Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule Dahl Møller og Martin Hesselsøe 2. udgave 20. juni 2011 Indhold: 1. INDLEDNING...2 2. METODER...3 2.1 Stor vandsalamander...3 2.2 Flagermus...3 3. RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3 3.1 Besigtigelse af vandhuller...3 3.2 Besigtigelse af lokalplanområdet og omgivelser...13 3.3 Samlet vurdering af padder i området...17 4. RESULTATER FLAGERMUS...17 4.1 Besigtigelse...17 4.2 Samlet vurdering af flagermus i området...18 BILAG 1. UNDERSØGTE VANDHULLER...19 BILAG 2. POTENTIELLE RASTEOMRÅDER FOR STOR VANDSALAMANDER...20 AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken SYMBION, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø, mh@amphi.dk, 70266500 Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: 70266500 Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, 22927859 Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664
1. Indledning Mariagerfjord Kommune har fremlagt lokalplanforslag 49/2011 i offentlig høring i perioden 8. februar til 6. april 2011. Kommunen har screenet lokalplanen i henhold til lov om miljøvurdering, og konkluderet at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Screeningsafgørelsen er offentliggjort. I høringsperioden er indkommet indsigelser til lokalplanen, som gør opmærksom på, at der indenfor lokalplanens grænser er observeret dyrearter omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse (Bilag IV arter). Konkret er det oplyst i indsigelserne, at der er observeret stor vandsalamander. Kommunens screeningsafgørelse er yderligere blevet anket til Natur- og Miljøklagenævnet. Miljø- og Naturklagenævnets afgørelse afventes fortsat. Habitatdirektivets artsbeskyttelse er bl.a. implementeret i dansk lov gennem bestemmelserne i Habitatbekendtgørelsenes 11 (BEK 408, 1. maj 2007). Heraf fremgår det at lokalplanforslag ikke må skabe rammer for anlæg og bebyggelse, der beskadiger yngleog rasteområder for de arter som er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Mariagerfjord Kommune har i maj 2011 anmodet Amphi Consult om: At undersøge en række vandhuller i om rådet for at fastslå yngleforekomster af stor vandsalamander. Screene området for potentielle levesteder for flagermus. 2
2. Metoder 2.1 Stor vandsalamander Stor vandsalamander er eftersøgt i 8 vandhuller beliggende nord for lokalplanområdet. Nummerering af vandhuller fremgår af bilag. Af disse 8 vandhuller er vandhul 1 til 6 alle 3 registrerede, mens vandhul 7 og 8 mangler i den vejledende registrering af beskyttet natur. Vandhullerne blev besigtiget første gang 25/5 2011. På denne dato blev alle 8 vandhuller besigtiget. Ved besigtigelsen blev der larver og voksne individer af stor vandsalamander eftersøgt. Ved besigtigelsen 25/5 2011 blev lokalplanområdet og dets umiddelbare omgivelser gennemgået med henblik på at vurdere områdernes betydning for stor vandsalamandre særligt uden for yngletiden. De bedste vandhuller blev efterfølgende genbesøgt 9/6 2011. Formålet med denne ekstra besigtigelse var, at øge muligheden for at finde larver af stor vandsalamander. 2.2 Flagermus Lokalplanområdet blev besigtiget d. 14. maj 2011 med henblik på at vurdere forekomst af mulige yngle- og rasteområder i områdets træer, samt en vurdering af områdets funktion som jagtområde. Derudover blev der set efter mulige ledelinjer for flagermus. Forekomster af flagermus er ikke undersøgt. Dette kræver betydelige undersøgelser af specialister med anvendelse af avanceret udstyr. 3. Resultater (stor vandsalamander) 3.1 Besigtigelse af vandhuller Ved den første besigtigelse blev der ikke fundet stor vandsalamander i nogle af de 8 vandhuller, der ligger inden for en afstand på ca. 500 m fra lokalplanområdet (se Bilag 1). Flere af vandhullerne blev dog vurderet som meget potentielle ynglelokaliteter for stor vandsalamander. Derfor blev det besluttet at undersøge disse mest oplagte vandhuller endnu en gang lidt senere på sæsonen, når der var bedre muligheder for at finde relativt store larver af arten. Af andre arter blev der fundet lille vandsalamander i et enkelt af vandhullerne samt spidssnudet frø i 6 af de 8 undersøgte vandhuller, hvilket må siges at vidne om en livskraftig bestand af denne art i området. I nedenstående afsnit følger en kort gennemgang af hver enkelt af de 8 vandhuller. 3
Vandhul 1 Dette vandhul er det af de undersøgte vandhuller, der ligger nærmest lokalplanområdet. Derudover er det også det af vandhullerne, der vurderes at være mest velegnet som ynglelokalitet for stor vandsalamander. Ved den første besigtigelse konstateredes masser af voksne individer af lille vandsalamander (ca. 15 fanget) og flere hundrede haletudser af Bilag IV arten spidssnudet frø. Ved den anden besigtigelse primo juni blev der registreret mindst 30 larver af stor vandsalamander. Det vurderes, at pågældende lokalitet fungerer som source-vandhul for populationen af både stor vandsalamander og spidssnudet frø i området. Det er således afgørende at kvalitet og funktion af denne lokalitet opretholdes. Figur 1. Vandhul 1. Lokaliteten er en noget nær optimal for padder. Vandhullet har en dybde på 20-50 cm, ligger soleksponeret, i læ, er meget klar vandet og har en veludviklet vegetation bestående af hovedsageligt vejbred-skeblad, næb-star og kryb-hvene. 4
Vandhul 2 Vandhullet er under tilgroning med pil, pileurt, rørgræs, dunhammer og næb-star. Der er mange trådalger i vandet, hvilket indikerer forringet vandkvalitet. På lokaliteten blev der registreret enkelte haletudser af spidssnudet frø som de eneste padder i vandhullet. Lokaliteten vurderes ikke at være optimal for stor vandsalamander primært på grund af den dårlige vandkvalitet. Figur 2. Vandhul 2 var ved besigtigelsen delvist udtørrende. Vandkvaliteten i vandhullet er kraftig påvirket af næringsstoffer. 5
Vandhul 3 Lokaliteten er dækket af hængesæk af dunhammer, kragefod m.v. Der er kun meget lidt åbent vand tilbage i vandhullets sydende. Størstedelen af vandhullet er udsat for skyggepåvirkning fra en lille bøgebevoksning på vandhullets sydside. Der blev ikke registreret padder på lokaliteten, som ikke vurderes videre relevant i forholdt til forekomst af stor vandsalamander. Figur 3. Vandhul 3. 6
Vandhul 4 Vandhullet var ved besigtigelsestidspunktet (25/5 2011) nærmest udtørret. Til trods for det var der en del haletudser af spidssnudet frø tilbage i de 5 cm vand, der stod enkelte steder. Endvidere sås et enkelt voksen individ af spidssnudet frø på lokaliteten. Vandhullet er kraftig tilgroet med grå-pil, lyse-siv og næb-star. Vandhullet er sandsynligvis for temporært til at huse en fast bestand af stor vandsalamander, dog kan yngel af denne art måske gennemføres på lokaliteten i meget våde år. Figur 4. Vandhul 4. 7
Vandhul 5 Dette vandhul er relativt stort og dybt, således over 1 meter dybt flere steder. Vandhullet er delvis dækket af en veludviklet hængesæk af gul iris, kragefod m.v. fra bredzonen og ca. 3 meter ud i vandhullet. I den centrale del af vandhullet er der dog stadig et større areal med åbent vand. Vandhullet har en veludviklet submers vegetation bestående af især kildemos samt i mindre grad svømmende vandaks. Den eneste padde, der blev registreret i vandhullet ved den første besigtigelse var en større haletudse af enten spidssnudet eller butsnudet frø. Ved den anden besigtigelse blev der registreret 3 haletudser af spidssnudet frø og 1 haletudse af butsnudet frø. Denne registrering af butsnudet frø var ret bemærkelsesværdigt den eneste registrerede forekomst af arten i området. Vandhullet vurderes som oplagt mht. forekomst af stor vandsalamander. Arten blev dog ikke registreret ved hverken første eller anden besigtigelse. De midterste dele af vandhullet er grundet vandhullets dybde dog meget vanskelig at undersøge grundigt. Det vurderes, at der med stor sandsynlighed forekommer stor vandsalamander i vandhullet, men at arten blot ikke blev registreret ved indeværende undersøgelse. Figur 5. Vandhul 5. 8
Figur 6. Vandhul 6. Vandhul 6 Vandhullet er fuldstændig overgroet af pil m.v. Vandet i vandhullet er mudret og næringsbelastet med en del trådalger. Der blev fundet et par relativt små haletudser af spidssnudet frø på lokaliteten. Grundet vandkvaliteten vurderes det ikke, at vandhullet er en særlig oplagt ynglelokalitet for stor vandsalamander. 9
Vandhul 7 Denne lokalitet er en relativt stor, lavvandet markoversvømmelse med en del tuer af lysesiv og en del bevoksninger af sød-græs på bunden. Ved den første besigtigelse blev der fundet enkelte haletudser af spidssnudet frø, men ingen salamandre. Til gengæld husede lokaliteten et par atlingænder (opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I) og en territoriehævdende lille præstekrave. Ved den anden besigtigelse blev der registreret 1 larve af stor vandsalamander samt 7 larver af lille vandsalamander. Figur 7. Vandhul 7. 10
Vandhul 8 Vandhul beliggende i en grusgrav. Vandhullet er ret dybt dog med lavvandede dele i både øst- og vestenden. Der er næsten ingen submers vegetation i vandhullet, men langs bredzonen er der en del dunhammer. Vandet er ret klart, dog er der en del trådalger især inde i rørsumpen. Der var en del haletudser af spidssnudet frø i vandhullets vestlige del. Vandhullet vurderes ikke at være særlig oplagt som ynglelokalitet for stor vandsalamander primært grundet manglen på undervandsvegetation. Figur 8. Vandhul 8. 11
Tabel 1. Opsummering af padderegistreringer i vandhullerne. Spidssnudet frø og stor vandsalamander er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Vigtigste forekomst af stor vandsalamander er i vandhul 1, nærmest lokalplanområde 49/2011. Vandhul Lille vandsalamander Stor vandsalamander Spidssnudet frø 1 + + + 2 + 3 4 + Butsnudet frø 5 (+) + + 6 + 7 + + + 8 + 12
3.2 Besigtigelse af lokalplanområdet og omgivelser Lokalplanområdet og arealerne syd for dette blev ved besigtigelsen 25/5 2011 gennemgået med henblik på at vurdere arealernes relevans for eventuelle store vandsalamandre især uden for yngletiden. Af Bilag 2 fremgår potentielle overvintrings- og fourageringslokaliteter for stor vandsalamander. Der er tale om træbevoksede arealer med mere eller mindre forekomster af døde og væltede træer. Af disse 11 lokaliteter vurderes biotoperne på lokaliteterne K3, K4 og K8 at være de mest egnede som overvintringssted og rasteområde for stor vandsalamander. Disse er alle løvskovsområder med enten tæt krat eller ældre træer med stubbe og stensamlinger. Lokaliteterne K10 og K5 er haver nær ynglestedet i vandhul 1. Disse arealer vurderes at være mindre egnet til salamandrene. Til gengæld ligger områderne meget nær det vigtigste ynglested, og vil derfor have en vis betydning for bestanden. Figur 9. Lokalitet K3. Pilekrat, der ligger tæt op ad banelegemet, med ældre træer, fugtige krat og væltede træer. 13
Figur 10. Lokalitet K4. Meget tæt tjørnekrat beliggende på overdrevsskråning. 14
Figur 11. Lokalitet K8. Bøgebeplantning med ældre bøgestubbe, kratbevoksning og stenbunker. Lokalitet K3 og K4 ligger begge syd for lokalplanområdet. Dette er ensbetydende med, at eventuelle vandrende stor vandsalamandre skal passere lokalplanområdet, når de vandrer mellem de potentielle ynglevandhuller nord for lokalplanområdet til disse potentielle overvintringslokaliteter. Det vurderes som meget sandsynligt at dele af ynglebestanden årligt vandrer fra K3 og K4 til vandhul 1 om foråret og tilbage i sommerperioden og det tidlige efterår. Dette passer med at naboer har observeret stor vandsalamander indenfor lokalplanområdet. Det vil kræve omfattende undersøgelser at bevise præcist hvor de dyr som yngler i vandhul 1 opholder sig uden for yngletiden. På Bilag 2 ses desuden, at der inden for lokalplanområdet er markeret et potentielt overvintringsområde for stor vandsalamander - lokalitet K1. Lokaliteten er en ca. 30-årig granplantage med masser af væltede træer, brombærkrat og vild kaprifolie. Denne lokalitet består primært af unge nåletræer, og lokaliteten anses ikke som afgørende for områdets økologiske funktion for bilag IV arter (se følgende fotos). Adgang gennem lokalplanområdet til K3 og K4 anses derimod som væsentlig for at opretholde områdets økologiske funktion for at stor vandsalamander. 15
Figur 12. Lokalitet K1 Figur 13. Lokalitet K1. 16
3.3 Samlet vurdering af padder i området Stor vandsalamander er fundet ynglende i flere vandhuller nær lokalplanområdet. Vigtigste yngleforekomst er fundet i vandhul 1, som ligger under 100 m fra lokalplanområdets grænse. Stort set alle vandhuller omkring lokalplanområdet er ynglesteder for spidssnudet frø. Både stor vandsalamander og spidssnudet frø er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Der er kortlagt en række potentielle rasteområder for stor vandsalamander. Disse områder vil i nogen udstrækning også have betydning for spidssnudet frø. Et potentielt rasteområde ligger indenfor lokalplanområdet (granplantagen, K1). Nogle af de potentielle rasteområder ligger på den modsatte side af lokalplanområdet i forhold til vandhullerne. Lokalplanen vurderes ikke at påvirke ynglesteder for bilag IV padderne stor vandsalamander og spidssnudet frø. Da granplantagen ikke anses som væsentlig for områdets økologiske funktion, så kan det konkluderes at planområdet ikke omfatter direkte indgreb i områder af betydning for de beskyttede padder når de yngler og raster. Det er ikke muligt præcist at fastslå hvor hovedparten af de padder som yngler i et bestemt vandhul opholder sig udenfor yngletiden. Det vil kræve meget omfattende undersøgelser at fastslå dette præcist. Karakteren af de potentielle rasteområder sydøst for lokalplanområdet er vurderet, og det konkluderes at adgang til disse arealer er væsentlig for den del af padderne, som yngler i vandhul 1. Denne konklusion støttes også af de observationer af stor vandsalamander, som fremgår af borgerindsigelser. På baggrund af de gennemførte undersøgelser konkluderes det, at det er nødvendigt at implementere hensyn til de beskyttede padder i lokalplanen, som sikrer deres mulighed for at passere lokalplanområdet i forbindelse med sæsonbestemte vandringer mellem yngleog rasteområder. De hensyn som bør implementeres skal samlet set sikre, at områdets økologiske funktion for de beskyttede arter opretholdes. 4. Resultater flagermus 4.1 Besigtigelse Yngle- og rasteområder Yngle- og rastesteder for flagermus findes i træer og huse. I lokalplanområdet indgår et mindre skovområde, K1, som hovedsagligt består af grantræer med spredte løvtræer langs kanterne. Der vurderes kun at være ringe sandsynlighed for at skoven bruges som yngle- og rasteområde af flagermus. Dette skyldes at løvtræerne generelt er meget unge og ikke er store nok til at rumme hulheder af en passende størrelse til flagermus. Grantræer er ikke ret tilbøjelige til at danne hulheder, og i det lille skovområde var grantræerne desuden af så beskeden størrelse, at der ikke vurderes at være stor chance for at de har dannet hulheder. Jagtområder De åbne græsmarker i lokalplanområdet kan fungere som jagtområder for visse flagermusarter, fx sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus, som jager højt og åbent efter insekter. Andre arter kan evt. jage langs kanten af skovområdet K1. Granskov 17
er typisk ikke foretrukne jagtområder for flagermus, men enkelte arter som fx dværgflagermus kan dog godt findes jagende inde i granbevoksninger. Ledelinjer Den nordlige side af skovområderne K5 og K1 samt skovområdet K2 danner tilsammen en ledelinje, som nogen flagermusarter kan benytte på deres vej til og fra jagtområder. 4.2 Samlet vurdering af flagermus i området Det skal understreges at en sikker vurdering af forekomsten af flagermus i lokalplanområdet kræver en natlig undersøgelse med flagermusdetektor. Ifølge litteraturen (Dansk Pattedyratlas og NOVANA) findes der en del arter i området omkring Hobro, og disse arter kan i en eller anden udstrækning benytte lokalplanområdet: Brandts flagermus, damflagermus, vandflagermus, frynseflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. På basis af en besigtigelse uden kortlægning af arterne med detektor vurderes følgende: Yngle- og rasteområder Træerne i lokalplanområdet har sandsynligvis en ringe værdi som yngle- og rastesteder for flagermus. Dette skyldes at de fleste træer er grantræer, som ikke er særlig tilbøjelige til at danne hulheder, og at træernes stammer har en beskeden tykkelse, hvilket yderligere reducerer chancen for at der er dannet hulheder. Jagtområder Granskoven (K1) er formentlig for tæt til at den benyttes som jagtområder for de fleste flagermusarter. Derudover danner gran ikke grundlag for den samme insektproduktion som løvskov gør, og granskove udgør typisk ikke nær så brugte jagthabitater som løvskove. Langs skovens kanter må det dog forventes, at man kan finde jagende flagermus, ligesom man kan finde dem i det åbne luftrum over græsmarkerne. Ved bebyggelse af lokalplanområdet mistes nogle jagthabitater, men da der er andre, lignende områder tæt på (både småskove og åbne græsarealer) vil bebyggelse af området formentlig ikke påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Plantes der træer mellem bebyggelserne (fx i forbindelse med haver) kan området med tiden igen udgøre et egnet jagthabitat for mange arter. Ledelinjer I det nuværende udkast til lokalplanområdet bevares ledelinjen, som består af den nordlige side af skovområderne K5 og K1 samt skovområdet K2. En sådan ledelinje kan være af stor betydning for en række arter i området, og det bør derfor fastholdes at denne ledelinje bevares. 18
Bilag 1. Undersøgte vandhuller Bilag 1: Undersøgte vandhuller
Bilag 2. Potentielle rasteområder for stor vandsalamander Bilag 2: Potentielle rasteområder for stor vandsalamander