Kapitel 23 Efter at vi havde indsamlet energierne, og ligesom havde afsluttet det hele, må jeg konstatere at der også kom noget godt ud af det. Det handler om Torben. Alle disse oplevelser havde givet ham et helt nyt syn på alting. Han havde fundet sine evner, nede i nissernes minegange, og fundet ud af at de var noget og at han var respekteret og anerkendt. Det var ikke det han havde mødt mest af i sin skole. Måske også fordi han havde trukket sig lidt tilbage da han fandt ud af at han var halvt drage og ikke helt vidste hvordan han skulle forholde sig til det. Men efter disse oplevelser var det ligesom altid stod superklart for ham. Han vidste hvad han ville være. Han ville være læge, ikke menneskelæge men dragelæge. Jeg havde hjulpet ham med at kontakte dragesamfundets modstykke til en studievejleder, en sympatisk mand, som Torben havde haft en rigtig lang og god samtale med. Torben vidste nu præcist hvilke krav han skulle opfylde for at komme på dette studie og han var villig til at gennemføre det. Han vidste hvad det ville koste at tage dette studie, nemlig præcist nul kroner. Studiet var finansieret af dragesamfundet. Han vidste også, at han var nødt til at flytte til Lund i Sverige, for det var der skolen var, og der skulle han bo på et kollegium. Der var endda indbefattet i ordningen, at der var rejser hjem til familien 1 gang om måneden, resten var for egen regning. Der var mulighed for at få et arbejde der over, så han kunne tjene til sine lommepenge. Der var en hel del han skulle lære inden da, og han kunne først starte når han blev 18 år. Alt dette havde han talt med sin bror Viggo om, - som var dybt misundelig på de muligheder som dragesamfundet stillede til rådighed, for sin lillebror (men på en god måde). Viggo kom med lange udredninger om hvor hårdt det havde været for ham at læse på de vilkår som den danske stat kunne bidrage med. Et par aftner senere havde Torben overtalt Viggo til at komme hjem, fordi Torben gerne ville have at Viggo skulle være med når Torben røbede sine fremtidsplaner. Og det er så det jeg refererer til fra samtalerne hjemme hos Torbens og Viggos forældre. Her havde Torben fortalt sine forældre om hans fremtidsplaner, havde vist dem uddannelsen som var beskrevet i nogle brochure og alt hvad der var at vide om dette forløb. Torben og Viggos far var meget bekymret over at Torben ikke valgte et menneske fag, men som Viggo tørt havde sagt Det er kunder med lang levetid. 23.1
Torben og Viggos forældre var bekymret for indtjening, ville han kunne leve af at være dragelæge. Det var også et spørgsmål som Torben kunne give et tilfredsstillende svar på. Han var ikke alene dragelæge, han var også menneskelæge, men med speciale i drageanatomi. Torben kunne også dokumentere at nogle af de højeste betalte læger rent faktisk var dragelæger. For en dragelæge kunne betragteligt mere end en menneskelæge, de havde en viden og urter (som kom fra mosefolket og nisser, hvilket dog ikke blev fortalt) og en viden om psykologi (fra nisserne, hvilket heller ikke blev fortalt). Det der bekymrede hans far en del var længden af dette studie. Her måtte Torben lige minde ham om, at han altså havde en gennemsnitlig levetid, der var mange tusinde år længere end hans far. Det var et emne som Torben altid havde syntes var meget mærkeligt at tale om, så han havde skyndt sig videre. Desuden, tages disse studier ikke på en gang, men i mindre blokke. Man lære noget, så skal man ud at praktisere det. Så kommer man tilbage til næste del af studierne når man er klar til det, og tager en ny blok osv. Torbens mor havde ikke sagt så meget, men endte med at gå hen og give sin yngste søn et stort kram. Hvor er jeg glad for at du ved hvad du vil min lille skat, det er en god julegave til mig Lille og lille tænkte Torben, du er 1,62 og jeg er 1,89. Hans forældre var glade. Viggo syntes det var et godt valg, og det lå rigtig godt i maven på Torben selv. Men alle disse nye oplevelser og al den erfaring hele vores mission havde givet og havde ført med sig, havde også nogle andre konsekvenser for Torben. OG det har jeg kun fået at vide fordi Valencia har fortalt mig det. (Men ellers kunne jeg nok godt havde haft regnet noget af det ud.) Torben var blevet meget mere selvstikker i sin fremtræden, han var velforberedt i skole. Hans klassekammerater havde noget svært at genkende ham, og forholde sig til ham, for det var mange forandringer og de var sket meget pludseligt. 23.2
Beate, som Torben havde gået og sukket efter i lang tid, så han i et helt nyt lys, og måtte anvende Valencia s bemærkning, (nu da forelskelsen lyserøde/lyseblå sky var forsvundet), Finkepige. Beate og hendes flok interessede ham ganske langsomt. En dag på vej hjem fra skole, støtte han ind i en pige kaldet Tulle, fra naboklassen. Hun var nørden over alle nørder, havde han ofte tænkt. Nu så han hende, måske sådan rigtig for første gang, helt uden det lag af fordomme, som omverden havde bygget op. Han så hende som hun var. En ung smuk pige, med et livligt glimt i øjet, som vidnede om at der var noget mellem ørene, og så havde hun en dejlig bagdel, som næste altid var skjult af skoletasken. Torben blev igen forelsket på stedet. Men når han kunne snakke med livsfarlige nisse, kunne han vel også klare at tale med en pige. Han gik hen og havde sagt Hej Tulle, hvad læser du i øjeblikket? Tulle havde kigget skarpt på ham, for at se om dette var for at drille, men svarede så Jeg læser om planter, og de stoffer som planter indeholder, og som kan være både giftige og gavnlig for menneskekroppen. Torben var totalt lammet, forelsket ved første øjekast. Jeg vil læse til læge og har brug for sådan en viden, kan du anbefale noget? Det kunne Tulle og sammen gik de ned til biblioteket. Torben havde gået i en rus, hvor han hverken mærkede kulden eller så vejen de gik på, men var uendelig bevidst om Tulles duft, hendes stemmes klang og hendes smukke øjne, når hun kiggede undersøgende på ham. De to hang nu sammen som ærtehalm. Valencia syntes at det er fornøjeligt for hun kan også lide Tulle. Torben og Viggos forældre havde været meget nysgerrige omkring hele det projekt deres sønner havde været igennem. En aften var vi inviteret hjem til forældrene, Niels, Valencia, Viggo og jeg. Under middagen fortalte vi vores oplevelser, men udelod en del detaljer, f.eks. det med nisserne, elverne, mosefolket og kæmperne, men resten af vores oplevelse blev fortalt. Oplevelserne ved minen, havde de også med, men her var den blot en rundvisnings tur, med en middag i dybet. Alt blev fortalt korrekt, blot undlod vi at nævne at der var andre eksistenser. 23.3
Mit besøg i hotelhaven, havde vagt almindelig jubel i den lille familie. I det hele taget var der rigtig mange morsomme episoder, når det sådan blev genfortalt. Valencia havde det desværre ikke helt godt efter alle de oplevelser, det var også meget hendes psyke skulle holde til. Helle, hendes veninde, havde masser af spørgsmål til Valencia - så var hun i skole og så var hun ikke i skole - halvdelen af spørgsmålene kunne Valencia ikke svare ordentlig på. Hun var nødt til at komme med små løgne, så hun vred sig som en orm og Helle kunne se at hun ikke fik det hele at vide. Det blev Helle noget surt over, for hun anså sig selv som helt fortrolig med Valencia og de havde delt en hel række af deres små hemmeligheder. Det, at skulle fortælle halve sandheder, var slet ikke Valencias stil. Samtidig var Valencia fuld ud bevidst om, at skulle hun fungere i dette samfund med den baggrund hun havde, så ville resten af hendes liv være baseret på en lang række løgne over for omverden. Valencia havde det rigtigt skidt med det. Hun havde hele sit liv været opdraget til ikke at lyve og være ærligheden selv. Det havde været svært nok, da hun fik at vide at jeg og Torben var dragemenneske. Men det havde været til at håndtere, for der var ingen der vidste det, ingen stillede spørgsmål om det. På et eller andet plan havde det heller ikke rigtigt vedkommet hende. Torben og jeg havde jo fuldt ud styr på det hele sådan så Valencia det. Men nu var hun selv et dragemenneske. Hun ville overleve alle dem som hun kendte, og se alle dem som hun kendte dø for sig. Hun skulle endda sige farvel til dem kun kendte og holdt af hurtigere end normale mennesker, fordi hendes ældningsproces foregik så langsom. Men jeg havde fortalt Valencia at det først gik langsommer fra omkring 19 20 års alderen, ellers ville Valencia følge den almindelige ældningsproces for mennesker. Hun ville være nødt til at lege død med passende mellemrum og få nye venner og familie, for at der ikke skulle komme spørgsmål, for at hun fortsat skulle være accepteret i menneskekredse. 23.4
Valencia kunne ikke forstå hvorfor kunne hun ikke bare få lov til at være den hun var? Var det da så grimt, med smukke drager flyvende i luften? En drage udgør ingen trussel for mennesker. Bevares, jeg er stærk som en fuldvoksen mand, men det var også det eneste, bortset fra at jeg kan gå gennem uorganisk materiale, men hvis det var et problem, så kunne det løses med et lag husholdningsfilm, så kan jeg ikke. Og så kan jeg spy ild. Men det foregår blot i samme styrke og på nøjagtig samme måde som når en cirkus jonglør blæser ild ud af munden. Det var ikke lige just noget, der kunne udgøre en trussel, andet på en total knastør mark eller skov. Det er da ikke værre end alle de rødder der drønede rundt og smed deres tændte cigaretter ud af vinderne når de kørte eller bare knipsede dem væk uslukkede når de gik. Mennesker og menneskedrager var så tæt på hinanden rent genetisk, at de kunne få børn sammen, hvor langt væk fra hinanden kunne de så være? Den form Valencias krop foretrak at være i var i øjeblikket menneskeformen. Jeg havde fortalt hende, at efter de 19 20 år, vil kroppen helst være i drageformen, så man skulle koncentrere sig hele tiden om at bevare menneskefaconen. Men det vænner man sig hurtigt til. Men hvad var der galt i at være et dragemenneske? Blev Valencia ved med at spørge. Valencia havde bare lyst til at snakke alt det igennem, med en udefra, med et menneske, der forstod hende. Men dels måtte hun ikke, dels var der en stor sandsynlighed for at denne fortrolige måske ville vende sig imod hende. Dagene i skolen havde sneglet sig af sted. Valencia vidste godt at hun havde været ukoncentreret, havde svaret helt hen i vejret, når lærer eller hendes klassekammerater havde spurgt om noget. Oven i alt det her, havde hun bare ondt alle vegne i kroppen. Vokseværk havde jeg forklaret. Du er ved at få nye sener i kroppen, ny muskulatur. Selvom der ikke var gået mange dage, siden hun var begyndt sin transformation til drage, kunne hun mærke det i gymnastiktimen, hvor den nye hurtighed og muskelmasse gav forbedrede resultater i forhold til hendes tidligere kunnen. Hun ville bare så gerne tale med Helle om det. Samtidig havde hun nu erfaret, at der også var nissesamfund, troldesamfund, elversamfund og mosefolket. Det var simpelt hen for meget. 23.5
Jeg havde fortalt hende skat, du kan sagtens tale om elverfolket, nisser og trolde. Det er noget mennesker har et fantasibillede af fra diverse fortællinger. Hvert menneske har nærmest sit helt eget billede af hvordan de ser ud. Når du fortæller om dem, tror de blot, at du fortæller ud fra dine fantasibilleder. Hvis du siger at de er til, og eksisterer, vil de blot ryste på hovedet ligesom din far altid har gjort, når jeg har fortalt dig om nisser, elvere og trolde. Du har jo også selv rystet på hovedet af mig, og bare tænkt, at det var en god historie. Det er først nu, at du ved at disse historier faktisk er sande. Du kan fortælle alt det du vil om dem, det eneste der vil ske er, at dem du fortæller det til, vil anse dig enten som en god fortæller eller kugleskør, men du kan ikke komme til at sige noget inden for de emner som du ikke skulle have sagt. Valencia havde straks spurgt Hvad som med mosefolket? Jeg svarede, det er dit valg om du vil tale om dem, men her har mennesket ikke noget billede nogen fantasi begynder du at fortælle om dem, vil du blive opfattet som lidt for langt ude, så jeg vil nok anbefale dig, at du ikke fortælle om mosefolket, også af hensyn til hvad vi har lovet mosefolket. Men kommer du til at fortælle om dem, så er der ingen der alligevel vil tro dig. Så du behøver ikke at bekymre dig så meget om du kommer til at sige noget du ikke skulle have sagt. Jeg havde rundet det hele af med: Det eneste du aldrig må, er at vise andre, at du har de evner og er dragemenneske, for så vil de tro på alt det du har sagt, og så tager de afstand fra dig. Det ligger i menneskets natur at frygte alt hvad de ikke forstår og så blive mennesket farligt. Valencia tænkte også på, hvad nu hvis hun blev kæreste med Ole, hendes hemmelige kærlighed, hvad så når han pludselig opdagede at hun havde to hjertelyde, hvordan skulle hun forklare det? Hvad så hvis han sladrede og fortalte det til andre og gjorde hende til grin, så ville alt være opdaget. Skulle hun virkelig allerede, med den alder hun havde, gå i nonnekloster, indtil hun var metusalem gammel lige som hendes mor? Men så var Valencia kommet til at tænke på, at det vist ikke var det første forhold jeg have haft. Valencia havde da hørt hvordan Niels og jeg havde små hvæsset af hinanden på grund af min tidligere affære med Elverkongen, og så huskede Valencia også på at der var et eller andet med at jeg havde haft en familie i Spanien. 23.6
Så heldigvis afstod Valencia fra klostertanken. En af dagene havde Helle fundet Valencia inde på et af toiletter hvor Valencia sad og græd. Helle havde spurgt ind til Valencia, men det var noget usammenhængende det Helle fik at vide, men hun var dybt bekymret for sin veninde. Så bekymret at hun, efter mange og lange overvejelser, sagde det til mig. Bare sådan helt kort Valencia græd i skolen i dag, på et af toiletterne og så var hun smuttet ind på Valencia s værelse igen. Senere, da Helle skulle af sted, og hjem til sig selv, og hun stod og sagde farvel til Valencia, havde jeg stået i entreen og havde - mens Valencia vendte ryggen til - formet ordet TAK, med munden. Det lettede Helle, nu vidste hun at hun havde gjort det rigtige og at det hun havde gjort her, aldrig ville blive nævnt overfor Valencia. Da Valencia lå på sengen den aften og læste en spændende bog, kom jeg og afbrød hende. Altså det er lige midt i det mest spændende mor. Beklager skat, men jeg skal have svar på det her, rimeligt hurtigt var mit svar. Jeg plejede eller nok at respektere disse ønsker. Valencia lagde modvilligt bogen fra sig og kiggede på mig. Jeg satte mig på sengekanten og spurgt er det OK med dig, at der kommer en svensk pige på besøg? Hun er et år ældre end du er, min skat? Du har mødt hende, det var den pige du talte med, da vi var oppe og besøge glaspusteren i Sverige. Det er hans datter, hun er også dragemenneske, men har endnu ikke fundet sin evne som du har. Men Cecilie, som hun hedder, hvis du altså har glemt det Grinede jeg, da jeg udmærket godt vidste af Valencia, var lige så dårlig til at huske navne som jeg selv, vil så gerne se Tivoli ved juletid. Jeg tænkte at det ville være sjovest, hvis vi tog af sted alle tre, og jeg så satte mig på en på en cafe, og i to så kunne drøne rundt som I ville, og bare komme hen til mig, hvis der var et eller andet i manglede penge f.eks. Når I så har set og oplevet det I har lyst ti,l tager vi hjem, eller noget andet, og hun sover sammen med dig. Jeg kan ordne det sådan, at du kommer senere i skole den efterfølgende dag, så i kan ligge og have lidt tøsesnak. Valencia syntes det var en glimrende ide. Hvornår kommer hun? 23.7
Hvis jeg ringer nu, kan hun komme med flyet i morgen eftermiddag og tager så tilbage til Stockholm næste formiddag. Hvis I syntes at det er sjovt, vil Cecilie gerne vise dig det Tivoli, de har i Stockholm. Nå, grinede Valencia, der er stadigvæk et par kroner tilbage fra romerskatte hva! Da Valencia faldt i søvn den nat, var jeg sikker på at det var med en god følelse inden i. Følelsen af ikke at være alene, og kunne få et langt og spændende liv. Der var andre som hende, det havde der været i årtusinder, og de havde fået det til at fungere, hvorfor skulle hun så ikke! 23.8