Turistpolitisk redegørelse 2013 Undertitel



Relaterede dokumenter
Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej Aalborg

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

IDÉhøring Kommuneplan

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

- oplevelser med indhold...

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Kommunernes planlægning for turisme

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Turismestrategi frem mod 2021

Vejledning om udviklingsområder

Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016

8.3 Overnatningsanlæg

Feriehotel på Vadumvej

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Planteavlskongres 2012

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen

Bevaringsværdige bygninger

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Ø-politik i Lolland Kommune

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Radikal Politik i Skive Kommune

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

Skovby Landsby. Skovby Landsby

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Turismeområde. Bisserup - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Forslag Rekreativt område i Ho TILLÆG 22

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 FOR CAMPINGPLADS OG FRITIDSOMRÅDE VED LØGISMOSE STRAND

Ved større projekter skal der efter planlovens

Turistpolitik for Haderslev Kommune

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Muligheder, fordele og ulemper

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

FORUDGÅENDE HØRING FERIEHUSE VED NORDSTRAND

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Cykelturismens økonomiske betydning

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Kystturisterne i Danmark

LOKALPLAN Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

60+ turisterne i Danmark

Modernisering af planloven Juni 2017

Kultur- og Fritidspolitik

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Strategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune

KOMMUNEPLAN Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

LAG Midt-Nordvestsjælland

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Tillæg nr. 1 til Planstrategi Ærø Kommune

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Branding- og markedsføringsstrategi

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Politik for Nærdemokrati

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Transkript:

Turistpolitisk redegørelse 2013 Undertitel

2

Indhold 1. Forord... 4 2. Status over turismen i Vesthimmerlands Kommune... 5 2.1 Hvem er turisterne i Nordjylland?... 5 2.2 Turistpolitik for Vesthimmerlands Kommune... 5 2.3 Turismen i Vesthimmerland... 6 2.4 Kommuner der ligner Vesthimmerland... 7 2.5 Naturen som turistmæssig ressource... 8 2.6 Kulturarv og -historie som turistmæssig ressource... 9 3. Tendenser og efterspørgsel... 11 3.1 Turisternes efterspørgsel det generelle billede... 11 3.2 Hvad efterspørger turisterne lokalt?... 11 3.3 SWOT... 12 4. Turismen og den fysiske planlægning... 13 4.1 Turisme og kommuneplanlægning... 13 4.2 Emner i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune... 13 4.3 Turismeanlæg i kystnærhedszonen... 13 4.4 Anden lovgivning... 14 4.5 Feriecentre, kroer og hoteller... 15 4.6 Campingpladser... 16 4.7 Lystbådehavne... 17 4.8 Sommerhusområder... 18 4.9 Golfbaner... 19 4.10 Øvrige anlæg... 19 4.11 Turisme i beskyttede naturområder... 19 5. Den videre udvikling... 20 5.1 Den turistpolitiske redegørelse som redskab... 21 3

1. Forord Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg omfatter en bred vifte af funktioner og anlæg, som sigter på både lokale beboere og turister. Kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlæg indenfor kystnærhedszonen og i baglandet er forskellige. Planlægning i baglandet er på linje med planlægning for byvækst og anden arealanvendelse, mens der til planlægning indenfor kystnærhedszonen er særlige krav for lokalisering af nybyggeri og større udvidelser ligesom det også kræver en særlig funktionel begrundelse. Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet denne turistpolitiske redegørelse, for at få et sammenhængende og politisk godkendt grundlag for beslutninger og planer, som omhandler eller har konsekvens for turismen i kommunen. I forbindelse med vedtagelse af Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2007 blev Vesthimmerlands Kommune inddelt i 3 geografisk afgrænsede verdener: Kysten, landet og byen. Til Kysten blev der knyttet begreber som: attraktiv bosætning, fritid og turisme, fjord, sø og vandløb, kunstnermiljø. Til Landet blev der knyttet begreber som: agro-industri og viden, natur, landskaber, landsbyer. Til Byen blev der knyttet begreber som: iværksætteri, erhverv, uddannelse og handel. Denne geografiske opdeling er videreført i Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2011, hvor Byrådet besluttede at kommuneplanrevision 2013 skal tage udgangspunkt i de 3 verdeners tematisering: Kysten ved at fokusere på turismens betydning i Vesthimmerlands Kommune med udarbejdelse af sammenhængende turistpolitisk redegørelse. Landet ved at fokusere på det åbne land i forhold til afvejningen mellem bl.a. landbrug og natur med udarbejdelse af en landskabsanalyse, der bl.a. skal danne baggrund for kommende jordbrugs- og biogasplanlægning. Byen ved at fokusere på potentialerne i kommunens byer med udarbejdelse af byudviklingsplaner for hhv. Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. I henhold til Planlovens 5b, stk. 1, nr. 4 er udarbejdelse af en sammenhængende turistpolitisk redegørelse en forudsætning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Formålet med udarbejdelse af en sammenhængende turistpolitisk redegørelse i Vesthimmerlands Kommune er derfor at fastlægge en overordnet strategi for udviklingen af turismen, så der skabes en sammenhæng mellem den ønskede turismeudvikling og planlægningen for både eksisterende og nye anlæg. Den turistpolitiske redegørelse skal således medvirke til at sætte fokus på turismens betydning i Vesthimmerlands Kommune. Den turistpolitiske redegørelse har status som en politik og er godkendt af Økonomiudvalget den 11. september 2013.

2. Status over turismen i Vesthimmerlands Kommune I 2010 igangsatte VisitNordjylland i samarbejde med VisitVesthimmerland og Vesthimmerlands Kommune udviklingsforløbet: Det gode liv, der er udmøntet i en Handlingsplan for Vesthimmerlands turisme. Initiativet tog udgangspunkt i følgende målsætninger: At den samlede turismerelaterede omsætning når 1 mia. kr. i 2016. At belægningen i skuldersæson/lavsæson øges med flere turister. At der skabes større indtjening for de involverede virksomheder. Udviklingsforløbet, der blev ledet af Bygningsarv, var et netværks- og innovationsforløb, der skulle sikre, at turisterhvervet, detailhandlen, borgere, erhvervsudviklere, planlæggere, VisitVesthimmerland og rådgivere sammen udviklede nye konkrete forslag til aktiviteter. Handlingsplan for Vesthimmerlands turisme er bl.a. anvendt som baggrundsmateriale i den turistpolitiske redegørelse. 2.1 Hvem er turisterne i Nordjylland? VisitDanmark har udarbejdet en turismeundersøgelse, der karakteriserer de 2 målgrupper, som er udgangspunktet for, at turisterne vælger Nordjylland og dermed også Vesthimmerland - som primær turistdestination: Sjov, leg og læring: Her er typisk tale om børnefamilier og bedsteforældre på ferie med børn. Der er fuld fart med sjove og lærerige oplevelser. Målgruppen overnatter primært i feriehuse, feriecentre og på campingpladser, hvor der er plads til at boltre sig tæt på strand, skov og spændende attraktioner. Det gode liv: Her er typisk tale om par uden børn, der vil slappe af. Det er ferie for livsnydere med hang til forkælelse af sig selv og hinanden. Målgruppen overnatter primært i feriehuse, camping og hoteller, hvor der er rig muighed for at opleve lokalområdets natur, gastronomi samt kulturelle og historiske seværdigheder. 2.2 Turistpolitik for Vesthimmerlands Kommune I turistpolitikken for Vesthimmerland er ønsket at vision, målsætning og indsats skal knytte sig til den regionale vision, formuleret i VISION 2020 for VisitNordjylland.dk. Yderligere er visionen for Vesthimmerland præciseret som: Det aktive Vesthimmerland en sammenfatning af vores unikke natur med Limfjord, hede og de store morænelandskaber som på alle måder opfordrer til både sjove, sunde og udfordrende aktiviteter. Det kreative Vesthimmerland den involverende og personligt skabende del af det mangfoldige kulturliv som det udfolder sig i Vesthimmerland. Det gode liv i Vesthimmerland rummer det gode og sunde liv, gæstfrihed, fred og ro, nordjyske fødevarer, gastronomi, velvære og nydelse. Der er naturligvis en direkte sammenhæng mellem formuleringen af visionerne i turistpolitikken for Vesthimmerland og de turister der besøger Nordjylland. 5

2.3 Turismen i Vesthimmerland I det efterfølgende vil det fremgå, at Vesthimmerlands Kommune kan karakteriseres som en gennemsnitlig turistkommune med udviklingspotentialer. VisitVesthimmerland har fået Eskild Hansens Strategi Bureau til at udarbejde nogle analyser og har opgjort turismens samfundsøkonomiske betydning i 2011 til: Omsætning: 587 mio.kr. Beskæftigelsen: 1014 årsværk Andel af hele Danmark: 0,7 % Andel af hele Danmark: 0,8 % Til sammenligning var der i 2011 37.864 indbyggere i Vesthimmerland, hvilket udgjorde 0,7 % af hele Danmark. Det betyder, at omsætning og antal beskæftigede i turismen ligger på gennemsnittet af hele Danmark hvorfor målet om at nå en omsætning på 1 mia.kr., som udgør 1700 årsværk, i 2016 er ambitiøst - set i lyset af kommunens gennemsnitlige profil som turistdestination. Turismen i Vesthimmerland blev i 2010 i forhold til hele Danmark opgjort til: Ovenstående diagram viser tydeligt, indenfor hvilke områder turismen i Vesthimmerland afviger fra resten af Danmark. I Vesthimmerland har områderne: lånt feriehus, norske turister, endagsturister ferie og feriecenter en større andel end i hele Danmark. Derimod er der potentiale for en udvikling af områderne: hotel-ferie/hotel-forretning, Endagsturisme forretning, kommerciel overnatning, lejet feriehus og danske turister. 6

Nedenstående diagram viser at Vesthimmerland ligger over niveau indenfor områderne: Kultur og forlystelse, detailhandel, turismebeskæftigelse og andre produkter i forhold til hele Danmark. Diagrammet viser også at Vesthimmerland har et udviklingspotentiale indenfor: Rejseservice, lokal transport, overnatning, restaurant og turismeforbrug i forhold til hele Danmark. 2.4 Kommuner der ligner Vesthimmerland Det er naturligvis altid interessant at vurdere status i forhold til gennemsnittet f hele Danmark. Men mere interessant er det måske at se på, hvordan billedet tegner sig i forhold til kommuner med ens sammenligningsgrundlag. På omstående kort vises sammenlignelige kommuner, hvor sammenligningsgrundlaget er bytyper, hvor: man kan pendle til et vækstcenter, de største byer er små og kommunen er rig på kyst og natur. Sammenligningskommunernes turismeandel blev i 2011 opgjort til: Vesthimmerland 2,3 % Syddjurs 5,3 % Stevns 2,4 % Rebild 2,4 % Nordfyn 1,8 % Assens 1,6 % Nordjylland 2,4 % Danmark 1,6 % Vesthimmerland ligger isoleret set på niveau med mange af kommunerne, Nordjylland og hele Danmark men sammenlignes Vesthimmerland med fx Syddjurs er der naturligvis basis for udvikling af turismepotentialet. En direkte sammenligning vil dog være uheldig, da Syddjurs turismeandel er beriget af store nationale turistattraktioner, som fx Djurs Sommerland, Ree Park, Fregatten Jylland mv. 7

Der er også mange oplevelsesmuligheder i Vesthimmerland, men næppe nogen, der har størrelse og potentiale nok til at være afgørende for valg af feriedestination. I Vesthimmerland tilbydes i stedet et bredere spektrum af lokale oplevelsesmuligheder. VisitVesthimmerland oplyser at turistfaciliteterne i Vesthimmerland bl.a. tæller: 10 museer 9 campingpladser 9 hoteller 2.489 feriehuse 4 lystbådehavne 59 overnatningsvirksomheder 34 spisesteder 98 permanente attraktioner 4 golfbaner I nedenstående tabel er nogle af besøgstallene for attraktioner i Vesthimmerland opgjort. Besøgstal, der er oplyst fra den enkelte attraktion 2010 2011 2012 Herregården Hessel 5.212 5.373 6.057 Vesthimmerlands Museum 5.213 5.756 11.234 Limfjordsmuseet 44.843 45.566 53.639 Derudover skal nævnes: Livø samt feriecentrene ved Rønbjerg og Gatten, der alle har store besøgstal og i Vesthimmerlandske sammenhænge betragtes som turistmæssige fyrtårne eller koncentrerede turistområder. Turismen bliver formentlig aldrig kommunens hovederhverv, men det udelukker ikke, at turismen kan spille en væsentlig og styrket rolle i den fremtidige udvikling i kommunen. En sund og velfungerende turistsektor har vigtige, positive synergieffekter på bosætning, landdistriktsudvikling og øvrig erhvervsudvikling i kommunen. Omstående diagrammer viser netop at detailhandlen i Vesthimmerland spiller en vigtig rolle i forhold til turismens betydning og udviklingsmuligheder. 2.5 Naturen som turistmæssig ressource Nordjylland er karakteriseret ved stor landskabelig variation og kulturel mangfoldighed. Det betyder, at der er forskellige naturgivne betingelser for friluftslivets udfoldelse og for turismens kommercielle vilkår i de forskellige egne af Nordjylland og dermed også i Vesthimmerland. Naturmæssig er Vesthimmerland en meget varieret egn, hvor Limfjorden og de fjordnære områder, Lovns halvøen, Ertebølle med molerskrænterne, færgelejerne i Hvalpsund og Rønbjerg, Næsbydale og Lendrup Strand med de markante kystskrænter, Livø, Frederik VII s Kanal samt Aggersund med kalkskrænterne sætter sit tydelige præg på landskabet. 8

I forhold til opdelingen af Vesthimmerland i de 3 verdener betragtes både kysten og landet i denne turistpolitiske redegørelse. Grænsen mellem de 2 verdener er flydende, men kysten dækker i denne sammenhæng området indenfor kystnærhedszonen og landet dækker resten af kommunen (baglandet). På ovenstående kort er afgrænsningen for kystnærhedszonen vist med grå skraveret signatur. Området indenfor kystnærhedszonen henvender sig til dem, der ønsker et aktivt friluftsliv i tilknytning til Limfjorden, hvor samspillet mellem land og vand rummer enestående landskabelige oplevelsesmuligheder. I området ligger de fleste af kommunens sommerhusområder, 70% af kommunens campingpladser, 58% af kommunens hoteller/feriecentre og 60% af kommunens golfbaner. Baglandet består af landbrugsarealer og større naturområder, hvor friluftslivet især er knyttet til områderne omkring: Gatten, De Himmerlandske Heder, Himmerlandsstien, Hverrestrup Bakker, Urhøje Plantage, vandløb med gode fiskemuligheder og Vilsted Sø. De aktiviteter, der udøves i området, er almindelige friluftsaktiviteter - med undtagelse af golf. Der er etableret en række primitive lejrpladser, vandrestier, cykel- og ridestier hvor den største og vigtigste sti er Himmerlandsstien. Himmerlandsstien er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Løgstør og Viborg, og forløber således hele vejen ned gennem kommunen. I baglandet ligger en mindre del af kommunens sommerhusområder, 20% af kommunens campingpladser, 42% af kommunens hoteller/feriecentre og 40% af kommunens golfbaner. 2.6 Kulturarv og -historie som turistmæssig ressource Vesthimmerland er naturmæssig og kulturhistorisk en rig egn. Den varierede natur og de spændende kulturmiljøer gør, at egnen har meget at tilbyde både turister og lokale. Den indre del af Vesthimmerland er specielt kendetegnet ved de himmerlandske heder og plantager. For 100-200 år siden var store dele af Vesthimmerland som det øvrige Jylland dækket af skov og hede, men som følge af den omfattende opdyrkning i 1800- og 1900-tallet blev størstedelen af heden omdannet til landbrugsland. De himmerlandske heder, der udgør mere end 1300 ha, er imidlertid bevaret, og de fredede områder udgør i dag en af Danmarks største hedestrækninger, som kan danne rammen om et væld af natur- og kulturhistoriske vandringer. Vesthimmerland er overvejende dækket af sandede jorder, og gennem tiderne har egnen tilbagevendende været plaget af sandflugt. Derfor er flere strækninger i bestræbelserne på at lægge en dæmper på sandflugten tilplantet med fyr og gran. Det gælder Trend skov, hvor den kongelige jagthytte er beliggende, og det gælder plantagerne Uhrehøje og Myrhøj ved Farsø, hvor et stort naturområde på ca. 300 ha er frit tilgængeligt. Vesthimmerland er også rig på historie og kulturhistoriske miljøer. Overalt ved kysten, i skoven, på heden, i mosen, på marken og i byen er der spor af menneskelig aktivitet gennem årtusinder, hvor oldtidsfund, gravpladser, kulturlandskaber og bygningsværker fortæller om menneskers liv og færden. Af kulturhistoriske spor i landskabet er oldtidens gravhøje og middelalderens kirkebygninger de mest markante, men også på mange andre måder er egnen rig på fortidsminder. Eksempelvis er Frederik VII s kanal mellem Løgstør og Lendrup et helt unikt kulturmiljø, hvor den 4,2 km lange kanal blev udgravet for at skabe bedre sejlforhold i Limfjorden. Generelt er landsdelen nært forbundet med Limfjorden, der både har været transportvej og et vigtigt fiskefarvand gennem tiden. I moderne tid fungerer Limfjorden ligeledes som et rekreativt område med rige muligheder for at dyrke forskellige former for sejl- og vandsport. 9

Vesthimmerlands rigdom på kulturhistorie ses fx i projektet: Danmarks oldtid i landskabet, hvor 6 ud af 100 udvalgte fortidsminder fordelt over hele Danmark ligger i Vesthimmerland. På omstående kort fremgår de 100 fortidsminder de røde er dem, hvor der allerede er etableret ny information og forbedrede adgangsforhold. For de gule blev dette arbejde igangsat i 2012. I Vesthimmerland omfatter projekt: Danmarks oldtid i landskabet følgende 6 lokaliteter: Aggersborg vikingeborg Østerbølle hustomter fra jernalderen Gundestrup findested for Gundestrupkarret fra jernalderen Borremose befæstet boplads fra jernalderen Myrhøj stenrække, gravhøj og boplads fra yngre stenalder Ertebølle skaldynge fra ældre stenalder Formålet med projektet er at formidle fortællingerne via skiltning på stedet samt gennem tekst, billede og lyd via digitale platforme således at områdets tidligste historie vil kunne opleves på stedet, ude i landskabet det, hvor begivenheden fandt sted. Vesthimmerland huser tillige flere museer fra de to statsanerkendte: Vesthimmerlands Museum, der fokuserer på arkæologi, kulturarv og -historie samt kunst og Limfjordsmuseet, der fortæller historierne om fjordens samfundsmæssige betydning og livet i de små fiskersamfund over Herregården Hessel, som bredt beretter om bondesamfundet, og Stenaldercenter Ertebølle, der fører gæsterne tilbage til den tidlige stenalder, til flere eller delvist private museer. Herunder hører bl.a. Danmarks Cykelmuserum, Dansk Nutidsmuserum, Himmerlands Jernbanemuseum, Naturcenter Himmerland og Johannes V Jensen Museet, som har det til fælles, at de alle på hver sin måde fortæller gode og betydningsfulde historier om egnens natur og kulturhistorie. 10

3. Tendenser og efterspørgsel 3.1 Turisternes efterspørgsel det generelle billede Generelle turismetendenser på tværs af områder og nationaliteter peger på følgende udvikling af det turisterne efterspørger: Fællesskaber Turismen påvirkes af forbrugernes stigende ønsker om at føle sig som en del af et større fællesskab. Dertil skaber ændrede familiekonstellationer og tilhørsforhold nye typer af fællesskaber. Det er til eksempel OK at tage børnefri og dyrke andre typer fællesskaber. Sundhed Forbrugerne har i dag et stigende fokus på at opnå både fysisk sundhed og indre mental sundhed. Det sker både gennem såvel meditation, hjernegymnastik og spiritualitet som fysisk aktivitet, rent vand og frisk luft. Det sker også gennem et øget fokus på fødevarer og på bæredygtighed. Interesser og hobbyer Det immaterielle er i fokus, hvilket skaber en opblomstring i behovet for substans og fordybelse i individuelle interesser. Det centrale er identitet og selvfortælling, og at man på ferien får rum til at udleve sine egne individuelle interesser. Autenticitet Kvalitet og historie er blandt de kendetegn, der påvirker menneskers forbrug. Som turist er ønsket om det spontane og uoplagte stort. Målet er at komme tæt på det sted, man besøger og de mennesker, der lever der, at få insider-informationer og mærke den ægte vare. Visionen i Vesthimmerlands turistpolitik, der indeholder emnerne: Det aktive Vesthimmerland, Det kreative Vesthimmerland og det gode liv i Vesthimmerland er således i tråd med det turisterne efterspørger. Desuden er der i Vesthimmerland fokus på at pakke og markedsføre tilbud som samlede produkter - på tværs af områderne. 3.2 Hvad efterspørger turisterne lokalt? 1 I henhold til VisitDanmarks turismeundersøgelse kan Nordjylland opdeles efter motivbaserede målgrupper: Top 5 emner, som turisterne efterspørger, er: Natur Et trygt sted at opholde sig Et børnevenligt produkt Rent land Befolkningen generelt I forhold til de 2 målgrupper, der vælger Vesthimmerland, gælder for Det gode liv at: Det skal være trygt at opholde sig, og der skal være rent. Naturen, vandremuligheder og kulturhistoriske seværdigheder er vigtige, mens andre aktivitetstilbud og forlystelser ikke spiller den store rolle. Målgruppen Det gode Liv værdsætter i stor grad, at der er få turister og god mad. Prisniveauet er ikke afgørende. For Sjov, leg og læring gælder at: Børnevenlighed, aktivitetsmuligheder og attraktioner samt forlystelser er meget vigtige ligesom tryghed, natur og renhed også tillægges en stor værdi. Ellers minder sjov, leg og læring langt hen af vejen om den gennemsnitlige turist i Nordjylland hvad det også er. 1 VisitDanmark 11

Der er forskel på turisternes ønsker. Nordmænd ønsker at møde en venlig lokalbefolkning, være trygge og kunne slappe af. Mad og indkvarteringen er basiskrav, der skal være i orden sammen med pris/kvalitetsforholdet. Svenskere er meget optaget af at få værdi for pengene og ønsker tryghed, god mad samt at møde en gæstfri befolkning. Sjov og forlystelsesparker er rejsemotiver, der betyder mere for svenskerne end mange andre nationaliteter. Tyskere er optaget af natur og mulighederne for at bevæge sig i naturen. De ønsker at møde en gæstfri befolkning, tryghed og gode overnatningssteder. 3.3 SWOT Vesthimmerland besidder allerede mange af de kvaliteter, som turisterne efterspørger: Vand, natur, kyststrækning, ro, autenticitet. Det kræver dog produktudvikling og nye samarbejder, hvis man skal tiltrække et væsentligt større antal turister, der samtidig vil overnatte og bruge flere penge på bedre turistprodukter. I Vesthimmerland har kysten stor tiltrækningskraft og med en fokuseret og forretningsorienteret tilgang til produktudvikling, kan den være med til at tiltrække flere turister. Ligeledes kan en øget strategisk satsning indenfor både gastronomi og kulturhistoriske attraktioner og events bidrage til øget omsætning. Vesthimmerland rummer et stort udbud af turistfaciliteter, og der er derfor gode muligheder for i højere grad at koble tilbuddene på tværs af værdikæden, herunder særligt tilbud til de 2 primære målgrupper Sjov, leg og læring samt Det gode Liv og ikke mindst i forhold til kombinationen mellem oplevelser og overnatning. Bygningsarv udarbejdede nedenstående SWOT 2 (styrker, svagheder, muligheder og udfordringer): Styrker Svagheder Vesthimmerland rummer mange af de kvaliteter som turister efterspørger - kyst, na- samlet hos en aktør, hvilket gør erhvervet En stor andel af områdets overnatninger er tur, kulturhistorie, gastronomi, tryghed, sårbart. børnevenlighed og autenticitet. Turismens andel af det samlede udbud i Stort turismeudbud målrettet de centrale regionen er lav. målgrupper sjov, leg og læring samt Det Samarbejdet på tværs af værdikæden er gode liv. ikke udbygget. Netværksdannelsen på tværs af værdikæden er igangsat. Pakkeløsninger er ikke målrettet til nutidens fællesskaber. Høj andel af turister i feriehuse og på camping. Turismeindsatsen varetages af ren kommunal organisation og erhvervet er ikke forpligtet til at bidrage til markedsføring og fælles God placering i forhold til at nå andre oplevelser i regionen. Muligheder Kobling af eksisterende produkter i pakker og udvikling af nye produkter. Øget indsats for forbruget i detailhandel, rejseservice og overnatninger. Øget indsats for udvidelse af sæsonen. Øget samarbejde på tværs af værdikæden. Hæve prisniveauet. Stigning i markedet skaber i 2011 bedre vilkår for produktudvikling og innovation. Øget forpligtende samarbejde på tværs af værdikæden kan øge ressourcerne til markedsføring og produktudvikling. produktudvikling. Udfordringer Turister i feriehuse og på camping har generelt lavere døgnforbrug. Konkurrence - mange andre steder tilbyder også natur, vand etc. Nødvendigt at finde det unikke i Vesthimmerland og markedsføre det. Økonomisk krise og generel nedgang i turismen. 2 Bygningsarv 12

4. Turismen og den fysiske planlægning Ved etablering af nye faciliteter eller anlæg til turismeformål, eller udvidelse af allerede eksisterende anlæg, skal dette indarbejdes i kommunens fysiske planlægning. Planlægningen er kommunens vigtigste instrument til sikring af, at nye anlæg etableres på måder, så man kan undgå konflikter med omgivelser, naboer, miljø ect. Denne regulering sker primært via kommuneplanen, som revideres hvert fjerde år, og i den løbende lokalplanlægning. 4.1 Turisme og kommuneplanlægning Når turismehensyn skal indarbejdes i kommuneplanlægningen, skal det ske under hensyntagen til såvel overordnede som mere lokale forhold i de fysiske omgivelser. Planlægningen af turismeanlæg skal leve op til en række statslige krav og interesser. Blandt de statslige mål og krav til kommuneplanen, som er relevante for turisme, er: at sikre den rigtige balance mellem turisme, natur- og landskabsværdier, at forbedre mulighederne for vækst i dansk turisme og udnytte de danske styrker indenfor naturoplevelser og bæredygtig turisme, at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi, at bevare kystnære hoteller, at nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende lokaliseres, så de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie- og fritidsbebyggelser og at deltidsbosætning i eksisterende helårsboliger i områder præget af fraflytning og med ringe efterspørgsel efter helårsboliger, kan modvirke tomme boliger. Udarbejdelse af en sammenhængende turistpolitisk redegørelse er en forudsætning for nye reservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen 3. Det kan være hensigtsmæssigt at udbrede den turistpolitiske redegørelse til områderne uden for kystnærhedszonen 4. 4.2 Emner i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune I denne turistpolitiske redegørelse udlægges der ikke rammer for konkrete turismeanlæg. Kommuneplanens rammedel rummer en lang række detaljerede bestemmelser for, hvordan hvert enkelt konkret turismeanlæg kan indpasses i omgivelserne, under hensyntagen til kommuneplanens øvrige bestemmelser for natur, landskab, miljø og naboer. Indenfor Turisme og fritid er følgende emner omfattet af Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune: 4.1 Sommerhusområder 4.2 Hotel, feriecentre mv 4.3 Campingpladser 4.4 Lystbådehavne 4.5 Golfbaner 4.6 Motor- og skydebaner 4.7 Sejlads på vandløb og søer 4.8 Kolonihaver For alle emner er der udarbejdet hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse 4.3 Turismeanlæg i kystnærhedszonen Kystområderne rummer et potentiale for udvikling af turismeerhvervet, men er samtidig en begrænset ressource. Der stilles særlige krav til en udvikling i de kystnære områder, så der på en gang kan etableres og drives ferie- og fritidsanlæg samtidig med, at de værdifulde kystlandskaber beskyttes. 3 Planloven 5b, stk. 1, nr. 4 4 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 13

Planloven rummer en række begrænsninger for udviklingen af turismen indenfor kystnærhedszonen. Der er forbud mod at udlægge nye sommerhusområder, der kan ikke planlægges for nye feriehoteller midt på åbne og ubebyggede kyststrækninger, sommerhuse i sommerhusområder kan kun anvendes og udlejes begrænset i vinterhalvåret, det er ikke muligt at opføre campinghytter på campingpladser uden at skele til størrelse og antal, og det er ikke muligt at overføre eksisterende eller planlagte feriehoteller i landzone til individuelt ejede ferieboliger. I Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune gælder følgende regulering af byggeri og anlæg i kystnærhedszonen: Kystnærhedszonen er underinddelt i kystområde A, kystområde B og kystområde C. Underinddelingen ændrer dog ikke på Planlovens krav til administration i kystnærhedszonen som én samlet zone. Kystområde A består af de ubebyggede arealer indenfor kystnærhedszonen, som er kystvendte. Kystområde A er ofte sammenfaldende med andre udpegninger, herunder fredede områder, internationale naturbeskyttelsesområder, særlige naturområder, naturområder, områder med særlig landskabelig værdi, geologiske værdifulde områder, kirkebeskyttelseszoner og værdifulde kulturmiljøer. Kystområde B omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning indenfor kystnærhedszonen. Følgende arealer og områder ligger indenfor kystområde B: byzone i Løgstør og Gedsted, erhvervsområder ved Aggersund syd og ved Tolstrupvej i Løgstør, ferie- og fritidsområder ved Rønbjerg Feriecenter og ved golfbanerne i Hvalpsund og Løgstør, råstofområde ved Aggersund, sommerhusbebyggelse ved Lendrup, Holmmark, Skov Sørens Vej, Trend, Ertebølle, Hvalpsund og Louns, vindmøllene i Nørrekær Enge, Rønbjerg, Næsby, Øster Ørbæk, Løgsted og Thorup, landsbyer i Aggersund og Hvalpsund, mindre lokalsamfund i Alstrup, Ertebølle, Gl. Ullits, Louns, Myrhøj, Risgaarde, Stistrup og Strandby, campingpladser i Ertebølle, Hvalpsund, Løgstør, Myrhøj, Stistrup og Trend samt havne i Aggersund, Hvalpsund, Livø, Løgstør og Rønbjerg. Kystområde C omfatter de områder indenfor kystnærhedszonen, som er uden markante landskabs- og naturinteresser, og som er uden eller med begrænset visuel forbindelse til kysten. Kystområde C har ligheder med almindelige områder i det åbne land 5. 4.4 Anden lovgivning Kystområderne er omfattet af mange forskellige beskyttelsesinteresser. Den yderste del af kysten (indtil 300m fra kysten) er som udgangspunkt omfattet af strandbeskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 15. Det er en forbudszone, hvor tilstandsændringer herunder placering af byggeri eller andre anlæg ikke er tilladt, medmindre der undtagelsesvis meddeles dispensation. Herud over kan der være generelt beskyttede naturtyper i ht naturbeskyttelseslovens 3, naturfredning og Natura 2000-områder fastlagt efter anden lovgivning. En række af disse beskyttelsesbestemmelser er sædeles restriktive både i lovgivning og administrativ praksis. Bestemmelserne medvirker til at fastholde og bevare kystområdernes naturmæssige og landskabelige kvaliteter. Lovgivning om sommerhuse og campering eller lovene om særlige beskyttelsesinteresser kan gøre det vanskeligt at udvikle aktiviteter og erhvervsmæssige initiativer i konkrete områder. Der er situationer, hvor planlægningen ikke kan genemføres på grund af sommerhuslov eller love om naturbeskyttelse. 5 Uddrag af Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune 14

4.5 Feriecentre, kroer og hoteller I Vesthimmerland er der følgende feriecentre: Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten og DAYZ i Rønbjerg. Der findes følgende kroer og hoteller med overnatningsmulighed: Ferie Fjord i Ranum, Hotel Du Nord i Løgstør, Hotel Hvide Kro i Aalestrup, Hotel Simested Kro, Hvalpsund Færgekro, Ll. Restrup Hovedgaard ved Aalestrup, Livø Feriecenter, Løgstør Parkhotel, Motel Marina i Hvalpsund, Sport & Academy i Farsø og Aars Hotel som vist på omstående kort. Ca. 50% af kroerne/ hotellerne og 50% af feriecentrene er beliggende indenfor kystnærhedszonen. I 1979 blev der indført hotelstop i de kystnære områder. Det afstedkom samtidig et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Det er derfor vigtigt at tænke hoteller og feriecentre som en vigtig ressource, der ikke længere kan erstattes med nye anlæg. Indenfor kystnærhedszonen skal hotelpligten derfor også fastholdes på arealer til hotelformål jf. kommuneplanens retningslinje 4.2.3. Turistpolitiske mål: Større ferie- og fritidsanlæg skal som hovedregel placeres uden for kystnærhedszonen. Feriehoteller og andre større turistanlæg bør placeres bynært, og størrelsen af de enkelte anlæg fastlægges i en planlægning på baggrund af en konkret vurdering i forhold til hvad lokalsamfundet og de øvrige arealinteresser kan bære. Der lægges endvidere vægt på, at eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt, således der ikke etableres nye anlæg, som der reelt ikke er behov for. Eksisterende anlæg skal have mulighed for at kunne udvikle sig i overensstemmelse med, hvad der efterspørges. Under hensyntagen til omgivelserne skal det i tilknytning til feriecentrene ved Rønbjerg og Gatten særligt være muligt at udvikle lokale fyrtårne til koncentrerede turistområder, hvor der tilbydes fx oplevelser, aktiviteter, attraktioner, overnatning og mulighed for at spise. Det koncentrerede turistområde skal have et volumen, som kan sikre rentabilitet i driften. 15

4.6 Campingpladser I Vesthimmerland findes følgende 10 campingpladser: Ertebølle Strand Camping, Farsø Fjord Camping ved Stistrup, Himmerland Camping & Feriecenter ved Hornum, Hvalpsund Familie Camping, Livø Teltplads, Løgstør Camping, Myrhøj Camping, Trend Camping, Aalestrup Camping og Aars Camping som vist på omstående kort. 7 ud af 10 campingpladser er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Kommuneplanen indeholder ikke rammer for udvidelse af campingpladser men indenfor kystnærhedszonen forudsættes det jf. redegørelse 4.3.1, at nye campingpladser og udvidelse af bestående forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. Lokalisering og dimensionering af nye campingpladser skal ske efter dokumenteret behov. Turistpolitiske mål: Indenfor kystnærhedszonen kan der kun ske udvidelse af eksisterende campingpladser i det omfang, en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. Etablering af nye campingpladser i baglandet skal ske på baggrund af en planlægning. I Vesthimmerland er der ikke fastsat en maksimumsgrænse for antal enheder for den enkelte campingplads. Byrådet ønsker således ikke at signalere, hvor meget den enkelte campingplads kan udvide eller at det kun er udvalgte campingpladser, der har udvidelsesmuligheder. Byrådets holdning er i stedet, at det er den enkelte campingplads, der vurderer behovet for udvidelse. Hvis et udvidelsesønske er i overensstemmelse med de øvrige arealinteresser, ønsker Byrådet i øvrigt også at give den enkelte campingplads udvidelsesmulighed på baggrund af et ønske om at skabe eller ændre en given udvikling. 16

4.7 Lystbådehavne I Vesthimmerland findes der lystbådehavne i Løgstør, Rønbjerg og Hvalpsund med hhv 146, 116 og 243 faste pladser. Desuden findes der mindre fritids- og jollehavne i Aggersund og på Livø som vist på omstående kort. Kommuneplanen indeholder ikke rammer for udvidelse af lystbådehavnene men jf. redegørelse 4.4.1 skal etablering af nye og udvidelse af eksisterende lystbådehavne - herunder placering og udformning ske under særlig hensyntagen til landskabet, naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. Lokalisering og dimensionering af nye lystbådehavne skal ske efter dokumenteret behov. Jollepladser, anløbsbroer og lign. mindre anlæg kan tillades på baggrund af en konkret vurdering og forudsætter ikke kommuneplantillæg. Ved mindre anlæg forstås normalt anlæg med kapacitet under 50 både, placeret på steder, hvor vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større motorbåde. Broerne ved disse anlæg fjernes typisk om vinteren. Turistpolitiske mål: Modsat kommuneplanens bestemmelser om at etablering af nye eller udvidelse af eksisterende lystbådehavne kun kan ske på baggrund af et dokumentret behov, ønsker Byrådet, at det også bør være muligt at udvide en lystbådehavn med baggrund i et behov for at opdatere/forbedre forholdene eller ønsket om at skabe/underbygge en given udvikling. Det vil således være individuelle hensyn i den enkelte havn, der afgør omfanget og placering af en evt. udvidelse. Udvidelser skal afspejle såvel turismens og de lokale bådejeres behov for havnepladser. 17

4.8 Sommerhusområder Vesthimmerland har ca. 2500 sommerhuse, der overvejende er beliggende i sommerhusområderne ved Ertebølle, Gatten, Holmmark, Hvalpsund, Illeris, Lendrup, Lovns, Skov Sørens Vej, Trend og Øje Sø som vist på omstående kort. De fleste af sommerhusområderne er af ældre dato og er beliggende i veltilplantede områder ved nogle af kommunens bedste badestrande. Der er dog stadig en del ubebyggede og uudstykkede arealer ved Lovns og Trend. Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen, med mindre de er omfattet af et landsplandirektiv. Således blev der gennem et landsplandirektiv fra marts 2006 udlagt 69 grunde ved Trend og 46 grunde ved Lovns. Turistpolitiske mål: Kapacitet og rummelighed indenfor eksisterende sommerhusområder skal udnyttes mest muligt og nye arealudlæg begrænses. Hvis der opstår et behov for nye sommerhusområder skal lokalisering og dimensionering ske efter et dokumenteret behov ligesom eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Med henvisning til afsnit 4.5 om sommerhusområder ønsker Byrådet at give mulighed for at udvikle området ved Gatten til et koncentreret turistområde, hvorfor der kan være behov for at gennemføre en planlægning, der giver mulighed for flere sommerhuse. 18

4.9 Golfbaner I Vesthimmerland findes der golfbaner ved Gatten, Hvalpsund, Løgstør, Rønbjerg og ved Aars som vist på omstående kort. Kommuneplanen indeholder ikke rammer for etablering af nye eller udvidelse af eksisterende golfbaner, jf. retningslinje 4.5.1. Turistpolitiske mål: Det er en forudsætning at etablering af nye eller udvidelse af eksisterende golfbaner sker på baggrund af en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser og rekreative anvendelser, skovrejsning samt vandindvinding. 4.10 Øvrige anlæg De ovenstående emner feriehoteller, campingpladser, lystbådehavne, sommerhusområder og golfbaner er de emner, der giver anledning til de fleste og tungeste ønsker om arealinddragelse til byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen og i baglandet. Der kan imidlertid også forekomme ønsker og behov for andre områder. Der kan være tale om ønsker til etablering af vandrerhjem, Bed & Breakfast, primitive teltpladser o.lign. For evt. ønsker om vandrerhjem, gælder samme forhold som for feriehoteller. I Vesthimmerlands Kommune er der en del tiloversblevne landbrugsbygninger, der vil være oplagte at ombygge til andet formål. De nævnte overnatningstyper vil derfor ofte kunne indpasses i eksisterende bygninger eller i landskabet under hensyntagen til natur og miljø. Byrådet I Vesthimmerland er endvidere åbne overfor at tillade deltidsbosætning i de områder, hvor der sker stor fraflytning. Byrådet ønsker proaktivt at benytte sig af de bosætningsmønstre, der fremgår af en befolkningsprognose, for at være bevidste om, hvor det sker, og det behov der evt. efterfølgende opstår for at skabe et bedre bymiljø. 4.11 Turisme i beskyttede naturområder Naturen, kulturhistorien og landskabet er nogle af Vesthimmerlands største turistmæssige potentialer og udvikling af naturrelateret turisme vurderes at være efterspurgt. Hvis disse potentialer skal udvikles bør det ske med baggrund i de eksisterende stisystemer og publikumsfaciliteter (rastepladser, toiletter, primitive overnatningssteder). Kommuneplanen rummer retningslinjer for beskyttelse af kulturværdier samt natur- og landskabsområder, som skal respekteres i forbindelse med udvidelse af eksisterende og udvikling af nye turismekoncepter. 19

5. Den videre udvikling Udvikling af nye oplevelses- og aktivitetsmuligheder er central, når turisterne skal motiveres til at besøge Vesthimmerland. Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at ferierammerne - fx overnatningsforhold, strand og badevandskvalitet, infrastruktur osv. er i orden, da det er en forudsætning for, at området også fremadrettet kan tiltrække gæster. Forbedring og videreudvikling af ferierammerne, så de er attraktive for både turister og kommunens borgere, er en forudsætning for, at områdets borgere også fremadrettet kan leve af og med turisme. Det kan bl.a. gøres ved at styrke de forskellige områders unikke karakter ved hjælp af planlægning. Ca. 60 aktører fra turismeerhvervet i Vesthimmerland har peget på en række centrale kvaliteter, der i fremtiden skal kendetegne området. Kvaliteterne er samlet under 4 overordnede indsatsområder: 1. Maritim kultur med kvaliteter som: Limfjorden og kyststrækninger Kystturismen ind i landet Maritim kultur og kulturarv Fjord, hav, sø og å Stærkt havnemiljø Maritime aktiviteter og Limfjordslege 2. Lokale råvarer lokal gastronomi med kvaliteter som: Sats på deltaljer specielle oplevelser Fortæl historier om det unikke produkt Fra producent til gastronomisk oplevelse Fokus på lokale specialiteter f.eks. muslinger At vise, hvor råvarerne kommer fra og hvad de kan blive til 3. Kunst, kultur og kulturhistorie med kvaliteter som: Kunst, kultur og humor Kunst ned til folk Kunst og kultur formidles også i naturen Gode oplevelser fang dem Velbevaret og mangfoldig kulturarv Ser frem og tilbage 4. Natur, ro, sundhed og golf med kvaliteter som: Fælles i naturen Rå natur, himmel og ro Naturens duft og herlighed Tiden er til for dig hele året Ser frem og tilbage Vesthimmerland har en maritim kultur, der knytter sig til Limfjorden og sætter sig spor i både hyggelige havnemiljøer, smukke fjorde og den lokale gastronomi. Naturen, vandet og roen er i højsædet i Vesthimmerland, hvor landskaberne fremstår uberørte og indbydende, med tilbud om at gå på opdagelse under den høje himmel. Også Vesthimmerlands historie og kulturarv er et aktiv for turismen. De historiske rødder fremgår bl.a. af de særlige kulturlandskaber, som indgår de maritime miljøer og på de ruter, der åbner landskabet for den besøgende. Et stort udbud indenfor både kulturhistoriske museer og kunstgallerier skaber, tilsammen med løbende tilbagevendende historiske events, gode rammer for turister med interesse for kvalitet, autencitet og historie. 20

5.1 Den turistpolitiske redegørelse som redskab Denne turistpoliske redegørelse er en politik, hvor hensigten har været at gøre status og have fokus på konkrete initiativer og kortsigtede gevinster. Den turistpolitiske redegørelse kan også ses som et redskab, der kan bruges i arbejdet med en strategi for udvikling af turismeerhvervet i kommunen. Turistområderne kan have behov for udvikling, modernisering og kvalitetsforbedring. Det kan handle om nye oplevelsesmuligheder, attraktivt bymiljø, kulturmiljø, attraktioner, naturoplevelser og om modernisering af eksisterende ferieområder. Ud fra en planlægningsmæssig indgangsvinkel, kan planlægning medvirke til at sætte fokus på at skabe og bevare kvaliteter i kommunens turistpotentialer. Planlægningen skal sikre, at der sker en sammenfattende planlægning, der forener og afvejer de samfundsmæssige interesser i anvendelsen af arealerne og sikre, at borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer m. fl. inddrages i planlægningsprocessen. Den turistpolitiske redegørelse gør det muligt for Byrådet at vurdere, hvor og i hvilket omfang lokalisering af ferie- og fritidsanlæg kan finde sted. Overordnet indeholder den turistpolitiske redegørelse følgende mål: Det skal være muligt at udvikle Rønbjerg og Gatten som koncentrerede turistområder Den enkelte campingplads skal gives udvidelsesmulighed med baggrund i ønsket om at skabe en given udvikling. Udvidelse af lystbådehavnene i Hvalpsund og Løgstør skal afspejle såvel turismens som de lokale bådejeres behov. Det skal være muligt at indrette tiloversblevne landbrugsbygninger til turistmæssige formål Der kan være behov for en proaktiv indsats i forhold til deltidsbosætning i områder med fraflytning. 21

Kultur, Plan og Fritid Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Telefon: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk post@vesthimmerland.dk