Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner

Gregersensvej 2 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner Forfattere: Seniorkonsulent Ruut Peuhkuri, civ.ing, ph.d, Passivhus.dk Aps Professor Carsten Rode, civ.ing, ph.d, DTU- Byg Februar 2010

2 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Baggrund... 3 3. Klimaskærmens bygningsfysik og potentielle problemer ved indvendig efterisolering... 4 4. Hvordan vælger, projekterer og vurderer man den rigtige (indvendige) efterisoleringsløsning?... 8 5. Valg af materialer til indvendig efterisolering... 14 6. Hvad skal der tages i hensyn ved udførelse?... 15 7. Litteratur... 16

3 1. Formål Nærværende notat har til formål at supplere de mange gode råd fra både SBi Anvisning 221 og Byg- Erfa bladet Indvendig efterisolering af ældre mure. Notatet beskriver en beregningsmæssig metode for konkret projektering, dimensionering og vurdering af den bedste løsning til indvendig efterisolering og svarer på: Hvordan regner man på indvendig efterisolering? - Skal man lave dynamiske simuleringer? Hvilke beregningsprogrammer er velegnede? - Hvad skal man simulere? Er det godt nok med de termiske forhold? - Skal man regne flerdimensionelt? Hvordan vurderer man robusthed af en løsning? Hvilke dele af konstruktionen er kritiske? Fokus for notatet er på projekteringen, og derfor henvises til de nævnte udgivelser og specielt til Byg-Erfa bladet angående den praktiske udførelse. 2. Baggrund Indvendig efterisolering kan især for bygninger med bevaringsværdige facader være den eneste mulighed for at nedbringe varmetabet gennem ydervægge. Indvendig efterisolering er dog alt andet lige den næstbedste løsning i forhold til udvendig efterisolering. Der er eksempelvis følgende ulemper: Der opstår kuldebroer ved skillevægge og etagedæk, hvilket fører til en mindre reduktion af varmetabet end ønsket. Det er meget vigtigt - men svært - at tætne på indersiden af efterisoleringen for at undgå, at fugtig indeluft trænger ud i konstruktionen, hvor der er fugtfølsomme materialer. Disse er mere sårbare efter den indvendige efterisolering, fordi de nu ligger koldere, og dermed bliver den relative luftfugtighed alt andet lige højere. Den gamle facade bliver koldere, og der kan nemmere opstå frostskader. Isoleringen tager plads indendørs, MEN samtidigt kan rummene udnyttes bedre helt ud til ydervæggen. I SBi Anvisning 221 er der en række eksempler på, hvordan isoleringen placeres ved forskellige detaljer ved facaden, fx skillevægge, etagedæk og vinduer. I anvisningen understreges vigtigheden af, at samlingerne mellem dampspærren og de eksisterende konstruktioner er lufttætte, og at alt snavs og organisk materiale fra den gamle overflade skal fjernes helt før isoleringsarbejdet. Der nævnes også i anvisningen, at man kun må udføre indvendig efterisolering, hvis konstruktionen er tæt mht. slagregn. En luftspalte mellem den oprindelige konstruktion og den indvendige efterisolering forbedrer ikke den fugttekniske ydeevne af konstruktionen, hvis der allerede er en tæt dampspærre på den varme side af isoleringen. Men der er kun sparsomme råd om, hvor meget eller lidt isolering, der kan bruges. I anvisningen bringes en opfordring til, at isoleringstykkelser over 100 mm skal vurderes mht. til den fugttekniske ydeevne af den nye konstruktion. Men der er ikke angivet nogen konkret fremgangsmåde hertil.

4 Anvisningen tager heller ikke stilling til, hvilke materialer er egnede, eller ikke kan anbefales til de forskellige typer konstruktioner. I et Byg-Erfa blad Indvendig efterisolering af ældre mure understreges også fordelene ved udvendig efterisolering frem for den indvendige efterisolering. Hvis man nu alligevel skal isolere indvendigt, kommer bladet med mange rigtig gode råd om udførelsen, fx vigtigheden af grundig afrensning af den gamle indvendige overflade for al maling, tapet, tapetklister og snavs. Det er nemlig netop gamle tapeter, der kan danne meget gunstig grobund for mikroorganismer som skimmelsvamp. Det vil være umuligt at give løsninger for alle tænkelige detaljer i den eksisterende bygningsmasse. Derfor giver dette notat den projekterende nogle overordnede retningslinjer for, hvordan man finder frem til den bedste og mest sikre løsning. I notatet beskrives flere forskellige mulige metoder. Forskellen ligger i realistiske forventninger for graden af ekspertviden og adgang til specielt beregningsværktøj. Metoderne spænder fra det avancerede til det mest simple, som stadig kan accepteres. Det kan måske være, at den mest avancerede metode giver det rigtigste svar, men en simpel metode kan også bruges langt hen ad vejen. Alt i alt indebærer de beskrevne beregningsmæssige metoder en del kvalificerede overvejelser, hvor indsigt i fugtteorien og erfaring med konkrete projekter er nødvendigt. 3. Klimaskærmens bygningsfysik og potentielle problemer ved indvendig efterisolering En bygnings klimaskærm holder basalt set indeklima og udeklima adskilt. Den skærmer mod regn, vind og kulde. Men klimaskærmen evne til at sikre den termiske adskillelse, afhænger af isoleringsevnen og tætheden. Eksempelvis udfører en uisoleret og utæt ydervæg denne opgave dårligt, men til gengæld er selve væggen lun helt ud til ydersiden. I mange tilfælde er dette forklaringen på, at gamle huse fungerer godt, men har et stort energiforbrug. Når man ønsker at forbedre indeklimaet at få lunere overflader og mindre risiko for skimmelsvamp samtidigt med at man vil reducere energiforbruget, er det bygningsfysisk (dvs. varme- og fugtteknisk) bedst at udføre isoleringen udefra: Den gamle facade trænger alligevel ofte opfriskning og bliver således fornyet og holdt tør og varm af den udvendige isolering, forudsat at konstruktionen ellers er dimensioneret og udført korrekt. Figur 1 illustrerer denne forskel i temperaturen i den oprindelige mur mellem ud- og indvendige efterisoleringsløsning. Ved udvendig efterisolering er den gamle mur varm, hvorimod ved indvendig efterisolering bliver muren kold, og ydervæggens samlinger danner en kuldebro. Kuldebroen giver et større varmetab og en lavere temperatur på den indvendige overflade end ved den udvendige efterisolering, se også Tabel 1.

5 (a) (b) Figur 1: Det bygningsfysiske forskel mellem (a) 100 mm udvendig og (b) 100 mm indvendig efterisolering. Vandret snit af massiv murstensvæg på 0,33m ved skillevægssamling (øverst). Nederst Termisk 2D-beregning af en stationær situation: T inde = 20 C og T ude = -1,1 C. På figurerne er der tegnet isotermer, der viser temperaturforløbet i konstruktionen. Pilene angiver retningen og størrelsen af varmestrømmen. Betegnende for kuldebroen er, at varmestrømspilene løber i forskellige retninger, og de største pile angiver, hvor kuldebroen er værst.

6 Tabel 1: Varme- og linjetab per løbende meter konstruktion (eksemplet fra Figur 1) og det laveste temperatur ved indvendig overflade i hjørnet ved en stationær situation:t inde = 20 C og T ude = -1,1 C. Varmetab [W/m] Linjetab [W/mK] Lavest overfladetemperatur [ C] Uisoleret 74,9 0 17,2 100 mm indvendig 21,1 0,15 16,7 100 mm udvendig 18,7 0 19,2 Temperaturforholdene bestemmer selvfølgelig ikke i sig selv, hvor god og holdbar en konstruktion er. Den relative fugtighed, og specielt varigheden af de kombinerede temperatur- og relativ fugtighedsforhold, bestemmer om der er risiko for fx skimmelvækst i konstruktionen. Her spiller de materialer, der indgår i konstruktionen, også en stor rolle; nogle materialer er meget holdbare, mens andre nemt bliver angrebet af mikro-organismer selv efter kort eksponeringstid. En forenklet og dermed også en nemt tilgængelig metode for vurdering af temperatur- og fugtforhold i og omkring en klimaskærmskonstruktion er metoden om kritisk overfladetemperatur angivet i SBi Anvisning 224. Ved beregninger udført med de så kaldte dimensionerende ude- og indetemperatur for fugtberegninger (se Tabel 2), kan den indvendige overflades relative fugtighed bestemmes. Den må ikke overstige 75%, da det er den gældende, vejledende grænse for forøget risiko for skimmelvækst. Afhængig af den aktuelle fugtbelastningklasse, dvs. fugtforholdene i indeluften, er den kritiske overfladetemperatur bestemt i Tabel 2. Tabel 2: Den kritiske overfladetemperatur ved forskellige fugtbelastningsklasser. SBi Anvisning 224. Randbetingelse for beregning Kritisk overfladetemperatur ved fugtbelastingsklasse T ude T inde 1 2 3 4-1,1 C 20 C 8,7 C 13,2 C 16,8 C 19,8 C Udover ren holdbarhed eller følsomhed overfor skimmelsvampe, fungerer forskellige materialer vidt forskelligt i konstruktionen på det bygningsfysiske plan. Materialers fugttransportegenskaber bestemmer, hvordan de vil fungere som en del af konstruktionen. Fugten kan diffundere i porøse materialer eller blive transporteret konvektivt med luftstrømme i gennemgående sprækker eller porer i materialet. Endeligt er nogle finporøse materialer kapillært aktive ved høje luftfugtigheder, og derfor kan vand fra slagregn opfugte et bygningsmateriale som mursten meget hurtigt.

7 Eftersom fugten i form af vanddamp fra indeluften i den kolde tid drives indefra og udadtil, skal man sørge for at have et luft- og damptæt lag inderst i konstruktionen for at undgå fugtophobning i konstruktionen, specielt hvis den udvendige isolering ikke er ventileret. (Det lufttætte lag må godt sidde yderst, bare det ikke er diffusionstæt). Det samme princip med et luft- og damptæt lag inderst i konstruktionen gælder i endnu højere grad for den indvendige efterisolering. En principiel beskrivelse af de involverede fugtmekanismer er illustreret i Figur 2. For den grundlæggende beskrivelse af fugtforhold i bygninger, inklusiv fugttransport og fugt i materialer og konstruktioner, henvises der til relevante fagbøger, bl.a. SBi Anvisning 224 om Fugt i bygninger. Figur 2: En principtegning af fugtens bevægelser omkring en detalje i ydervæggen

8 Typiske fugtproblemer med indvendig efterisolering kan groft deles i to kategorier, som dog ofte optræder sammen og forstærker den samlede effekt: Når man isolerer en klimaskærmskonstruktion indefra, bliver de gamle dele af konstruktionen koldere end før, og dermed stiger den relative luftfugtighed af disse. Det er svært at udføre tætte samlinger mellem den nye efterisolerede del af klimaskærmen og de eksisterende konstruktioner som etagedæk og skillevægge. Dette fører til, at den fugtige indeluft kan slippe ind i konstruktionen. Den forstærkede effekt opstår, når den nu koldere, oprindelige klimaskærmskonstruktion, bliver opfugtet af fugt fra indeluften pga. disse utætheder. Da bliver de eksisterende konstruktioner med organisk materiale meget sårbare. Derfor skal man være specielt opmærksom ved indvendig efterisolering af lette klimaskærmskonstruktioner ved eksempelvis tunge ydervægge med etagedæk af træ Nogle erfaringer med indvendig isolering af ældre etageejendom med træetagedæk viser ifølge Byg- Erfa bladet dog, at forholdene ved bjælkeenderne alligevel ikke nødvendigvis bliver så problematiske i praksis. I det tunge byggeri er nogle detaljer omkring ydervæggens samlinger potentielt problematiske, specielt ved tunge skillevægge og etagedæk af beton: Ved indvendig efterisolering danner disse en betydelig kuldebro, hvor overfladetemperaturen i hjørnerne kan være så lav, at der opstår skimmelvækst ved høj relativ fugtighed af rumluften. Indvendig efterisolering af kældervægge er meget risikabelt og må i mange tilfælde frarådes. Hvis isoleringen ikke kan udføres udvendig, så skal kælderen forblive uisoleret med hensyn til fugtforhold. En undtagelse er isolering med kalciumsilikatplader, der vil tillade kældervæggens udtørring indad. Gamle kældervægge er oftest udført uden nogen form for fugtspærre og bliver opfugtet af den fugtige jord, regnvand og sågar grundvand. I SBi Anvisning 221 vises en løsningen med indvendig isolering ned til 300 mm under terræn og udvendig isolering imod jord. Denne løsning kan godt bruges ud fra den bygningsfysiske funktion, men er ikke optimal at udføre i praksis fx pga. kældervinduerne. 4. Hvordan vælger, projekterer og vurderer man den rigtige (indvendige) efterisoleringsløsning? Når man står overfor opgaven at skulle projektere og dimensionere en efterisoleringsløsning, er der en række spørgsmål, der skal besvares, inden den endelige løsning er fastlagt. Den første er: Kan udvendig efterisolering bruges?

9 Hvis svaret er Ja, så er sagen på mange måder forholdsvis enkel: Der findes en række standardløsninger at vælge imellem, og der forventes ikke alvorlige problemer med dem. Isoleringstykkelsen kan langt hen ad vejen vælges ud fra den ønskede U-værdi, ønsker til at reducere energiforbruget og økonomi. Dette tilfælde behandles ikke yderligere ved denne lejlighed. Hvis svaret er Nej, skal der tages stilling til følgende spørgsmål: Hvor meget isolering kan/skal der bruges? Hvordan opbygges konstruktionen? Hvilke materialer kan bruges/må ikke bruges? Hvordan gøres konstruktionen tæt? Findes der Godkendte detaljer og systemer? Dernæst er det næste skridt at finde de steder, hvor de potentielle problemer i ydervæggen kan opstå: Dette er typisk ved ydervæggens samlinger: skillevægge, etagedæk, vinduer, tagkonstruktion, kældergulv. Der findes kommercielle standardløsninger for indvendige efterisoleringsløsninger med moderate isoleringstykkelser, fx 50 mm eller 70 mm, men i stedet for blot at vælge en isoleringstykkelse bør man undersøge, hvilken tykkelse der giver den bedste kombination af ønsket U- værdi og fugtteknisk holdbar løsning af den efterisolerede ydervæg. I det følgende gives der en step-by-step fremgangsmåde for at vælge isoleringstykkelse, først for den enklere metode Rådgivermetoden, så den avancerede beregningsmetode Forskermetoden. Rådgivermetoden Den samme problemstilling med kritiske detaljer, fx omkring en kuldebro, kan analyseres relativt godt vha. et rent termisk 2D-værktøj. Det er den næstbedste løsning i forhold til forskermetoden beskrevet længere nede. Den praktiske forklaring på, at man kan benytte en todimensional termisk simuleringsværktøj til den fugttekniske analyse af detaljerne, er, at man i stigende omfang under alle omstændigheder skal bestemme kuldebroerne i forhold til energiberegningerne og dermed udføre netop sådanne beregninger. Denne metode er således baseret på en forudsætning om, at den projekterende har viden om og adgang til termiske, men ikke nødvendigvis hygrotermiske 2D-værktøjer. Her gælder det også, at hvis detaljen vurderes at have 3D-effekter, må man udføre en 3D beregning. 1. Man udvælger nogle af de detaljer, der anses mest kritiske og modellerer dem med et 2D varmeteknisk værktøj, fx HEAT2 eller Therm. Som randbetingelser vælges konstant inde- og udetemperatur. Ifølge SBi Anvisning 224 kan der i Danmark ved sådanne beregninger bruges månedsgennemsnittet for februar som den dimensionerende udetemperatur. Beregningen gennemføres stationært. 2. Beregningsresultatet temperatur de steder, der anses kritiske vurderes med hensyn til risiko for skimmelvækst ud fra metoden i SBi Anvisning 224: Med udgangspunkt i typiske indeklimaforhold for forskellige fugtbelastningsklasser kan den kritiske temperatur bestemmes. Kriteriet er, at den relative fugtighed i konstruktionen, specielt på den indvendige overflade, ikke må overstige 75%.

10 3. Disse beregninger udføres som minimum for flere varianter af isoleringstykkelse og konstruktionsløsninger. 4. Nu tegner der sig et billede af forholdene ved det kritiske sted i konstruktionen som funktion af isoleringstykkelsen og evt. konstruktionsløsningen. Dermed kan både isoleringstykkelsen og konstruktionsopbygningen nu bestemmes som den løsning, hvor temperatur det kritiske sted er højest. 5. Eftersom der kun er blevet benyttet stationære beregninger, bør der gennemføres mindst endimensionale dynamiske fugtberegninger (fx Match) for vurderingen af materialevalget og placeringen af det tætte lag og graden af diffusionstæthed af de enkelte lag i den del af konstruktionen, hvor forholdene er endimensionale. 6. Det endelige valg af løsning, inklusiv isoleringstykkelse og materialer, vurderes nu ud fra de aktuelle projektkriterier, såsom totaløkonomi eller C0 2 besparelse. Forskermetoden 1. Man udvælger nogle af de detaljer, der anses for mest kritiske og modellerer dem med et 2D varme- og fugtteknisk værktøj, fx programmerne Delphin eller Wufi2D. Hvis der fandtes tilsvarende 3D beregningsværktøj, burde man benytte det for de detaljer, der vurderes at have betydelige 3D effekter, fx en bjælkeende af træ eller stål. Som randbetingelser vælges enten dynamiske vejrdata for den aktuelle lokalitet (hvilket i Danmark betyder vejrdata for København) eller månedsvis konstant inde- og udeklima. Slagregn bør inkluderes i beregningen for at kunne vurdere de ældre murede ydervægge. Beregningen gennemføres for fx 10 år. 2. Beregningsresultatet er temperatur og relativ fugtighed som funktion af tid. De steder, der anses kritiske, fx på indersiden af den nye dampspærre ved skillevæg eller i bjælkeenden vurderes med hensyn til risiko for skimmelvækst mm. I tilfælde med dynamiske timeværdier for temperatur og relativ fugtighed et sted i konstruktionen som beregningsresultat, er det oplagt også at benytte avancerede dynamiske beregningsmetoder for vurderingen af risiko for skimmelvækst: enten bestemmelse af skimmelsvampeindeks (Hukka & Viitanen 1999) eller den biohygrotermiske metode (Sedlbauer & Krus 2003). For vurdering af risiko for trænedbrydende svampe findes der også dynamiske beregningsmodeller (Viitanen et.al 2009) 3. Disse beregninger udføres for flere varianter af isoleringstykkelse og konstruktionsløsninger. Ved den del af konstruktionen, hvor forholdene er endimensionale, kan også placeringen af det tætte lag og graden af diffusionstæthed af de enkelte lag vurderes. 4. Nu tegner der sig et billede af forholdene ved det kritiske sted i konstruktionen som funktion af isoleringstykkelsen og evt. konstruktionsløsningen. Dermed kan både isoleringstykkelsen og konstruktionens opbygning bestemmes som den løsning, hvor risiko for fx skimmelvækst for den langvarige dynamiske påvirkning bliver mindst. Eftersom modellerne for vurderingen af skimmelrisiko også har sine begrænsninger, er det bedst at bruge resultaterne relativt i forhold til hinanden frem for som absolutte tal. Erfaringen med modellerne viser nemlig, at de med fordel kan bruges netop til sammenligning af løsninger (Peuhkuri et. al 2008).

11 5. Det endelige valg af løsning, inklusiv isoleringstykkelse og materialer, vurderes nu ud fra de aktuelle projektkriterier, såsom totaløkonomi eller C0 2 besparelse. Brugen af instationære hygrotermiske (flerdimensionale) beregninger sammen med dynamisk vurdering af skimmelrisikoen hører til den absolutte ekspertviden indenfor bygningsfysik. Derfor gennemgås i det følgende en stadig detaljeret, men noget enklere fremgangsmåde, der ikke er urealistisk at gennemføre i forbindelse med almindelig projekteringsarbejde. Forskellen på de to metoder De to beskrevne fremgangsmåder er principielt meget forskellige. Den avancerede forskermetode forudsiger bedst de typiske varme- og fugttekniske forhold og varigheden af disse i en konstruktion, mens sammenspillet mellem temperatur- og fugtforhold fremstilles meget forenklet i den enklere rådgivermodel. Derimod vurderes risikoen for skimmelvækst på den sikre side ved at benytte den enkle vurdering jf. SBi Anvisning 224, dvs. højst 75% RF. Kvalitetssikring Endelig gælder det for al modellering og beregning, at resultaterne er stærkt afhængige af de benyttede input data. Her spiller materialeværdierne en stor rolle. For at man skal kunne vurdere rigtigheden af beregningsresultatet, er det altid en god ide at udføre nogle følsomhedsanalyser. Disse går ud på at teste resultaterne for betydningen af usikkerhederne ved input parametrene. Man skal som udgangspunkt prøve at angive de mest realistiske materialeværdier. Begge metoder indeholder en del vurderinger, fx med hensyn til netop materialedata, og hvor det kritiske sted i konstruktionen findes. Bestemmelse af disse kræver indsigt i fugtteorien og erfaring med konkrete projekter. Eksempel på Rådgivermetoden I det følgende er analyseret en typisk situation, som den projekterende kan komme ud for i forbindelse med en indvendig efterisoleringssag. Der er valgt et typisk bygningsfysisk problempunkt i form af en kuldebro i forbindelse med samling af ydervæggen og en skillevæg. Der benyttes den mere pragmatiske Rådgivermetode, hvor der undersøges vha. termiske 2Dberegninger, om løsningen er problematisk for nogle isoleringstykkelser. Metoden går ud på at bestemme temperaturerne de kritiske steder i den efterisolerede konstruktion, fx i dette tilfælde ved dampspærren i samlingen mellem ydervæg og skillevæg. Desuden vurderes det, om det kan give risiko for fugtforhold, der kan føre til forringelse af indeklima (skimmelsvampevækst). Detaljen modelleres (se Figur 3) i en passende detaljeringsgrad i fx HEAT2. Randbetingelserne for den stationære beregning er som beskrevet i SBi Anvisning 224: T inde = 20 C og T ude = -1,1 C. Pilen i Figur 3 viser det kritiske sted, hvor temperaturen bestemmes. Beregningerne udføres for forskellige isoleringstykkelser for at danne et billede af sammenhængen mellem varmetab og eventuel kuldebroeffekt. Figur 4 viser dels temperaturforløbet i den uisolerede konstruktion og dels i den efterisolerede konstruktion.

12 Figur 3: Det fugtmæssigt kritiske punkt i konstruktionen findes på bagsiden af gipspladen tættest på skillevæggen. Vandret snit af den efterisolerede detalje ved pudset skillevæg. Figur 4: Temperaturforløb i konstruktionen ifølge 2D beregning af kuldebroen i forbindelse med en samling af massiv murstensvæg og en skillevæg af mursten. a) Før efterisolering, b) efterisolering med 100mm.

13 Når beregningsresultaterne aftegnes som funktion af isoleringstykkelsen, fås Figur 5. Figuren illustrerer, hvordan varmetabet reduceres mest med de første centimeter af isoleringen. Effekten aftager med isoleringstykkelsen. Temperaturen af det kritiske sted i konstruktionen finder derimod sit minimum ved 50-100 mm indvendig efterisolering. Ligeledes er linjetabskoefficienten og dermed kuldebroeffekten størst for isoleringstykkelserne omkring 100 mm (se Tabel 3). Til sammenligning giver tilsvarende udvendig efterisolering ingen kuldebro og dermed en noget højere indvendig overfladetemperatur (Figur 5 og Tabel 3). Alle isoleringstykkelser i dette eksempel giver indvendige overfladetemperaturer, der ligger over den kritiske temperatur for Fugtbelastningsklasse 2. Ved isoleringstykkelserne 50-100 mm ligger denne temperatur kun en smule under grænsen for Fugtbelastningsklasse 3. Det kan således konkluderes, at i dette tilfælde bør man isolere med mere end 100 mm. Den øvre grænse kan bestemmes ud fra projektøkonomi og ønskerne til det indvendige areal. 20 80 18 60 Overfladetemperatur 16 T T (udvendig isolering) Fugtklasse 3 Fugtklasse 2 Varmetab 40 Varmetab [W/m] 14 20 12 0 0 50 100 150 200 Isoleringstykkelse Figur 5: Massiv murstensvæg ved en skillevæg af mursten. Den kritiske indvendige overfladetemperatur i hjørnet og varmetabet som funktion af isoleringstykkelsen. Til sammenligning er der angivet, hvad den indvendige overfladetemperatur ville være i forbindelse med udvendig efterisolering med 100 mm. Der er også angivet de kritiske overfladetemperaturer ved de mest almindelige fugtbelastningsklasser 2 og 3.

14 Tabel 3: Linjetabskoefficient for bygningsdetaljen som funktion af efterisoleringstykkelsen. Isoleringstykkelse Linjetabskoefficient [W/mK] 0-0,0 50 0,13 100 indvendigt 0,15 udvendigt 0,0 150 0,14 200 0,13 5. Valg af materialer til indvendig efterisolering Når der skal vælges materialer til indvendig efterisolering, er der nogle vigtige hensyn: Man skal vælge isoleringsmaterialer med forholdsvis lav varmeledningsevne, da pladsen på indersiden altid vil være begrænset. I enkelte tilfælde, specielt i forbindelse med facadedetaljer, kan man overveje den noget dyrere vakuumisolering, som til gengæld isolerer ca. fire gange bedre end almindelig mineraluld Materialerne og specielt isoleringsmaterialet skal ikke være fugtfølsomme: Der er risiko for indtrængende slagregn gennem det gamle murværk og ligeledes risiko for, at fugtig indeluft alligevel kan trænge ind, trods ønsket om lufttæthed. Derfor frarådes brugen af organiske isoleringsmaterialer. Isoleringen skal være nem at udføre, uden der opstår betydelige kuldebroer. Dette kræver specielt en vurdering af materialevalget til de bærende elementer i efterisoleringslaget. Valget af materialet er bl.a. afhængig af den gamle konstruktion og de belastninger, den udsættes for. I en række tilfælde, specielt i forbindelse med gammelt massivt murværk, vil man gerne undvære en dampspærre på indersiden af hensyn til optimal udtørring af konstruktionen. I disse tilfælde kan man med fordel bruge isolering af kalciumsilikat. Kalciumsilikat har den egenskab, at den er kapillært aktiv, og dermed kan fugt, der eventuelt kan være opsuget i murværket pga. regn, som kondens fra den fugtige indeluft eller pga. opstigende grundfugt, ledes ud af væggen, uden at der ophobes fugt i konstruktionen.

15 6. Hvad skal der tages i hensyn ved udførelse? Tætning Det kan ikke nævnes ofte nok, at valget af den indvendige efterisolering kræver ekstrem fokus på konstruktionens lufttæthed og specielt lufttæthed af den indvendige overflade. Især samlingerne mellem ydervæggen og skillevægge, etagedæk, vinduer, tagkonstruktion og kældergulv er vigtige. Gode råd om tætning af klimaskærmen findes fx i Videncenter for energibesparelser i bygningers notat om tætning af klimaskærm. Lufttætheden kan og bør måles med en trykprøvning. Rensning Det er lige så vigtigt at understrege, at de indvendige overflader, der skal isoleres, skal renses for organisk snavs og fugtfølsomme materialer som fx maling og tapet inklusiv tapetklister, og at bløde masonitplader skal fjernes helt. Særlig problemstilling ved ældre etagedæk af træ Problemstillingen ved de ældre etagedæk af træ i forbindelse med indvendig efterisolering er en særlig udfordring. Som illustreret før, er det meget svært beregningsmæssigt at komme med et kvalificeret bud på, om den efterisolerede konstruktion vil være holdbar: Eftersom den gamle gulvkonstruktion med bræddegulv ikke kan laves 100% lufttæt, vil den fugtige indeluft have potentiel adgang til bjælkeenderne. Derfor anbefales følgende: At vurdere bjælkernes tilstand før isoleringsarbejdet. Træfugtighed af bjælkeenden måles med egnet udstyr (se SBi Anvisning 224) og dermed vurderes, om bjælkens bæreevne allerede er reduceret. Træfugtigheden skal være under 15 % Bæreevneen skal være intakt Hvis bjælkelaget er i god stand, så er der umiddelbart ingen erfaringsmæssigt, der hindrer at gennemføre en god indvendig efterisolering dimensioneret efter denne vejledning. Hvis fugtigheden allerede for den uisolerede konstruktion er for høj, eller bjælkens bæreevne er reduceret, så skal man IKKE efterisolere indvendigt. I stedet kan overvejes Løsninger med indblæsning af isolering også i hulrummet omkring bjælkeenden (kan gøres med omtanke under alle omstændigheder for yderligere at kunne reducere varmetabet). Udskiftning af bjælkerne og etablering af nye etagedæk. Nye etagedæk bør projekteres med henblik på, at den indvendige efterisolering kan fortsætte uafbrudt så vidt som muligt. Dermed reduceres kuldebroeffekten. Erfaringerne fra enkelte forskningsprojekter med fokus på indvendig efterisolering både i Danmark (SBi-Rapport 113, 1993) og i Tyskland (fx Protokollband Nr. 32, 2005) bekræfter nemlig, at de målte fugtforhold i bjælkeenderne i den efterisolerede løsning ligger under det kritiske.

16 For eksempel ligger relativ fugtighed af bjælkeenden under 65% over flere års målinger i ét af de tyske projekter, hvor konstruktionen fuldstændig ligner et typisk dansk etagedæk af træ. Efterisoleringstykkelsen i dette projekt er 80 mm (glasuld), og den målte relativ fugtighed indendørs ligger mellem 20-50% om vinteren og mellem 30-65% om sommeren. Forklaringen findes højst sandsynligt på lufttætheden af den udførte efterisolering: Risikoen for indtrængning af det fugtige indeluft er i dette tilfælde minimeret ved at lade dampspærren på den indvendige side af efterisoleringen fortsætte langs etagedækket, altså både på over- og undersiden af det ellers utætte træbjælkelag. Løsningen er enkel og sikker, men kræver nye gulv- og loftbelægninger. Forslaget i SBi Anvisning 221 om at udelade isoleringen omkring etagedæk tæt på ydervæggen, er dermed ikke nødvendigvis den eneste måde at sikre holdbarhed af bjælkeenderne. 7. Litteratur Byg-Erfa (2009). Indvendig efterisolering af ældre mure. Byg-Erfa blad nr. (37) 09 10 29 SBi Rapport 113 (1993). Indvendig efterisolering af en etageejendom. Byggeteknik, priser, erfaringer. Statens Byggeforskningsinstitut. SBi Anvisning 221 (2008). Efterisolering af etageboliger. Statens Byggeforskningsinstitut. SBi Anvisning 224 (2009) Fugt i bygninger. Statens Byggeforskningsinstitut. Hukka, A, and Viitanen, H. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology. 33 (6) 475-485. Peuhkuri, R.; Viitanen, H.; Ojanen, T. (2008). Modelling of mould growth in building envelopes. Proceedings of the IEA ECBCS Annex 41 Closing seminar, Copenhagen, June 19, 2008 Protokollband Nr. 32. (2005) Faktor 4 auch bei sensiblen Altbauen: Passivhauskomponenten + Innendämmung. Arbeitskreis kostengünstige Passivhäuser Phase III. Sedlbauer K. & Krus, M. (2003). A new model for mould prediction and its application in practice. In Research in Building Physics. Ed. by Carmelit et al. Proc. of 2nd International conference on Building Physics. Viitanen, H. ; Toratti, T.; Peuhkuri, R.; Ojanen, T. ; Makkonen, L.; Jämsä, S.; Ruokolainen, L. ; Räisänen, J. (2009) Modelling Durability of Wooden Structures. Proceedings of 4th International Building Physics Conference, Istanbul, Turkey, 2009