Brugerundersøgelse Jetsmark Idrætscenter

Brugerundersøgelse Jetsmark Idrætscenter

Indhold 1. Forord... 2 1.1. Baggrunden for modernisering af Jetsmark Idrætscenter... 2 1.2. Brugerundersøgelsen... 2 1.3. Metode... 3 1.4. Læsevejledning... 4 2. De idrætsaktive... 5 2.1. Hvad dyrkes der?... 5 2.2. Faciliteten: Hvad er vigtigt?... 6 2.3. Motionsformen: Hvad er vigtigt?... 7 2.4. Fremtidens motion i Jetsmark... 9 3. De ikke-idrætsaktive... 12 3.1. Hvad kunne de tænke sig?... 12 3.2. Faciliteten: Hvad er vigtigt?... 12 3.3. Motionsform: Hvad er vigtigt?... 13 3.4. Hvorfor dyrker du ikke motion?... 14 4. Børn og idræt i Jetsmark... 17 4.1. De idrætsaktive børn... 17 4.1.2. Faciliteterne: Hvad er vigtigt?... 17 4.1.3. Motionsform: Hvad er vigtigt?... 19 4.2. De ikke-idrætsaktive børn... 19 5. Idrætscenter Jammerbugt... 21 5.1. Hallerne og faciliteterne: Hvor enig er du?... 21 5.2. Svømmehallen: Hvor enig er du?... 25 5.3. Motionscentret: Hvor enig er du?... 27 5.4. Fremtidens Jetsmark Idrætscenter... 28 6. Konklusion... 33 7. Referencer... 35 1

1. Forord 1.1. Baggrunden for modernisering af Jetsmark Idrætscenter I forbindelse med vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2015 var Kommunalbestyrelsen opmærksom på det store behov og ønsker, der er for en gennemgribende renovering af Jetsmark Idrætscenter. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund besluttet at undersøge behov og muligheder for modernisering af Jetsmark Idrætscenter, således at projektet kan realiseres inden for en samlet ramme på 40 45 mio kr. Finansieringen skal komme fra: Øgede driftsindtægter Kommunale midler Energibesparende investeringer (ESCO-model) Nye brugere eller at trække eksisterende foreninger ind i hallen Behovene kan både være renoveringsmæssige behov pga. nedslidning og brugernes behov i forhold til moderne og tidsvarende faciliteter og evt. nye aktiviteter. Brugerne af hallen skal naturligvis inddrages i processen. Jammerbugt Kommune har derfor gennemført denne brugerundersøgelse i foråret 2015. De foreninger, der bruger hallen i dag har givet deres input til processen, og der vil blive inviteret til et borgermøde den 10. september 2015. 1.2. Brugerundersøgelsen Formålet med brugerundersøgelsen har været at afdække lokalbefolkningens idrætsvaner, samt hvorvidt disse anvender Jetsmark Idrætscenter. Derudover har formålet været at klarlægge befolkningens holdninger til idrætscenteret. Dette for at kunne imødekomme eventuelle oplevede forhindringer, der måtte være i forbindelse med anvendelse af hallen, gennem moderniseringen af hallens faciliteter. Sådan har undersøgelsens problem været at undersøge, hvilke ønsker og behov den eksisterende og potentielle bruger har, i forbindelse med modernisering af Jetsmark Idrætscenter. Denne rapport fremlægger resultaterne og konklusionerne fra den udførte undersøgelse. 2

1.3. Metode Metoden til at undersøge problemstillingen har været kvantitativ, i form af et elektronisk spørgeskema, da det har været et ønske, at alle borgere i Pandrup og omegn skulle have muligheden for at kunne ytre sig. For at kvalificere svarene har der dog været tilhørende åbne svarkategorier med mulighed for uddybende notater (Hansen & Andersen, 2000, p.22). Der er via distribueringen arbejdet på at få svar fra alle aldersgrupper. Herunder også fra børn under 12 år, hvor forældrene har været ansvarlige for at udfylde på børnenes vegne. Udarbejdelsen af spørgeskemaet og den efterfølgende rapport foregik i Enalyzer, et internetbaseret program til konstruktion og analyse af spørgeskemaer, som Jammerbugt Kommune har til sin rådighed. Undersøgelsen har været åben i perioden 23. februar til 15. marts 2015 og den blev distribueret via Jammerbugt Kommunes hjemmeside som et link. Derudover blev der annonceret i ugeaviser, ophæng af plakater med QR-kode direkte til undersøgelsen både i hallen, børnehaver og dagligvarebutikker, opslaget kom på Jetsmark Skolecenters forældre-, elev- og personaleintra, der blev lavet link via foreningernes hjemmesider, samt Facebookopslag på diverse lokalesider. Undersøgelsen har givet anledning til 420 besvarelser, hvoraf 107 personer blot har haft adgang til skemaet, men ikke svaret derpå. Dette være sig alle de gange spørgeskemaet er blevet åbnet og dernæst lukket igen. Dette betyder at 313 personer har svaret helt eller delvist på spørgeskemaet. I skoledistrikt Pandrup (Pandrup by og omegn, herunder Kaas, Hune og Rødhus) er der registreret 6358 borgere 1, hvilket betyder at svarprocenten har været 4,9%. Heraf bor 69,5% i postnummer 9490 Pandrup, 1 http://www.jammerbugt.dk/kommunen/jammerbugt-fakta/ 3

mens 8,9% bor i 9440 Aabybro, og de resterende procenter fordeler sig nogenlunde ligeligt på Brovst, Blokhus, Saltum og Aalborg. Kønsfordelingen i besvarelserne nærmer sig 50%. Aldersmæssigt foreligger der flest besvarelser i aldersgrupperne 31-40 år og 41-50 år, henholdsvis 19,5% og 32,7%. Respondenternes alder spænder fra 12-80 år. Umiddelbart er der færrest besvarelser fra de ældste (71-80 og 81-) og de yngste aldersgrupper (12-16 og 17-20). Dog skal det bemærkes, at intervallerne hos de yngste respondenter er næsten halveret i forhold til de øvrige intervaller. Hvis vi lægger intervallerne og deraf procenterne sammen, betyder det, at der er 14,5% af respondenterne i aldersgruppen 12-20 år, hvilket placerer de yngre respondenter med tredje flest besvarelser. 1.4. Læsevejledning Rapporten er opbygget sådan, at de idrætsaktive borgere beskrives først. Herunder kommenteres resultaterne med henblik på forklaringer og sammenligninger med de tendenser, der findes i andre landsdækkende undersøgelser. Derudover krydses resultaterne med stamdata, for at spore sammenhænge, som kan forklare eventuelle skævheder eller uoverensstemmelser. Dernæst følger de ikkeidrætsaktive og til slut børnene under 12 år. Slutteligt drages der en samlet konklusion. 4

2. De idrætsaktive 2.1. Hvad dyrkes der? 88,5% af respondenterne dyrker en eller anden form for motion. Motion blev her defineret som værende alle former for fysisk aktivitet og bevægelse. Til spørgsmålet om hvor de dyrker deres motion svarer 29,2% indendørs, 10,5% udendørs, mens 60,3% er aktive begge steder. Af aktiviteter dyrker den største andel af respondenterne styrketræning, løb, svømning og gymnastik, i den rækkefølge. Dette efterfulgt af fodbold, gang og aerobic/holdaktiviteter. Svarpersonerne havde også mulighed for at svare andet, hvor Dykning og Bridge var repræsenteret ved flere svar. Sammenlignes aktiviteterne med aldersgrupperingerne, er fordelingen mellem foreningsbaserede (gymnastik, fodbold og svømning) og uorganiserede (løb, gang, styrketræning og aerobic) idrætter ganske som på landsplan (Laub, 2011, p. 72). Sådan er det primært den yngre del af respondenterne fra 12-20 år, der dyrker de organiserede idrætsformer, mens respondenterne over 20 år er langt mere aktive i den uorganiserede idræt. 5

2.2. Faciliteten: Hvad er vigtigt? Spørges der til, hvad respondenterne anser som vigtigt i forhold til at dyrke deres motion, svarer 98,8% at det er lidt eller meget vigtigt, at faciliteten er ren og velholdt, se tabel på næste side. Dernæst svarer 76,1% at det er meget vigtigt, at der er moderne udstyr til den aktivitet de foretrækker, mens 21.6% er enige i, at det er lidt vigtigt. Desuden skal stedet være trygt og sikkert, ligesom der skal være gode omklædnings- og badefaciliteter. Som det tydeligt fremgår af tabellen, opfattes langt de fleste parametre enten som lidt eller meget vigtige. Derfor kan det være mere interessant, at se på hvad svarpersonerne mener ikke er vigtigt. Herunder ses det, at det ikke er vigtigt med let adgang til grønne områder, ligesom det ikke er vigtigt at stedet er transparent. Ovenstående tendenser er også at finde i fritekstbesvarelserne, hvor følgende blandt andet nævnes: 6

Krydses resultaterne af ovenstående tabel med respondenternes alder, bliver de forskellige livsfaser evidente i de behov som stilles til en facilitet. Sådan bliver det tydeligt at alle parametre vedrørende facilitetens fleksibilitet (parkeringsforhold, kort afstand, flere tilbud samme sted, tilhører lokalsamfundet, kan anvendes på forskellige tidspunkter, venner og familie er også brugere) vægtes højest i grupperne 31-60. Behovet for fleksible muligheder, afspejler den livssituation som mange 31+ befinder sig i. Det er oftest en periode med små børn, hvor tiden til egen idrætsdeltagelse er mindsket og der må findes alternative løsninger (Kulturministeriet, 2009, p.168). 2.3. Motionsformen: Hvad er vigtigt? Når det handler om, hvad der er vigtigt i forhold til at vælge en given motionsform, svarer 74,9 % af respondenterne, at instruktørens personlige profil er meget vigtig. Dernæst kommer instruktørens faglighed, som med 71,1 %, er meget vigtig. Næst vigtigst er igen fleksibiliteten omkring aktiviteten, det skal være nemt at til- og afmelde sig, der skal være fleksible tidspunkter/åbningstider, ligesom der gerne må være forskellige aktivitetsformer. Knap så vigtigt er det at være tilmeldt eller forpligtet på faste tidspunkter. Tabellen demonstrerer ovenstående. 7

Ved at sammenholde svarene med alder, bliver det endnu en gang øjensynligt, at det er aldersgrupperne 31-50 år, som lægger vægt på stor fleksibilitet, mens dette er mindre vigtigt hos den ældste aldersgruppe (71-80) og hos de unge (17-20). Tværtimod synes de unge, at det er vigtigt for dem, at deres motionsform kan dyrkes på faste tidspunkter. Dette kan synes paradoksalt, når andre undersøgelser viser, at unge i aldersgruppen 16-19 årige i høj grad frafalder foreningsidrætten, som netop har tradition for at foregå samme dag, tid og sted, og vender sig mod mere selvorganiserede idrætsformer i et forsøg på at danne deres egen identitet (Kulturministeriet, 2009, p.154). At de unge svarer sådan i denne undersøgelse kan derfor have tre mulige forklaringer, 1) at de netop i denne identitetsdannende fase har et stort behov for at have et eller flere faste ståsteder, hvor de ikke behøver tage forholde sig til deres selv, 2) at de motiveres af de faste tidspunkter, dvs. de ved de kommer afsted, når tidpunktet er planlagt hvad enten idrætten er i selvorganiseret eller foreningsregi, 3) de unge respondenter i undersøgelsen er en smule bagud i selvudviklingsmæssigt i forhold det billede, som tegnes af unge i øvrige undersøgelser, hvorfor de først søger at udfordre deres identitet senere i livet. Sidstnævnte forklaring understøttes af, at idrætsdeltagelsen i foreningsidrætten i Jetsmark-området, er på sit højeste hos de yngre aldersgrupper (12-20), hvormed der først sker et frafald fra aldersgruppen 21+, hvilket er 3-4 år senere end landsgennemsnittet (Ibid., p.155). Prisen er for alle aldersgrupper lidt eller meget vigtig, ligesom det at være sammen med venner og familie om aktiviteten også fordeler sig ligeligt som meget eller lidt vigtigt henover over aldersgrupperne. 8

Dog er der en enkelt aldersgruppe, som skiller sig ud, når det kommer til at vælge motionsform i forhold til det sociale aspekt. For gruppen af 12-16 årige svarer 100%, at det enten er lidt eller meget vigtigt for dem, at de kan dyrke deres sociale relationer når de er idrætsaktive. Som nævnt er instruktørens personlige profil og faglige kompetencer lidt eller meget vigtige hos respondenterne. Fordeles resultaterne over aldersgrupper og sammenlignes den personlige profil med fagligheden, ses det, at de yngre grupper lægger mere vægt på personlighed end faglighed. Dette udligner sig dog ved aldersgruppen 31-40 år, hvorefter faglighed begynder at vægte højere og forskellen udlignes. I fritekstbesvarelserne understreges ovenstående pointer vedr. dygtige instruktører, 2.4. Fremtidens motion i Jetsmark Til spørgsmålet angående fremtidige motionsformer svarer 50% styrketræning. Derefter følger svømning med 41%, gymnastik med 29,5% og løb med 29%. Sådan er det primært de uorganiserede idrætter der er fremherskende, når der skal vælges motionsform i fremtiden. 9

Af fritekstbesvarelser kan nævnes følgende motionsformer: Dykning, Zumba, Vægklatring, Skateboarding, Motoriktræning med børn, Floorball, MTB, Kroket, Squash, Bueskydning, Bowling, Tennis. I alt var der 27 der benyttede muligheden for at skrive andet, hvor de nævnte motionsformer blev fremhævet. Herunder var der størst tilslutning til floorball og særligt til dykning. Fire på hinanden følgende besvarelser lyder: Sådan må det antages, at der i Jetsmark området også eksisterer stor interesse for dykning og ønsker om at udvide mulighederne for den motionsform. Hvem er det så, der vil dyrke hvad i fremtiden? For hver aldersgruppe er de 3 mest populære motionsformer, som respondenterne godt kunne tænke sig at udforske i fremtiden, præsenteret her: 12-16 årige 1) Styrketræning (71,4%) 2) Gymnastik (64,3%) 3) Fodbold (50%) 17-20 årige 1) Gymnastik (66,7%) 2) Styrketræning (50%) 3) Vægtløftning (27,8%) 21-30 årige 1) Styrketræning (57,1%) + Gymnastik (57,1%) 2) Aerobic, stram op, mbl osv (39,3%) 10

31-40 årige 1) Svømning (52,3%) 2) Styrketræning (45,5%) 3) Løb (40,9%) 41-50 årige 1) Styrketræning (50%) 2) Svømning (48,3%) 3) Aerobic, stram op, mbl, osv (36,2%) 51-60 årige 1) Styrketræning (52%) 2) Svømning (44%) 3) Yoga, pilates (36%) 61-70 årige 1) Svømning (50%) 2) Styrketræning (40%) 3) Badminton (35%) 71-80 årige Senioridræt (66,7%) Umiddelbart er der ikke noget som adskiller grupperne væsentligt fra det landsgennemsnit, som også specificeres i Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (Laub, 2011). Dog er der et par ting, som er værd at bemærke ved Jetsmarkundersøgelsens resultater. For det første har de 17-20 årige ønsker om at dyrke vægtløftning, her kan der opstå tvivl om, hvorvidt respondenterne er klar over, hvad der begrebsmæssigt adskiller styrketræning og vægtløftning, hvilket kan give en skævvridning i resultaterne. Dette vil det være nødvendigt at undersøge nærmere evt, ved et fokusgruppeinterview. Derudover ønsker en stor procentdel af de 31-40 årige at dyrke løb, ligesom en stor del af den voksne respondentmasse har ønsker om at dyrke svømning. Hvorvidt dette er selvorganiseret eller i foreningsregi vides ikke, hvorfor det også kræver yderligere undersøgelser at få klarlagt. Konklusionen på resultaterne i forudgående afsnit, 2. De idrætsaktive, forefindes slutteligt i rapporten. Næste afsnit omhandler de Ikke-idrætsaktive og deres overvejelser omkring mulighederne i Jetsmark Idrætscenter. 11

3. De ikke-idrætsaktive 3.1. Hvad kunne de tænke sig? 11,5 % af respondenterne, svarende til 33 personer, dyrker ingen former for motion. Ingen af de som svarede nej til at dyrke motion er under 31. Dermed er alle de følgende resultater for grupperne 31+. De 72,7 % af dem der ikke dyrker motion, har overvejet at begynde. Ved at spørge, hvad de ville vælge, hvis de skulle begynde til en motionsform ser fordelingen således ud, Her er det familieidræt, hvor der er størst tilslutning, hvorefter løb, svømning og yoga, pilates følger. Aktiviteterne som foretrækkes er alle nogle, som både kan foregå i foreningsregi og selvorganiseret. Ved fritekstbesvarelserne nævnes der fitness og kettlegym, med en besvarelse til hver. 3.2. Faciliteten: Hvad er vigtigt? Forudsat at de ikke-idrætsaktive skulle begynde en motionsform, blev de adspurgt, hvad de fandt vigtigst i forhold til faciliteten. Vigtigst er det at faciliteten er velholdt og ren, her vurderer 100% (15% og 85%) af respondenterne at det enten er lidt eller meget vigtigt for dem. Dernæst følger, at det er vigtigt, at faciliteten kan anvendes når respondenterne lyster (25% lidt vigtigt, 75% meget), samt at der er gode omklædnings og badefaciliteter (10% lidt vigtigt, 85% meget). Desuden tyder det på, at respondenterne sætter pris på at faciliteten er lettilgængelig, det vil sige, det er let at komme dertil (kort af- 12

stand, en del af lokalsamfundet, gode parkeringsforhold). Mindst vigtigt er det, at der er gennemsigtighed i centret. Her mener 55%, at det ikke er vigtigt i forhold til at skulle påbegynde en motionsform. Dernæst er det også mindre vigtigt at man kan gå til flere kultur- og fritidstilbud samme sted. Nedenstående tabel illustrerer svarfordelingen. Som hos de idrætsaktive, ses det også hos de ikke-idrætsaktive, at muligheden for fleksibel anvendelse af faciliteterne hører sig til hos aldersgrupperne 31-50 årige. Dette da disse grupper udgør 100% af besvarelserne meget vigtigt ved anvendelsen af faciliteten på egne ønskede tidspunkter. 3.3. Motionsform: Hvad er vigtigt? Igen antages det at respondenterne, der ikke er idrætsaktive, skal begynde en motionsform, dertil spørges der, hvad der i så fald ville være vigtigt med henblik på aktiviteten. Ganske som ved de idrætsaktive er fleksibiliteten ved motionsformen vigtig, dermed sagt at det skal være fleksibelt i forhold til 13

åbningstider, der skal være forskellige aktiviteter at vælge mellem og det skal være nemt at tilmelde og afmelde sig. Derudover betyder instruktøren også rigtig meget for denne gruppe, dette både være sig den personlige profil og det faglige niveau. Som det fremgår af tabellen er det også ønskværdigt, at der kan opnås vejledning i forhold til motionsformen, ligesom prisen på kontingentet er relevant. Også disse to svarkategorier ligner til forveksling procenterne i tabellen hos de idrætsaktive. Men ved at krydse aldersgrupper med de forskellige svarmuligheder og derefter sammenligne idrætsaktive med ikke-idrætsaktive, bliver det tydeligt, at det for 80% af de 31-40 årige ikke-idrætsaktive er meget vigtigt, at der kan fås vejledning, mens dette tal kun er 34,1% hos de 31-40 årige idrætsaktive, hvilket må betragtes som en væsentlig forskel i de to respondentgrupper. 3.4. Hvorfor dyrker du ikke motion? I en landsdækkende undersøgelse angives de tre primære barriere for at dyrke motion som værende: Bruger tiden på arbejde/for lidt tid, Bruger tiden på familien, Bruger tiden på andre fritidsinteresser, i henholdsvis den rækkefølge (Laub, 2011, p.111-112). I denne undersøgelse for Jetsmark-området ser årsagerne sådan ud; 14

Dermed stemmer årsagerne til inaktivitet stort set overens med landsgennemsnittet. Sådan er tiden en væsentlig barriere for at være aktiv, hvilket igen hænger sammen med den livsfase, som 31+ årige befinder sig i, jf. afsnit 2.2. (Laub, 2011, p.110). Ses der nærmere på hvilke befolkningsgrupper der har angivet de forskellig svar, ser fordeling således ud; 15

Heraf ses det at antallet af årsager til inaktivitet er størst hos de yngre voksne 31-50 årige, mens der foreligger knap så mange forskellige barrierer i grupperne 51+. Mest bemærkelsesværdigt er det, at den barriere som flest har angivet hos de 31-40 årige, ikke er nogle af de førnævnte tre mest oplevede. Dermed er den største barriere hos aldersgruppen, at de ikke har nogen at følges med (60%). Anskues kønsfordelingen henover svarmulighederne ses det, at det i højere grad er kvinderne der mangler nogen at følges med. Ligesådan er der 17,7 % flere kvinder der angiver det som en barrierer, at de bruger tiden på familie og venner. Ved afkrydsning af andre fritidsinteresser, har det været muligt at angive en fritekstbesvarelse. Dette har resulteret i 8 besvarelser, med meget varierende svar; Af dette lader det til, at også frivilligt arbejde og mere stillesiddende aktiviteter fylder en del for flere af borgerne i Jetsmark. Jf. også af afsnit 2.1. at der var flere af de idrætsaktive, som bemærkede at de spillede Bridge. Med definitionen af motion in mente, ville Bridge ikke indgå som en motionsform, hvorfor de ikke-idrætsaktive formegentlig havde udgjort en større andel end ved først antaget, hvis Bridgespillerne havde indgået i denne del af undersøgelsen. Dermed ville denne svarkategori vedrørende andre fritidsinteresser også have været større. Næste afsnit omhandler børnene i Jetsmark og deres idrætsdeltagelse. 16

4. Børn og idræt i Jetsmark 4.1. De idrætsaktive børn 86 voksne afkrydsede at de havde aktive børn, hvilket svarer til at 85,3% af børnene er aktive. Dette stemmer nogenlunde overens med et landgennemsnit på 89% (Laub, 2013, p.18). Det skal her nævnes, at der kan eksistere en fejlkilde, idet begge forældre kan være kommet til at udfylde skemaet på deres børns vegne, hvad der i så fald ville give en overrepræsentation. Ligesådan bliver der ikke spurgt til antallet af børn, hvorfor et udfyldt skema godt kan dække over flere børn. Det antages imidlertid, at forældrene kun har udfyldt skemaet en gang om end de har et eller flere børn. Så med udgangspunkt i at 85,3% af børnene er idrætsaktive er langt de fleste (96,5%) aktive i en forening og de mest populære idrætter der dyrkes er svømning (57,0%), gymnastik (53,5%) og fodbold (41,9%), hvilket også er de tre mest populære idrætter på landsplan (Laub, 2013, p.29). Dernæst følger, i denne undersøgelse, håndbold (18,6%), familieidræt (15,1%) og badminton (14,0%). Da det er forholdsvis høje deltagelsesprocenter ved hver idræt, tyder det på to ting 1) at forældrene udfylder skemaet for flere børn, eller 2) at flere børn er aktive i mere end en forening. Formegentlig er det en kombination deraf. Ud over foreningsdeltagelsen er der 27,9% der er aktive på egen hånd/selvorganiseret, hvilket betyder at der er en relativ stor andel af børn, som både dyrker motion i forening og selvorganiseret. Af fritekstbesvarelser var der endvidere dykning, gåture og floorball. 4.1.2. Faciliteterne: Hvad er vigtigt? Når forældrene skal angive hvad der er vigtigst for børnene i forhold til faciliteten, så mener 93,8% at det er meget vigtigt at det er et trygt og sikkert sted at færdes. Dernæst er det meget vigtigt at stedet er indrettet efter den aktivitet som barnet dyrker, at stedet er rent og velholdt og at der er moderne udstyr 17

og rekvisitter. Alt sammen i nævnte rækkefølge. Knap så vigtigt er det ifølge forældrene at der er adgang til grønne områder, at børnene kan anvende faciliteten når de selv har lyst eller at de kan gå til/prøve flere ting på samme sted. Tabellen illustrerer ovenstående. Det bør her holdes for øje, at der er forældrene der svarer, hvorfor deres svar bærer præg af, hvad de selv synes er vigtigst, og ikke hvad de tror deres barn mener er vigtigst. Sådan kan det virke tvivlsomt, hvorvidt barnet reelt mener, at det er noget af det mest vigtige, at der er er rent og velholdt. Dog ville de fleste børn formegentlig kunne bekræfte, at de sætter stor pris på at der er velfungerende rekvisitter og indretning til den aktivitet som de foretrækker. Fritekstbesvarelserne bekræftede ovenstående pointer angående tryghed og indretningen. 18

4.1.3. Motionsform: Hvad er vigtigt? Når der skal vælges aktivitet finder forældrene det vigtigst for deres børn, at der er en instruktør med en god personlig profil (86,1% meget vigtigt, 11,4% lidt vigtigt). Ligesådan skal vedkommende have et højt fagligt niveau (78,5% meget vigtigt, 19% lidt vigtigt). Som tabellen nedenfor viser, er det også vigtigt, at der er forskellige aktivitetsformer at vælge mellem, at barnet kan få vejledning i forhold til motionsformen og at barnet kan være sammen med sine venner og familie. I modsætning til forældrenes overvejelser vedrørende egen motionsform, så er det altså ikke ligeså vigtigt at børnenes aktiviteter er fleksible med hensyn til tiden. Dette siger ikke så overraskende, at børnenes behov for motion prioriteres højere end forældrenes. Som tidligere understreger fritekstbesvarelserne pointerne i denne og den forrige tabel; at der skal være dygtige instruktører og faciliteter der understøtter den foretrukne idræt. 4.2. De ikke-idrætsaktive børn Blandt de ikke-idrætsaktive børn har 93,3 % af forældrene overvejet at lade deres barn begynde på en motionsform. Heraf har 57,1% overvejet at tilmelde sit barn til gymnastik. Dernæst følger svømning med 42,9%. Af øvrige idrætter, som ligger nogenlunde på samme niveau er: familieidræt, kampsport, fodbold, fodbold, badminton, boksning, dans, MTB, parkour, ridning, skydning, styrketræning. Tabellen afspejler fordelingen. 19

Når forældrene skal angive årsager til, at deres barn på nuværende tidspunkt ikke dyrker motion er de tre mest anvendte svar: barnet mangler nogen at følges med, barnet bruger tiden på andre fritidsinteresser, andet. Under andet er den primære årsag at barnet ikke er gammelt nok til at deltage i aktiviteter. De pri- 20

mære barrierer i denne undersøgelse stemmer dermed godt overens med de oplevede barrierer fra den landsdækkende undersøgelse af Laub (2013, pp.107-108). Værd at bemærke er mangler nogen at følges med, idet dette svar beretter om, at der for nogle helst skal eksistere sociale fællesskaber inden en idrætsaktivitet optages. Sådan kan det være svært at finde en aktivitet, som ens venner har lyst til at gå/går til og som man også selv føler sig kompetent til at dyrke og finder interessant (Ibid). 5. Idrætscenter Jammerbugt 96% af respondenterne i undersøgelsen har været brugere at Jetsmark Idrætscenter. Oftest har brugen været i forbindelse med udøvelse af idrætsaktivitet i en forening (75,1%). Følgende tabel viser fordelingen i anvendelsen af centret. Af tabellen fremgår det, at mange brugere også anvender centret i forbindelse selvorganiseret idræt, som tilskuer og som mødested. Svarene under andet kan alle tilskrives de første tre svarmuligheder, idet der gives svar som koncerter og bridge. Dvs. aktiviteter, som fint kunne tilhøre idrætsudøver, div. aktiviteter eller besøgende, hvormed disse procenter formodentlig ville blive lidt højere, forudsat at vedkommende ikke allerede havde sat kryds i disse kategorier. De følgende afsnit omhandler oplevelserne ved brugen af Jetsmark Idrætscenter. 5.1. Hallerne og faciliteterne: Hvor enig er du? I denne del af undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere, hvor enige de var i en række udsagn. Det første de blev bedt om at vurdere var idrætshallerne og fællesarealerne. Resultatet deraf fremgår af følgende tabel. 21

22

Af tabellen ses det, at respondenterne generelt er tilfredse med adgangen til Jetsmark Idrætscenter i form af parkeringsforhold og at det er nemt at komme dertil med cykel, bus eller bil. Derefter er der et område, hvor enigheden blandt respondenterne er blandet, dvs. der er mange som placerer sig i enig, mens der er en omtrentlige ligelig fordeling i uenig og meget enig. Generelt er der flest respondenter som er enig eller meget enige, særligt når det gælder omgivelserne for at dyrke deres idræt, dvs. gulvene, indeklimaet, lysforholdene, mængden af omklædningsmuligheder og langt de fleste er enige i at rammerne for at dyrke deres motionsform er ideelle. Det bliver rigtig interessant, når uenighederne i udtalelserne observeres. Det som flest er uenig er, at miljøet i fællesarealerne lægger op til hygge og samvær, at cafeteriaet er indbydende og hyggeligt, at opholdsarealerne er tilfredsstillende og at indgangen til centret er indbydende. Ved at betragte fritekstbesvarelserne er det da også tydeligt, at det er ovennævnte fire udtalelser, som folk har langt de fleste kommentarer til. Her et udtræk af nogle af kommentarerne som understøtter holdningerne: 23

24

Derudover kan følgende kommentarer nævnes vedrørende faciliteterne: toiletter i forbindelse med omklædning, mulighed for opbevaring af tasker og låsning af skabe, bedre tilskuerpladser, omklædning i tilknytning til motionscenter, puslerum og udvidelse af springfaciliteterne. Generelt er der flest kommentarer som omhandler miljøet for sociale aktiviteter, herunder kommentarer omkring et samlet Jetsmark Idrætscenter, med et cafeteria, hvor der i dag er flere og slutteligt opgradering af omklædningsfaciliteterne, så de bliver tidssvarende. 5.2. Svømmehallen: Hvor enig er du? På samme måde som ved hallerne, er respondenterne blevet bedt om at erklære sig enige eller uenige i en række udsagn vedrørende svømmehallen. Sådan ses det at der generelt er enighed om at svømmehallen fremtræder lys og åben, at den er pæn og ren, at vandets dybde er passende og at lufttemperaturen er tilpas. Efterfølgende tabel demonstrerer ovenstående. Af figuren ses det også at der er en stor del af respondenterne som svarer ved ikke. Dette kan enten være et udtryk for at de aldrig har været i svømmehallen, eller at de simpelthen ikke har lagt mærke til det de nu er blevet bedt om at tage stilling til. Som eksempel kan nævnes handicapvenligheden. Har man ikke selv behov for, at faciliteterne er tilpassede til handicappede, så er det formegentlig ikke noget man tænker over, hvorfor det kan være svært at tage stilling til. 25

Der hvor der findes flest utilfredse brugere er i svarkategorierne om svømmehallens åbningstider og om hvorvidt svømmehallen er tidssvarende. 41,4 % er enten uenige eller meget uenige i at svømmehallens åbningstider er tilfredsstillende. Dette underbygges af fritekstbesvarelserne, hvor 12 af de 36 besvarelser bemærker at åbningstiderne for offentlig svømning ikke er tilstrækkelige. At svømmehallen ikke er tidssvarende udmønter sig også i fritekstbesvarelserne 26

Derudover påpeges den manglende handicapvenlighed i svømmehallen og omklædningen dertil, og flere mener at badefaciliteterne generelt trænger til en opdatering, så der er mere pusleplads og omklædningsplads. En større del af fritekstbesvarelserne erklærer endvidere, at der ønskes et dybdebassin. Sådan kan den lokale dykkerklub få bedre træningsforhold, som også fungerer som en attraktion og dermed indtjeningsmulighed for centret, idet der ikke eksisterer lignende i Danmark. 5.3. Motionscentret: Hvor enig er du? Som ved svømmehallen har en stor del af respondenterne svaret ved ikke til flere af udsagnene angående motionscentret. Her antages at at årsagerne til svaret er de samme, som gjorde sig gældende ved svømmehallen: at man enten ikke bruger motionscentret eller dele deraf og derfor ikke kan svare på derpå, eller at man simpelthen ikke har lagt mærke til det gældende forhold i det specifikke udsagn. Tabellen nedenfor repræsenterer svarene som blev givet. Generelt set er folk enige eller meget enige i at lokalerne er pæne og rene, at holdtræningen fungerer og så er de meget enige i at åbningstiderne for motionscentret er fyldestgørende. Der hvor der er mindst 27

tilfredshed at spore, er ved udsagnet om udluftningen, hvor det lader til at der kan foretages væsentlige forbedringer. Ligesådan er der 24,9% der er uenige i, at lokalerne er gode til formålet og at antallet af maskiner er tilstrækkeligt (30,6%). I fritekstbesvarelserne findes der næsten selvfølgelig en større andel af besvarelser som bekræfter lokalernes mangelfuldhed, ganske som det også fremgår af tallene. Mere interessant er det måske, at flere mener motionscentret er placeret forkert i forhold til det eksisterende hal-cafeteria og at nogle anser det som en problematik, at det er den lokale gymnastikforening og ikke hallen der driver motionscentret. Derom udtaler respondenterne sig: 5.4. Fremtidens Jetsmark Idrætscenter I denne sidste del af undersøgelsen har det været muligt, for de af svarpersonerne der er brugere af Jetsmark Idrætscenter, at afkrydse, hvad de mener fremtidens idrætscenter skal indeholde. Dette har 199 personer benyttet sig af muligheden for. Ikke overraskende kunne mange respondenter sagtens forestille sig at centret indeholdt alle de foreslåede ideer. Dog var de mest populære aktiviteter, i nævnte rækkefølge, på denne liste: en cafe, oversigt over de muligheder hallen og foreningerne tilbyder, opholdsrum som indbyder til hygge og muligheden for at kunne booke hallens ledige timer. 28

I forbindelse med andet er der kommet rigtig mange fritekstbesvarelser af meget varierende karakter. Sådan er nogle svar meget korte, mens andre er længere og mere uddybende. Det følgende er et uddrag som giver god indsigt i essensen af de mange udtalelser. 29

30

31

Med disse svar bliver det tydeligt, at der er mange forskellige interesser i Jetsmark Idrætscenter og at disse bærer præg af de forskellige foreningsidrætter der eksisterer i Jetsmark. Blandt andet nævnes, som også tidligere, et dybdebassin og et springcenter. Dog kan det, af de mange øvrige besvarelser udledes, at der eksisterer et stort fælles ønske om et større samværsareal, hvori der indgår en cafe/et cafeteria, der fungerer som samlingspunkt for alle foreningerne og som besøgssted/venteareal/hyggested for personer som måtte besøge centret i andet regi end idræt. Også de ikke-idrætsaktive blev adspurgt, hvad der skulle til, for at de ville anvende Jetsmark Idrætscenter. Svarmulighederne var de samme som hos de Idrætsaktive. Generelt var svarene blandende og meget ligeligt fordelt med ca. 25% tilslutning til hver svarmulighed. Dog var der en ting som fik dobbelt så mange svar som de øvrige og dette var øget tilgængelighed for alle (en reception bedre velkomst). Ingen benyttede svarmuligheden andet. I det forudgående er alle resultaterne blevet præsenteret, hvormed sidste afsnit af rapporten samler trådene i en mindre konklusion. 32

6. Konklusion Denne konklusion har til formål at samle pointerne fra rapporten for at give et mere overskueligt indblik i, hvad borgerne i og omkring Jetsmark anvender Jetsmark Idrætscenter til og hvilke visioner de har derfor. De mest populære motionsformer der dyrkes i området er styrketræning, løb, svømning og gymnastik blandt unge og voksne, og svømning, gymnastik og fodbold blandt børnene. Som på landsplan er det børnene (0-12) og de unge (12-20) der er mest aktive i foreningsregi, mens unge og voksne i højere grad er selvorganiserede. For alle aldre og uanset aktivitetsniveau (aktive og inaktive) gælder det, at faciliteten skal være ren og velholdt, det skal være trygt og sikkert at komme der, der skal være moderne udstyr og indretning til de aktiviteter som er foretrukne, og så skal der være gode omklædnings- og badefaciliteter. Der lægges ikke vægt på at faciliteterne nødvendigvis er transparente eller at der er direkte adgang til grønne områder. Vedrørende motionsformerne så er instruktørens personlige og faglige profil altafgørende, dette uanset alder. Bemærkelsesværdigt er det, at de 17-20 årige i højere grad end andre aldersgrupper foretrækker at have faste tidspunkter for deres aktiviteter. I fremtiden ønsker de idrætsaktive at fortsætte med styrketræning, svømning, gymnastik og løb. Dermed understreges det også, at de unge og voksne i Jetsmark-området overvejende foretrækker de mere selvorganiserede motionsformer, hvilket kun bliver tydeligere med jo ældre de unge bliver. Af inaktive forefindes der ingen respondenter under 31 år. Hvis disse skulle påbegynde en motionsform ville dette i overvejende grad være familieidræt, løb, svømning, yoga/pilates og så vil de gerne kunne deltage i flere forskellige aktiviteter i samme center. Særligt for denne gruppe er de 31-40 årige, hvoraf 80% mener, at det er meget vigtigt, at de kan få vejledning i forbindelse med en eventuel motionsform. Gældende for hele gruppen er det, at de oplever tiden som en barrierer for ikke at dyrke motion. Derudover er det notabelt, at de 31-40 årige i høj grad angiver ikke at have nogen at følges med, hvor det hos kvinderne er en af de primære årsager til ikke at være aktiv. Der findes i undersøgelsen en lang række beviser for, at aldersgruppen 31-50 foretrækker fleksible løsninger når de selv skal være aktive, hvad enten det omhandler parkeringsforhold, åbningstider i centret, tilmelding og afmelding til div. aktiviteter, tidspunkt for aktiviteterne og flere tilbud samme sted. Dette gælder uanset om de allerede er aktive, eller om de planlægger at påbegynde motion. Hos de inaktive børn er der flere som har overvejet at barnet skal påbegynde en motionsform. Her er gymnastik og svømning de mest populære. Forældrene angiver dog at den primære årsag til at barnet ikke i forvejen er aktivt er, at det ikke har nogen at følges med. Dernæst følger at barnet har andre fritidsinteresser og flere angiver at deres barn endnu er for lille til at deltage i en motionsform. 33

Generelt er der stor tilfredshed med de faciliteter som vedrører de enkelte idrætter i Jetsmark Idrætscenter. Sådan er respondenterne alment tilfredse med omgivelserne som sætter rammen for udøvelsen af deres specifikke motionsform, det vil sige: gulvene, lysforholdende, vandtemperaturen, lufttemperaturen og des lige. Det der findes størst utilfredshed med, er faciliteterne som ikke direkte vedrører idrætten: miljøet i fællesarealerne, cafeteriaet, opholdsarealerne, indgangen, omklædningsfaciliteterne, handicapvenlighed, puslemuligheder, lokalernes placering, samt det at det ikke er et stort fælles center. Det er hermed fra respondenternes side ønskværdigt, at der skabes et stort center, hvor det gøres overskueligt hvad der sker i hallen og hvor det sker, at der forefindes en cafe/et cafeteria, opholdsrum/fællesarealer, handicapvenlige muligheder og plads til småbørnsfamilier. Der ses således et Jetsmark Idrætscenter som byder alle velkomne, hvad enten man er der i idrætsøjemed eller ej, og som dermed skaber sammenhæng mellem foreninger, hallen og potentielle andre brugere. 34

7. Referencer Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000): Et sociologisk værktøj Introduktion til den kvantitative metode,1. Udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag, København. Laub, T.B. (2011): Danskernes motions- og sportsvaner, Idrættens Analyseinstitut, København. Kulturministeriet (2009): Idræt for alle Breddeudvalgets rapport, København. Forsberg, P. & Høyer-Kruse, J. (2013): Facilitetsanalyse Borgernes idrætsvaner og brug af faciliteter i Rudersdal, Idrættens Analyseinstitut, København. 35