DET TEOLOGISKE STUDIUM 2005-ordningerne i henhold til bekendtgørelse af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2009 (2005-ordningerne revideret juni 2009) STUDIENÆVNET FOR TEOLOGI VED KØBENHAVNS UNIVERSITET 0
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: Det teologiske studium ved Københavns Universitet s. 5 2. Studieordninger og eksamensbestemmelser s. 7 2.1. Studieordning for bacheloruddannelsen i teologi s. 7 2.1.1. Adgangskrav og forkundskaber s. 7 2.1.2. Faglig profil s. 7 2.1.2.1. Uddannelsens opbygning s. 7 2.1.2.2. Uddannelsens formål s. 8 2.1.3. De obligatoriske fag s. 10 2.1.3.1. Teologiske Temaer 1 og 2 s. 10 2.1.3.2. Bibelkundskab s. 11 2.1.3.3. Hebraisk s. 13 2.1.3.4. Det Gamle Testamentes Eksegese s. 14 2.1.3.5. Det Nye Testamentes Eksegese s. 16 2.1.3.5.1. Det Nye Testamentes Eksegese (bestemmelser gældende fra 1. september 2007) s. 16 2.1.3.5.2. Det Nye Testamentes Eksegese (bestemmelser gældende fra 1. september 2008) s. 18 2.1.3.5.2.1. Det Nye Testamentes Eksegese 1 s. 18 2.1.3.5.2.2. Det Nye Testamentes Eksegese 2 s. 19 2.1.3.6. Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien s. 21 2.1.3.7. Kirke- og Teologihistorisk Metode s. 22 2.1.3.7. Kirke- og Teologihistoriske Områder s. 23 2.1.2.8.1. Kirke- og Teologihistorisk Område før 1300 s. 23 2.1.2.8.2. Kirke- og Teologihistorisk Område efter 1300 s. 24 2.1.3.9. Almen Filosofi s. 26 2.1.3.10. Etik og Religionsfilosofi s. 28 2.1.3.11. Dogmatik med Økumenisk Teologi s. 30 2.1.3.12. Praktisk Teologi s. 32 2.1.4. Valgfag s. 34 2.1.5. Bachelorprojekt s. 35 2.1.6. De propædeutiske fag s. 37 2.1.6.1. Latin s. 37 2.1.6.1.1. Latin 1 s. 37 2.1.6.1.2. Latin 2 s. 38 2.1.6.2. Græsk s. 40 2.1.6.2.1. Græsk 1 s. 40 2.1.6.2.2. Græsk 2 s. 41 2.1.7. Eksamensbestemmelser s. 42
2.2. Studieordning for kandidatuddannelsen i teologi s. 43 2.2.1. Adgangskrav og optagelse s. 43 2.2.1.1. Adgangskrav s. 43 2.2.1.2. Optagelse s. 44 2.2.2. Faglig profil s. 44 2.2.2.1. Uddannelsens opbygning s. 44 2.2.2.2. Uddannelsens formål s. 44 2.2.3. De obligatoriske fag s. 46 2.2.3.1. Det Gamle Testamentes Eksegese s. 48 2.2.3.2. Det Nye Testamentes Eksegese s. 49 2.2.3.3. Kirke- og Teologihistorie s. 50 2.2.3.4. Etik og Religionsfilosofi s. 51 2.2.3.5. Dogmatik med Økumenisk Teologi s. 52 2.2.4. Valgfag s. 53 2.2.5. Speciale s. 55 2.2.6. Eksamensbestemmelser s. 58 2.3. Eksamensbestemmelser for bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi s. 59 2.3.1. Godkendelse af pensum s. 59 2.3.2. Eksamensterminer s. 59 2.3.3. Tilmelding til eksamen s. 60 2.3.4. Prøveformer s. 60 2.3.5. Hjælpemidler, bogmedbringelse o.a. s. 61 2.3.5.1. Generelle bestemmelser om hjælpemidler, bogmedbringelse o.a. s. 61 2.3.5.2. Bestemmelser om hjælpemidler, bogmedbringelser o.a. i de enkelte fag s. 62 2.3.6. Skriftlige opgavebesvarelser s. 64 2.3.7. Framelding fra eksamen s. 65 2.3.8. Framelding fra eksamen pga. sygdom samt sygeeksamen s. 65 2.3.9. For sen framelding, for sen aflevering, for sent fremmøde samt udeblivelse s. 66 2.3.10. Omprøve s. 66 2.3.11. 1. årsprøve s. 66 2.3.12. Krav om god akademisk skik s. 67 2.3.13. Klage s. 67 2.3.14. Eksamens- og undervisningsprotokol s. 67 2.3.15. Eksamensbeviser s. 67 2
3. Studievejledning s. 68 3.1. Fagbeskrivelser s. 68 3.1.1. Det Gamle Testamentes Eksegese s. 68 3.1.2. Det Nye Testamentes Eksegese s. 68 3.1.3. Kirke- og Teologihistorie s. 69 3.1.4. Dogmatik med Økumenisk Teologi s. 69 3.1.5. Etik og Religionsfilosofi s. 69 3.1.6. Praktisk Teologi s. 70 3.2. Vejledning for bacheloruddannelsen i teologi s. 71 3.2.1. Generelt s. 71 3.2.2. Vejledende skema over bacheloruddannelsens forløb s. 71 3.3. Vejledning for kandidatuddannelsen i teologi s. 76 3.3.1. Generelt s. 76 3.3.2. Kandidatuddannelsens opbygning s. 76 3.4. Undervisningsvejledning s. 77 3.5. Gode råd om skriftlige arbejder s. 77 3.6. Eksamensvejledning s. 80 3.7. Studie- og erhvervsvejledning s. 80 4. Dispensation og meritoverførsel s. 81 4.1. Dispensation s. 81 4.2. Meritoverførsel s. 81 5. Overgangsregler s. 82 5.1. Overgang til bacheloruddannelsen s. 82 5.1.1. Overgang til bacheloruddannelsen ved mindre end 120 ECTS bestået på grunduddannelsen efter 1989- og 2001-ordningerne s. 82 5.1.2. Overgang til bacheloruddannelsen efter afsluttet grunduddannelse (120 ECTS) efter 1989- og 2001-ordningerne s. 83 5.1.3. Overgang til bacheloruddannelsen efter 2005-ordningen fra bacheloruddannelsen efter 2003-ordningen s. 83 5.2. Overgang til kandidatuddannelsen s. 84 5.2.1. Overgang til kandidatuddannelsen fra overbygningsuddannelsen efter 1989- og 2001-ordningerne s. 84 5.2.2. Overgang til kandidatuddannelsen efter 2005-ordningen fra kandidatuddannelsen efter 2003-ordningen s. 85 5.3. Udløb af hidtidige studieordninger s. 85 3
Bekendtgørelser o.a. Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Studieordning for Propædeutik i Græsk og Latin. Københavns Universitets regler om prisopgaver. Bekendtgørelse om uddannelse på pastoralseminarierne. Bekendtgørelse om ph.d.-graden. Bekendtgørelse om doktorgrader. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Regler for disciplinære foranstaltninger. http://www.videnskabsministeriet.dk/lovstof samt Københavns Universitets regelsamling 4
1. Indledning: Det teologiske studium ved Københavns Universitet Det teologiske studium ved Københavns Universitet har som sit overordnede mål den selvstændige og kvalificerede beskæftigelse med kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelse. Studiet som helhed udgøres af en række discipliner: eksegetiske (dvs. bibelvidenskabelige), kirkehistoriske og systematisk-teologiske. De teologiske discipliner varetager hver især bestemte funktioner i faget eller dækker bestemte fagområder. Disse er: Det Gamle Testamentes Eksegese (herunder Hebraisk), Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt Praktisk Teologi. I henhold til bekendtgørelse af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne falder det teologiske studium i to dele, en bacheloruddannelse af tre års varighed og en kandidatuddannelse af to års varighed. Hertil kommer propædeutiske studier af op til et års varighed for studerende, der ikke har forkundskaber i latin og græsk på gymnasialt A- niveau. De propædeutiske studier er i praksis integreret i bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen indfører i de teologiske fagområders hovedemner og grundlæggende arbejdsformer. Gennem den teologiske kandidatuddannelse, som man efter ansøgning kan optages på efter fuldført bacheloruddannelse i teologi, løftes viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen til et højere fagligt niveau. Det teologiske studium er tilrettelagt sådan, at den studerendes evne til selvstændig og kritisk omgang med faget indøves, ligesom de skriftlige opgaver og valgfag, som bachelor- og kandidatuddannelserne indeholder, lægger op til den studerendes eget arbejde med frit valgte emner. Studiet tilrettelægges endvidere på en sådan måde, at der sikres sammenhæng i uddannelserne både på langs (progressionen i det enkelte fag) og på tværs (samspillet mellem de enkelte fag). Ligeledes tilstræbes balance mellem bredt orienterende og specialiserede studier. Den teologiske bacheloruddannelse kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i teologi samt på enkelte andre kandidatuddannelser, ligesom den kan danne grundlag for udøvelse af visse erhvervsfunktioner. Den, der har fuldført den teologiske kandidatuddannelse, er kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i kirke, kultur og samfund. En cand.theol. vil have modtaget den uddannelse, som i almindelighed kræves af den, der søger præsteembede i Den Danske Folkekirke; dog skal den, der indsættes i en præstestilling, tillige have fulgt Pastoralseminariets undervisning. Flertallet af teologiske kandidater finder ansættelse i folkekirken. Men også 5
inden for områder som undervisning, kommunikation og rådgivning opnår teologiske kandidater beskæftigelse. Endelig kvalificerer den teologiske kandidatuddannelse til ph.d.-uddannelse. Studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi ved Københavns Universitet trådte i kraft den 1. september 2005 og er gældende for studerende, der har påbegyndt en bachelor- eller kandidatuddannelse i teologi denne dato eller senere. Studieordningerne er udarbejdet af Studienævnet for Teologi og godkendt af dekanen for Det Teologiske Fakultet den 23. februar 2005. Ordningerne er revideret i juli 2005, februar 2006, juni 2006 samt juni/august 2007. Den sidstnævnte revision træder i kraft den 1. september 2007. 6
2. Studieordninger og eksamensbestemmelser 2.1. Studieordning for bacheloruddannelsen i teologi 2.1.1. Adgangskrav og forkundskaber 2.1.1. Adgangskrav og forkundskaber Adgangskravet er Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau undervejs i uddannelsen (propædeutik, jf. 2.1.6.). Det forudsættes, at den studerende er i stand til at læse tekster på tysk. 2.1.2. Faglig profil 2.1.2.1. Uddannelsens opbygning I bacheloruddannelsens første semestre studeres Bibelkundskab, Almen Filosofi samt Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien. Herigennem erhverver den studerende et basalt kendskab til fagområder og videnskabsteoretiske spørgsmål af relevans for teologistudiet. Studerende, der skal aflægge prøver i de propædeutiske fag, følger ligeledes undervisning i disse fag i de første semestre. Bacheloruddannelsen omfatter desuden en række obligatoriske fag: Hebraisk, Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorisk Metode, Kirke- og Teologihistoriske Områder, Etik og Religionsfilosofi, Dogmatik med Økumenisk Teologi samt Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen afrundes med et valgfagsstudium samt en skriftlig afhandling (bachelorprojekt). Om fagenes rækkefølge gælder, at prøverne i Kirke- og Teologihistoriske Områder, i Dogmatik med Økumenisk Teologi og i Det Nye Testamentes Eksegese først kan aflægges, når prøverne i latin og græsk er bestået. Prøven i Kirke- og Teologihistoriske Områder kan først aflægges, når prøverne i Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien samt i Kirke- og Teologihistorisk Metode er bestået. Prøven i Det Gamle Testamentes Eksegese kan først aflægges, når prøven i Hebraisk er bestået. Prøven i Praktisk Teologi kan først aflægges, når samtlige prøver i Kirke- og Teologihistorie samt Dogmatik med Økumenisk Teologi er bestået. Bachelorprojektet skal gennemføres i bacheloruddannelsens sidste semester. 7
Valgfagsstudiet kan først gennemføres, når eventuelle prøver i de propædeutiske fag samt prøverne i fagene Bibelkundskab, Almen Filosofi og Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien er bestået. Såfremt valgfagsstudiet lægges i et obligatorisk fag, skal dette fag være afsluttet, inden valgfaget påbegyndes. Forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af prøver bestået ved et universitet i udlandet kan først opnås, når eventuelle prøver i de propædeutiske fag samt prøverne i fagene Bibelkundskab, Almen Filosofi og Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien er bestået. Uddannelsen omfatter i alt 180 ECTS. Bacheloruddannelsen betragtes som afbrudt, og den studerende indstilles til dekanen til eksmatrikulation, såfremt der i en periode på to år ikke er registreret nogen bestået prøve. 2.1.2.2. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsens mål er, at den studerende indføres i de teologiske fagområders hovedemner og grundproblemer og tilegner sig teologiens grundlæggende arbejdsformer. Den, der har fuldført bacheloruddannelsen i teologi, har ret til at betegne sig BA i teologi (på engelsk: Bachelor of Theology). Den, der er BA i teologi, har tilegnet sig generelle og grundlæggende akademiske færdigheder. Teologistudiet opøver en kompetence til at arbejde interdisciplinært, idet det forener eksegetiske, historiske og systematiske discipliner, hvori der også kan indgå metoder og teorier fra andre videnskaber. Det betyder, at den teologiske bachelor er i besiddelse af en grundlæggende viden inden for det teologiske fagområde, har tilegnet sig teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder på et basalt niveau, har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger, er orienteret om forholdet mellem de teologiske discipliner, er orienteret om fagområder og metoder, der grænser op til teologien, er i stand til at orientere sig i aktuelle diskussioner om kristendommens rolle religiøst, kulturelt og socialt og til at inddrage de enkelte teologiske discipliner og faget som helhed i sådanne diskussioner, 8
er i stand til at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur og er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form. Den teologiske bacheloruddannelse kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i teologi samt på enkelte andre kandidatuddannelser, ligesom den kan danne grundlag for udøvelse af visse erhvervsfunktioner. 9
2.1.3. De obligatoriske fag 2.1.3.1. Teologiske Temaer 1 og 2 Områdebeskrivelse Forløbet bidrager til indførelsen i teologistudiet gennem studiet af et centralt teologisk tema, der belyses fra flere faglige synsvinkler. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: kendskab til et centralt teologisk tema, belyst fra flere faglige synsvinkler, kendskab til litteratursøgning og biblioteksbrug og evne til fremstilling og diskussion af et teologisk tema. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen Bestået gives, når den studerende gennem opgavebesvarelsen demonstrerer: kendskab til et centralt teologisk tema, belyst fra flere faglige synsvinkler, kendskab til litteratursøgning og biblioteksbrug og evne til fremstilling og diskussion af et teologisk tema. Undervisning og pensum Et forløb af en uges varighed i både efterårs- og forårssemestre for førsteårsstuderende. Forløbet omfatter temaforelæsning, holdundervisning, biblioteksvejledning og opgaveskrivning og afvikles i efterårssemestre i tilknytning til undervisningen i Bibelkundskab og Etik og Religionsfilosofi samt eventuelt Almen Filosofi (Teologisk Tema 1) og i forårssemestre i tilknytning til undervisningen i Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien og Etik og Religionsfilosofi samt eventuelt Almen Filosofi (Teologisk Tema 2). Pensum omfatter 60 sider for Teologisk Tema 1 og 60 sider for Teologisk Tema 2. Pensum sammensættes af dele af pensum i de fag, som Teologisk Tema er knyttet til i det pågældende semester. Pensum fastlægges af lærerne i disse fag. Ved tilfredsstillende besvarelse af en skriftlig opgave af et omfang af 3-5 sider for hhv. Teologisk Tema 1 og Teologisk Tema 2 udgår 60 sider af det samlede pensum i de medvirkende fag i det pågældende semester. Opgaven stilles af de medvirkende lærere og bedømmes af en disse. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Opgavebesvarelsen kan udarbejdes som gruppeopgave, idet den enkelte studerendes bidrag skal opfylde omfangskravet og skal kunne identificeres. 10
2.1.3.2. Bibelkundskab Områdebeskrivelse Der gives en oversigt over Bibelens tekstunivers gennem en indføring i centrale dele af Det Gamle Testamente samt alle de nytestamentlige skrifter. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: orienteringsfærdighed i Bibelen i kraft af et grundlæggende kendskab til skrifternes indhold, deres genrer samt deres litterære og historiske kontekst, indledende forståelse af de historiske problemstillingers betydning for bibelfortolkning og evne til at sondre mellem og karakterisere forskellige skrifter og skriftgrupper. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen Bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende kendskab til Bibelens indhold gennem en redegørelse for hovedpunkterne i et bestemt skrift eller en bestemt problemstilling, grundlæggende forståelse af historiske problemer i forbindelse med bibelskrifternes udlægning og evne til at fremstille et skrifts indhold og særpræg eller til at redegøre for et problemfelts sammenhæng og relevans. Undervisning, pensum, prøve og vægtning Undervisningen omfatter 1 semester à 4 ugentlige timer (heraf 2 timer om Det Gamle Testamente og 2 timer om Det Nye Testamente). Undervisningen gives hovedsagelig i form af oversigtsforelæsninger. Forelæsningerne kan suppleres af diskussioner i læsegrupper. I tilknytning til undervisningen følges Teologisk Tema 1, jf. 2.1.3.1. Ved tilfredsstillende besvarelse af den skriftlige opgave inden for Teologisk Tema 1 udgår 20-30 sider af pensum. Pensum omfatter ca. 300 sider af Det Gamle Testamente læst i dansk oversættelse og med indledningsstof i et omfang af ca. 50 sider samt hele Det Nye Testamente læst i dansk oversættelse (ca. 300 sider) og med indledningsstof i et omfang af ca. 50 sider. 11
Prøven er mundtlig af 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Pensum fastlægges af faglæreren. Bibelkundskab indgår i 1. årsprøven (jf. 2.3.11). Prøven i Bibelkundskab finder sted ved udgangen af 1. semester efter studiestart (vintereksamen). 1. årsstuderende holdsættes administrativt og tilmeldes i forbindelse hermed automatisk eksamen. Eksamenstilmeldingen skal bekræftes i eksamenstilmeldingsperioden 1.-15. oktober. Frist for eksamensframelding er 10. december. Bestås prøven ikke ved udgangen af 1. semester, skal man selv tilmelde sig prøven på ny efter gældende regler om eksamenstilmelding mv. (jf. 2.3.3., 2.3.7., 2.3.8. og 2.3.10.). Prøven skal senest være bestået ved udgangen af 2. studieår efter studiestart. I forårssemestre er fristen for eksamensframelding i Bibelkundskab 10. maj. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 10 ECTS. 12
2.1.3.3. Hebraisk Områdebeskrivelse Der gives en indføring i bibelsk hebraisk, der sætter den studerende i stand til at arbejde med gammeltestamentlige tekster på grundsproget. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående kendskab til hebraisk grammatik, såvel morfologi som syntaks, kendskab til det centrale hebraiske ordforråd samt til redskaberne for tilegnelsen heraf og evne til at læse gammeltestamentlige tekster, såvel prosa som poesi, på grundsproget. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående kendskab til hebraisk grammatik, såvel morfologi som syntaks, evne til selvstændigt at analysere en hebraisk tekst sprogligt korrekt og evne til at præsentere en selvstændig og fejlfri oversættelse til dansk af en gammeltestamentlig tekst på hebraisk. Undervisning, pensum, prøve og vægtning I alt 2 semestre à hhv. 4 og 4 ugentlige timer. I det første semester (Hebraisk 1) gives en indføring i hebraisk grammatik. I det andet semester (Hebraisk 2) introduceres læsningen af gammeltestamentlige tekster på hebraisk. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Pensum omfatter 20 sider hebraisk tekst. Prøven i Hebraisk er mundtlig af 15 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum fastlægges af faglæreren. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 13 ECTS. 13
2.1.3.4. Det Gamle Testamentes Eksegese Områdebeskrivelse Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Gamle Testamente på grundlag af udvalgte tekster læst på hebraisk samt i bifagene Gammeltestamentlig Indledning (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion), Gammeltestamentlige Baggrundsfag (Palæstinas geografi, historie og religionshistorie) samt Gammeltestamentlig Teologi. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående sproglig, historisk, litterær, religionshistorisk og teologisk problembevidst viden om de gammeltestamentlige tekster og deres kontekst, forståelse af bifagenes bidrag til forsøget på at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og at bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser, færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde under inddragelse af indsigterne fra de gammeltestamentlige bifag og evne til at formidle en gammeltestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis oversættelse, en parafrase uden mangler og en nøjagtig kontekstbestemmelse, indgående viden om et udvalgt bifagstema og klar forståelse af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese under inddragelse af indsigterne fra de gammeltestamentlige bifag og sikker evne til at formidle fortolkningen af den gammeltestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene. Undervisning, pensum, prøve og vægtning I alt 2 semestre à hhv. 2 og 4 ugentlige timer. I første semester (GT 1) læses 15 sider hebraiske prosatekster og i andet semester (GT 2) 15 sider hebraiske poetiske tekster. I løbet af GT 1-2 studeres bifagslitteratur i et omfang af ca. 700 sider. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. 14
Ved tilfredsstillende besvarelse af en skriftlig eksegetisk opgave af et omfang af 6-8 sider i hver af tekstgrupperne (prosatekster eller poetiske tekster) samt ved aktiv deltagelse i undervisningen (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol) i det semester, hvor pågældende tekstgruppe studeres, udgår hhv. 7,5 sider prosatekster eller 7,5 sider poetiske tekster af fagets eksamenspensum. Opgaverne stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter 30 sider hebraisk tekst, heraf 15 sider prosatekster og 15 sider poetiske tekster. Heri må ikke indgå tekster, der er opgivet ved prøven i Hebraisk. Endvidere omfatter pensum bifagslitteratur i et omfang af ca. 700 sider. De hebraiske tekster, inden for hvilke der på tilfredsstillende vis er skrevet opgave i forbindelse med undervisningen, udgår af eksamenspensum. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum aftales med en faglærer. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). Prøven i Det Gamle Testamentes Eksegese kan først absolveres, når prøven i Hebraisk er bestået. 10 ECTS. 15
2.1.3.5. Det Nye Testamentes Eksegese 2.1.3.5.1. Det Nye Testamentes Eksegese (bestemmelser gældende fra 1. september 2007) Områdebeskrivelse Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Nye Testamente på grundlag af udvalgte tekster læst på græsk samt i bifagene Nytestamentlig Indledning, Nytestamentlig Tidshistorie, Nytestamentlig Hermeneutik (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion) og Nytestamentlig Teologi. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående sproglig, historisk, litterær og teologisk viden om primærteksterne og deres kontekst, forståelse af bifagenes bidrag til forsøget på at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og at bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser, kritisk og metodisk reflekteret færdighed i detaileksegetisk arbejde under inddragelse af indsigterne fra de nytestamentlige bifag og evne til klar og overskuelig fremstilling og formidling af såvel den eksegetiske fortolkning som hovedpunkterne i bifagene Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis oversættelse, en fejlfri syntaktisk analyse, en mangelfri parafrase og en nøjagtig kontekstbestemmelse og/eller indgående viden om et udvalgt bifagstema gennem en overskuelig og klar fremstilling af det pågældende emne, forståelse af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag gennem færdighed i metodisk reflekteret detaileksegese af det udvalgte tekstafsnit under inddragelse af konteksten og indsigterne fra det relevante bifagsmateriale og/eller en metodisk reflekteret perspektiverende drøftelse af et udvalgt bifagstemas eksegetiske betydning og fremragende formidlingsevne gennem en velstruktureret besvarelse af eksamensspørgsmålet med en klar og gennemskuelig argumentation. Undervisning, pensum, prøver og vægtning I alt 3 semestre à hhv. 4, 4 og 5 ugentlige timer. 16
Over to semestre (NT 1 og NT 2) gennemgås Markusevangeliet, Galaterbrevet og Første Petersbrev på græsk. I et tredje semester (NT 3) studeres Romerbrevet og Johannesevangeliet på græsk, idet intensiv og ekstensiv tekstlæsning veksler. I løbet af NT 1-3 studeres bifagslitteratur i et omfang af 1200-1600 sider. Bifagene er: Nytestamentlig Indledning, Nytestamentlig Tidshistorie, Nytestamentlig Hermeneutik samt Nytestamentlig Teologi. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Ved tilfredsstillende besvarelse af tre skriftlige opgaver af et omfang af hver 6-8 sider (én i Markusevangeliet på NT 1, én i ca. 300 sider bifagspensum, der skal falde inden for Nytestamentlig Indledning og Nytestamentlig Hermeneutik, på NT 2 og én i enten Johannesevangeliet eller Romerbrevet på NT 3) samt ved aktiv deltagelse i undervisningen i det pågældende semester under gennemgangen af såvel tekster som bifag (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol) udgår de tekster samt de dele af bifagspensum, hvori der er skrevet opgave, af fagets eksamenspensum. Opgaverne stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter Markusevangeliet, Johannesevangeliet, Romerbrevet, Galaterbrevet og Første Petersbrev på græsk. Desuden indgår der stof fra alle fire bifag i et omfang af 1200-1600 sider. De tekster og bifagsmoduler, inden for hvilke der på tilfredsstillende vis er skrevet opgaver i forbindelse med undervisningen, udgår af eksamenspensum. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der kan ved prøven stilles selvstændige spørgsmål i bifagene. Der er ekstern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum aftales med en faglærer. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). Prøven kan først absolveres, når prøverne i latin og græsk er bestået. For den del af prøven, der kan afvikles i forbindelse med undervisningen (skriftlig opgavebesvarelse i Markusevangeliet, bifagsstof samt enten Johannesevangeliet eller Romerbrevet), gælder dog, at kun græsk skal være bestået. Man kan senest indstille sig til prøve efter disse bestemmelser om Det Nye Testamentes Eksegese ved vintereksamen 2008-2009. 35 ECTS. 17
2.1.3.5.2. Det Nye Testamentes Eksegese (bestemmelser gældende fra 1. september 2008) Områdebeskrivelse Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Nye Testamente på grundlag af udvalgte tekster læst på græsk samt i bifagene Nytestamentlig Indledning, Nytestamentlig Tidshistorie, Nytestamentlig Hermeneutik (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion) og Nytestamentlig Teologi. Det Nye Testamentes Eksegese består af to dele, der hver afsluttes med en prøve. 2.1.3.5.2.1. Det Nye Testamentes Eksegese 1 Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående sproglig, historisk, litterær og teologisk problembevidst viden om Markusevangeliet og dets kontekst, forståelse af bifagenes bidrag til forsøget på at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser, færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde under inddragelse af indsigterne fra de nytestamentlige bifag og evne til at formidle en nytestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene. Bedømmelseskriterier Karakteren Bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem oversættelse, syntaktisk analyse, parafrase og kontekstbestemmelse eller tilstrækkelig viden om et udvalgt bifagstema, kendskab til sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, færdighed i detaileksegese og evne til at formidle fortolkningen af den nytestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene. Undervisning, pensum, prøver og vægtning 1 semester à 4 ugentlige timer. Markusevangeliet gennemgås på grundlag af den græske tekst, og der studeres bifagslitteratur i et omfang af ca. 600 sider. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. 18
Pensum omfatter Markusevangeliet på græsk. Desuden indgår ca. 600 siders bifagsstof, der aftales med en faglærer. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der kan ved prøven stilles selvstændige spørgsmål i bifagene. Der er ekstern censur, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. For prøven gælder desuden en række generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). Prøven kan først absolveres, når prøverne i latin og græsk er bestået. 10 ECTS. 2.1.3.5.2.2. Det Nye Testamentes Eksegese 2 Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående sproglig, historisk, litterær og teologisk problembevidst viden om de nytestamentlige tekster samt deres kontekst, forståelse af bifagenes bidrag til forsøget på at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser, færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde under inddragelse af indsigterne fra de nytestamentlige bifag og evne til at formidle en nytestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis oversættelse, en fejlfri syntaktisk analyse, en parafrase uden mangler og en nøjagtig kontekstbestemmelse eller indgående viden om et udvalgt bifagstema, klar forståelse af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese under inddragelse af indsigterne fra de nytestamentlige bifag og sikker evne til at formidle fortolkningen af den nytestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene. Undervisning, pensum, prøver og vægtning 2 semestre à hhv. 4 og 5 ugentlige timer. 19
I det første semester gennemgås Galaterbrevet og Første Petersbrev på græsk. I andet semester gennemgås Johannesevangeliet og Romerbrevet på grundlag af den græske tekst, idet intensiv og ekstensiv tekstlæsning veksler. I løbet af de to semestre studeres bifagslitteratur i et omfang af ca. 800 sider. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Ved tilfredsstillende besvarelse af to skriftlige opgaver af et omfang af hver 6-8 sider (én i ca. 300 sider bifagspensum i første semester og én i enten Johannesevangeliet eller Romerbrevet i andet semester) samt ved aktiv deltagelse i undervisningen igennem det pågældende semester under gennemgangen af såvel tekster som bifag (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol) udgår de tekster samt de dele af bifagspensum, hvori der er skrevet opgave, af fagets eksamenspensum. Opgaverne stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter Johannesevangeliet, Romerbrevet, Galaterbrevet og Første Petersbrev på græsk. Desuden indgår ca. 800 siders bifagsstof, der aftales med en faglærer. De tekster og bifagsmoduler, inden for hvilke der på tilfredsstillende vis er skrevet opgaver i forbindelse med undervisningen, udgår af eksamenspensum. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der kan ved prøven stilles selvstændige spørgsmål i bifagene. Der er ekstern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). Prøven kan først absolveres, når prøven i Det Nye Testamentes Eksegese 1 er bestået. 25 ECTS. 20
2.1.3.6. Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien Områdebeskrivelse Der gives en oversigt over kirke- og teologihistorien fra dens begyndelse til nutiden, herunder over Danmarks kirkehistorie. Der inddrages illustrative kilder. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: orienteringsfærdighed i kirke- og teologihistorien i form af overblik over dens samlede forløb, kendskab til skelsættende begivenheder og til hovedpersoner i kirkeog teologihistoriens enkelte perioder og evne til at fremstille væsentlige kirke- og teologihistoriske forløb og problemstillinger. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen Bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende kendskab til stoffet svarende til det opgivne pensum, grundlæggende forståelse for sammenhænge og brudflader i kirkeog teologihistorien og evne til at fremstille væsentlige kirke- og teologihistoriske problemstillinger på klar og sammenhængende måde. Undervisning, pensum, prøve og vægtning I alt 2 semestre à 2 ugentlige timer. Undervisningen gives hovedsagelig i form af oversigtsforelæsninger. Forelæsningerne kan suppleres af diskussioner i læsegrupper. I tilknytning til undervisningen i det første af de to semestre følges Teologisk Tema 2, jf. 2.1.3.1. Ved tilfredsstillende besvarelse af den skriftlige opgave inden for Teologisk Tema 2 udgår 20-30 sider af pensum. Pensum omfatter i alt ca. 1000 sider. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Pensum fastlægges af faglæreren. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 10 ECTS. 21
2.1.3.7. Kirke- og Teologihistorisk Metode Områdebeskrivelse På grundlag af historiografiske kilder og moderne videnskabsteoretisk litteratur gives en introduktion til kirke- og teologihistoriefagets udvikling fra antikken til nutiden samt til fagets hermeneutiske og metodiske diskussioner. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: grundlæggende viden om kirkehistorieskrivningens udvikling fra antikken til nutiden, grundlæggende kendskab til kirke- og teologihistoriefagets hermeneutiske og metodiske hovedpositioner, evne til metodisk reflekteret arbejde med og formidling af kirke- og teologihistoriske emner. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen Bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende kendskab til fagets historiografi i hovedtræk gennem en redegørelse for hovedpunkter i en bestemt problemstilling, grundlæggende kendskab til fagets centrale hermeneutiske og metodiske diskussioner, grundlæggende færdighed i at arbejde kritisk og metodisk med kirkeog teologihistoriske emner. Undervisning, pensum, prøve og vægtning I alt 1 semester à 2 ugentlige timer. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Ved tilfredsstillende besvarelse af en skriftlig opgave af et omfang af ca. 5 sider samt aktiv deltagelse i undervisningen (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol) kan prøven i faget udgå. Opgaven stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter i alt ca. 300 sider kilder og litteratur. Prøven er mundtlig af højst 20 minutters varighed inkl. bedømmelse med 20 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Er der på tilfredsstillende vis skrevet opgave i forbindelse med undervisningen, udgår prøven. Pensum fastlægges af en faglærer. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 5 ECTS. 22
2.1.3.8. Kirke- og Teologihistoriske Områder 2.1.3.8.1. Kirke- og Teologihistorisk Område før 1300 Områdebeskrivelse Faget indfører gennem studiet af et afgrænset kirke- og teologihistorisk område i arbejdet med kirke- og teologihistorien før 1300. Et område kan f.eks. være en periode, et tema, en institution eller et forfatterskab af en vis emnemæssig og kronologisk bredde. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område før år 1300 og de dertil hørende kilder og aktuelle forskningsdiskussioner, evne til at identificere og afgrænse et kirkehistorisk emne og at fortolke de tilhørende kilder, evne til at perspektivere områdernes problemfelter teologisk og evne til skriftligt at fremlægge kilder og formidle kirkehistorisk viden. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer præcist kendskab til kilder, forskningshistorie og aktuelle forskningsdiskussioner vedr. det studerede område, sikker evne til at fortolke udvalgte kilder, sikker evne til teologisk perspektivering af områdets problemfelter og sikker evne til skriftligt at fremlægge kilder og formidle kirkehistorisk viden. Undervisning, pensum, prøve og vægtning 1 semester à 4 ugentlige timer. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Pensum omfatter 200-300 sider kilder (på originalsproget) samt 500-600 sider sekundærlitteratur, idet pensum ikke må overstige 800 sider. Tekster på latin og græsk tæller dobbelt, medmindre de ledsages af en oversættelse. Prøven er skriftlig (hjemmeopgave). Der redegøres for et udvalgt emne inden for det studerede område. Opgavebesvarelsen skal have et omfang af højst 10 sider. I forårssemestre skal opgavebesvarelsen afleveres senest den 1. juli og i efterårssemestre senest den 2. januar. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Emne for den skriftlige opgave samt pensum aftales med faglæreren. Aftale om opgave og pensum indgås 23
med en af de lærere, der underviser i Kirke- og Teologihistorisk Område før 1300 i det pågældende semester. Pensumgodkendelsesblanketten følger opgavebesvarelsen ved aflevering af denne. Prøven i Kirke- og Teologihistorisk Område før 1300 kan først absolveres, når prøverne i Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien samt i Kirke- og Teologihistorisk Metode er bestået. Også latin og græsk skal være bestået. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 10 ECTS. 2.1.3.8.2. Kirke- og Teologihistorisk Område efter 1300 Områdebeskrivelse Faget indfører gennem studiet af et afgrænset kirke- og teologihistorisk område i arbejdet med kirke- og teologihistorien efter 1300. Et område kan f.eks. være en periode, et tema, en institution eller et forfatterskab af en vis emnemæssig og kronologisk bredde. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område efter år. 1300 og de dertil hørende kilder og aktuelle forskningsdiskussioner, evne til at identificere og afgrænse et kirkehistorisk emne og at fortolke de tilhørende kilder, evne til at perspektivere områdernes problemfelter teologisk og evne til at fremlægge kilder og formidle kirkehistorisk viden. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer præcist kendskab til kilder, forskningshistorie og aktuelle forskningsdiskussioner vedr. det studerede område, sikker evne til at fortolke udvalgte kilder, sikker evne til teologisk perspektivering af områdets problemfelter og sikker evne til at fremlægge kilder og formidle kirkehistorisk viden. Undervisning, pensum, prøve og vægtning 1 semester à 4 ugentlige timer. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. 24
Pensum omfatter 200-300 sider kilder (på originalsproget) samt 500-600 sider sekundærlitteratur, idet pensum ikke må overstige 800 sider. Tekster på latin og græsk tæller dobbelt, medmindre de ledsages af en oversættelse. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum aftales med faglæreren. Aftale om pensum indgås med en af de lærere, der underviser i Kirkeog Teologihistorisk Område efter 1300 i det pågældende semester. Prøven i Kirke- og Teologihistorisk Område efter 1300 kan først absolveres, når prøverne i Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien samt i Kirkeog Teologihistorisk Metode er bestået. Også latin skal være bestået. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 9 ECTS. 25
2.1.3.9. Almen Filosofi Områdebeskrivelse Der gives en oversigt over filosofiens historie fra oldtiden til det 19. århundrede samt over moderne filosofiske positioner og videnskabsteoretiske spørgsmål af relevans for teologien. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: viden om filosofiske og videnskabsteoretiske problemer og grundpositioner, kendskab til grundlæggende begreber, navne og diskussioner i filosofiens historie og evne til redegørelse for filosofiske problemer, teorier og argumenter. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen Bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende viden om filosofiske og videnskabsteoretiske positioner inden for det opgivne pensum gennem en redegørelse for hovedpunkter i en bestemt filosofisk eller videnskabsteoretisk position, grundlæggende forståelse, overblik og problembevidsthed i forbindelse med det stillede spørgsmål, evne til begrebsanalyse og sammenhængende argumentation og evne til fremstilling af en filosofisk problemstilling eller position. Undervisning, pensum, prøve og vægtning 2 semestre à 2 ugentlige timer. I det første semester gennemgås filosofiens historie fra de førsokratiske tænkere til Hegel og det 19. århundredes filosofi. Der introduceres en række klassiske filosoffer. I det andet semester gennemgås moderne filosofiske positioner samt videnskabsteoretiske spørgsmål. Her introduceres repræsentative moderne filosoffer. Undervisningen gives hovedsagelig i form af oversigtsforelæsninger. Forelæsningerne kan suppleres af diskussioner i læsegrupper. I tilknytning til undervisningen udbydes Teologiske Temaer 1 og 2, jf. 2.1.3.1. Ved tilfredsstillende besvarelse af den skriftlige opgave inden for Teologisk Tema 1 og Teologisk Tema 2 udgår for hvert tema 20-30 sider af pensum. Pensum omfatter ca. 600 sider grundbogsstof. 26
Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Pensum fastlægges af faglæreren. Almen Filosofi indgår i 1. årsprøven (jf. 2.3.11). Prøven i Almen Filosofi finder sted ved udgangen af 2. semester efter studiestart (sommereksamen). 1. årsstuderende holdsættes administrativt og tilmeldes i forbindelse hermed automatisk eksamen. Eksamenstilmeldingen skal bekræftes i eksamenstilmeldingsperioden 1.-15. marts. Frist for eksamensframelding er 10. maj. Bestås prøven ikke ved udgangen af 2. semester, skal man selv tilmelde sig prøven på ny efter gældende regler om eksamenstilmelding mv. (jf. 2.3.3., 2.3.7., 2.3.8. og 2.3.10.). Prøven skal senest være bestået ved udgangen af 2. studieår efter studiestart. I efterårssemestre er fristen for eksamensframelding i Almen Filosofi 10. december. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 8 ECTS. 27
2.1.3.10. Etik og Religionsfilosofi Områdebeskrivelse Faget indfører i etiske og religionsfilosofiske grundproblemer, begreber og arbejdsformer. På grundlag af studiet af grundbogslitteratur og udvalgte tekster indføres i etikkens drøftelse af moralens grundlag og grænser og af mere konkrete aktuelle etiske problemer samt i den religionsfilosofiske eftertænkning af den virkelighedsforståelse, der kommer til udtryk i kristendommen og mere generelt i religionerne. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, evne til fortolkning af klassiske og moderne etiske og religionsfilosofiske tekster, evne til at sammenligne og vurdere forskellige etiske og religionsfilosofiske positioner, herunder at diskutere deres relevans og konsekvenser for teologien, den enkelte og samfundet, og evne til fremstilling af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, sikker færdighed i at fortolke en udvalgt tekst, sikker evne til sammenligning og vurdering af udvalgte etiske og religionsfilosofiske positioner samt til diskussion af deres relevans og konsekvenser for teologien, den enkelte og samfundet, og sikker evne til fremstilling af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger. Undervisning, pensum, prøve og vægtning 3 semestre à hhv. 2, 2 og 3 ugentlige timer. I løbet af de tre semestre gennemgås grundbogslitteratur, og der indøves tekstlæsning på grundlag af tekster og uddrag af tekster af centrale teologiske og filosofiske tænkere. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. Forelæsningerne suppleres af diskussioner i læsegrupper. 28
I tilknytning til undervisningen følges Teologiske Temaer 1 og 2, jf. 2.1.3.1. Ved tilfredsstillende besvarelse af den skriftlige opgave inden for Teologisk Tema 1 og Teologisk Tema 2 udgår for hvert tema 20-30 sider af pensum. I første semester indgår en skriftlig opgave af et omfang af 6-8 sider inden for 100-150 sider tekstpensum. Ved aktiv deltagelse i undervisningen (mindst 75% af afholdte timer dokumenteret ved protokol) i dette semester og ved tilfredsstillende opgavebesvarelse udgår de pågældende tekster af eksamenspensum. Opgaven stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter grundbogslitteratur i et omfang af ca. 400 sider samt etiske og religionsfilosofiske tekster i et omfang af ca. 500 sider. De tekster, inden for hvilke der på tilfredsstillende vis er skrevet opgave i forbindelse med undervisningen, udgår af eksamenspensum. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum aftales med en faglærer. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). 12 ECTS. 29
2.1.3.11. Dogmatik med Økumenisk Teologi Områdebeskrivelse Faget indfører i dogmatikkens grundproblemer, begreber og arbejdsformer. Dogmatikken behandler den kristne lære og livsforståelse i et historisk og systematisk perspektiv. Til faget hører den økumeniske teologi, der omhandler forholdet mellem de kristne kirkeretninger, og religionernes teologi, der drøfter forholdet mellem kristendommen og de andre religioner. Faglige mål Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer: fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, kendskab til centrale dogmatiske teksters oprindelse og brug og færdighed i fortolkning af fortidige og nutidige dogmatiske tekster, evne til teologisk reflekteret sammenligning og vurdering af forskellige dogmatiske positioner, forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition og evne til fremstilling af dogmatiske problemstillinger. Bedømmelseskriterier Karakteren 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, præcist kendskab til en udvalgt dogmatisk teksts oprindelse og brug og sikker færdighed i fortolkning af en udvalgt dogmatisk tekst, sikker evne til teologisk reflekteret sammenligning af udvalgte positioner og vurdering af styrker og svagheder i forskellige klassiske og moderne positioner, klar forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition og sikker evne til fremstilling af en udvalgt dogmatisk probemstilling. Undervisning, pensum, prøve og vægtning I alt 2 semestre à hhv. 3 og 4 ugentlige timer. I løbet af de to semestre læses en sammenhængende fremstilling af dogmatikken, og der indøves tekstlæsning på grundlag af folkekirkens bekendelsesskrifter og udvalgte dogmatiske tekster. Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse. 30
Ved tilfredsstillende besvarelse af en skriftlig opgave af et omfang af 6-8 sider inden for 150 sider tekstpensum samt ved aktiv deltagelse i undervisningen (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol) i det semester, hvor de pågældende tekster studeres, udgår disse af eksamenspensum. Opgaven stilles og bedømmes af læreren (Bestået/Ikke bestået). Pensum omfatter en sammenhængende fremstilling af dogmatikken af ca. 250 siders omfang, folkekirkens bekendelsesskrifter læst på originalsproget (ca. 75 sider) og med kommentar (ca. 225 sider) samt dogmatiske tekster, der som hovedregel læses på originalsproget, i et omfang af ca. 450 sider. De tekster, inden for hvilke der på tilfredsstillende vis er skrevet opgave i forbindelse med undervisningen, udgår af eksamenspensum. Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Der er intern censur, og bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen. Pensum aftales med en faglærer. For prøven gælder desuden de generelle eksamensbestemmelser (jf. 2.3.). Prøven kan først absolveres, når prøverne i latin og græsk er bestået. Dette gælder dog ikke for den del af prøven, der kan afvikles i forbindelse med undervisningen (skriftlig opgavebesvarelse). 15 ECTS. 31