17-04-2013 Middelfart 13. maj 2013 Foredragsholdere Marie-Louise Pind, advokat, eget advokatfirma Erik Brandt, seniorforsker,civiling., SBI og Brandt Byg Tommy Bunch-Nielsen, civiling., BUNCH BYGningsfysik og Micro Clean A/S Emner Vækstbetingelser og vækststeder Skimmel og jura Skimmel og forsikring Skimmel og kommunal tilsynspligt Skimmel i nybyggeri Skimmel og kommunikation Skimmelsaneringsprocessen Eksempler på større sager samt syns- og skønssager 1
17-04-2013 Skimmelsvamp De første sager i Danmark ca. 1993 til 1994 Det startede øst for Storebælt, og først senere også vest for Storebælt. Først skoler og institutioner nu mere i boliger Ingen grænseværdier for skimmelsvamp Lægelig uenighed, men Sundhedsstyrelsen og WHO har klar vurdering Skimmelsvampe medfører helbredsgener for beboere og brugere Skimmelrådgivere er nogenlunde enige, men nuanceforskelle Forskelle i målemetoder og fortolkninger Er skimmel en ny asbestsag?? Nej fugtbetinget og de opstår igen, hvis de fugttekniske problemer ikke løses Helbredsgenerne ved skimmelsvamp er umiddelbare, mens asbest medfører lungekræft og lungehindekræft på længere sigt Skimmelsvamp 471.000 hit på internettet 16. april 2013 2
17-04-2013 WHO-rapport fra 2009 Skimmelsvamp er et helbredsproblem i vore bygninger, men fugt er også i sig selv et problem Information fra Sundhedsstyrelsen 3
17-04-2013 På alle sprog Skimmelsvamp i kælderen giver større risiko for astma Af: Kristian Sjøgren, Journalist, miljø- & molekylærbiolog 10. august 2011 kl. 02:46 1 kommentar Emner: Allergi, Astma, Børn og unge, Forebyggelse, Kroppen SendPDFPrint Skimmelsvamp i hjemmet øger risikoen for, at små børn udvikler astma senere i livet, viser ny forskning. 4
17-04-2013 Kursusmateriale Kursusmaterialet findes på Byggecentrums hjemmeside 5
17-04-2013 Flyt aldrig ud i en skurvogn Diskussion og spørgsmål Gerne undervejs Og ellers til sidst Jeres input er grundlaget for kurset og udviklingen. 6
Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne indeholder biologisk aktive stoffer (proteiner, mykotoksiner, små partikler etc.) Nogle er allergener som kan kan give overfølsomhedsreaktioner
Skimmelsvamp i bygninger er ikke et nyt problem Da skal præsten give ordre til at flytte alt ud af huset, inden han kommer for at syne pletten for at ikke noget af, hvad der er i huset skal blive urent; derpå skal præsten komme og syne huset. pletten på husets vægge frembryder grønlige eller rødlige fordybninger. huset lukkes i syv dage... hvis det da viser sig, at pletten har bredt sig på husets vægge, skal præsten give ordre til at udtage de angrebne sten og kaste dem uden for byen på et urent sted og til at skrabe lerpudset af husets indvendige vægge. hvis pletten atter bryder frem. Da skal man rive huset ned Tredje Mosebog Kap. 14, vers 33-48 Bygning på Skolegades Skole lukkes øjeblikkeligt Den skimmelramte bygning på Skolegades Skole er blevet lukket, efter at Arbejdstilsynet igen har konstateret store problemer med indeklimaet. Arbejdstilsynet var onsdag på besøg Her blev der igen konstateret problemer med fugt og skimmelsvamp, og det fik børne- og kulturdirektør Henning Risager til torsdag at rømme bygningen.
Fynbo vinder skimmelsvampsag 07. mar. 2008 Odense Som den første i Danmark får Amalie Nielsen fra Seden et nedslag i lejen på 100 procent efter at have boet i nybygget hus, der var befængt med voldsom skimmelsvamp. Det vil sige, at hun får al lejen refunderet. Amalie Nielsen har kæmpet i mere end to år for at få anerkendt, at det stod så slemt til, som hun gjorde udlejeren opmærksom på. Så det var en glædens dag i går, da hun fik dommen fra sin advokat. Dommen giver os ret i, at det var så slemt, som vi oplevede det, siger hun. Advokat Erik Larsson siger om dommen, at det er første gang, at man får 100 procent lejenedslag på grund af skimmelsvamp. Om at vågne op når det gælder skimmelsvamp Lejernes LO slår nu alarm, efter en ny svensk undersøgelse slår fast, at skimmelsvamp er langt mere giftigt end hidtil antaget. Forskere på Lunds Universitet siger, at skimmel ikke bare er allergifremkaldende, men direkte giftigt. Endda i meget små mængder, og allerede inden skimmel-svampen bliver synlig. I Danmark har man hidtil ikke regnet med, at koncentrationen af svampegiftstoffer kunne komme op på decideret sundhedsfarlige niveauer. Skimmelsvampe er langt mere giftige, end forskere og sundhedsmyndigheder hidtil har antaget. Det her kommer ikke bag på Lejernes LO. Vi har i årevis set - og sagt - at folk bliver alvorligt syge af at bo i lejligheder med skimmel, siger James Arbøl Lejernes LO. Jeg mener, at de svenske opdagelser bør føre til en regelændring, så kommunerne kan pålægge udlejere at gribe ind omgående ved skimmelproblemer. En genhusning af de berørte lejere må og skal der være en pligt for uanset boformen. Det er meget tankevækkende, at skoler lukkes ved selv små skimmel-fund, mens folk tvinges til at bo, leve og sove i selv alvorligt skimmelplagede lejligheder.
Symptomerne kan også skyldes andre ting end skimmel! Slimhindeproblemer - bl.a. kløende øjne, hæshed, og svien i halsen Hovedpine Ekstrem træthed Koncentrationsbesvær Forskel på tærskelværdier børn / kvinder / mænd
Skimmelsvampevækst kræver Skimmelsvampesporer Næring (materialer og/eller forurening) Fugt ( i tilstrækkelig mængde, fx > 80 % RF) ph (et givent interval) Iltadgang Passende temperatur (0-50 C) Alt sammen i en vis tid Vækstbetingelser for skimmelsvampe Foretrækker temperaturer omkring 20 grader, men trives ved alle temperaturforhold i bygninger Nøjsomme og kan leve på de fleste bygningsmaterialer hvor de lever af materialerne eller støv på dem Skimmelvækst forudsætter længere tids påvirkning - fra uger til måneder Hvis fugtniveauet sænkes går skimmel-svampene i dvale - men problemerne kan fortsætte i årevis!
Vandaktivitet Vandaktivitet = relativ fugtighed på overfladen af materialet Vandaktivitet på 75 % RH svarer til ca. 16 % træfugt indhold 75 % RH regnes for en sikker grænse Skimmelsvampevækst på træ Relativ luftfugtighed (%) 100 95 0-4 uger 90 85 For koldt 4-8 uger For varmt 80 > 8 uger 75 For tørt -10 0 10 20 30 40 50 60 Temperatur ( C)
Skimmelsvampeindeks (Mould Index) Indeks Beskrivelse 0 1 2 3 4 5 6 ingen vækst nogen vækst konstateret vha. mikroskop moderat vækst konstateret vha. mikroskop (dækker mere end 10 % af overfladen) nogen vækst kan ses visuelt visuelt bestemt dækning af mere end 10 % visuelt bestemt dækning af mere end 50 % visuelt bestemt dækning 100 %
Vanddampdiagram Ifølge svenske undersøgelser er fugtproduktionen i enfamiliehuse i gennemsnit ca. 10 kg/døgn og i boliger i etagejendomme ca. 6 kg/døgn.
Fugtproduktion fra forskellige kilder i en husholdning på to voksne og to børn Mennesker (ånding og sved) Tøjtørring (ophængt indendørs) Personlig hygiejne Madlavning Opvask Rengøring af bolig Planter Diverse 3.5 kg/dag 1,8 kg/dag 1,3 kg/dag 0,9 kg/dag 0,4 kg/dag 0,2 kg/dag 0,2 kg/dag 0,2 kg/dag Fugtproduktion i boliger Etageboliger mek. udsugn. Enfamiliehuse mek. udsugn. Enfamiliehuse naturlig vent. Antal boliger 67 36 20 Fugttilførsel 90 % -fraktil g/m 3 2,8 2,8 3,8 123 boliger opført 1983-1986 SBI-Rapport 213
Fugtproduktion i boliger Stue Soverum Fugttilførsel 90 % -fraktil g/m 3 3,8 4,9 150 naturligt ventilerede enfamiliehuse opført 1982-89 SBI-Rapport 236 Fugtens variation 25 20 Fugtindhold (masse-%) 15 10 5 0 26.10.99 26.1.00 26.4.00 26.7.00 26.10.00 26.1.01 26.4.01 26.7.01 26.10.01 26.1.02 26.4.02 26.7.02 Beklædning Isolering bag vindspærre Konstruktionstræ
Krybekælder - RF i luften ved ventilation inde ude G nv G = 50 g/h V = 65 m 3 T ude = 20 C, RF ude = 80 % u = 14 g/m 3 T inde = 17, 18 og 20 C Relativ fugtighed 105% 100% 95% 90% 85% 80% 0 0.5 1 1.5 2 Luftskifte 17 C 18 C 19 C Oplysninger om det kritiske fugtindhold i materialer kan almindeligvis fås hos producenten eller leverandøren Hvis det kritiske fugtindhold med hensyn til skimmelvækst for et materiale ikke er kendt og dokumenteret, kan et fugtindhold i materialet, der er i ligevægt med en relativ luftfugtighed på 75 pct. på materialets overflade normalt anvendes som kritisk fugtindhold
Råd og trænedbrydende svampe Hvis organiske byggematerialer, fx træ, er meget fugtige kan de angribes af råd eller trænedbrydende svampe. Det kritiske fugtindhold for træ ansættes normalt til: 20 % ved nyangreb (svarende til ligevægt med luft med ca. 87 % RF). 15 % i tidligere angrebet træ (svarende til ligevægt med luft med ca. 75 % RF). Årsager til skimmelsvampevækst Bygningsmæssige årsager Uhensigtsmæssige konstruktioner, fx krybekældre med utilstrækkelig ventilation Fugtige kældre eller krybekældre som følge af svigtende dræn eller efterisolering Kældre med grundmurede vægge/opstigende fugt Kuldebroer Ukorrekt udførte detaljer Manglende luftskifte efter tætning af boligen
Udførelsesmæssige årsager Uhensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer Indbygning af fugtige byggematerialer Utilstrækkelig afdækning af bygninger/bygningsdele Indbygning af byggefugt Brugsmæssige årsager Manglende vedligehold - indtrængen af vand Negligering af fugtskader Uhensigtsmæssig beboeradfærd Lav temperatur / høj fugtproduktion
Faresignaler Stort vandforbrug Vandskader Fugtproblemer Synlige fugtindikationer Muglugt Synlig skimmel Brugerklager Med det samme!!!!!!!!
SKIMMELSVAMP UNDERSØGELSESMETODER Fugt og temperatur i konstruktioner Fugt og temperatur i luft Skimmel på materialer Skimmel i støv Skimmel i luften Andet - fx lægefaglige undersøgelser
Årsager kan være banale
Biologiske målinger Aftryksprøver forhold Fastlægge svampetyper samt vækst- (agar-prøver) Afgrænse skimmelsvampens omfang Evakuering Arbejdsmiljø i renoveringsfasen MycoMeter-test Fastlægge mængden af svampebiomasse Afgrænse skimmelsvampens omfang Luftmålinger Fastlægge forekomst af svampesporer Vurdere rengøring efter skimmelsvampsanering
Mikroskopering Kort om metoden: Udtagning: Tid: Analyse: Fortolkning: Pris: Kan udføres af amatører Specialist bør tilkaldes Tapeprøve eller materialeprøve 1 til 2 dage Mikrobiolog Mikrobiolog og specialist/ ingeniør fra ca. 600 kr. ex. moms pr. materialeprøve Identifikation er et specialist job
Normale klassifikationskriterier Aftryk mindre end 10 kolonier mellem 10 og 50 kolonier mere end 50 kolonier MycoMeter mindre end 25 mellem 25 og 450 mere end 450
Luftprøver Usikker metode
Luftmålinger Altid referencemåling udendørs Kan måske identificere svampearter som ikke findes i udeklimaet Generelt frarådes luftmålinger på grund af tolkningsvanskeligheder Nu også en Mycometer-metode til luftmålinger Aktiv og passiv sampling Aktiv sampling
Luftmålinger Niveauer som i praksis har vist sig ikke at give anledning til problemer Alle svampe <300 kolonier/m 3 Fugtskadesvampe < 50 kolonier/m 3 SBAS-er < 10 kolonier/m 3 Vurdering af resultaterne Den samlede vurdering skal omfatte alle målinger og observationer. Det anbefales at inddrage eksperter til bestemmelse af svampearter og deres toksicitet. Konstaterede opfugtninger (tidligere og nuværende) Fugtforhold i øvrigt Konstruktionens bygningsfysiske virkemåde og bygningernes anvendelse Mængden af skimmel Skimmelsvampeart(er) Udbredelse af væksten (areal) Om vækst forekommer synligt eller i afskærmede ventilerede konstruktioner Sandsynligheden for at væksten påvirker indeklimaet Symptomer på gener hos brugere Lægelige konstateringer af sammenhæng mellem skimmelvækst og symptomer
Fastlæggelse af prøveantal Undersøgelsens omfang generelt Hvilke konstruktionsdele indgår i undersøgelsen Hvor er de ømme punkter Materialevalg Konstruktionsopbygning Hvor meget er nok? De acceptable arealer med skimmelvækst afhænger af såvel brugernes følsomhed, svampearterne og hvor disse optræder. De mindste forekomster kan accepteres i rum der anvendes til længerevarende ophold, fx beboelsesrum og kontorer. Der er eksempler på personer, som har reageret på 0,25 m 2 skimmelsvamp bag tapet og inde i konstruktioner. Synlig vækst kan generelt ikke accepteres i opholdsrum uden at skimmelvæksten fjernes, årsagen fastlægges og elimineres I lokaler uden længerevarende ophold, fx trapper og gange, bør der ikke accepteres over ca. 3 m 2. Større arealer - op til ca. 5m 2 kan accepteres i rum med god udluftning, som ikke anvendes til ophold for personer. Fx ventilerede tagrum, der er adskilt fra underliggende rum med dampspærrer.
Sundhedsstyrelsen Det er ikke muligt at angive grænseværdier Skimmelarter Luftkoncentration m 2 skimmel i bygninger Bagatelagtigt fx fuger i badeværelser, vinduer Moderat Omfattende vækst der kan give sundhedsproblemer
Forsikringsforhold Skimmelsvamp er ikke dækket af normal bygningsforsikring Dækkes som følgeskader til rørskader Dækkes af ejerskifteforsikringer Dækning af skimmelsvampeangreb sker normalt først efter en del argumenteren. Ny forsikring for privatboliger fra 1. april 2008 Forsikring for privat boligbyggeri 400 cm² synlig skimmel Tallet er fastlagt af Sundhedsstyrelsen, men grebet ud af luften Skjult skimmel er også omfattet
Sammenfatning Forvent at skimmelsvampe kan vokse over alt Jo mere organisk materiale (=mad) jo hurtigere og mere svampevækst Selv små ændringer i organiske tilsætningsstoffer kan betyde meget Ved 78% begynder væksten men det tager mange måneder før der kommer meget svamp Ved vandskadeforhold (RH tæt ved 100%) kan vækst komme hurtigt (2-4 uger) Fugtigheden og materialet bestemmer typen af skimmelsvampe Generelt vil vådere forhold medføre mere sundhedsskadelig skimmelsvampevækst Hindre fugt!!! Tørre byggemetoder, dræning, robuste konstruktioner, fugt skal kunne undslippe, ingen opfugtning i byggeperioden Materialer, bygninger skal afdækkes og unødig opfugtning undgås, ventilere byggefugt ud Bygningerne skal vedligeholdes, do for installationer, årsagen til fugtskader skal findes og elimineres, ved vandskade skal der tørres ud hurtigt og effektivt, gennemgang af bygningen: tæt tag, bad etc.
Skimmel og jura Primære forretningsområder Skimmelsvampesager Fast ejendom Forsikringsret Entrepriseret Lejeret Retssager og anden konfliktløsning Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet 2002 Advokat 2005 Kontakt mp@homannlaw.dk
Emner: 1. Ejer/lejer/boligselskab Sagsforløb i lejesager 2. Den kommunale tilsynspligt 3. Ejer/forsikringsselskab Ejerskifteforsikring Villaforsikring Indboforsikring Sagsforløb i forsikringssager Lejeret og skimmelsvamp
Lejers vedligeholdelsespligt Lejelovens 25 Lejeren skal holde det lejede forsvarligt. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede. Eks: Tørring af tøj i boligen Manglende opvarmning (særligt i soveværelset) Manglende udluftning Udlejers vedligeholdelsespligt Udlejer har ansvaret for mangler der skyldes boligens indretning og vedligeholdelse. Lejelovens 19 Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, og han skal renholde ejendommen, fortov, gård og andre fælles indretninger.
En lejer, som opdager, at lejligheden er fugtig trods normal udluftning og brug, må straks gøre udlejeren opmærksom på problemet. Udlejer er herefter forpligtet til at gøre noget ved kilden til skaderne. Eksempler påskader: Utætheder i tag. Tagrender eller nedløbsrør, i sålbænke eller murværk, som skyldes manglende vedligeholdelse. kondensskader opstigende grundfugt/kondensskader i gulvkonstruktioner Tilstoppet kloak. Såfremt udlejeren udbedrer manglerne, er der ikke grund til at foretage mere. *** Såfremt udlejeren ikke reagerer, og at skaderne ikke bliver repareret kan lejer overveje at anlægge en sag.
Huslejenævnet: Regulerede ejendomme: Nævnet kan give udlejeren et pålæg om istandsættelse efter boligreguleringslovens 22. Nævnet kan nedsætte lejen med et beløb, der svarer til værdien af de påbudte arbejder, indtil arbejderne er udført. Huslejenævnet kan kun nedsætte lejen med virkning for fremtiden. Boligretten Boligretten kan foretage lejenedsættelse. Fremadrettet. Tilbage i tid fra den dag, manglen væsentligt forringede lejeværdien. Boligretten kan tage stilling til erstatnings krav, jf. LL 13 som følge af udlejers tilsikring, svigagtige handlinger eller forsømmelser. Ansvarsgrundlaget: culpa eller objektivt ansvar usikker i retspraksis og teorien.
Retspraksis Grundejernes domssamling (GD)1993/12: Afslag på 200 kr. pr. måned for et badeværelse, som ikke var i brugbar stand. GD 1995/16: Afslag på 60.000 kr. grundet fugtskader efter en defekt vaskemaskine hos overboen og følgevirkninger heraf i knap 2 år. Tidsskrift for Bygge og Boligret (T:BB) 1999.403: Afslag til lejer på 6.000 kr. for væsentligt kortere perioder med mangler grundet vandskader fra overboen. Udlejer var ikke erstatningsansvarlig GD 2005/49 Ø Lejer havde i flere år haft helbredsmæssige problemer og der blev konstateret en sammenhæng med skimmelsvampevækst. Udlejer iværksatte undersøgelse ved firmaet Bygge og Miljøteknik. Boligretten mente ikke, at udlejer havde handlet ansvarspådragende, og derfor kunne lejer ikke kræve erstatning. Der havde ikke tidligere været fugt og skimmelsvampeproblemer og udlejer havde reageret så hurtigt som muligt.
GD 2007/07 Ø I marts 2000 opsatte udlejer en isoleringsvæg i lejers soveværelse. I juli 2000 klagede lejer over fugt og lugt i lejemålet. Udlejer satte en undersøgelse af lejemålet i gang og der blev fundet massive forekomster af skimmelsvamp bl.a. ved isoleringsvæggen. Udlejer fik gennemført en renovering af soveværelset samt en rengøring af lejligheden. Da udlejer i januar 2001 færdigmeldte lejligheden var skimmelbelastningen normal. Der var ikke noget at bebrejde udlejer for mht. angrebet af skimmelsvampen og afhjælpningen. Spørgsmålet var, om udlejer var erstatningsansvarlig for opsætningen af isoleringsvæggen, da isoleringsvæggen var årsagen til fugten i lejligheden. Materiale og fremgangsmåde var forsvarlig efter den viden, man havde på opførelsestidspunktet, og udlejer var derfor ikke erstatningsansvarlig.
Udlejer ikke erstatningsansvarlig Dom afsagt af Østre Landsret den 7. juni 2010. Fundene i lejligheden (skimmel og andre stoffer) var ikke usædvanlige når henses til bygningens konstruktion og til, at lejligheden lå tæt på større trafikårer. I de lægelige akter blev der desuden ikke fundet dokumentation for, at lejer har haft lidelser, som med overvejende sandsynlighed kan sættes i relation til forekomsten af skimmelsvamp i lejligheden. Landsretten tiltræder, at lejer ikke har bevist, at der i lejligheden har været mangler ved indeklimaet, der kan indebære erstatningsansvar for boligselskabet.
Udlejer erstatningsansvarlig TBB 1999.376 Ejendommens kælder var fugtig på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse, og dette var lejer klar over. Efterfølgende kom der angreb af skimmelsvamp i kælderen på grund af fugten. Efter lejers klager over fugt i kælder og en ubehagelig lugt foranledigede udlejer undersøgelser af ejendommen, og undersøgelserne viste skimmelsvamp. Retten antog, at skimmelsvampeangrebet påvirkede lejer og hans ægtefælles helbred. Lejer kunne kræve erstatning for flytte og opbevaringsudgifter i medfør af LL 13, men lejer kunne ikke kræve erstatning for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens 1.
Udlejer erstatningsansvarlig GD 2008/28 B Lejemålet var fugtigt, da lejer flyttede ind. Meget hurtigt efter indflytningen forekom udbredt vækst af skimmelsvampe. Udlejer var blevet gjort opmærksom på problemerne og havde iværksat undersøgelser og udbedringsforanstaltninger. Idet det ved udlejningen måtte anses for at have været tilsikret lejer, at lejemålet var anvendeligt til formålet uden sundhedsfare, kunne L kræve erstatning efter LL 13, stk. 1 for kasseret indbo. Udlejer skulle dog ikke betale erstatning for personskade, da lejer ikke havde godtgjort, at forholdene i lejemålet var den væsentligste årsag til de helbredsmæssige gener.
Udlejer erstatningsansvarlig GD 2008/28 B Lejemålet var fugtigt, da lejer flyttede ind. Meget hurtigt efter indflytningen forekom udbredt vækst af skimmelsvampe. Udlejer var blevet gjort opmærksom på problemerne og havde iværksat undersøgelser og udbedringsforanstaltninger. Idet det ved udlejningen måtte anses for at have været tilsikret lejer, at lejemålet var anvendeligt til formålet uden sundhedsfare, kunne L kræve erstatning efter LL 13, stk. 1 for kasseret indbo. Udlejer skulle dog ikke betale erstatning for personskade, da lejer ikke havde godtgjort, at forholdene i lejemålet var den væsentligste årsag til de helbredsmæssige gener.
Udlejer ikke dømt til forholdsmæssigt afslag GD 2008/29 B. I denne sag mente boligretten, at det var sandsynliggjort, at fugtproblemerne skyldtes lejers egne forhold, og derfor kunne retten ikke give lejer medhold i, at hun var berettiget til at kræve nedslag i huslejen. GD 2008/11 Ø. Årsagen til fugtproblemer var primært ejendommens konstruktion, men L s brug af lokalerne måtte også antages at have haft betydning for problemernes omfang. L kunne ikke kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.
Udlejer ikke dømt til forholdsmæssigt afslag TBB 2001.593. Angreb af skimmelsvamp blev udbedret så hurtigt som muligt. Da svampeangrebet havde været af meget begrænset omfang, da lejeren kunne benytte lejemålet og da angrebet ikke havde forårsaget dårligt indeklima, var der ikke tale om en værdiforringende mangel og der var ikke grundlag for et forholdsmæssigt afslag. Udlejer dømt til forholdsmæssigt afslag GD 2007/07 Ø. Udlejer opsatte isoleringsvæg i lejers lejemål, og opsætningen medførte, at der opstod skimmelsvamp. Boligretten mente, at lejemålet, som var behæftet med en mangel i form af angreb af skimmelsvamp, ikke havde den aftalte og med rette forudsatte værdi for lejer. Lejer havde derfor krav på forholdsmæssigt afslag.
GD 2005/49 Ø. Der blev konstateret en sammenhæng mellem lejers helbredsmæssige problemer og skimmelsvampevækst i lejemålet. Lejemålet havde været angrebet an skimmelsvamp i et sådant omfang, at brugsværdien havde været nedsat. Lejer havde derfor krav på forholdsmæssigt afslag i lejen. Ophævelse af lejemål GD 2003/42 V. Lejemålet var mangelfuldt på grund af alvorlig fugt. Udlejer foretog ikke udbedring af skaden. På denne baggrund var lejer berettiget til at hæve lejemålet. TBB 1999/376. Skimmelsvampeangrebet blev karakteriseret som en væsentlig mangel. Da udlejer ikke straks havde foretaget afhjælpning eller tilbudt afhjælpning, var lejer berettiget til at hæve lejeaftalen.
Afhjælpning/udbedring GA 2008/04 HAN. Huslejenævnet afviste at pålægge udlejer at udføre vedligeholdelsesarbejder. Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse med henvisning til, at skimmelsvampeforekomst ikke kunne henføres til udlejers manglende vedligeholdelse. GA 2008/05 HAN. I denne sag pålagde retten udlejer at fjerne skimmelsvampen, da det ikke kunne konstateres, at svampevæksten skyldtes lejers forhold. Anbefalinger Vær proaktiv Få en skimmelsvampestrategi Indflytningsprocedure Tilføj afsnit herom i lejekontrakten Tag sagerne i opløbet
Sagsforløb i lejesager Anmeldelse af skade Undersøgelser/Tekniske rapporter Forligsforhandlinger Udbedring Afslag i lejen Erstatning Tvist Beboerklagenævn/Huslejenævnet/Ankenævn Boligretten Syn og skøn Inddragelse af kommunen Den kommunale tilsynspligt
Byfornyelsesloven Skal anvendes ved sundhedsfare Byggeloven Kan anvendes sideløbende Hvilke boliger er omfattet af tilsynet Alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes. Lejebolig Andelsboliger Ejerboliger Erhvervslejemål Institutioner
Hvordan tilrettelægges tilsynspligten? Ikke nærmere fastsatte regler for tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden. Kommunalbestyrelsen har ansvaret. Der skal reageres, når man bliver bekendt med forhold, der skaber behov herfor. Skal tilrettelægges, således at formålet med loven bliver opfyldt. Varslingsregler. Vejledninger på Socialministeriets hjemmeside. Indhold Undersøgelse Bagatel Sundhedsfare Forbud frist Påbud frist Erstatning Nedrivning Erstatning Genhusning Indfasningsstøtte Erstatning Støtte Refusion Embedslæge Tvangsforanstaltninger
Ejerskifteforsikring Definition påskade: En skade er defineret som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse eller ødelæggelse i bygningen eller andre fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Endvidere defineres en skade som et forhold, hvor der er nærliggende risiko for skader, hvis der ikke sættes ind med omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.
Konklusion Konkret vurdering Konstruktionsbetinget Omfang set i forhold til ejendommens alder Typiske eksempler: Terrændæk opstigende grundfugt/kondensering utæt dampspærre af indervæg Kældre Krybekældre Villaforsikring/bygningsforsikring Udg.pkt.: Dækker ikke skimmelsvamp. Undtagelse: Hvis skimmelsvamp er en følgeskade af en dækningsberettiget skade. Ny tendens: Diskussion mellem ejerskifte og villa om dækning.
Indboforsikring Skader på indbo dækkes som regel hvis det er en følge af pludselig udstrømning af væsker fra installationer eller beholdere eller vandskade fra skjulte vand, varme, eller afløbsrør i bygningen. Check forsikringsbetingelserne. Sagsforløb i forsikringssager Anmeldelse af skade Undersøgelser/Tekniske rapporter Forligsforhandlinger Indhentelse af tilbud Udmåling af erstatning Udbedring Syn og skøn Tvist Ankenævnet for Forsikring Domstolene
Amagertorv 11 1160 København K TEL. (+45) 33 15 01 02 Mobil (+45) 29 13 61 21 Telefax. (+45) 33 14 19 33 mp@homannlaw.dk www.homanlaw.dk www.pindadvokatfirma.dk Pind advokatfirma er i kontorfællesskab med Homann Advokater.
17-04-2013 Skimmelsvamp og nybyggeri Nye krav i BR 10 1
17-04-2013 Skimmel på våde byggematerialer 2
17-04-2013 Efter 2 ugers dansk sommer 70% af skimmelsvampe er skjult Montageretning..? Prøvetagning 3
17-04-2013 Fugt og skimmel KRAV I BR10 BR10 kap.4.1 Stk. 5 Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. (4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan fx ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. 4
17-04-2013 Noter Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og konstruktioner. - At bygherren hvis muligt inden udbuddet foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. - At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. BR10 Stk. 6 Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. 5
17-04-2013 Noter til 4.1 stk 6 Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk.5. www.bygningsreglement.dk Byggefugt i gasbetonvægge 6
17-04-2013 7
17-04-2013 Kun pudset til lige under jordniveau Vand under parketgulve 8
17-04-2013 Skader på rør i gulv 38 rækkehuse Gasbetonvægge opfugtet Sokler utætte og ingen voldgravsløsning Alt splittes ad, udtørres og bygges op igen Omfangsdræn etableres Krav mod entreprenør 52.000.000 kr. SBi anvisning 230 om BR10 Ligevægt ved mindre end 75 % RF 9
17-04-2013 Producentoplysning Kritisk fugtindhold med hensyn til skimmelsvamp skal oplyses af producent eller leverandør. Der skal tages hensyn til overfladesnavs Der er ingen prøvemetode for skimmelsvamp. Ingen kan oplyse kritisk fugtindhold Sorptionskurve Fugtligevægt ved relativ fugtighed 20 % træfugt/87 % RF 15 % træfugt/ 72 % RF 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Vi ventilerer taget med luft på 90 %RF 10
17-04-2013 Risiko for skimmelvækst Relativ luftfugtighed (%) 100 95 0-4 uger 90 85 For koldt 4-8 uger For varmt 80 > 8 uger 75 For tørt -10 0 10 20 30 40 50 60 Temperatur ( C) Beton Hvor længe tager det at tørre en beton ned til ligevægt ved 75 % RF Nogle år formodentlig Strøgulve 90% RF Linoleumsgulve 85% RF Betonen er heldigvis alkalisk så skimmelvækst hindres i de første år Huldæk Der løber tit vand ud af huldæk, når der sættes lamper op Det er ikke umiddelbart et skimmelproblem, da betonen endnu er alkalisk Det er selvfølgelig ikke tillidsvækkende 11
17-04-2013 2-etages rækkehus Ventileret tagpaptag Fugt- og temperaturmåling Bolig 261 17/04/2013 / Bygge- og Miljøteknik A/S Side 36 12
17-04-2013 Fugt- og temperaturmåling Bolig 277 17/04/2013 / Bygge- og Miljøteknik A/S Side 37 Værst i nordsiden Fugtvandring fra nord- til sydside 13
17-04-2013 Skimmelvækst i vinter Kipventilation ved hældning over 10 30/09/2009 / Bygge- og Miljøteknik A/S 41 17/04/2013 / Bygge og Miljøteknik A/S 14
17-04-2013 17/04/2013 / Bygge og Miljøteknik A/S Udhæng 17/04/2013 / Bygge og Miljøteknik A/S Loftrum med diffusionsåbne undertage 15
17-04-2013 16
17-04-2013 Husk Altid kipventilation Dampspærre op inden udtørring Luk loftlem Luk huller til spots Hvad gør vi Et ventileret tag kan ikke komme i ligevægt ved 75% RF. Vi ventilerer i kip for hindre fugtvandring Alternativ er udvendig isolering for at undgå underafkøling Anvendelse af imprægneret krydsfiner Anvendelse af brædder Solopvarmning hjælper Det største problem i de sidste 10 år BYGGEFUGT I NYBYGGERI 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 17
17-04-2013 42 rækkehuse 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Kompromisløst design 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Nedrivning/ kun badekabiner bevares 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 18
17-04-2013 42 huse rives ned Pris 50 mill. DKr.. Nye huse opføres fra april 2008 Nye materialer bl.a. fibercement i stedet for gipsplader Midlertidige tage Kun 3 huse måttet rives 2. gang 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Næste etape 9 huse som præfab. boxmoduler 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 19
17-04-2013 Det gik også galt kun i 3 huse 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Det danske vejr i november 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Totaloverdækning er fremtiden Økonomisk fordelagtigt 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 20
17-04-2013 Fugtstrategiplan Overvej på projektstadiet alle fugtforhold i byggeperioden Vælg de rigtige materialer Sørg for dokumentation i form af målinger Overvej totalafdækning eller en anden afdækningsstrategi Overordnet fugtkontrol Er der vand i huldæk Er betongulve tilstrækkeligt udtørret Strimles tagelementer straks efter montage Er lette facader afdækket mod regn Er der tørt nok til at indbygge gipsplader Er der tørt nok til at lægge gulve Er der tørt nok til at male på beton og letbeton Forsikring for privat boligbyggeri 400 cm² synlig skimmel Tallet er fastlagt af Sundhedsstyrelsen, men grebet ud af luften Skjult skimmel også omfattet Præmier varierer fra 15.000 til 75.000 kr Dækker ikke skimmel pga. brugeradfærd 21
MIC076 Substitutionsprincippet.docx Substitutionsprincippet Substitutionsprincippet er et vigtigt princip i dansk arbejdsmiljølovgivning og indgår nu også i EU s kemikalielovgivning REACH. Substitutionsprincippet betyder, at farlige eller generende stoffer skal erstattes med mindre farlige eller mindre generende stoffer eller arbejdsprocesser. I forbindelse med afrensning af skimmelsvamp betyder dette, at kemiske løsninger skal undgås og erstattes af mindre farlige eller mindre generende arbejdsprocesser som fx afrensning med tørdamp eller micro clean -metoden, hvor der kan anvendes rent vand i arbejdsprocessen. Grundlaget for substitutionsprincippet er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 fra 2001 11 til 14. Erstatningsstoffer og materialer (substitutionsprincippet) 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. 12. Foranstaltninger efter 11 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces. Stk. 2. Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet. Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet. 13. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Stk. 2. Såfremt brugen af erstatningsstof eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. 14. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter 7, stk. 2, og i vurderingen af om erstatning kan foretages efter 12 og 13. I Arbejdstilsynets vejledning om Arbejdsmiljø og projektering af byggeri er princippet beskrevet på følgende måde: Arbejdsmiljøloven indeholder et generelt substitutionsprincip. For den projekterende betyder det, at der ved projektering og planlægning af et byggeri skal foretages nogle arbejdsmiljømæssige vurderinger på baggrund af en sammenligning mellem de mulige løsninger. Derfor skal de sundhedsskadelige belastninger, som et valg medfører for de personer, som skal udføre arbejdet, indgå i vurderingen, når der vælges en løsning. Dette gælder uanset, om der er tale om at vælge en råvare, en arbejdsmetode, en konstruktion eller en detailløsning. Hvis vurderingen viser, at arbejdet vil medføre en sundhedsskadelig belastning eller en sikkerhedsmæssig risiko, skal der vælges en mindre farlig arbejdsmetode, konstruktion eller råvare. Dette substitutionsprincip gælder for alle arbejdsmiljømæssige risikofaktorer heriblandt ulykker, tunge løft, støj, vibrationer og kemi. Hørsholm, den 2008 01 08 Side 1 af 2
MIC076 Substitutionsprincippet.docx Hvis det ikke er muligt at vælge en mindre farlig løsning, skal det kunne dokumenteres, hvorfor sådanne mindre farlige konstruktioner, arbejdsmetoder eller råvarer ikke kan anvendes. Det kan enten være af tekniske grunde, eller fordi det vil medføre urimelige merudgifter. Vurderingen af de sundhedsmæssige belastninger kan være vanskelig, hvis belastningerne ikke kan placeres i et af to yderpunkter: Høj eller lav. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage særlig sagkundskab for at finde frem til den mindst belastende løsning. Ved valg af stoffer og materialer må den projekterende indhente gode producentoplysninger og leverandørbrugsanvisninger, som er en forudsætning for at kende råvarens indhold af farlige stoffer. Vurderingen vil bl.a. omfatte forberedelsen af arbejdet, håndtering og oplagring af stoffer og materialer, rengøring, bortskaffelse af affald samt forholdsregler ved uheld, spild og brand. Det er meget vigtigt, at det er den projekterende, der foretager disse overvejelser og valg, eftersom frihedsgraderne er meget større på projekteringsstadiet end i udførelsesfasen, når byggeriet er i gang. Muligheden for arbejdsmiljømæssigt gode foranstaltninger på byggepladsen bliver meget større, hvis de allerede i projekteringsfasen integreres i byggeprocessen. Der er flere eksempler på, at sanitører er kommet til skade ved anvendelse af kemikalier til skimmelsvampeafrensning. Nogle af de midler, der markedsføres, er meget skrappe og kan fx give skader på lungerne, hvis man ikke anvender de rigtige filtre i åndedrætsbeskyttelsen. I et tilfælde har en medarbejder fået varige skader på lungerne. Et andet problem er selvfølgelig de gener, der kan opstå for de kommende brugere af lokaler efter skimmelsvampeafrensning, hvis der efterlades kemikalier på overfladerne. Disse kemikalier kan afgives til luften og måske medføre helbredsgener. Hvis skimmelsvamp forsøges slået ihjel med kemikalier og efterlades på overfalden, kan de små partikler i den døde skimmelsvamp frigives til luften og indåndes af beboere eller brugere. I øvrigt er kemikalier ikke særlige effektive overfor skimmelsvamp og for at opnå en virkning, skal anvendes skrappe kemikalier. Små skimmelsvampepartikler kan trænge langt ned i lungerne og er derfor farlige. Det bliver formodentlig ikke bedre af, at de er imprægneret med kemikalier inden de indåndes. Skimmelsvampe skal derfor ikke alene slås ihjel de skal også fjernes. Ved micro clean -metoden dræbes skimmelsvampevæksten effektivt og skimmelsvampens biomasse fra overfladen. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen regulerer jo alle former for imprægneringsmidler mod svampe. Det skal imidlertid bemærkes, at kemikaliemidler til afrensning af skimmelsvamp normalt ikke registreres som imprægneringsmidler og derfor ikke skal godkendes. Desinfektionsmidler skal ikke godkendes og der er derfor frit spil for at anvende midler, som ikke kan godkendes til imprægnering. Dette er paradoksalt, men det er den faktiske situation for flere skimmelmidler, så man skal ikke forlade sig på, at Miljøstyrelsen regulerer dette marked. Hørsholm, den 2008 01 08 Side 2 af 2
Nogle gik godt - andre gik op i en spids.
Stikprøver
Eksempler på større sager Institutioner Skoler Nybyggede boliger Ældre boliger
Genhusning Pavillon i haven Hotel Sommerhus Lejet hus
Nedrivning Kan det være nødvendigt at rive huset ned??
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Indvendig isolering og opstigende fugt 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Ingen fugtspærre 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Skimmel bag indvendig isolering
Skimmelvækst på tapet bag isolering 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Sagen kører endnu Institutionen vil have revet bygningen ned Skønsrapporten siger renovering med udvendig isolering og indvendig gasbetonvæg Udgifter ca. 1. mill kr. Stor utryghed hos brugerne og frygt for presseomtale af problemer.
Uventileret tag Tagpapdækning Krydsfiner Isolering Hygrodiode Loftbeklædning 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S Z=1000 Denne kontruktion fungerer kun under visse betingelser Z=3-100
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Visse betingelser - uventilerede tagelementer Rumklimaklasse 1 og 2 Lufttæt dampspærre ingen konvektion Sol på hele taget Direkte sollys på mørk tagdækning (tagpap, zink m.v.) Helt udfyldt med isolering for undgå fugtvandring 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
MATCH -sammenligning 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Tagdesign? 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Tagdesign Varmt tag, ventileret tag, Hygrodiode-tag? Tagtype? Nord 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Konvektion over isolering I Hygrodiodetage Sol-indstråling Skygge fra højere bygning eller ovenlys Hygrodiode 23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
23/03/2009 / Bygge og Miljøteknik A/S
Skønssag Renovering for 2,4 mill kr. Ansvar endnu ikke placeret Indbygget fugt en del af problemet Vi er blevet klogere siden byggeriet blev opført.
17-04-2013 Grundlag, metoder, KS, slutrengøring og ventilationsanlæg. Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Tørdamp metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Micro Clean metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 1
17-04-2013 Tagkonstruktion Utætte spots Indeklimaet har også betydning for skimmelvækst 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S 2
17-04-2013 Hvad er der mon foregået her 17-04-2013 Bygge- og Miljøteknik A/S Afrensningsfilosofi Skimmelsvampen skal fjernes, dvs. Biomassen skal fjernes Ikke nok at slå skimmelsvampen ihjel Små partiklen fra skimmel kan give gener Skimlen sidder normalt i overfladen I porøse materialer som gammel puds og måske gasbeton kan svampen gro ind i materialet. Skimmelsvampen er ofte skjult og overfladerne skal blotlægges. Der er ingen vidundermetoder kun hårdt arbejde Nedrivning af hele bygningen Økonomisk vurdering Men realistisk i nogle tilfælde Delvis nedrivning og rensning af hovedkonstruktioner er næsten altid billigst Mineraluld og gipsplader er billigere at fjerne end at afrense Husk også beskyttelse af nedrivere 3
17-04-2013 Adskillelse af bygningsdele Det meste skimmel sidder skjult så derfor altid adskillese af bygningsdele Indvendig isolering(forsatsvægge) af ydervægge og kældervægge fjernes Lofter demonteres, dampspærre og isolering fjernes Tapet fjernes Gipsplader fjernes og skellet og installationer renses Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Micro Clean metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 Skjult skimmel 4
17-04-2013 Afrensningsmetoder Kemisk behandling Tørdampafrensning (Micro clean-metoden) Sandblæsning og tørisblæsning Slibning Afhøvling Fræsning Udskiftning/nedrivning Forberedelse Forsegling af renseområde med støvvægge, sluser osv. Undertryk i område Luftrenser i område Beskyttelse af medarbejdere. Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Micro Clean metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 5
17-04-2013 Micro Clean metoden som eksempel Micro Clean-processen Energi Kcal/g 800 Micro Clean proces starter 8 ATM og 150 C I mundstykke 700 600 (640 cal) 500 400 300 200 Micro Clean processen slutter med suppe af biomasse Energiudladning 540 kcal/g 100 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 Temperatur 0 C På hvilke overflader kan Micro Clean Metoden anvendes Træ Beton Stål Gipskarton Puds Murværk Andre faste materialer 6
17-04-2013 Metoden kan ikke anvendes på følgende: Mineraluld Træbeton Andre porøse materialer 2 lags gipspladebeklædninger Tekstiler, tæpper og polstrede møbler Disse materialer fjernes og erstattes af nye Afspærring af arbejdsområde Tætning mod ikke forurenede områder 7
17-04-2013 Tætning mod ikke forurenede områder Undertryk og luftrensere i det område der afrenses Personlige værnemidler til medarbejdere Nedbrydning af bygningsdele og blotlægning af skjult skimmel 8
17-04-2013 Fjernelse af isolering og andre materialer, som ikke kan renses Nedrivere bør også være beskyttet Støvsugning af alle overflader med støvsuger med HEPA-filter 9
17-04-2013 1. dampafresning med tørdamp med børstemundstykke Afrensning med tørdamp Afrensning med tørdamp 1. gang med børstemundstykke Afrensning med tørdamp 2. gang med frotteklud på dampmundstykke til opsugning af biomasse 10
17-04-2013 Kvalitetssikring med Mycometertest Mycometer er den sikreste metode til KS Kvalitetssikring med mycometertest Resultat indenfor en time 11
17-04-2013 KS-skema og KS-rapport på alle sager Normalt store efterarbejder med rengøring for støv Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Tørdamp metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 12
17-04-2013 Sandblæsning og tørisblæsning medfører store ekstra omkostninger til bl.a. rengøring da partikler spredes c Efter affræsning af pudslag afrenses overfladen med tørdamp Fræsning 13
17-04-2013 Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Micro Clean metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 Kemi/fungicider De burde være overflødige De er en potentiel fare for indeklimaet (eks. Rentolin ) De kan udgøre en fare mod det lokale eller globale miljø (bor-produkter) Risiko for udvaskning Risiko for nedbrydning af byggematerialer kemisk over tid andre mikroorganismer Desinfektion / Kemi Brugernes holdning til desinfektionsmidler er ofte afvisende og løsning uden kemi foretrækkes Substitutionsprincippet den mest miljøvenlige metode skal vælges se Arbejdstilsynet. Miljømæssig belastning af indeklimaet Mekanisk afrensning kombineret med kemisk behandling Desinfektionsmidler ikke godkendt til imprægnering og skal derfor neutraliseres med vand 14
17-04-2013 Medarbejderbeskyttelse Kemikalier kan give varige skader på f.eks. Lunger Læs sikkerhedsdatablade Husk de rigtige filtre i maskerne Flere tilfælde af tilskadekomne Et udsnit af de mange kemikalier på markedet Hysan aktiveret 15
17-04-2013 R- og H-sætninger Kvalitetskontrol Vigtigt med kontrol med Mycometer så biomasse er fjernet og ikke blot slået ihjel Agarplader duer ikke som kontrol ved kemisk afrensning, da giften hindrer vækst på agaren. Derfor ingen sikkerhed for fjernelse af biomasse Luftmålinger som slutkontrol også muligt 16
17-04-2013 Slutrengøring Inventar afvaskes med grundrengøring Gulve, vægge og loft afvaskes Gardiner vaskes Polstrede møbler støvsuges/lugtsaneres/kasseres Bøger støvsuges Lugtsanering Kontrol Evt. 2 gange rengøring med 48 timers mellemrum Smid det ud, der ikke skal bruges 17
17-04-2013 Ventilationsrens Anlæg afspærres under sanering Anlæg undersøges for skimmelsvamp Filtre udskiftes Kanaler renses efter behov Fugtproblemer findes Betonkanaler renses med tørdamp Funktion undersøges Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer Nedrivning Adskillelse af bygningsdele Valg af rensemetode Micro Clean metoden Kemisk afrensning Mekanisk afrensning Biologisk slutkontrol Retablering af bygningsdele Slutrengøring og inventarrengøring Genopbygning Fugtovervågning Figur 1 Ingen fugt ingen skimmelsvamp Fugtproblemer skal løses først Derefter fjernes skimmelsvampen Rester af indtørret skimmel kan også give helbredsproblemer derfor fjernes biomassen Skimmel kan ikke lukkes inde bag plastfolie og lignende Fugtforhold overvåges i kritiske konstruktioner 18
Skimmelsvamp og kommunikation Advokat Marie-Louise Pind Primære forretningsområder Skimmelsvampesager Fast ejendom Forsikringsret Entreprise Lejeret Retssager og anden konfliktløsning Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet 2002 Kontakt mp@homannlaw.dk
Typiske værdier i sagsbehandlingen Høj Kvalitet Etisk forsvarligt God kommunikation borgeren i fokus Tryghed Åbenhed Hvad er jeres største udfordring?
Hvad er borgerens udfordringer? Bliver syg af at opholde sig i sit hjem eller må flytte ud Usikkerhed Økonomisk Helbredsmæssigt Kan ikke overskue de tekniske og juridiske problemstillinger Livskrise Hvad er forskellen mellem jer og borgeren?
Papir Sagsbehandler Professionel Ikke følelsesmæssigt involveret borgeren Hjem/tilværelse Amatør Følelsesmæssigt involveret Ulige forhold for begge parter Skaber usikkerhed hos begge parter og øger risikoen for konflikt
Den vigtigste forudsætning for at løse en skimmelsvampesag er: God kommunikation! Dårlig kommunikation kan give: Utryghed Mistillid Ufleksibilitet Omkostninger til rådgivere Højt konfliktniveau Presseomtale
God kommunikation kan give: Tryghed Tålmodighed Fleksibilitet hos borgeren Hurtig sagsbehandling Økonomisk fordel Goodwill Midler til god kommunikation Tag borgeren alvorligt Søg at forstå - (svært) Sæt jer i deres sted (modtager) - ( borgerens første sag) Hurtig respons Involver eksperter/rådgivere Forklar (jura) Skab tryghed
Når skaden er sket Hurtig respons Tag de nødvendige forholdsregler Inddrag nødvendig rådgivning Skab overblik Under processen Vær tilgængelig Følg op
Undgå bemærkninger som f.eks. Skimmelsvamp findes alle steder, også i naturen. Det er ikke alle skimmelsvampe der er farlige. Der er også skimmelsvamp i ost. nogle skimmelsvampe er ikke farligere end champignon. Efter sanering Sørg for kvalitetssikringen bliver kommunikeret videre til borgeren Følg op Evaluér
Rådgivning Søg løsninger Undgå konflikt Kan bruges proaktivt og som kommunikator Skimmelsvampestrategi Inden skaden sker!! Få en strategi. Tag problemetikken alvorligt. Allier jer med eksperter. Proaktiv. Reaktivt. Sagsbehandling. Søg løsninger. DER KAN VÆRE MANGE PENGE AT SPARE!!!
Man måles ofte på kvaliteten af de dårlige sager Amagertorv 11 1160 København K TEL. (+45) 33 15 01 02 Mobil (+45) 29 13 61 21 Telefax. (+45) 33 14 19 33 mp@homannlaw.dk www.homanlaw.dk www.pindadvokatfirma.dk Pind advokatfirma er i kontorfællesskab med Homann Advokater.