NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.1 januar 2009 Repro: fra Karting- Deutsche Schoner 3 Jørgen Paulsen; Alnor ejede denne smukke skonnert fra 1917 1919, den blev hentet i Flensborg som ARGUS, men blev omdøbt HELGA efter Paulsens nyfødte datter. GODT NYTÅR
ØNSKES ALLE VORE MEDLEMMER! I Bestyrelsen har vi valgt at sende dette NYHEDSBREV først i det nye år. Vi var bange for at drukne mellem al juleposten nu er der så nytårsregninger. AKTIVITETER: Onsdag, den 7. januar / Hyggeaften foto & historier, Egernsund skole 19:00 21:30, se referatet fra første hyggemøde. Onsdag, den 21. januar på CATHRINESMINDE, foredragssalen Lass Andersen marinemaler og tidl. havnemester i Sønderborg, fortæller om mennesker og skibe han mødte. Foredraget og samvær 19:00 21:30 GENERALFORSAMLING EGERNSUND SKOLES AULA Mandag den 16. februar kl. 19:00 Efter generalforsamlingen Lars Staal viser udvalgte skibe og fortæller. EN RIGTIG GOD IDE BLEV TIL EN HYGGELIG EFTERMIDDAG Bestyrelsen i Maritim-Historisk Forening havde arrangeret en rigtig hyggeeftermiddag lørdag den 22. november 2008 mellem kl. 14:00 og 18:00 på Egernsund Skole. Formålet med arrangementet var, at man kunne komme og vise hinanden skibsbilleder (fotos) og fortælle lidt historier fra dengang flere af medlemmerne var til søs. Flere af foreningens medlemmer har nogle usædvanlige fine fotoserier, dels af gamle og nye skibe, og det er enestående samlinger, man ikke bliver færdig med på én eftermiddag/aften. Foreningen var samtidig vært ved en kop kaffe, vand eller øl og et stykke brød. 2
Fhv. kaptajn Helge Lieberg, som har sejlet i mange år for C. Clausen, Egernsund fortalte om en rejse med kreaturer fra Australien til Indonesien, og viste fotos af de vanskelige besejlingsforhold, der er derude i lossehavnene, og hvordan losningen foregik under vanskelige forhold. En rigtig interessant beretning. Fhv. havnemester Lass Andersen, Sønderborg fortalte om nogle oplevelser han havde i sin tid hos A. P. Møller, og det var bestemt ikke kedeligt at høre om et længere, men ikke tilsigtet, ophold i Egypten, hvor han skulle vente på eet af rederiets tankskibe. Der deltog ikke så mange til mødet, som man havde forventet, men det tilskrives nok tiden her op mod jul. Endvidere var det første gang et sådant arrangement blev lavet. Alle deltagerne var enige om, at det var et utroligt hyggeligt møde, og der var enighed om at fortsætte med lignende møder i fremtiden, og det kan varmt anbefales at møde op næste gang. Dette vil blive meddelt i et nyhedsbrev til sin tid. / Poul Erik Jørgensen foto, hygge og snak ET LIV MED (SMÅ)SKIBE Jeg hedder Lars Staal og har i snart 40 år fotograferet Skibe, startede med små danske skibe, men samlingen er efterhånden blevet World Wide! Er nu i bestyrelsen for Maritim historisk forening så derfor denne lille repotage over mit liv med skibene... Født og opvokset i en lille havneby Faxe Ladeplads, blandt småskibs skippere og redere, et kendt sted på Syd Sjælland der ligger mellem Rødvig og Præstø lige under Stevns, kendt for sin kalk; vel nok de fleste danske småskibe har været inde og laste kalk eller korn der, mange har også sejlet briketter, kul og foderstoffer dertil, men pladsen er dog mest kendt for kalken! Den nuværende havn har ligget på stedet i mange år, den gamle havn ligger nogle hundrede meter nord for den nuværende, resterne ses stadig da den var omkredset af store søsten, husker ikke lige hvornår 3
den blev indviet, men husker at indsejlingen blev gjort bredere engang i 1970 erne, mange rystede på hovedet over det, men dengang kunne man ikke rigtig forestille sig hvor store skibe der senere ville besejle havnen, skibe på over 2.000 tons har været inde og laste, dog kun partslaster da sejlrenden ikke er særlig dyb, mener den kun er ca.14 fod dyb, og har problemer med tilsandning! Derfor har der i mange år været en fast sandsuger i havnen. Pudsigt nok har de seneste 3 været tidligere Egernsund skibe 2 x SESAM, ex. HENRY og 1 x ANBIKA, ex. SYLVIA (Tjalk). Jeg begyndte i en tidlig alder at komme på havnen, syntes det var en spændende verden, der var altid skibe inde for at laste eller losse, skibe fra forskellige lande, selvfølgelig flest danske, men også skibe fra Sverige, Tyskland, Holland, Norge, Finland, Rusland, Polen, og mange flere, jeg undrede mig engang over at se et skib der stod Panama på, anede jo ikke hvor det var, men fandt jo ud af det, kunne ikke forstå hvordan et så lille skib kunne sejle så langt efter kalk, men blev jo med tiden klogere også på det punkt. - - - Skibene fra Egernsund og Graasten lastede nok mest kalk, de havde nok typisk været i hovedstaden med teglprodukter og kunne så få en kalk last hjemover. Det kunne vel give lidt i fragt i stedet for at løbe hjem i ballast, men egentligt ved jeg jo ikke om det var en god 4
forretning, for der var jo megen arbejde med en kalklast, det tog lang tid at laste, og sikkert endnu længere tid at losse. De fleste laster var jo jordbrugskalk(råkalk) som landmændene skulle bruge til at sprede på markerne efter høst. Lasterne gik nok hovedsagelig til småøerne i det Syd Fynske øhav og i Lille Bælt, ingen af de øer havde jo nok en havnekran så skibene skulle vel selv losse... Kalken blev/bliver brudt i Faxe Kalkbrud som ligger ca. 6 km. Fra Faxe Ladeplads, den blev transporteret med jernbane til havnen. Vel nok Danmarks eneste tresporede jerbane, tipvognene var smalsporede og de blev lagt indenfor de normalsporede skinner den normalsporede jernbane kom fra Køge og i Stubberup kom så smalsporsbanen til. I rigtig mange år foregik transporten med damplokomotiv, der også blev brugt til at rangere normalsporede vogne med. Derfor var der altid en normalsporet mellem vogn som havde 4 sæt puffer på, senere blev det små diesel maskiner. De kunne dog ej rangere normalsporede vogne, og i dag er transporten med store lastbiler; Der tager 20-30 tons hver! Transporten foregik i små trævogne, der vel lastede hver omkring 2 tons, en togstamme var på cirka 50-60 vogne. Det var en langsommelig affære, først op af bruddet hvor de små damplokomotiver virkeligt måtte trække, og så ellers ned ad bakke til Ladepladsen. Der måtte lokomotiverne bremse stammen det meste af vejen, og for at hjælpe lokomotivet var der bremsere ansat til at holde farten nede på vognene ( jeg har selv været bremser en kort periode) der var typisk 3-4 bremsere per togstamme. Når stammen så nåede til havnen skulle der jo rangeres. I mange år foregik det med hestespand, man brugte også damp lokomotiverne i en årrække, så blev det diesel maskinerne i nogle år, og til sidst brugte man traktorer(gummiged) til rangeringen, råkalken som skulle i skibene blev trukket ud på kajen, der var vel plads til 15-20 vogne ad gangen, de blev så hejst op med en elevator 1 vogn ad gangen og trukket med et spil hen til en slidsk, da trævognene ikke var tip vogne var rampen hævet lidt i den ene side så vognen stod lidt skævt, siden blev pillet af og så stod der 2 mand med hakker og fik løsnet kalken så den kunne løbe ned i skibet. Et hårdt arbejde og det var næsten umuligt at få kalken løs hvis det regnede. Hvis man kunne laste et skib om dagen var det vist store sager, og skibene de lastede var jo ikke meget over 100-140 tons...senere begyndte man med jerntipvogne så gik det noget hurtigere... 5
Som tidligere nævnt syntes jeg livet på havnen var spændende, og regnede da bestemt med at jeg skulle være sømand, men min fader ville anderledes. DET kunne der absolut ikke være tale om, ALLE søfolk var en bunke drukkenbolte og slagsbrødre. SÅ det kunne jeg glemme alt om, men jeg har dog været ude og sejle. Min karriere på søen blev ikke til noget, jeg må dog indrømme at jeg aldrig har ejet en søfartsbog. Reglerne var vist nemmere at bøje dengang! En af mine senere skippere fik dog besøg af en vis Henrik Berlau, Vi lå i Vejle og lossede hvede, han var meget interesseret i hvad jeg lavede ombord, han blev smidt i land og bedt om at passe sig selv, siden hørte vi ikke mere fra ham, eller sømandsforbundet i det hele taget! Mit første skib var en 159 tons logger fra Aalborg MARS. De kom omkring 1968 og lidt ind i 70-erne meget på Faxe havn, de lastede mest korn, men kom også af og til med en last grus fra Bornholm, men det var med Galeasen af samme navn, ombord havde de ofte en ung mand med fra Aarhus, ham begyndte jeg at snakke meget med. De havde tit weekend i Faxe. Fyren hed Bent, og hans store interesse var også småskibe, jeg havde lige fået kørekort og bil. Så vi kørte Sjælland, Møn Lolland og Falster rundt, og jeg tror ikke der er en eneste havn eller mole de nævnte steder hvor vi ikke har været i. Vi var utrolig gode til at komme ind alle steder, end ikke høje ståltråds- 6
hegn kunne holde os tilbage, og en enkelt bukserøv er der jo nok gået til; men store glubske hunde har vi aldrig mødt! det var jo heldigt nok. De første mange år fotograferede jeg DIAS, hvilket jeg absolut ikke var god til. Jeg havde en bunke MEGET mørke billeder fra de år af, de fleste blev desværre smidt ud...ærgeligt for med nutidens teknik kan man jo godt få noget fornuftigt ud af et mørkt billede... De aller første år jeg gik på havnen havde jeg ikke noget kamera, men skrev skibsnavne op i stedet for og den bog har jeg bevaret i alle år, kigger tit i den og mindes alle de gamle skibe. Der står også en masse skibe fra Egernsund og Graasten i den, kort kan da lige nævnes nogle få, desværre har jeg ikke skrevet årstal op. SVENLA, (en af de skippere som jeg talte alle mest med husker desværre ikke hans navn), IB, HENRY, GITMA, VERKA, SUNDEVED, BENT, ROSNÆS, HENNY, LUISE, MARLA,KIRULA,PETERNA, ANKA var vel nok dem der kom oftest. I hvert fald dem som jeg har noteret, der er sikkert også kommet andre! Mange af småskibene er senere blevet bygget om til Stenfiskere, og så kom de igen til Faxe, da der i gennem årerne er blevet fisket rigtig mange store sten i Faxe bugt, og omkringliggende farvande, når det blæste for meget lå de gerne inde i Faxe, kunne snildt ligge 4-5 stykker ad gangen, de fleste af dem har jeg også fotograferet - men det er en 7
anden historie... På de tidspunkter, hvor Bent så ikke var med Mars, kunne der blive plads til mig. Besætningen bestod af Christian og hans kone Charmer, og ikke at forglemme skibshunden, som hed Kvik. Og det var han absolut *S*. Et par utrolig venlige folk,. Af og til var vi kun Christian og mig ombord, hvilket jo betød at jeg var fransk kok og jungmand, livet kunne af og til være hårdt; men jeg var sjældent ombord mere end et par uger ad gangen (sommerferien) da jeg jo havde et arbejde i land som skulle passes! Dengang var intet jo så fortravlet som nu. Der kunne man godt ligge i havn når det blæste, og af og til var der andre ting som var skyld i et par dage langs kaj, især hvis man lå i Redhavnen i København. Der var et lusket sted som hed Sandrevet. Det var utroligt svært at komme ud og sejle dagen efter at man havde brugt aftenen/natten der...et hyggeligt sted var det *S*. Af andre skibe jeg har sejlet med kan kort nævnes HERI af Stege, med Henry og Rigmor Kristensen som boede i Middelfart, skibet blev sluttet i Stege derfor var hjemhavnen vist der! LYN ex Højris, blev en meget kort tur fra København til Frederikshavn, rømte sammen med jungmanden...årsagen vil jeg ikke ind på. Senere blev det så til en enkelt tur med den nye større LYN ex, STEGSVIG. DOLLY, ex SABINA af Odense. Børge Hansen og Niels Rasmussen var rederne. De var fra Langeland! UNO af Frederica, ex STEVNSKLINT det blev til en enkelt tur til Gotland efter kalksten til Sakskøbing. Det var en ren fornøjelsestur. Og så sluttede min korte karriere til søs. Jeg flyttede så midt i 70-erne til Næstved. En by med en ret livlig havn. Der kom også mange småskibe, hentede korn og sejlede materialer til glasværket og papirfabrikken. Skærver kom der også en del af; men det meste kom med danske coastere. Sandet til Glasværket kom fra Antwerpen i Belgien. I mange år sejlede der russere som havde kontrakten. Der kunne af og til godt ligge 2-3 Baltiyski-skibe af gangen i havnen. De havde aldrig travlt!. Kul fra Polen kom i polske kul fyrede skibe. Jeg tror der var 4 af slagsen skal blot nævne SOLDEK, som var den der kom mest. Senere blev de gamle kulslæbere skiftet ud med nyere tonnage. Der kom rigtig mange coastere med Feldspat fra Lillesand i Norge, hollændere kom med Soda, hvorfra husker jeg ikke!. Der blev også sejlet rigtig meget træ ud af Næstved, både skåret og i 8
stammer, husker især PIONEER af Bandholm. Han havde mange trælaster med skåret træ til Laboe i Tyskland (ligger ved indsejlingen til Kiel). DOLLY sejlede mange træstammer til Tyskland, i den fart var der også nogle små tyskere. Husker her bl.a. LORI DREYER. En rigtig gammel misligholdt skude og FRANKO fra Potshausen.. -,joh, der var gang i den i Næstved - dengang! Korsør kom jeg også meget. Der var jo et lille værft og der var der rigtig, mange skibe der blev repareret, bl.a. mange af de små 299 brt. Bygget i Ringkøbing, Køge var også et sted, hvor jeg var ofte, der var også altid en livlig trafik, Kalundborg, København, Masnedsund (Vordingborg) var nok de foretrukne havne! I 1984 skulle der ske noget nyt i mit liv, var vel lidt træt af Sjælland, kiggede lidt rundt i det ganske danske land og endte så på Sydals ( Majbøl), det lå jo tæt på Sønderborg, det var jo en Havneby. Jeg flyttede senere til Sønderborg, og er nu flyttet til Skelde som ligger på det skønne Broagerland, jeg ville absolut ikke ind i midtlandet og bo, skulle da kunne komme på havnen hver dag. Men om Sønderborg var et godt valg? byen er jo god nok! Men havnen den er kun gået ned ad bakke med trafikken der. Man har jo desværre en masse politikere, der kun har boliger på hjernen og ikke tåler synet eller lyden af et fragtskib. Det gik da helt galt da de fik lukket Solofabrikken. Foderstof firmaet fik de også jaget væk. Det høster aabenraa så lidt mere trafik af, så betonværket ryger jo nok samme vej... Gad vide om plasticbaljerne kan opveje hvad Skærveskibene(har vi endnu). Enkelte Tankskibe kommer også stadig med fiskesnask fra Norge (bruges til minkfoder) lægger i havnekassen! Men det jeg ikke fik sejlet har jeg så til gengældt fået fotograferet. Det begyndte jo med de danske småskibe, småskibe som kom på Faxe og andre småhavne, gik langsom op i tonnage størrelserne og blev lidt betaget af alle de 299 Brt. der blev bygget i de år, jeg har vel foto af de fleste. Skibene blev større det samme blev min samling, begyndte så at køre til Kieler kanalen og fotografere, vovede mig længere og længere væk. Rotterdam blev en af mine faste pladser, hvor jeg har tilbragt mange påskerferier, omkostningerne skulle holdes nede så jeg sov altid i bilen, havde gas blus med og dåse mad!!!!! Vovede mig også til Nord Frankrig, og har været det meste af Sverige, Finland og Norge rundt, i Australien er det også blevet til mange skibe, dog hovedsagelig Danske coastere, store Bulk Carrier på omkring 100.000 tons, nåede også at tage nogle Mærsk bulkere mens de endnu var i deres flåde. Men i bund og grund er og bliver jeg småskibsmand. Der 9
er desværre ikke så mange af de helt små tilbage. Nu om stunder skal man jo op omkring 2-.2500 tons for at kunne leve af en coaster og man skal sejle i Europæisk fart. Indenrigs sejladsen slog først jernbanen (stats støttet) og siden lastbilerne ihjel. Skibene skal betale hver gang de binder fast i en havn, lastbilerne suser ind og ud uden at betale så meget som en eneste krone. Hvem kan konkurere mod det? I hvert fald ingen skibe...! I danske havne ser vi nu flere og flere Norske de ( sejler under B.flag) selvlossere som sejler skærver fra Norge til Dk. De bruger vel typisk 6 timer på at losse 4.000 tons. Kalken fra Faxe er Hollænderne løbet med. De kommer med store boxed skibe, som laster omkring 2.000tons. Kalken bliver leveret med last biler, som bakker til et transportbånd og i løbet af et par minuter er der lastet 20-30 tons. Der kan nu lastes 3-4 skibe om dagen. Skibene sejles af skipper styrmand (konen), 2 søfolk (sønnerne) 4 mands besætning, et tilsvarende dansk skib skal have mindst den dobbelte besætning, ergo kan der ikke konkurreres Vi har heller ingen boxede skibe i den størrelse til den fart...carsten Rousing har nogle i den størrelse og i år (2008) har Sarah Rousing haft et par kalklaster... Min samling er pt.på ca. 60.000 skibsbilleder, mange af dem sat i 10
mapper med udførlig tekst under! Så mangler du et billede af et skib du måske har sejlet med engang kan jeg sikkert være behjælpelig! Lars Staal M/T PETROLEA Foto, Handels- & Søfartsmuseets hjemmeside. Da TANKBJERG hed PETROLEA. En velskrevet artikel af Herluf Sørensen om dette emne måtte desværre udgå. Den var sendt på cd da redaktørens pc var nede. Selv med originalartiklen i hånden kan billederne ikke sættes da filen fylder 19,2 MB. Herlufs fortælling: Da der kom tankskib til byen bringes senere i foreningens nyhedsbrev. *************** Bestyrelsen ønsker et antal nye medlemmer velkommen i foreningen. Her ved årsskiftet skal rettes en tak til Poul Erik Sørensen, Sønderborg for referat af Hyggemødet på skolen i Egernsund. Også en tak til webb-master Leif Møller Jensen for dygtigt arbejde med foreningens stof. På Egernsunds hjemmeside www.egernsund.dk kan du finde Maritim-Historisk Forening for Egernsund & Gråsten og de 11
tidligere udsendte Nyhedsbreve. Halvmodel af WILFRIED som Ralf Hansen modtog ved pensionering KAJAMA En pensioneret tysk sømand, Ralf Hansen, der har sejlet med skibet før det kom til Egernsund, det hed dengang WILFRIED og var hjemmehørende i Hamborg, har henvendt sig. Han indsamler skibets historie af historisk interesse. Han er i dag bosat på Mors. Kan du hjælpe bedes du ringe til Claus Ellehauge, eller sende en mail. Telefon og mailadresse ses herunder. Jeg har lovet at formidle oplysninger. Bestyrelsen Formand Claus Ellehauge Egevej 100 A, 6430 NORDBORG 7445 3593 Næstformand Helge Lieberg Langballe 4 B, NYBØL, 6400 7446 6177 Kasserer Nic Johannsen Kystvej 9, 6320 EGERNSUND 7444 2383 Sekretær Herluf Sørensen Havnevej 30, 6320 EGERNSUND 7444 2610 Medlem Lars Staal Nederballe 7, Skelde, 6310 7444 2449 r: Claus: ellehauge@mail.dk, Helge: ingen mailadresse, Nicolai: nic@egernsund.dk, Herluf: bothilde@mail.dk, Lars: lars- Nyhedsbrevet er redigeret af Claus Ellehauge og fremstillet hos FOTOHUSET, ved Torben Fischer, 6430 NORDBORG. 12