MCADD Årsmøde 2010. Lidt om klinikken Lidt ny videnskab Indsendte spørgsmål fra jer Akut regimer



Relaterede dokumenter
Akut regimer Princip ved MCADD

MCADD Årsmøde Evt. spørgsmål til diætbehandling af MCADD og andet?

Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen. Behandling i hjemmet

TILLYKKE! MCADD Årsmøde Ti års jubilæum! MCADD Årsmøde 2018

Kost og ernæring for løbere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Skab måltidet på tallerknen

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Type 1 diabetes patientinformation

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Forslag til dagens måltider

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Kostvejledning ved Bulimi

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Artikel 1: Energi og sukker

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Sundhed i børnehøjde.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Type 1 diabetes hos børnb

Kost & Ernæring. K3 + talent

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet

Kost & Ernæring K1 + K2

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

Kosten og dens betydning.

Tværfaglige konsultationer

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland.

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

European Reference Network for hereditary metabolic dieases. MetabERN

Diætiske retningslinjer

Energi til hele skidagen

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven )

Kostpolitik - En sund start på livet

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

MCADD årsmøde 2017 KLINISKE DIÆTISTER METTE BAY MORTENSEN HELLE VESTERGAARD RIGSHOSPITALET BØRNEERNÆRINGSENHEDEN

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

Gode råd til en sundere hverdag

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

MCADD Årsmøde Allan M Lund Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Patientvejledning. Kostplan kcal

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Kost og motion til Rygmarvsskadede

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Komplet kostpleje. Det handler om lyst og indstilling.

Dansk Cøliaki Forening

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

Transkript:

MCADD Årsmøde 2010 Lidt om klinikken Lidt ny videnskab Indsendte spørgsmål fra jer Akut regimer

Klinisk Genetisk Afdeling Klinik for Sjældne Handicap

Klinik for Sjældne Handicap Juliane Marie Centre Department of Obstetrics Clinical Genetics Department of Pediatrics Metabolic Laboratory Molecular-genetic Laboratory Chromosome Laboratory Clinic for Rare Diseases Genetic counselling Metabolit studier Enzyme studies incl. lysosomal Mitochondria Collagen studies Prenatal diagnosis Neonatal screening Covers all of DK re. most metabolic diseaese Routine molecular diagnostics Prenatal diagnosis (1500 analyses/year) Cytogenetics CGH, subtelomeres Oncogenetic studies (7000 analyses/year) Management of rare diseases In-patient Out-patient Neonatal Screening (1800 contacts/year in out-patient clinic) Routine genetic counselling Oncogenetic C. Prenatal diagnosis (750 families/year) (4000 analyses/year) Center for Medfødte Stofskiftesygdomme

Klinik for Sjældne Handicap Målgruppe: Patienter med Sygdomme/Handicap, der Er sjældne/ultrasjældne Er multiorgansygdomme, og/eller kompliceret biokemisk Har behov for multidisciplinært, højtspecialiseret behandlingstilbud, som ofte vil være skræddersyet til dem» Ca. 1800 kontakter årligt, fordelt på ca 150 forskellige diagnoser Midler: Personale uddannet til ovenstående haute couture tilbud til patienter Tæt samarbejde med egne laboratorier, egne kliniske funktioner og funktioner på RH Tæt samarbejde med andre nationale og internationale laboratorier og kliniske enheder for sjældne sygdomme, herunder søsterklinikken i Skejby

Behandling af sjældne, komplicerede sygdomme Behandling bør være i MULTIDISCIPLINÆRE TEAMS REFERENCE CENTRE Behandling af sjældne, arvelige, komplekse multisystemsygdomme skal centraliseres til 2 centre (Sundhedsstyrelsen, 2001) 11 diagnoser Rekommandationer for struktur og opgaver

KSHs hovedområder Medfødte stofskiftesygdomme Største gruppe (>100 diagnoser) Inkluderer screenpositive nyfødte Arvelige neurologiske sygdomme Kraniofaciale misdannelser og andre patienter med medfødte misdannelser Arvelige bindevævssygdomme, herunder Skeletdysplasier, osteogenesis imperfecta Marfan, Ehlers-Danlos Neurocutane sygdomme, herunder NF Patienter med kompleks symptomatologi med formodet arvelig baggrund

KSH og Medfødte Stofskiftesygdomme DK-Selskaber Tandem MS DPS Neonatal screening SSI Skejby KGA Rådgivningsfunktion Diagnostisk Rådgivning, Incl screening Laboratorier Prænatal og postnatal dx, incl neonat. screening Metabolisk Molekylær-genetisk Neuropæd Neuromuskulær gruppe Mitochondrie gruppe Lægelig Klinisk Funktion Diagnose og behandling Børneambulatorium Voksenambulatorium Indlagte i børneafdeling Diætist Diætkøkken Sygeplejefunktion Ambulatorier (Patientkoordinator) Lokale børne- og Voksenafdelinger Akut behandling Udredning Metabolisk Selskab PVI Internationale netværk Kollega netværk Kvalitet/ERNDIM Uddannelse SSIEM Fysioterapi Ergoterapi Psykolog Akut+Test Sekretærfunktion Socialrådgiver RH specialer Patientforeninger Sjældne Diagnoser RH Børneafdelingen (Patientkoordinator) Akut behandling Udredning Infusion Medicinal Industrien Orphan drug development

MCADD i KSH Klinikkens funktioner Medvirker ved udredning af screen-positive i neonatale screening, herunder MCADD Der vejledes om udredning på lokalsygehus med diverse prøver til Klinisk Genetisk Afdeling og Skejby Tilbud om opfølgning til alle med bekræftet diagnose Lægelig rådgivning, incl. genetisk rådgivning Diætvejledning» Dagligdag» Akutregimer OBS: opdatering og check af forståelse Barnets trivsel Biokemisk kontrol Sociale og psykologiske aspekter Samarbejde med lokale læger og patientforening!! Videnscenter for medfødte stofskiftesygdomme

Et spørgsmål fra Jer Hvor langt er man fremme med at samle alle diagnosticerede MCADD'er på Center for Medfødte Stofskiftesygdomme (CMS) på Rigshospitalet?

Ny videnskab om MCADD Død trods neonatal screening Yusupov et al. 2010 4 MCADD børn fundet ved neonatal screening og senere døde ved pludselig uventet spædbarnsdød Høje værdier af C8 ved screeningen?? 2 var c.985a>g homozygote, 2 var heterozygote Opkastning forud for dødsfaldet (også meget hyppig udløsende faktor hos andre MCAD børn (og voksne), der er døde.

Cases Case 1 (13 måneder): mad 3 gange om dagen, droppede ud af kontrol. Død efter opkastninger Case 2 (3,5 år): mellemørebetændelse gennem 5 dage, opkastning på 6. dag. Akut regime ikke iværksat og dør Case 3 (7 måneder): opkastning og tages til hospital: ingen grund til behandling; sendes hjem; intet akut regime. Død med tegn på hjerneødem og fedtlever Case 4 (13 måneder): kompliceret og svag social baggrund. Efter opkastning bragt på hospital og fik iv. væske. Hjemsendt efter 1 dag, men kaster op hjemme og tages ikke på hospital igen og får ikke akut regime. Dør.

Nødvendige tiltag for at undgå død af MCADD børn Information, opdatering af akut regimer, check af at de forstås Regelmæssig kontrol i metabolisk center med gentagelse af information Psykosocial evaluering af familierne Opsøgende aktivitet fra det metaboliske center til ressourcesvage familier Information til lokale hospitaler om nødvendigheden af prompte vurdering/behandling af syge børn

Ny videnskab om MCADD Arnold et al. 2010 Hvem bliver syge? Ingen overordnet sammenhæng mellem mutationer (genotype) og antallet af indlæggelser Herunder ses indlæggelser ikke kun ved c.985a>g-mutationen Spørgsmål fra jer: forskning vedr forskellige grader af genfejlen, der fører til MCADD Overhyppighed af indlæggelser i første leveår ved børn med højt niveau af C8 Stadig indlæggelser med børn, der har hypoglykæmi og sløvhed på kanten af krise (ca ¼ af screenede MCADD børn)» Betoner igen vigtigheden af fortsat høj opmærksomhed omkring disse børns akutte sygdomme

Et næsten provokerende! spørgsmål fra Jer Er der klinisk evidens for brugen af akut regime til børn diagnosticeret med MCADD?

Akut regimer Princip ved MCADD Tilføre en maximal mængde kalorier i form af kulhydrat Slukke for fedtforbrænding og mobilisering af fedt fra fedtdepoter ved at give kulhydrat» Begge dele minimerer såkaldt katabolisme Hjemmeakutregime Give kulhydratdrik (Maxijul, fantomal, energi+) hver anden time 3 stadier: 1) Opstart akut regime og giv 3-6 drikke og revurder effekt. Er barnet OK afsluttes akutregimet, ellers gås til stadie 2 2) Fortsæt akut regime drikken hver anden time til max 2 døgn. Hvis barnet bliver dårligere, ikke accepterer regimet, kaster op eller varighed af akut regime er > 2 døgn gås til stadie 3 3) Barnet tages på hospital

Akut regime - hospital Der skelnes mellem profylakse henvendelser og krise henvendelser Lægelig og biokemisk vurdering gøres ved begge typer henvendelser Profylakse (> 90% af henvendelse i DK) Barnet vil ikke spise, har haft få opkastninger, lette tegn på infektion, er uden bevidsthedspåvirkning og uden biokemiske tegn på stofskiftemæssig uligevægt» Forsøge at gennemføre oralt regime eller via sonde» Biokemisk monitorering er ikke nødvendig Krise Barnet er bevidsthedspåvirket eller haft gentagne opkastninger eller har svær infektion eller biokemiske tegn på stofskiftemæssig uligevægt» Opstart glucose 10% iv» Biokemisk monitorering afhængig af situation og udgangsværdier

Akut regime -hjemme Som udgangspunkt gives kulhydrat drikke Drikke kan erstattes af mere fast føde, hvis det er nemmere at få dette i barnet Obs væskeindtag! Diætisterne har lavet nogle forslag til sådanne mere faste akut regime måltider

Energi modsvarer energi i drikken 1 2 år (15 % opl.) Kulhydrat, g Fedt, g Energi, kj 15 g (½ dl) morgenmadsprodukter: fx. Frosties, cornflakes, coco pops crunches 50 g (2 kugler) sorbet is fx fra polar is (ikke kokos sorbet) 13 0,2 242 14 0,1 250 40 g (½ dl) frugtgrød + 1 spsk skummetmælk + 5 g maxijul fx Skælskør æble- eller jordbærgrød 14 (9 + 5) 0,4 (0,4 + 0) 232 (151 + 81) 20 g kartoffelmosflager og 116 g vand fx oetker 15 0,9 315 25 g (½ skive) fedtfattigt franskbrød: fx kohberg hvedesandwich, grahamsbrød 10 g marmelade fx den gamle fabrik 16 (11 + 5) 0,7 (0,4 + 0,3) 329 (245 + 84) 35 g (½ dl) kogt pasta og 20 g (1 spsk) ketchup fx Beauvais el. Heinz 15 (10 + 5) 0,1 (0,1 + 0) 262 (178 + 84) 20 g bolcher eller vingummi fx Haribo vingummibamser 16 0 292

Akutregime for patienter med MCADD Alternativer til standard akutregimet

Morgenmadsprodukter Franskbrød med marmelade Pasta Kartoffelmos Frugtgrød med mælk Sorbetis Bolsjer eller vingummi

Ombytning Aldersgrupperne 6 mdr.-1 år, 1 år-2 år og 2 år-6 år En linje i det alternative akutregime svarer til 100 ml akutregime drik. Dvs. hvis dit barn skal drikke mere end 100 ml hver 2. time, skal de resterende ml akutregime blanding stadig gives. Eks.: Barnet skal have 120 ml, 10 % akutregime blanding hver 2. time. Der gives 1 portion kartoffelmos ifølge skemaet + 20 ml, 10 % akutregime blanding (120 ml 100 ml) Aldersgrupperne 6-10 år og > 10 år En linje i det alternative akutregime svarer til henholdsvis 125ml og 170 ml akutregime blanding, som er de mængder, der skal indtages hver 2. time i de to aldersgrupper. Dvs. der skal ikke gives ekstra akutregime blanding.

Morgenmadsprodukter o Frosties, Cornflakes & Coco Pops 6 mdr.-1 år 10 g morgenmadsprodukt 1-2 år 15 g morgenmadsprodukt 2-6 år 25 g morgenmadsprodukt 6-10 år 30 g morgenmadsprodukt > 10 år 30 g morgenmadsprodukt + 10 g Maxijul/Fantomalt

Franskbrød med marmelade o Fedtfattigt franskbrød (Kohberg hvedesandwich, grahamsbrød) o Marmelade (DEN GAMLE FABRIK) 6 mdr.-1 år 13 g franskbrød (1/4 sk.) + 10 g marmelade 1-2 år 25 g franskbrød (½ sk.) + 10 g marmelade 2-6 år 38 g franskbrød (3/4 sk.) + 10 g marmelade 6-10 år 50 g franskbrød (1/1 sk.) + 10 g marmelade > 10 år 50 g franskbrød (1/1 sk.) + 20 g marmelade + 3 g Maxijul/Fantomalt

Pasta med ketchup o Kogt pasta (pasta uden æg) o Ketchup (Beauvais eller Heinz) 6 mdr.-1 år 35 g kogt pasta (ca. ½ dl) 1-2 år 35 g kogt pasta (ca. ½ dl) + 20 g (1 spsk.) ketchup 2-6 år 55 g kogt pasta (ca. 1 dl) + 20 g (1 spsk.) ketchup 6-10 år 55 g kogt pasta (ca. 1 dl) + 20 g (1 spsk.) ketchup + 5 g Maxijul/Fantomalt > 10 år 80 g kogt pasta (ca. 1½ dl) + 20 g ketchup + 7 g Maxijul/Fantomalt

Kartoffelmos o Kartoffelmos (kartoffelmospulver, Dr. Öetker) o Ketchup (Beauvais eller Heinz) 6 mdr.-1 år 13 g kartoffelmospulver 1-2 år 20 g kartoffelmospulver 2-6 år 20 g kartoffelmospulver + 20 g ketchup 6-10 år 27 g kartoffelmospulver + 40 g ketchup > 10 år 34 g kartoffelmospulver + 40 g ketchup

Frugtgrød med mælk o Frugtgrød (Skælskør æble- eller jordbærgrød) o Mælk (skummetmælk) 6 mdr.-1 år 40 g frugtgrød (½ dl) + 1 spsk. skummetmælk 1-2 år 40 g frugtgrød (½ dl) + 1 spsk. skummetmælk + 5 g Maxijul/Fantomalt 2-6 år 80 g frugtgrød (1 dl) + 1 spsk. skummetmælk + 5 g Maxijul/Fantomalt 6-10 år 80 g frugtgrød (1 dl) + 1 spsk. skummetmælk + 5 g Maxijul/Fantomalt > 10 år 120 g frugtgrød (1½ dl) + ½ dl skummetmælk + 5 g Maxijul/Fantomalt

Bolsjer og vingummi o Vingummi (f.eks. Haribo vingummibamser) o Bolsjer (rene bolsjer uden fyld) 6 mdr.-1 år 12 g bolsjer eller vingummi 1-2 år 20 g bolsjer eller vingummi 2-6 år 25 g bolsjer eller vingummi 6-10 år 30 g bolsjer eller vingummi > 10 år 45 g bolsjer eller vingummi

Et andet spørgsmål fra Jer Nogle helt konkrete forslag (4-5 stk.)til go'nat mad. Fx. hvis mit barn kun har spist 1/2 portion aftensmad, hvor meget havregryn, rugbrød eller lign. skal der til for, at det svarer til et helt måltid Ikke helt nemt at svare Hvad er det normale indtag? Hvad er det minimale, sikre indtag? Hvad med andre faktorer, fx fysisk aktivitet i løbet af dagen, er ved at blive syg eller er lige kommet sig oven på sygdom?

Go nat mad Lad os tage et 2-årigt barn: Vægt 12,7, energibehov 4510 KJ eller 355 Kcal/dag Klassisk måltidsfordeling Morgen 30E%, formiddag 10E%, Frokost 25E%, eftermiddag 10E% og aften 25E%. Dvs aftenmad skulle indeholde 1130 KJ Barnet spiser kun halv mængde aftensmad Mangler 565 KJ» Kan få 25 g havregryn med 125 g skummetmælk (25 g CHO)» Eller 1 skive fedtfattig rugbrød med pålæg (20 g CHO) Man kunne også stille er krav om at aftensmaden skal dække hepatisk glucose produktion??? = 0,5 g CHO/time, dvs over 12 timer 6 g CHO = 100 KJ Formentlig for lidt.

Nyt spørgsmål fra jer I den interne vejledning for MCADD på Klinisk Genetisk Afdeling står der følgende: Håndtering af upåvirket barn er som ved normalt barn, dog max fastetid 3 timer. På hvilket alderstrin ændrer fastetiden sig? Dette vedrører kun tiden under udredning for MCADD Senere anvendes sædvanlige retningslinier for MCADD børns maximale fastetider

Ny videnskab om MCADD MCADD er ikke kun for børn Lang et al. (2009) og Schatz et al. (2010) Flere med debut Efter alkoholindtag (HYPPIG!) Efter hård fysisk aktivitet Efter faste Efter infektioner med opkastning Under graviditet Mange havde flere episoder før diagnose Flere med hjerte og muskelsymptomer, incl. rhabdomyolyse (alkohol? Aktivitet? MCADD?) 50% dødelighed ved akut preæsentation og 29% i hele gruppen.

Ny videnskab om MCADD MCADD er ikke kun for børn Schatz et al. As they appear entirely healthy, despite having a risk of disease, this risk and the need for preventive measures may be easily undervalued and forgotten about by the adolescent and young adult REGELMÆSSIGE KONTROLLER ER ESSENTIELLLE (Schatz et al. og Lund et al. 2010) Fortsat uddannelse, check af forståelses-niveau Alkohol, narkotika, faste, fysisk aktivitet, vægttab, graviditet, operationer Akut regime opdatering

Ny videnskab om MCADD Er MCADD børn overvægtige? McSweeney et al. 2010 20,3% overvægt hos engelske MCADD børn (befolkningsgennemsnit 14,3%) Tidligere Hollandsk undersøgelse har vist lignende Danske MCADD børn har normalt BMI indtil videre, men der bør holdes skarpt øje med dette OBS karbohydrat indtag Følge højde og vægt nøje, give kostråd, give vejledning ved ønske om vægttab

Nyt spørgsmål fra jer Vi ved, at der er divergerende holdninger til forebyggende brug af Karnitin og vi ved også, at der ikke er klinisk evidens for hverken det at give Karnitin forebyggende eller det ikke at give Karnitin forebyggende. Hvad er din holdning til dette emne???????

Rationale for karnitin tilskud Forbrænding af langkædet fedt er afhængig af karnitin Langkædet fedt skal fragtes til forbrænding af karnitin Afgiftning af kroppen for toxsiske acyl-coa forbindelse Acyl-CoA forbindelser kan tisses ud, det kan acylkarnitiner ikke Genskabelse af CoA-pool Fordi Karnitin sætter sig på CoA s plads og frigør CoA til andre processer

Anstrengelsestest 4 voksne blev kontaktet, 3 har været til undersøgelse på Panum Anstrengelsestest (primært cykling og armarbejde) Måling af diverse stofskiftemarkører i blod under arbejde Forskellige energisubstrater Med og uden karnitin tilskud Kender ikke resultater endnu