiverne er netop den værdi, der er en følge af reguleringen efter vandforsyningsloven, altså en værdi baseret på kostpriser. Værdien af vandforsyningsaktiver kan bedst opgøres som nedskrevet genanskaffelsesværdi, idet aktiver af denne karakter ikke undergår en teknologisk udvikling. Hvis anlægget skulle etableres på overdragelsestidspunktet, ville en uafhængig skulle afholde omkostninger til nyetablering på dette tidspunkt. Handelsværdien opgjort som nedskrevet genanskaffelsesværdi og ikke nedskrevet anskaffelsestidspunkt må derfor være det bedste udtryk for, hvad der er en handelsværdie på overdragelsestidspunktet. 2. Værdiansættelsen i 2007 er i fuld overensstemmelse med SKATs egne retningslinjer og politiske forudsætninger Vi gør gældende, at værdiansættelsen af aktiverne i Hvidovre Vand A/S følger de retningslinjer, som SKAT selv har fastlagt, og at disse retningslinjer ikke kan fraviges. Værdiansættelsen af Hvidovre Vand A/S s aktiver skal foretages med hjemmel i ligningslovens 2. Denne hjemmel medfører, at overdragelser mellem afhængige parter skal ske på vilkår, der er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, såfremt transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Det vil sige, at værdien af selskabets driftsmidler skal opgøres til handelsværdi. Der er ikke os bekendt gennemført handler mellem uafhængige parter inden for vandsektoren. Som vi forstår det, har SKAT heller ikke kendskab til handler mellem uafhængige parter. Som det også er tilfældet i dag, er SKATs cirkulærer 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter samt 2000-10 om værdiansættelse af goodwill vejledende og kan anvendes, hvor der ikke er andre indikationer af aktiver eller selskabers handelsværdi. På tidspunktet for overdragelsen i 2007 forelå der ingen andre værdiindikationer end anvist i de to nævnte cirkulærer. Det følger af de lovbemærkninger, der efterfølgende blev afgivet i forbindelse med vandreformen, at det ikke var lovgivers hensigt, at vandselskaberne skulle betale skat, jf. eksempelvis bemærkningerne til L 151 2008/09 hvor det fremgår, at Det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt som følge af forslaget om skattepligt. Bemærkningerne er relevante i relation til opgørelse af indgangsværdierne for Hvidovre Vand A/S i 2007, da der i forbindelse med L 151 2008/09 ikke skete ændringer reglerne for skattemæssig opgørelse af indgangsværdier. Det er således oplagt, at SKATs afgørelse for Hvidovre Vand A/S fører til et andet resultat end det, der er lagt til grund ved vandsektorreformens tilblivelse. Forventningen om vandselskabernes manglende skattemæssige overskud hænger helt sammen med de værdier, som det fra lovgivers side var forudsat, at vandselskaberne skulle anvende i åbningsbalancen. En udtalelse som den ovennævnte viser med al ønskelig tydelighed, at lovgiver ville acceptere, at der er sammenhæng mellem de værdier, der anvendes vandprismæssigt og de værdier, der anvendes skattemæssigt. Kun på den måde kan den skattemæssige neutralitet opretholdes på kort og mellemlang sigt. 7 af 15

Der henvises ligeledes til mødereferat af 13. januar 2009, hvor Miljøministeren over for forligskredsen, som vedtog vansektorreformen, redegjorde for følgende vedrørende beskatning: Det blev understreget, at spørgsmålet om beskatning skal ses i sammenhæng med spørgsmålet om værdiansættelsesmetode, idet den skitserede kompromismodel vil give forsyningerne øgede muligheder og mindske sandsynligheden for, at der skal betales skat. Referatet vedlægges som bilag 7. Forligsparterne bag vandsektorreformen har således klart lagt til grund, at der tages udgangspunkt i kostpriser, og dette har også været en politisk forudsætning for en opgørelse af de skattemæssige værdier. Disse metoder svarer også til SKATs praksis i 2007 for beregning af indgangsværdier for forsyningsvirksomheder. Da Hvidovre Vand A/S har anvendt de metoder til værdiansættelse, som SKAT selv har anvist, og da lovgiver bl.a. ved gennemførelsen af vandreformen har forudsat, at denne værdiansættelsesmetode fandt anvendelse, så er det SKAT, der har bevisbyrden for, at aktiverne i Hvidovre Vand A/S skal værdiansættes på anden måde end selvangivet. SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde ved blot at påstå, at aktiverne skal værdiansættes ved en DCFmodel, og SKAT må derfor acceptere, at aktiverne i Hvidovre Vand A/S værdiansættes som selvangivet. 3. Administrativ praksis Vi gør gældende, at der forelå en klar og fast administrativ praksis om værdiansættelse af forsyningsvirksomheder og tilsvarende infrastrukturvirksomheder med udgangspunkt i aktivernes kostpriser, og at denne praksis ikke kan ændres uden et forudgående rimeligt varsel fra SKATs side. Når SKAT nu og med tilbagevirkende kraft ønsker at indføre et nyt princip for værdiansættelse af vandselskaber, har det betydelige konsekvenser for Hvidovre Vand A/S skattebetaling og dermed for forbrugernes vandpriser. Med den ovenfor beskrevne administrative praksis, er det tydeligt, at SKAT, Ligningsrådet og Landsskatteretten hidtil har anerkendt, at der ved opgørelse af indgangsværdier for offentligt regulerede virksomheder skal tages udgangspunkt i aktivernes estimerede kostpriser, som udtrykt ved den skønnede etableringsomkostning ved tidspunktet for overdragelsen. SKAT har hidtil anerkendt, at en nedskreven anskaffelsesværdi kunne benyttes i selskabernes skattemæssige åbningsbalancer. Der har ikke tidligere været benyttet DCF-modeller til udfærdigelse at forsyningsvirksomheders åbningsbalancer tværtimod. SKATs afgørelse af 21. september 2011 til ændring af indgangsværdierne, således at disse værdiansættes efter en DCF-model for vandselskaber, er udtryk for en klar og meget indgribende praksisændring. SKAT har ændret det selvangivne skattemæssige afskrivningsgrundlag på distributionsnettet på 203.438.000 kr. Distributionsnettet er af SKAT skønsmæssigt ansat til 45.393.798 kr. med henvisning til, at det selvangivne beløb ikke er i overensstemmelse med lovgrundlaget, jf. ligningslovens 2 og statsskattelovens 4-6. SKAT bemærker til sagen vedrørende Odense Vandselskab A/S, at den er konkret og ikke brugbar i relation til den konkrete sag for Hvidovre Vand A/S. Efter vores klare opfattelse dokumenterer sagen, at SKAT anerkendte, at nedskrevne kostpriser er udtryk for skattemæssige handelsværdier. Ligningsrådet har ligeledes anerkendt dette princip i forbindelse med skatteansættelsen af Københavns Havn A/S. 8 af 15

SKAT fremfører også det synspunkt, at enkelte sager ikke kan danne en praksis. Dette er vi ikke enige i. Det skal for det første bemærkes, at der ikke er tale om en varierende og uensartet praksis, men derimod en fast og konsistent myndighedsudøvelse, da der ikke er påpeget et eneste tilfælde, hvor SKAT har foretaget en skatteansættelse ud fra en DCF-model i relation til indgangsværdier for virksomheder underlagt et hvile i sig selv-princip. Samtidig fremgår det af værdiansættelsescirkulæret jf. TSS 2000-9, at udgangspunktet for skattemæssig værdiansættelse var en kostprisbaseret metode (indre værdi). Det har således været kendt og accepteret af SKAT i 2007, at man benyttede en kostprismetode til værdiansættelse af indgangsværdier for forsyningsvirksomheder. Ligeledes er der ikke fortilfælde, hvor SKAT har tilsidesat synspunktet om, at en kostprisbaseret metode fandt anvendelse. Alt i alt er det således klart dokumenteret, at der i 2007 var praksis for, at kostprisbaserede metoder fandt anvendelse i tilfælde, som nærværende sag vedrører. Ud over SKATs og Ligningsrådets praksis er der også praksis for Landsskatteretten, jf. den ovennævnte sag fra 2007 (jr. 2-1-1811-1199.), hvor det accepteres, at indgangsværdierne for et varmeselskab skal opgøres efter nedskrevne genanskaffelsesværdier. Denne sag er fuldstændig sammenlignelig med den situation, som Hvidovre Vand A/S befinder sig i. Der er tale om aktiver, for hvilke der findes et reguleret marked og en prisdannelse, som foretages efter et hvile i sig selv-princip. Dette til trods mener SKAT ved den pågældende sags begyndelse, at værdien af selskabets aktiver skal udtrykkes ved en kostprisbaseret model. SKAT gør ikke gældende under sagen, at en indkomstbaseret model (DCF-model) skal anvendes. De udpegede vurderingsmænd i sagen er enige med SKAT i anvendelsen af en kostprisbaseret model, men som i stedet tager udgangspunkt i prisniveauet ved tidspunktet for vurderingen. Dette synspunkt tilslutter såvel SKAT, Hovedcentret som Landsskatteretten sig herefter. Dette er den samme metode, som Hvidovre Vand A/S har anvendt ved opgørelse af indgangsværdier i 2007. Der er intet i sagen, der sandsynliggør, at der med hensyn til opgørelsesmetode skulle være tale om særlige og konkrete forhold, som bevirker, at denne sag er speciel og derfor uegnet til at beskrive praksis for, hvordan prisfastsættelse af forsyningsselskaber generelt fandt anvendelse i 2007. I vurderingsmændenes erklæring omtaltes forsyningssektorens karakteristika som udslagsgivende for valg af opgørelsesmetode og ikke varmeværkets konkrete forhold. Værdiansættelsesmetoden må derfor som sådan finde anvendelse på andre forsyningsvirksomheder, der opererer efter et hvile i sig selv-princip. Landsskatteretten har således med denne sag klart taget stilling til og godkendt anvendelsen af en kostprisbaseret opgørelsesmetode, som nedskrevet genanskaffelsesværdi, i forbindelse med ansættelsen af de skattemæssige indgangsværdier for en forsyningsvirksomheds aktiver. Det bør i øvrigt bemærkes, at SKAT under sagen ikke påstod, at der skulle benyttes en DCF-model. SKAT var således dengang, af den opfattelse, at man generelt benyttede kostprisbaserede værdiansættelsesmetoder til beregning af indgangsværdier for forsyningssektoren. Det følger af den juridiske vejledning afsnit A.A.7.1.5, at det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand. Når vi så klart, som tilfældet er, har påvist, at SKAT ikke på noget tidspunkt i 2007 eller tidligere har anvendt eller har tilkendegivet, at SKAT ville anvende en DCF model til brug for værdiansættelse, så er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der ikke forelå en sådan praksis. 9 af 15

SKAT har trods opfordringer herpå ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor SKAT også af denne grund må acceptere de værdier, som Hvidovre Vand A/S har anvendt ved selvangivelsen for 2007. 4. Kommentar til SKATs argumentation SKATs bemærkninger til praksis: Odense Vandselskab A/S SKAT har hertil bemærket i sin afgørelse af 21. september 2011, at det kun er en overordnet myndighed, der kan binde SKAT. Dette er ikke korrekt. SKAT argumenterer for, at det alene er overordnede myndigheder, der kan danne en fast praksis med henvisning til UfR 94.792 H og SKM2011.587H. Det er ikke korrekt, at en myndighed ikke kan bindes af sin egen praksis. I SKM2011.587H var faktum, at det var en kommunal skatteforvaltnings afgørelse fra 1997, der ikke blev anset for bindende. Det var netop tilfældet, at det var mange sideordnede kommunale skatteforvaltninger i 1997, der er det indkomstår, der var til prøvelse i sagen. På daværende tidspunkt kunne der dannes lokal praksis, som ikke kunne binde andre kommunale skatteforvaltninger. Da SKAT er en landsdækkende enhedsorganisation, er det forkert at påstå, at SKAT som organisation ikke kan danne praksis det er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvis dette skulle være tilfældet. Efter indførelse af enhedsforvaltningen den 1. november 2005 har sondringen mellem overordnede og underordnede myndigheder ikke længere nogen betydning på SKATs område. UfR 94.792 H kan heller ikke bruges som argumentation i relation til nærværende sag, da denne dom også vedrører spørgsmålet, om en overordnet myndig (Statsskattedirektoratet) kunne bindes af en underordnet myndigheds (en kommunal skatteforvaltning) forvaltningspraksis. Sagen angik i øvrigt lokale skattemyndigheders utilstrækkelige ligning for de i sagen omhandlede indkomstår. I nærværende sag er det SKAT som enhedsorganisation, som underkender sin egen praksis. Der er en klar formodning for, at SKAT som en landsdækkende enhedsorganisation på et så snævert område som forsyningsområdet, som der er tale om i nærværende sag, kommunikerer internt i organisationen om sådanne forhold. Det fremgår således også af sagen jf. bilag. 3, at der var etableret et samarbejde på tværs af SKAT om dette spørgsmål. Når der samtidig henses til, at SKAT har arbejdet grundigt og indgående med den konkrete sag, virker det påfaldende, at selv samme myndighed ikke vil vedkende sig sagen på et senere tidspunkt. Når SKAT ikke kan dokumentere, at det i et eneste tilfælde for 2007 eller tidligere blev anvendt DCF-modeller til at værdiansætte indgangsværdier for regulerede forsyningsselskaber, må det være helt åbenlyst, at praksis i 2007 fulgte de almindeligt anerkendte principper for værdiansættelse jf. værdiansættelsescirkulære TSS 2000-9. SKAT påpeger, at afgørelsen i Odense Vand A/S er konkret begrundet. Det skal hertil bemærkes, at afgørelsen selvsagt er konkret det bør være tilfældet for alle skatteafgørelser, men den er samtidig fuldstændig sammenlignelig med SKATs afgørelse for Hvidovre Vand A/S. Københavns Havn A/S SKAT bemærker ved sin afgørelse af 21. september 2011, at selskabet Københavns Havn A/S ikke er fuldt ud sammenligneligt, idet Københavns Havn ved en aktiv indsats kan udvide selskabets kundegrundlag i modsætning til Hvidovre Vand A/S. Dette taler dog netop for, at Hvidovre Vand A/S kan anvende en kostprisbaseret værdiansættelsesmetode. Som det fremgår af regnskaberne for Københavns Havn A/S, bestod selskabet af havneaktivitet og en ejendomsudviklingsaktivitet. Havneaktiviteterne blev selvangivet til de bogførte værdier og dermed efter en kostprismetode, uanset at selskabets 10 af 15

havneaktiviteter ikke genererede væsentlige afkast. Regnskabsmæssigt blev der derfor foretaget en stor nedskrivning på havneaktiviteterne, hvilket er udtryk for, at selskabet ikke så noget væsentligt fremtidigt indtjeningspotentiale på disse aktiviteter. Årsagen til denne regnskabsmæssige nedskrivning er således præcis den samme, som tilfældet er i forbindelse med stiftelsen af Hvidovre Vand A/S. Forklaringen på forskellen mellem skattemæssige og regnskabsmæssige indgangsværdier skal findes i, at der på stiftelsestidspunktet af Københavns Havn A/S var den klare administrative praksis, at man fulgte SKATs værdiansættelsescirkulærer til at beregne skattemæssige indgangsværdier ved stiftelse af selskaber, når der ikke forelå andre indikationer for handelsværdien. Det var heller ikke tilfældet med aktiverne tilhørende Københavns Havn A/S. Det skal understreges, at Københavns Havn A/S i forbindelse med stiftelsen blev udtaget til særskilt ligning af Ligningsrådet, der efter endt behandling ikke havde bemærkninger til selskabets opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier, som var opgjort efter samme principper, som Hvidovre Vand A/S anvendte ved stiftelsen i 2007. Ligningsrådet anerkendte derfor de meget betydelige forskelle mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier og anerkendte derved også, at den skattemæssige værdiansættelse skulle ske til nedskrevet anskaffelsesværdi, og at denne værdi var udtryk for handelsværdien i skattemæssig henseende. SKATs anvendelse af DCF-metoden - praksisændring: SKAT har den 21. august 2009 offentliggjort en ny vejledning om værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle aktiver ved koncerninterne overdragelser, dvs. ved kontrollerede transaktioner og ved transaktioner mellem uafhængige parter, der ikke har modsatrettede interesser. Der kan ikke anvendes en værdiansættelsesmetode, der afviger fra, hvad der var anerkendt som gældende praksis på daværende tidspunkt. Således er det forkert at antage, at eksempelvis SKATs pixievejledning fra maj 2011, der anbefaler en DCF-metode til opgørelse af indgangsværdier i vandsektoren, kan være et grundlag, der binder skatteydere for så vidt angår transaktioner gennemført i 2007 eller for den sags skyld ved senere overdragelser. Baggrunden for at vejledningen koncentrerer sig særligt om DCF-modellen, begrundes med, at DCFmodellen anses for teoretisk mest korrekt. Det er endvidere en konsekvens af, at modellen i praksis er den mest anvendte og anerkendte. SKAT anser således DCF-modellen som den foretrukne metode, når der skal foretages værdiansættelser mellem interesseforbundne parter mv. Det fremgår af SKATs TP-vejledning fra 21. august 2009, at De værdiansættelsesmetoder, der er beskrevet i denne vejledning, skal ses som et supplement til de retningslinjer og den praksis, der i dag følges i relation til værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, jf. Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.I.4.1.2. Der er således ingen tvivl om, at både TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 finder anvendelse sideløbende med TP-vejledningen. Anvendes TP-vejledningen på selskaber inden for vandforsyningssektoren, indebærer vejledningen en klar skærpelse af praksis for udarbejdelsen af værdiansættelser, når der henses til de aktuelle forslag til ændringer af skatteansættelsen for 2007. Det følger af den juridiske vejledning afsnit A.A.7.1.5, at det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand. 11 af 15

Når SKAT med tilbagevirkende kraft ønsker at benytte en værdiansættelsesmetode til fastsættelse af indgangsværdier i forbindelse med etablering af vandselskaber, er dette i strid med ovenfor omtalte forvaltningsretlige princip. Når vi som ovenfor har påvist, at der er en klar og entydig praksis om værdiansættelse af vandselskabers aktiver i skattemæssig henseende, og når anvendelse af en DCF-model indebærer en afgørende og økonomisk meget byrdefuld ændring for vandselskaberne, så er det helt åbenbart ikke muligt at ændre en sådan praksis med tilbagevirkende kraft. SKAT kan derfor allerede af denne grund ikke anvende en DCF-model på den overdragelse, der er foretaget af Hvidovre Kommune til Hvidovre Vand A/S i 2007. DCF-metoden som værdiansættelsesmetode inden for vandsektoren: SKAT finder, at en DCF-værdiansættelsesmetode er korrekt til at værdiansætte vandselskabernes aktiver og passiver. Det er vores klare opfattelse, at en model til værdiansættelse, baseret på fremtidige frie pengestrømme, ikke er anvendelig i den situation, som vandselskaberne befinder sig i. Vandvirksomhederne opererer på et monopoliseret marked. Det er fuldstændig meningsløst at forsøge at værdiansætte en markedsmæssig værdi for aktiverne i en virksomhed baseret på et fremtidigt frit cash flow, der ikke er undergivet fri prisdannelse. En DCF-model kan alene anvendes med mening, såfremt det er muligt også at opkræve takster af forbrugerne for distribution af vand mv., hvor taksterne er baseret på en fri prisdannelse. I et vandselskab kan pengestrømmene ikke på nogen måde anses at være frie, og de er undergivet de helt særlige markedsvilkår og reguleringer, der er gældende for vandforsyningsvirksomheder. Indtægterne i et vandselskab er som nævnt underlagt et hvile i sig selv-princip og er nu fastlagt af en myndighed (Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), som gennem prisloftet, i henhold til BEK nr. 143 af 9/2 2010, regulerer vandselskabernes indtjening. Når prisdannelsen i vandsektoren således ikke er fri, giver det ingen mening at anvende en model, der tilbagediskonterer frie pengestrømme. Som eksempel på at metoden giver et forkert resultat, kan også fremhæves det faktum, at selskaberne, når de er blevet skattepligtige, kan afskrive på anskaffelsessummen af deres investeringer i ny infrastruktur. Efter SKATs opfattelse kan der derimod ikke tages højde for den investerede kapital i forbindelse med stiftelse af selskaberne. Hvis eksempelvis en kommunal forsyning investerede 100 mio. kr. i ny infrastruktur i 2006, og selskabet, der overtager vandaktiviteterne pr. 1. januar 2007, investerer yderligere 100 mio. kr. i infrastruktur, så medfører DCF-metoden, at investeringerne foretaget i 2006 stort set ikke kan afskrives, mens der er fuld afskrivningsmulighed på investeringerne foretaget i 2007. Dette beviser i sig selv, at metoden ikke er anvendelig i en situation, hvor en virksomhed ikke opererer på et marked med fri prisdannelse. DCF-metoden bevirker således også, at der opstår en urimelig forskelsbehandling mellem de kommuner, der har foretaget investeringer i f.eks. klima- og miljøtiltag før en selskabsstiftelse og de kommuner, der har udskudt deres investeringer længst muligt, og således ventet til vandvirksomheden overgår til skattepligt. Det er således vores klare opfattelse, at værdien af vandselskabernes anlægsaktiver har en væsentligt højere værdi end den, som DCF-modellen genererer efter SKATs beregninger. Det kan derfor konkluderes, at en DCF-model ikke kan anvendes til værdiansættelse af aktiver inden for vandforsyning. Det skal gentages, at SKATs TP-vejledning fra 21. august 2009 efter vores opfattelse ikke kan finde anvendelse ved beregning af Hvidovre Vand A/S indgangsværdier i 2007, da der vil være tale om en 12 af 15

retsstridig praksisændring. På trods heraf skal vi alligevel bemærke, at der i vejledningens afsnit 3.3 anføres følgende om værdiansættelse baseret på omkostninger: I visse situationer kan det imidlertid ikke udelukkes, at afholdte omkostninger kan indgå i en værdiansættelse som indikatorer. Vurderingen afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder: Begrænsede muligheder for anvendelse af andre værdiansættelsesmetoder Usikkerhed ved grundlag for andre værdiansættelsesmetoder Værdiansættelsens økonomiske væsentlighed Karakteren af det aktiv, der skal værdiansættes Datagrundlag for opgørelse af historisk afholdte omkostninger, herunder usikkerhed og forrentning ved afholdte omkostninger Datagrundlag for opgørelse af substitutionsomkostninger Mulighed for sanity check Det bemærkes således, at ovenstående klart indikerer, at der kan tages højde for afholdte omkostninger i forbindelse med en værdiansættelse. Når der samtidig konkret er udarbejdet et seriøst datagrundlag for afholdte omkostninger til genetablering (substitutionsomkostninger), vil sådanne omkostninger klart kunne indgå i værdiansættelsen. Når der samtidig henses til, at vejledningen er skrevet som et alternativ til TSS-cirkulærerne 2000-9 og 2000-10, underbygger dette yderligere, at der ikke kan bortses fra de store omkostninger, der er afholdt. Såfremt SKAT fastholder, at beregninger efter en DCF-model giver et korrekt resultat i forbindelse med værdiansættelse af reguleret virksomhed uden fri prisdannelse, bør dette dokumenteres ud fra, at denne prisfastsættelse er i overensstemmelse med, hvad uafhængige parter ville have betalt for en vandvirksomhed. Kan der ikke påvises eksempler på handler mellem uafhængige parter, er SKAT bundet af de værdier, der i 2007 fremgik af Prisbogen. Ad. 2 Det skattemæssige afskrivningsgrundlag af selskabets ejendomme SKAT foreslår som nævnt en ændret værdiansættelse af de ejendomme, der blev medoverdraget ved apportindskuddet i forbindelse med selskabets stiftelse i 2007. Sagens faktum Selskabet blev som ovenfor beskrevet stiftet som et aktieselskab med fuld skattepligt efter SEL 1, stk. 1, nr. 1. Ved værdiansættelsen af selskabets ejendomme i forbindelse med apportindskuddet anvendtes konkrete vurderinger fra uafhængige ejendomsvaluarer. Retsregler mv. Selskabet er som ovenfor beskrevet stiftet som et skattepligtigt aktieselskab, og hjemlen til værdiansættelse af selskabets ejendomme skal derfor findes i LL 2. 13 af 15

Ifølge LL 2 skal selskabet ved overdragelsen anvende markedsværdien af ejendommene som skattemæssige indgangsværdier. Der gælder et princip om, at markedsværdien som udgangspunkt udtrykkes ved den seneste kendte offentlige vurdering. Dette følger af TSS-cirkulære nr. 2000-9 om værdiansættelse af unoterede aktier. Denne værdi korrigeres for til- og ombygninger, såfremt disse ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Det fremgår dog også af TSS-cirkulære nr. 2000-9, at hjælpereglen i denne forbindelse den offentlige vurdering kan afviges i de tilfælde, hvor et andet grundlag måtte være mere relevant og væsentligt til at udtrykke markedsværdien. Det er derfor vores påstand, at den offentlige vurdering ikke er udtryk for handelsværdien af ejendommene i Hvidovre Vand A/S. De selvangivne værdier er derimod udtryk for ejendommens handelsværdi, som den er vurderet af en uafhængig valuar. SKAT opfordres til ikke at lægge sig ensidigt op ad den offentlige vurdering, som vi ikke anser for at udtrykke ejendommenes handelsværdi. Det selvangivne afskrivningsgrundlag for selskabets ejendomme er 11.573.000 kr. SKAT har derimod ansat ejendommene til 4.631.500 kr. Konklusion Vi gør gældende, at Hvidovre Vand A/S i 2007 selvangav korrekt. Selskabets ejendomme vurderet til 11.573.000 kr. er udtryk for en markedspris og således i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL 2. Samlet konklusion Vi er uenige i SKATs forslag til ændret skatteansættelse, og SKAT skal acceptere de værdier på driftsmidler, som Hvidovre Vand A/S har anvendt som grundlag for selvangivelsen for 2007. Dette er især begrundet med følgende: Aktiverne er overdraget til de handelsværdier, der er gældende for vandforsyninger. Der foreligger ikke handler af vandforsyningsvirksomheder mellem uafhængige parter, hvorfor Hvidovre Vand A/S kan støtte ret på de vejledninger om værdiansættelse og den praksis for værdiansættelse, der forelå i 2007. Hvidovre Kommunes overdragelse af vandforsyningsvirksomheden til Hvidovre Vand A/S er sket i fuld overensstemmelse med de principper for skattemæssig værdiansættelse, som SKAT selv har fastlagt i cirkulærerne 2000-9 samt 2000-10. Det var klart lovgivers hensigt ved vandreformen, at vandselskaberne ikke på kort eller mellemlangt sigt blev skattebetalende, hvilket forudsætter at aktiverne i selskaberne også skattemæssigt værdiansættes efter en kostprisbaseret metode. Overdragelsen er endvidere sket i fuld overensstemmelse med den klare administrative praksis, der forelå i 2007, jf. især SKATs revisionsrapport om Odense Vandselskab A/S af 2. juni 2006 og skatterevisionen af Københavns Havn A/S i 2006. SKAT har bevisbyrden for, at praksis er forskellig fra, hvad der er påvist i denne klage. 14 af 15

SKAT kan ikke med tilbagevirkende kraft ændre praksis for værdiansættelse af vandforsyningsvirksomheder, jf. bl.a. SKATs eget udsagn i juridisk vejledning A.A.7.1.5. Dette gælder især, når praksisændringen indebærer en så væsentlig økonomisk påvirkning af Hvidovre Vand A/S, som tilfældet er i nærværende sag. I mangel af specifik lovgivning og andre retningslinjer, herunder handler mellem uafhængige parter, er SKAT bundet af de priser for vandselskabers aktiver, der fremgår af Prisbogen for 2007. Selskabets ejendomme er overdraget til handelsværdien på grundlag af vurderinger foretaget af uafhængige valuarer. --oo0oo Vi anmoder om et kontormøde, hvor vi nærmere kan redegøre for sagen. Vi skal samtidig anmode om fuld aktindsigt i relation til Landsskatterettens behandling af nærværende sag. Gebyr kr. 800 er overført til Landsskatterettens konto dags dato. Med venlig hilsen PwC PwC Søren Jesper Hansen Frederik Lytzen Partner Manager sjh@pwc.dk fly@pwc.dk T: 3945 3320 T: 3945 3364 Bilag der vedlægges: Bilag 1: SKAT Store Selskabers Afgørelse af 21. september 2011 Bilag 2: Vurderingsberetning og åbningsbalance for Hvidovre Vand A/S Bilag 3: Revisionsrapport dateret 2. juni 2006 vedr. Odense Vandselskab A/S Bilag 4 og 5: Årsrapporter fra Københavns Havn A/S for årene 2000 og 2001 Bilag 6: Landsskatteretskendelse fra 2007 vedr. varmeværk jf. jr. 2-1-1811-1199 Bilag 7: Mødereferat af 14. januar 2009 Bilag 8: Valuarvurdering 15 af 15