Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA

Transkript

1 1 of Natur- og miljøklagenævnet Sagsnr.: 12/31754 Rentemestervej 8 Sagsbehandler: 2400 København NV Morten Hundahl Tlf.: Sendt på mail til: nmkn@nmkn.dk natur.miljoe@syddjurs.dk Anmodning om genoptagelse af klagesag vedrørende klage over Syddjurs Kommunes afgørelser om etablering af tre vindmøller ved Skaføgård Gods, Syddjurs Kommune. Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA Natur- og Miljøklagenævnet har 2. december ophævet Syddjurs Kommunes afgørelse af 16. december 2010 om vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 348 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 12. Som følge heraf ophæves tillige kommunens afgørelse af 25. april 2012, hvorved Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 blev endeligt vedtaget. Nævnet ophævede endvidere den samlede miljørapport (VVMredegørelse og miljøvurdering) samt den meddelte VVM-tilladelse af 10. september Syddjurs Kommune skal hermed anmode nævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen, fordi det er vores opfattelse at, at nævnets afgørelse hviler på et forkert grundlag. I en telefonisk drøftelse 4. december 2013 har nævnet ved konstitueret ankechef Nina Herskind givet udtryk for, at vurderingen af effekten på flagermus ikke tilstrækkeligt tydeligt tog udgangspunkt i de konkrete forhold i projektområdet. Kommunen skal indledningsvist bemærke, at vi ikke er enige i, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det er vores opfattelse, at VVM-redegørelsen fyldestgørende vurderer effekten på flagermus, og at det klart fremgår, at vurderingen ikke alene er baseret på fundoplysninger fra Dansk pattedyratlas, men tager udgangspunkt i det mest følsomme scenarie, at alle de potentielt forekommende arter faktisk er til stede i nærheden af projektområdet. Derudover baseres vurderingen på den kendte viden om de enkelte arters økologi og explicit på en vurdering af det faktiske projektområdes egnethed. Vurderingen afsluttes med at konkludere, at yngle- og rasteområder ikke berøres: Med hensyn til yngle- og rastepladser generelt er flagermus særligt følsomme overfor: forringelse af bygninger, fældning af hule træer med revner og sprækker, restaureringsarbejder, der fjerner revner i broer, sten eller andre strukturer, brud på eller nedlæggelse af landskabelige ledelinjer, større ændringer af skovkanter, plantning af nåletræer eller afdrift af gammel løvskov, forurening eller formindskelse af vådområder, der nedsætter insektproduktionen, forringelser af miner, kældre o. lign., der anvendes som vinterkvarter (Søgaard & Asferg 2007). Projektet ved Skaføgård indebærer ingen af disse eller tilsvarende aktiviteter. Natur og miljø Hovedgaden Rønde Fysisk besøgsadresse Lundbergsvej 2 syddjurs@syddjurs.dk Side 1 af Ebeltoft syddjurs.dk

2 2 of 19 Dette er også en umiddelbart indlysende konklusion, da møllerne placeres på åben mark, der ikke er yngle- eller rasteområde for nogen arter af flagermus eller potentielt forekommende bilag IV-arter i øvrigt. Det er derfor efter kommunens opfattelse uproportionalt og en væsentlig retlig mangel i nævnets afgørelse, at ophæve godkendelsen uden at begrunde, hvorfor møllerne alligevel mod kendt viden vurderes at kunne skade yngle- og rasteområder. Syddjurs Kommune skal derfor anmode Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen med henblik på at stadfæste VVM-tilladelsen og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan. Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er sikkerhed for, at der ikke vil være en effekt som nævnt i naturbeskyttelseslovens 29a stk. 1: 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven (de danske bilag IV-arter), må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Det er kun Naturstyrelsen, der som tilsynsmyndighed kan udtale sig om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. Naturstyrelsen har hverken i høringsperioden eller indenfor klagefristen gjort indsigelser mod projektet. På den baggrund er det efter kommunens vurdering en væsentlig mangel i nævnets afgørelse delvist at basere nævnets afgørelse på, at realiseringen kan forudsætte en dispensation fra 29a. Syddjurs Kommune skal også af denne årsag anmode Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen med henblik på at stadfæste VVM-tilladelsen og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan. Naturbeskyttelseslovens 29a forpligter den borger, der opsætter møllerne, mens miljø- og planmyndighedens forpligtelser ift. bilag IV-arter som nævnt ovenfor fremgår af habitatbekendtgørelsen og kun knytter sig til beskyttelse af yngle- og rasteområdet, ikke til forsætlig forstyrrelse. Det er dog naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis effektuering af planen er i strid med NBL 29a. Syddjurs Kommune vil derfor herunder, trods Naturstyrelsens implicitte accept, uddybe vurderingen af effekten på flagermus, så de lokale forhold mere tydeligt medtages, og der kan anlægges en begrundet væsentlighedsbetragtning: Det er ikke klart, hvad der skal forstås ved lovens begreb forsætlig forstyrrelse. Kommissionens vejledning om begrebet beskriver det som. en bevidst accept af, at ens handling medfører en forstyrrelse.. Opsætning af vindmøller vil uanset placering medføre kollisioner, herunder drab og forstyrrelser af flagermus, ligesom ethvert andet byggeri eller vejanlæg hvor som helst på langt sigt medfører forstyrrelser, herunder drab og skader, på bilag IV-arter, f.eks. padder. Det vil altid per definition have en skadelig virkning for arten eller bestanden, så der må af proportionalitetshensyn også skulle anlægges en vurdering af væsentligheden af den skadelige effekt. For at kunne vurdere risikoen for kollisioner mellem flagermus og møller, er der 4. december 2013 foretaget en besigtigelse. Besigtigelse: Der er taget fotos fra 9 standpunkter jf. oversigtskort: Side 2 af 19

3 3 of 19 Oversigtskort. Møllerne er vist med røde cirkler, sandsynlige yngle-og rasteområder for flagermus med grøn signatur og fotopunkterne er vist med hvid prik Punkt 1: Fotos viser en oversigt over en del af området og viser, at det er åbent og træfattigt. Umiddelbart syd for punktet ligger en mindre lund af løvtræer i forfald. Det største træ havde en stammediameter i brysthøjde på omtrent 65 cm. Der var en del væltede træer og knækkede grene, men der sås ingen egentlige hulrum. Det er efter kommunens vurdering usandsynligt, men kan dog ikke afvises, at de er der, eller at lunden er yngle- eller rasteområde for en lille bestand af flagermus. Den er formentlig velegnet som fødesøgningsområde, da der er en del dødt ved og formentlig en ret rig insektfauna. Side 3 af 19

4 4 of 19 Punkt 1: Udsigt mod nordvest. Bemærk hegnet af popler. Punkt 2 ses for enden af vejen. Punkt 1: Udsigt mod nord Side 4 af 19

5 5 of 19 Punkt 1: Udsigt mod nordøst langs hegn af grantræer Punkt 1: Lund af let forfaldne løvtræer Side 5 af 19

6 6 of 19 Punkt 1: Største stammediameter i lunden Side 6 af 19

7 7 of 19 Punkt 2: Fotos viser udsigt mod den vestligste vindmølles placering. I baggrunden ses nærmeste bevoksning, en mindre lund af unge nåletræer. Desuden ses en del af det nord-sydgående læhegn med ca. 25 høje popler, hvoraf enkelte er knækkede for nylig. Stammediameteren er omtrent ½ meter, og det er usandsynligt at finde egnede hulrum eller sprækker i et omfang, så hegnet er et regelmæssigt yngle-eller rasteområde for flagermus. Punkt 2: Udsigt mod vestligste mølles placering. Punkt 2: Nyligt knækket poppel Side 7 af 19

8 8 of 19 Punkt 2: Udsigt mod øst mod den midterste mølles placering og fotopunkt 3 Side 8 af 19

9 9 of 19 Punkt 3 Fotos viser, at der i nærheden af den centrale mølle er et læhegn af grantræer og mod syd en lund af grantræer med indslag af mindre løvtræer. Der er få store træer, og da de alle er grantræer, er der meget ringe sandsynlighed for at de rummer hulrum eller sprækker, der kan være yngle- eller rasteområde for flagermus. Punkt 3: 2 billeder taget mod sydøst, hvor det ses, at de eneste større træer er nåletræer. Side 9 af 19

10 10 of 19 Punkt 4 Viser, at der heller ikke i nærheden af den østligste mølle er træer af en størrelse og beskaffenhed, så det er sandsynligt at de tjener som yngle- eller rasteområde for flagermus. I baggrunden ses mindre birkelunde og granplantager, men træerne er for unge og mangler derfor hulheder. Punkt 4: Udsigt mod øst mod den påtænkte østligste mølle. Der ses en mindre birkelund med unge træer og bag den en nåleplantage. Side 10 af 19

11 11 of 19 Punkt 4: Set mod syd, hvor der for nylig er ryddet skov. Der ses en del yngre birketræer og større nåletræer, men ingen, der lader til at være egnede som yngle- eller rasteområde. Side 11 af 19

12 12 of 19 Punkt 5 Viser en driftsbygning, der formentlig er uisoleret. Den er derfor næppe yngleområde, men kan være rasteområde for især sydflagermus og langøret flagermus, der ofte træffes i bygninger. Side 12 af 19

13 13 of 19 Punkt 6 Viser en bevoksning med bl.a. eg, hvor træerne er ca. ½ meter i diameter, men er i forfald. Der ligger en del grene og ved i skovbunden. Umiddelbart nær punktet er en beboelsesbygning, der da den er isoleret, kan være såvel yngle- og rasteområde for såvel sydflagermus som langøret flagermus og evt. andre arter. Side 13 af 19

14 14 of 19 Punkt 7 Er taget mod sydøst og viser en bevoksning af nåle- og løvtræer med enkelte større ege, der kan have skjulte hulrum. Side 14 af 19

15 15 of 19 Punkt 8 Viser en bevoksning af løvskov nord for vejen med indslag af ældre træer, der kan have skjulte hulrum. Side 15 af 19

16 16 of 19 Punkt 9 viser mod nordvest udkanten af den bevoksning, der ses fra punkt 8. Desuden ses den ryddede skov langs et vandløb og mod syd en bevoksning tilsvarende den ovenfor nævnte. Punkt 9. Set mod nordvest. Der ses i baggrunden enkelte ældre løvtræer nær punkt 8 Punkt 9, set mod nord over skovet ådal Side 16 af 19

17 17 of 19 Punkt 9, set mod syd mod en bøgeskov, der har enkelte træer, der er store nok til at kunne have egnede hulrum. Derudover ligger der 250 meter vest for Skaføgård en lund af ældre egetræer (punkt 10). Den er ikke fotograferet, men er tidligere besigtiget, og er sammen med træer i Skaføgårds have/park af en størrelse, så de formentlig er egnede som yngle-rasteområder for de trælevende arter, f.eks. brunflagermus. Vurdering Sammen med de opvarmede og beboede bygninger i tilknytning til Skaføgård udgør lunden i punkt 10 den væsentligste forekomst af ældre løvtræer, der er de mest sandsynlige yngleog rasteområder for flagermus. Disse områder er markeret med grøn signatur på oversigtskortet. De bevoksninger, der er fotograferet ved punkterne 1, 5, 7, 8 og 9 er mindre egnede, og efter forekomsten af større, forfaldne træer at dømme decideret usandsynlige yngle- og rasteområder. Der kan dog være spættehuller eller lignende, der gør træerne egnede trods lille stammediameter. Områderne ved punkt 2, 3, 4 er så fattige på egnede træer, at det vurderes at være meget usandsynligt, at der regelmæssigt er ynglende eller rastende flagermus. Nord for mølleområdet findes kun mindre lunde og krat, der ikke er egnede som yngle- og rasteområder. Det sandsynlige yngle/rasteområde, der ligger nærmest møllernes påtænkte placering, er altså huset i punkt 6, der ligger ca. 420 meter syd for den midterste mølle. Af de 2 arter, der jf. VVM-redegørelsen jævnligt søger føde over åbent land, er det kun Sydflagermus, der er regelmæssigt forekommende i huse. Den søger dog primært føde i mere bevoksede landskaber, og de åbne arealer, der benyttes, indgår som regel som en del af en mosaik af åbne og skovbevoksede arealer. Side 17 af 19

18 18 of 19 Det er kommunens vurdering, at den primært vil fouragere i den omgivende lund inklusiv det omgivende skovbryn, sekundært langs det levende hegn, der mod nord rækker ud mod møllerne, og de øvrige krat og skovpartier, men kun i meget begrænset omfang vil søge ud til det minde egnede område nær møllerne. Det skal dog nævnes, at også Skimmelflagermus kan yngle i bygninger i det åbne land og derfor kan yngle i området, selvom den ikke tidligere er registreret der. Den søger ofte føde over åbne arealer og hvis den skulle yngle på Skaføgård eller huset ved punkt 6, vil den være mere udsat for kollisioner med møllerne end både Brunflagermus og Sydflagermus. De øvrige sandsynlige yngle/rasteområder nær selve Skaføgård ligger meter fra møllerne og kan rumme Brunflagermus og Sydflagermus og arter, der ikke søger føde i åbne områder og derfor ikke nævnes nærmere her. For alle 3 arter, der søger føde i åbne områder gælder dog, at de følger koncentrationen af flyvende insekter, og den vil altid være mindst over store, åbne arealer som mølleområdet. De jager oftere over søer, skovkanter og levende hegn, og der er derfor selv ud fra en eventuel forekomst ved punkt 6 betydeligt mere føderige og/eller nærmere, og derfor mere sandsynlige, fødesøgningsområder end mølleområdet. Møller kan ganske vist med deres lysmarkering og efter opvarmning af solen i løbet af dagen tiltrække insekter om natten. Dette er dog formentlig af underordnet betydning, når der kun opstilles 3 møller, og der er et større skov- mose og søområde nærmere yngle/rasteområdene. Konklusion Det er efter denne nærmere undersøgelse af de lokale forhold kommunens vurdering, at eventuelle bestande af flagermus kun i helt underordnet omfang vil søge føde nær møllerne. I forbindelse med trækket til og fra vinterkvarterer længere væk, kan flagermusene skulle passere møllerne, hvis kvartererne ligger mod nord. Det er dog meget usandsynligt, at denne passage 2 gange om året medfører en væsentlig dødelighed. Der er derfor efter kommunens vurdering ikke grund til at formode, at møllerne vil medføre en nævneværdig forøgelse af dødeligheden eller i øvrigt påvirke eventuelle bestande af flagermus i en grad, så det giver biologisk mening at medregne mølleområdet i yngle/rastområderne. Det må derfor lægges til grund, at møllerne påtænkes placeret i et muligt, men usandsynligt fødesøgningsområde, ikke i et yngle- og rasteområde. På den baggrund er det kommunens opfattelse, at projektet ikke kan beskadige yngle- eller rasteområder for flagermus og således ikke strider mod habitatbekendtgørelsens 11. Ligeledes vurderer vi, at risikoen for kollisioner er så lille, at der ikke vil ske så væsentlig forstyrrelse af flagermus, at bestanden vil lide væsentlig skade. Det vil derfor efter kommunens vurdering ikke forudsætte en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 29a at realisere projektet. Som tidligere nævnt har Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed tilsyneladende nået samme konklusion. Venlig hilsen Morten Hundahl Natur- og miljøchef Side 18 af 19

19 19 of 19 Kopi til: Anna-Grethe Bøgh Mortensen, Mosevej 7, 8410 Rønde Per Dalgaard, Byrådet i Syddjurs Kommune (perda@syddjurs.dk) Statsforvaltningen, Tilsynet (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Christian Estrup, Skaføgård Gods, 8544 Mørke (c_estrup@yahoo.com) Elisabeth og Jørgen Kruse Rasmussen, Kastrupvej 9, Ringsø, 8550 Ryomgård (lisbethkruse@pc.dk) Side 19 af 19