Region Hovedstaden. Global. Excellence. i sundhed 2012

Relaterede dokumenter
Region Hovedstaden. Global. Excellence. i sundhed 2012

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2014

VISION Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Psykiatrisk Dialogforum

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Patientansvarlig læge

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Overblik og status for Region Syddanmark forskningspuljer

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Baggrund Global Excellence miljøerne er forpligtet til på årligt basis at afrapportere til administrationen vedr. deres aktiviteter det seneste år.

Få mere livskvalitet med palliation

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2011

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober Sag nr. Emne: 1 bilag

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Vingesus og nærhed Strategi

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Tør du indrømme, du elsker den?

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

PATIENTERNES HOSPITAL

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Klinikledelsen ved SDCC

Alternativt forslag til Psykiatriplan vedr. udvikling af specialiserede sengepladser i N8, Thisted

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Onsdag d. 5. Maj Dok nr.:

Strategi Regionshospitalet Randers

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

7. Syg eller døende i eget hjem

Oversigt vedr. forslag til ansøgninger fra satspuljen

Undersøgelse for åreforkalkning

Jeg hedder Lisbeth Lintz, er formand for Foreningen af Speciallæger og for

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Transkript:

Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2012

Global Excellence miljøerne som enestående afsæt til at styrke vores internationale profil Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 16626 Grafisk Design: RegionH Design, Koncern Kommunikation Global Excellence logo design: Refleksdesign Foto: Joachim Rode August 2012 Prisen Global Excellence i Sundhed blev lanceret i 2010. Formålet med Global Excellence er at synliggøre og anerkende miljøer i sundhedsvæsenet og på regionens universiteter, som på baggrund af forskning i topklasse har evnet at udvikle og ibrugtage nye banebrydende sundhedsydelser og behandlinger til gavn for patienterne. I 2010 og 2011 er der uddelt i alt 15 priser, som i 2012 nu bliver suppleret med yderligere fem prisvindere, som alle er på forkant og internationalt førende inden for deres respektive områder. De 20 Global Excellence miljøer viser, at hovedstadsregionen på en række områder står stærkt på sundhedsområdet. Med Global Excellence er der skabt en pris, som både er særdeles eftertragtet og værdsat blandt vores miljøer, og som samtidig bidrager til synliggørelse af såvel regionen som vores sundhedsforskning og behandlingsmiljøer. Global Excellence initiativet er med sin synliggørelse og anerkendelse af vores spydspidsmiljøer måske lidt udansk i sin tilgang. Men skal vi i de kommende år fastholde et effektivt sundhedsvæsen, som kan tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, så er vi imidlertid nødt til netop at turde satse på og investere i de miljøer, som kan og vil gå forrest i udvikling og ibrugtagning af ny viden til inspiration for andre. Regionsrådet ser det som en afgørende forudsætning for sundhed og vækst i vores region, at vi skaber ny forskningsviden i verdensklasse, som vi samtidig evner at bringe i spil og omsætte til nye og bedre behandlingsmetoder og konkurrencedygtige produkter. Derfor handler Global Excellence også om, at vi gerne vil fremme internationale samarbejder om forskning og udvikling af nye behandlinger og innovative løsninger, som kan bidrage til, at sundhedsvæsenet kan fremtidssikres og udvikle sig effektivt og med høj kvalitet til gavn for patienterne og samtidig bidrage til vækst i regionen. Med udnævnelsen af nu i alt 20 fantastiske Global Excellence miljøer har vi skabt en stærk platform for international positionering af Region Hovedstadens stærke sundhedsmiljøer. Dette skal udnyttes, og derfor har regionsrådet besluttet at yde en ekstra indsats for flere og større internationale strategiske satsninger. Fremadrettet vil vi i forbindelse med udnævnelse af nye Global Excellence miljøer rette særligt fokus på stærke miljøer med et stort udviklingspotentiale for fremtiden, og som med fordel kan støttes i deres internationaliseringsbestræbelser. Samtidig igangsættes en målrettet regional indsats for synliggørelse af alle Global Excellence vinderne, som kan bidrage til at fremme samarbejdet med stærke forsknings- og behandlingsmiljøer og virksomheder, nationalt såvel som internationalt. På de næste sider kan du læse om de fem udvalgte Global Excellence vindere i 2012, og hvordan de med deres indsats arbejder for bedre sundhed og vækst til os alle. I regionsrådet ser vi samtidig frem til, at de 20 Global Excellence miljøer vil være medvirkende til at styrke vores internationale profil. Med venlig hilsen Vibeke Storm Rasmussen

Global Excellence i Sundhed De modtager en Global Excellence pris 2012 Region Hovedstaden har sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udviklet programmet Global Excellence i Sundhed, der skal fremme faglige miljøer i verdensklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler. Global Excellence prisen tildeles for enestående bidrag til forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark. Patientbehandling i verdensklasse fordrer en mangesidet indsats på højt internationalt niveau, og Global Excellence prisen er en anerkendelse af de sundhedsfaglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, som evner en sådan indsats. Prismodtagerne er i udvælgelsen vurderet af et fagligt bedømmelsespanel på omfang og kvalitet af forskning og udvikling, undervisning, undersøgelse og behandling af patienter, innovation samt formidling af den nye viden. Der er siden 2010 uddelt i alt 20 priser. Sammen med Global Excellence udmærkelsen, der gælder for en periode på fem år, følger en bevilling på 1,5 mio. kr. Den skal blandt andet understøtte, at det høje internationale niveau hos vinderne yderligere styrkes og fremmes. 7 Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet 9 Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet 11 Kardiologisk afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit, Rigshospitalet 13 Onkologisk Klinik, Rigshospitalet 15 Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS, Region Hovedstadens Psykiatri

Opskriften på smertefrie operationer Der er formentlig hundredetusinder af mennesker, som har haft glæde af professor ved Københavns Universitet Henrik Kehlets banebrydende indsats for at få patienter hurtigt på benene efter en operation. Enhed for Kirurgisk Patofysiologi blev etableret på Rigshospitalet i 2004 med det formål at videreudvikle Henrik Kehlets koncept fast-track surgery (accelererede operationsforløb). Hans forskningsresultater er i dag etableret verden over, og målet er at opnå smerte- og risikofri operationer. Henrik Kehlet fortæller her om, hvorfor fast-track surgery har fået så stor international succes, og hvad næste skridt på vejen bliver. Hvad er sigtet med jeres arbejde og hvordan kommer det patienterne til gode? - Målet er at kunne give alle patienter en smerte- og risikofri operation, og drømmescenariet er, at de rejser sig straks efter operationen og kan fortsætte en almindelig hverdag. Det handler om at få dem ud af sengen, som er det farligste sted at være for en nyopereret patient. At den øgede behandlingskvalitet så oven i købet også er en samfundsøkonomisk gevinst, er bare endnu et plus. I patofysiologisk forskning undersøger man, hvorfor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt under operation, og fast-track surgery fokuserer blandt andet på smertelindring, stress nedsættelse og væskebehandling under operationen, men også på at lave det kirurgiske indgreb så nænsomt som muligt. Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde? - Fast-track surgery er i dag etableret som behandlingsprincip verden over og praktiseres inden for en lang række specialer som bryst-, ortopæd-, mave-, gynækologisk-, lunge- og karkirurgi. Det har betydet, at patienterne efterfølgende har færre smerter, kommer hurtigere ud af sengen, får færre komplikationer og derfor kan udskrives efter en kortere indlæggelse end tidligere. De mange gode resultater har medvirket til, at konceptet i dag er internationalt anerkendt. Forskningsprojekterne bag fast-track surgery er alle startet i Danmark, og de banebrydende resultater er så efterfølgende bredt ud på verdensplan. Hvad er det største, I har opnået de senere år? - At se konceptet fast-track surgery blive en så stor succes på verdensplan, og inden for så mange forskellige operationstyper, har været en fornøjelse. I starten mødte vi meget modstand, fordi folk simpelthen ikke troede på, at vi kunne forbedre operationsforløbet så markant. Men ved at se resultaterne med egne øjne, er fast-track surgery nu blevet alment accepteret, og patofysiologisk forskning har ledt til, at koncepterne er blevet omsat til praksis. Hvad håber I, bliver det næste skridt? - Det hele er en dynamisk proces, og det stopper ikke før, at vi i princippet kan lave alle operationer ambulant eller med et døgns indlæggelse. Vi skal fortsat arbejde hen imod at optimere smertebehandlingen og undgå organpåvirkninger og problemer med efterfølgende rehabilitering. Vi skal have mere fokus på den akutte kirurgi og undersøge, hvordan fast-track konceptet bedst muligt kan implementeres her samt på den akutte medicinske patient. Vi skal også forske meget mere i risikoen for kroniske smertetilstande efter operationer, som mange patienter i dag lider under efter eksempelvis brok-, bryst- og lungeoperationer. I den forbindelse skal vi se nærmere på den smertelindrende behandling, men også arbejde hen imod en såkaldt smertegen-karakteristik, der kan kortlægge betydningen af patientens smertefølsomhed forud for operationen, idet denne kan variere fra patient til patient. Derfor får de prisen Enhed for Kirurgisk Patofysiologi blev etableret med det formål at videreudvikle Henrik Kehlets koncept fast-track surgery ( accelererede operationsforløb ) med henblik på optimering af de enkelte komponenter såsom smertelindring, minimal invasiv kirurgi, rehabilitering etc. Dette faglige miljøs forskningsresultater etableres som behandlingsprincip verden over, og fast-track surgery har opnået betydelig indflydelse ved den dokumenterede positive effekt gennem reduktion af hospitaliseringsbehov, medicinske komp likationer og lignende. Bedømmelsesudvalget har lagt vægt på, at enheden indtager en ledende position også internationalt, og specielt omfanget og niveauet af forskning, innovation og formidling er slående. Enheden formår på forbilledlig vis at overføre forskningsresultater til det kliniske arbejde og har med deres indsats redefineret deres område og er med til at cemen tere Region Hovedstaden på ver dens kortet. Fakta Enhed for Kirurgisk Patofysiologi blev etableret i 2004 og er karakteriseret ved at være multidisciplinær. Enheden er placeret på Rigshospitalet og har 14 medarbejdere. Kontaktperson: Professor Henrik Kehlet henrik.kehlet@rh.regionh.dk Yderligere info: www.regionh.dk/globalexcellence 6Enhed for Kirurgisk Patofysiologis forskningsresultater er etableret som behandlingsprincip verden over. 7 På billedet ses professor ved Københavns Universitet Henrik Kehlet.

Topeksperter i blodsygdomme Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet er en international anerkendt og højt specialiseret afdeling, som behandler alle blodsygdomme, både ond- og godartede. Afdelingen er landets største inden for dette felt og er førende i nye og mere effektive behandlinger, som målrettet går ind og rammer kræftcellen. De er med på beatet, som overlæge og klinikchef Lars Kjeldsen selv udtrykker det. Her fortæller han om, hvordan afdelingen forsker i ny viden om blodsygdomme og deltager i internationale undersøgelser, så patienterne hele tiden får den bedste behandling. Hvad er sigtet med jeres arbejde og hvordan kommer det patienterne til gode? - Vi forsker meget intensivt i, hvorfor en kræftcelle er en kræftcelle, og hvorfor den opfører sig, som den gør. Dermed bidrager vi til mere basal viden om kræftceller, som på sigt kan gavne patienten. Vi deltager også i en masse internationale behandlingsprojekter, som giver os mulighed for at tilbyde helt nye behandlingsmetoder til vores patienter. Vi er internationalt anerkendt og er med allerede i udviklingsfasen af nye produkter, hvilket også er grunden til, at vi har en omfattende eksperimentel behandling. Vi arbejder derudover målrettet på at udvikle og tilpasse pleje- og behandlingstilbuddet til vores patienter. Det har blandt andet gjort, at behandlinger, som tidligere blev givet under indlæggelse, nu varetages ambulant og i høj grad af sygeplejersker. Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde? - Vi har, til trods for at der er tale om et forholdsvis lille fagområde, opdelt afdelingen i specialområder. Derfor er vores læger meget specialiserede og eksperter i forskellige sygdomme. Vi er blandt de fem bedst rekrutterende afdelinger i store internationale forskningsprojekter om eksperimentel behandling i akut leukæmi. Denne position skyldes blandt andet, at vi har en særlig forskningsenhed, som sørger for, at vi kan matche egnede patienter med forskningsprojekterne. Hertil kommer, at vi, på baggrund af blandt andet professor Niels Borregaards forskning, er internationalt anerkendt og respekteret for vores grundforskning i blodets immunforsvar. Dermed dækker vores afdeling hele paletten, lige fra forskning i den normale celle, til kræftcellen og afprøvning af ny medicin. Hvad er det største, I har opnået de senere år? - Vi har haft en række store gennembrud de senere år, både i kraft af vores egen forskning på afdelingen, men også via de mange internationale forskningsprojekter, vi deltager i. Her kan jeg blandt andet fremhæve, hvordan vores egen forskning har bidraget til en markant forbedret behandling af lymfekræft. Og hvordan vi i et internationalt projekt var med til at påvise en ny behandlingsstrategi af knoglekræft, der bevirker, at patienterne kan nøjes med en tredjedel af den tidligere doserede medicin og stadig opnå samme effekt. Hvad håber I, bliver det næste skridt? - Vores mål er at helbrede endnu flere, end vi gør i dag, og vi vil gerne kunne introducere flere nye behandlinger til patienterne. Vi ønsker at give et væsentligt bidrag til forståelsen af blodsygdomme helt ned på celleniveau. Bare for ti år siden kunne vi stort set ikke behandle med andet end stråle- og kemobehandling. I dag er vi nået så meget længere, og de kommende år vil helt sikkert byde på endnu mere banebrydende forskning og nye behandlinger. Derfor får de prisen Hæmatologisk Klinik udfører bl.a. omfattende eksperimentel behandling, suppleret med ekstensiv forskning inden for såvel normale som ondartede celler fra blod, lymfe og knoglemarv, hvilket bidrager til øget sygdomsforståelse og til kontinuerlig forbedring af sygdomsbehandlingen. Klinikken er internationalt anerkendt, og bedømmelsesudvalget understregede, at de står meget stærkt i Global Excellence ansøgerfeltet. De excellerer inden for især forskning, behandling af patienter samt innovation og har været pionerer i forhold til omfattende patientinvolvering i pleje og observation af leukæmipatienter, herunder omlægning af patientbehandlingen til ambulant regi. Hæmatologisk Klinik formår desuden på forbilledlig vis at bedrive translationel forskning i forbindelse med nye behandlingsmetoder, dvs., at forskningsviden tages fra laboratoriet til patienternes sengekant og tilbage igen. Fakta Hæmatologisk Klinik ligger på Rigshospitalet og har ca. 240 medarbejdere. De har omkring 600 nyhenviste patienter om året, heraf 100 til knoglemarvstransplantation. Kontaktperson: Klinikchef Lars Kjeldsen lars.kjeldsen@rh.regionh.dk Yderligere info: www.regionh.dk/globalexcellence 8Hæmatologisk Klinik behandler alle blodsygdomme og har som mål at introducere flere nye, banebrydende behandlinger til patienterne. 9 På billedet ses klinikchef Lars Kjeldsen.

Toptunet hjerteklinik Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet tilbyder højt specialiseret behandling i en række forskellige hjertesygdomme. Med et effektivt døgnberedskab, helikopterservice og et meget omfattende og struktureret efterbehandlingssystem yder de resultater i verdensklasse. Professor ved Københavns Universitet og overlæge Lars Køber fortæller her om afdelingens opskrift på succes. Hvad er sigtet med jeres arbejde og hvordan kommer det patienterne til gode? - Vi er særligt dygtige til behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom (blodprop eller iltmangel i hjertet), hvor vi med en såkaldt ballonudvidelse udvider en eller flere forsnævringer af kranspulsårene i hjertet. Vi stiler hele tiden mod at gøre behandlingen bedre, så overlevelsesprocenten vokser, og patienterne får færre følgesygdomme. Vi udfører derfor også mange forskningsprojekter, som skal sikre bedre behandlingsmetoder og sørger for at implementere resultaterne hurtigt. Vi er blandt andet i gang med et forskningsprojekt, der skal hjælpe os med at undersøge patienter hurtigere, så vi straks kan få slået fast, om de skal behandles hos os med det samme. Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde? - Tid er afgørende i vores felt, og derfor har vi også en toptunet afdeling, hvor alle ned til mindste detalje ved, hvad deres funktion er. Et samarbejde med anæstesi- og thoraxkirurgisk afdeling betyder, at den svært syge hjertepatient allerede få minutter efter ankomst til vores afdeling ligger på operationsbordet og er klar til operation, hvilket gør det muligt for os at redde endnu flere liv. Vi er internationalt anerkendt inden for både forskning og innovation og står lige nu i spidsen for tre nationale forskningsprojekter. Vi er rigtig stærke inden for translationel forskning, hvilket går ud på at tage viden fra laboratoriet til sengekanten og tilbage igen. Hvad er det største, I har opnået de senere år? - Vores afdeling er i international topklasse. For at bevare denne position og tilbyde vores patienter den bedst mulige behandling, har vi lige nu forskningsstudier kørende for 50 millioner kroner. Vi står blandt andet bag det største studie af hjertestarter-pacemakere, som forhåbentlig kan bidrage til, at færre i fremtiden dør af forstyrrelser i hjerterytmen efter en blodprop. Vi er også internationalt anerkendt for vores forskning i blodprop i hjertet og har i den grad forbedret behandlingen. Vi er meget stolte af vores stærke position inden for den translationelle forskning, som betyder, at vi er med til at sætte dagsordenen. Hvad håber I, bliver det næste skridt? - Jeg håber, at vores involvering i basalforskning kan føre til resultater, der på sigt bliver implementeret på patienter over hele verden. Her undersøger vi, hvordan nedbrydelsen af hjertemusklen sker under en blodprop, da dette har stor betydning for, om du overlever, og hvordan du har det efterfølgende. Det handler derfor om at gøre skaden på hjertemusklen så lille som mulig, ved dels at gribe hurtigt ind, men også optimere måden man opererer på. Og her er vi ved at få nogle banebrydende resultater i forhold til måden, man åbner blodkarret på under en operation. Derfor får de prisen Med deres håndtering af patienter med bl.a. blodprop i hjertet arbejder Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit inden for et felt, der kræver hurtig adgang til invasiv undersøgelses- og behandlingsteknik. Be døm melsesudvalget understregede, at dette faglige miljø står stærkt inden for alle hovedkriterier, men at især forskning og innovation bør fremhæves som excellent sammen med evnen til og indsatsen med at omsætte forskningen i klinikken. Behandlingsfremskridt kræver netop både basal forskning og store kliniske undersøgelser, og dette faglige miljø er et af de største interventionelle centre i Europa til avanceret behandling af akut koronart syndrom (de symptomer, der opstår, når hjertet ikke får ilt). Forskningen har medført forbedret behandling af blodprop i hjertet samt af hjertesvigt. Ydermere bør deres grad af internationalt samarbejde fremhæves som forbilledligt. Fakta Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit hører til på Rigshospitalet, og de har i alt ca. 650 medarbejdere, der årligt tager sig af omkring 8.500 indlagte og 16.000 ambulante patienter. Kontaktperson: Professor Lars Køber lars.koeber@rh.regionh.dk Yderligere info: www.regionh.dk/globalexcellence 10 Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit, er højt specialiseret i en række forskellige hjertesygdomme og yder resultater i verdensklasse. 11 På billedet ses professor ved Københavns Universitet Lars Køber.

Kræftbehandling på højeste internationale niveau På Onkologisk Klinik på Rigshospitalet arbejder de konstant for, at behandling og pleje af kræftpatienter skal være på det højeste internationale niveau. På afdelingen varetager de alle former for ikke-kirurgisk behandling og driver samtidig en omfattende kræftforskning. Professor ved Københavns Universitet og klinikchef Hans von der Maase fortæller her om, hvordan deres patienter meget tidligt i forløbet får del i de nyeste behandlingsfremskridt. Hvad er sigtet med jeres arbejde og hvordan kommer det patienterne til gode? - Patienterne skal kunne føle sig sikre på, at de hos os får den bedst mulige behandling og pleje. For os er det afgørende, at patienter og pårørende, uanset om vi har et behandlingstilbud til dem eller ej, oplever, at vi kerer os om dem. Det kræver, at vi er involveret i den nyeste kliniske kræftforskning, så vores patienter meget tidligt i forløbet kan få del i de forskellige fremskridt, enten direkte i forbindelse med behandlingsforsøgene eller meget hurtigt efter nye positive resultater, idet vi implementerer disse i vores behandling så hurtigt som overhovedet muligt. Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde? - Vi har seks diagnoserelaterede teams med hver deres specialer, som fysisk er etableret som integrerede afsnit med både ambulatorium og sengeafsnit. Denne opdeling sikrer, at vi har topeksperter inden for hver enkelt kræftsygdom, og at vores personale hele tiden har mulighed for at holde sig ajour med ny viden og forskning inden for deres område. Vores kliniske kræftforskning foregår som en integreret og helt afgørende del af vores behandling og pleje. Vi har hele tiden ca. 80 igangværende behandlingsforsøg kørende, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi vi har opbygget en stor og meget professionel Klinisk Forskningsenhed. Den varetager alle de utallige administrative opgaver, der er absolut nødvendige for at sikre de mange lovmæssige og etiske krav, der skal være tilstede for at drive klinisk forskning. Hvad er det største, I har opnået de senere år? - Vi har været med helt fremme i udviklingen af markante behandlingsfremskridt inden for bl.a. brystkræft, hjernekræft, blærekræft, testikelkræft og æggestokkræft. Vores fase 1 enhed, hvor de allertidligste kliniske forsøg med nye kræftlægemidler afprøves, har opnået international anerkendelse, og vi bliver i dag betragtet som en yderst attraktiv samarbejdspartner ved afprøvning af helt ny kræftmedicin. Derfor kan vi i mange tilfælde tilbyde en behandling til danske kræftpatienter, hvor der ellers ikke findes et behandlingstilbud. Derfor får de prisen Onkologisk Klinik dækker mange aspekter ved klinisk kræftforskning, men arbejder sammenhængende med hele området. De er anerkendt nationalt og internationalt for kontinuerligt at forbedre kvaliteten af de forskellige behandlingsformer ved kræft. Som den eneste af sin art i Danmark har afdelingen en fase 1 enhed fasen, hvor de aller tidligste kliniske forsøg med nye behandlingsmetoder og lægemidler påbegyndes på mennesker. Fase 1 enheden er en attraktiv samarbejdspartner for den internationale farmaceutiske industri. Bedømmelsesudvalget understregede, at dette faglige miljø står stærkt inden for alle hovedkriterierne. Foruden tiltagende fokus på translationel forskning, hvor der bygges bro mellem grundforskning og arbejdet med patienterne i klinikken, har afdelingen stort fokus på rehabilitering og udvikling af lindrende behandling. Dermed favner de den brede palet på kræftområdet, fremhævede bedømmelsesudvalget. Fakta Onkologisk Klinik ligger på Rigshospitalet og har ca. 300 medarbejdere. Klinikken får omkring 2.500 nye patienter om året og varetager ca. 22.000 ambulante medicinske behandlinger og 29.000 ambulante kontrolbesøg. Hvad håber I, bliver det næste skridt? - Behandlingsfremskridt vil fremover primært være baseret på viden om kræftcellers basale egenskaber, dvs. cellernes molekylærbiologiske og genetiske egenskaber. Derfor satser vi på et tiltagende samarbejde mellem den kliniske og basale kræftforskning både nationalt og internationalt. Målet er at kunne kortlægge hver enkelt patients genprofil i kræftvævet, hvilket kan hjælpe os med at udpege den bedst mulige behandling. Det kan lyde som fremtidsmusik - men i realiteten forventer vi i løbet af ganske kort tid at kunne kortlægge en genprofil i kræftvævet for alle patienter, som henvises til vores fase 1 enhed, og for alle patienter som henvises til klinikken med spredning af en kræftsygdom uden kendt udgangs Professor Hans von der Maase Kontaktperson: punkt. Men vi har også store forventninger til fx rehabilitering og palliation (lindrende hans.von.der.maase@rh.regionh.dk behandling). Vi har netop fået et palliativt afsnit, hvilket utvivlsomt vil optimere kvaliteten af den smertelindrende behandling, som vi kan tilbyde vores patienter. Yderligere info: www.regionh.dk/globalexcellence 12 Onkologisk Kliník er internationalt anerkendt for at være i front med kontinuerligt og effektivt at forbedre kvaliteten af de forskellige behandlingsformer ved kræft. 13 På billedet ses professor ved Københavns Universitet Hans von der Maase.

Psykiatrisk behandling målrettet unge Hvert år kommer omkring 1.500 unge i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. OPUS er et tilbud om intensiv psykosocial behandling til sådanne unge mennesker, og her tilbyder man med stor succes en behandling, som både inddrager den unge og familierne meget aktivt. Professor ved Københavns Universitet Merete Nordentoft fortæller her om arbejdet i de syv permanente OPUS-teams i Region Hovedstaden og om deres internationalt anerkendte forskningsprojekter. Hvad er sigtet med jeres arbejde og hvordan kommer det patienterne til gode? - Det er meget belastende at opleve en psykisk sygdom, og det har store konsekvenser for både den unge, familien og vennerne. Derfor arbejder vi målrettet mod at tilbyde den bedste og mest effektive behandling, der både inkluderer den unge og familien. Vores forskningsarbejde bliver brugt meget aktivt i udviklingen af behandlingsindsatsen i OPUS. Eksempelvis er vi ved at undersøge overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser, både dødsfald betinget af selvmord og død som følge af fysiske sygdomme. Men vi undersøger også genetiske og miljømæssige årsager til skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser, og det gør vi i et stort nationalt samarbejde, hvor vi benytter biobanker og registre. Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde? - Vi arbejder sammen med OPUS-teams i hele Region Hovedstaden, og vi har også et landsdækkende samarbejde med OPUS-teams over hele landet. Vi har stærke internationale samarbejdspartnere, blandt andet gennem International Early Intervention in Psychosis Association (IEPA), som jeg bliver præsident for i oktober. Vi indgår også som en af fem partnere i The Lundbeck Foundation s Initiative for Integrative Psychiatric Research, (ipsych), der har til formål at undersøge miljømæssige og genetiske årsager til alvorlige psykiske sygdomme. Her gennemfører vi blandt andet en stor undersøgelse af 7-årige børn, der har forældre med bipolar sygdom (maniodepressiv) eller skizofreni. Hvad er det største, I har opnået de senere år? - Det var et stort gennembrud for os at vise, at det var muligt at forbedre prognosen for psykisk syge unge, specielt hvad angår de såkaldte negative symptomer, som er meget invaliderende, og som medicinen virker meget dårligt på. Derudover har vi i et nordisk forskningssamarbejde kunnet dokumentere, at mennesker med alvorlig psykisk lidelse lever 15 til 20 år kortere end almindeligvis. Nyligt har vi også kunnet påvise, at autoimmune sygdomme (f.eks. diabetes), infektioner og hovedtraumer selvstændigt øger risikoen for svære psykiske sygdomme. Vores forskning bidrager altså både til mere viden om psykiske sygdomme, og gør det samtidig muligt at kunne tilbyde en bedre og mere målrettet behandling. Hvad håber I, bliver det næste skridt? - Vi har iværksat ipsych-initiativet, som sætter fokus på årsagerne til svære psykiske lidelser, og det vil forhåbentlig give os mere viden om årsagerne til psykiske lidelser og mulighederne for forebyggelse. I forskningsprojektet Via 7 undersøger vi eksempelvis 7-årige børn af forældre med skizofreni og bipolar sygdom, idet de har en genetisk betinget forhøjet risiko for selv at udvikle sygdommen. Vi skal derudover i gang med to store undersøgelser: CHANGE, som undersøger mulighederne for at mindske risikoen for tidlig død pga. fysisk sygdom gennem livsstilsintervention, og INKLUSION som skal forsøge at forbedre erhvervsmulighederne for mennesker med psykiske lidelser. Derfor får de prisen OPUS I er et af de mest markante projekter iværksat af Psykiatrisk Forskningsenhed. Navnet OPUS er lånt fra musikken for at afspejle samspillet mellem de forskellige parter, der behandler unge med psykose. Til forskel fra en standardbehandling indebærer OPUS I en toårig periode med fast kontaktperson og familiebehandling. Sundhedsøkonomiske analyser påviser store besparelser som følge af OPUS I s bedre effekt på psykotiske og negative symptomer, misbrug, sengedagsforbrug og brugertilfredshed. Der er oprettet permanente OPUS-teams i Region Hovedstaden, og OPUS er indført i alle regioner. I OPUS II sammenlignes effekten af to og fem års behandling, og resultaterne efterspørges internationalt. Bedømmelsesudvalget lagde vægt på, at det faglige miljø står meget stærkt, også internationalt. Med deres banebrydende forskning og innovative tilgang er de pionerer i behandling af psykiatriske sygdomme lidelser med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Fakta Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS, der hører under Region Hovedstadens Psykiatri, har i alt ca. 70 medarbejdere, fordelt på syv teams, og behandler ca. 300 nye patienter hvert år. Kontaktperson: Professor Merete Nordentoft merete.nordentoft@regionh.dk Yderligere info: 14 Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS har ændret verden inden for deres felt. Navnet OPUS er lånt fra musikkens verden for at afspejle samspillet mellem de parter, www.regionh.dk/globalexcellence 15 der er involveret i behandling af yngre mennesker med psykose. På billedet ses professor ved Københavns Universitet Merete Nordentoft.

De fem prismodtagere får alle en unik glasskål fremstillet specielt til Global Excellence. Glasskålene er udarbejdet af den anerkendte glaskunstner Jacob Lungholt. 17

Global Excellence i Sundhed 2012 Global Excellence prisen er en anerkendelse af de sundhedsfaglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, som på baggrund af forskning i topklasse evner at udvikle og ibrugtage nye banebrydende sundhedsydelser og behandlinger til gavn for patienterne. Et fagligt bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale professorer inden for sundhedsvidenskab har været på den hårde opgave at vurdere ansøgningerne til Global Excellence 2012. Ud af et stærkt ansøgerfelt på 22 kandidater har Region Hovedstadens forretningsudvalg valgt fem vindere i 2012 på baggrund af vurderinger fra bedømmelsesudvalget. Fælles for de fem prismodtagere er, at de evner både at udvikle ny forskningsviden på højt internationalt niveau samtidig med, at den nye viden er blevet omsat til nye banebrydende teknologier og sundhedsydelser, som kommer patienterne og det danske sundhedsvæsen til gavn.