FRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen



Relaterede dokumenter
Fra mark til marked. bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt. Enercoast:

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Biogas. Fælles mål. Strategi

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Kommuneplantillæg nr. 23

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Afslutningsrapport september Resultatkontrakt Vedrørende

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Biogasanlæg ved Østervrå

Robust og bæredygtig bioenergi

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Kommuneplantillæg nr. 14

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Borgermøde om Viborg Bioenergi

National strategi for biogas

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Bioenergi husk lige landmanden

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Anvendelse af Biogas DK status

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

STRATEGIPLAN

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Madaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Faktaark - værdikæder for halm

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Statusnotat: Biogasanlæg

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Energiforsyning i landdistrikter

Transkript:

FRA MARK TIL MARKED Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen

Partnere internationalt og i Danmark Projektleder er COAST Centre for Environmental and Sustainability Research, Universitetet i Oldenburg, Tyskland. Øvrige partnere: Landwirtshaftskammer Niedersachsen Innovatum Teknikpark i Trollhättan Ryfylke IKS Fylkesmannen i Rogaland Northumberland College/ The Centre for Process Innovation Agro Business Park Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner Projektperiode 2008-2012. Pengene kommer fra EUs Interreg IVB Nordsøprogrammet, Region Midtjylland, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt Agro Business Park. 2 Layout: Mette Toft Christensen, Agro Business Park Fotos: Morten Faudel, Skovdyrkerne (side 6)

Enercoast målsætning De overordnede formål med projektet er at bidrage til: Øget anvendelse af vedvarende energikilder Erhvervsudvikling og jobskabelse inden for biomasseområdet Reducerede miljøpåvirkninger ved produktion af bioenergi Regional selvforsyning med energi Mere konkret har projektet bidraget til at skabe inspiration og kontakt, fx inden for biogasområdet, der gribes ret forskelligt an i de fem regioner. Forudsætninger og udfordringer er forskellige, og derfor har inspiration på tværs af landegrænser stor betydning. Projektet har dog også arbejdet med andre lokale biomasseressourcer og analyseret potentialer og barrierer for at udnytte disse til energiformål. Resultatet er bl.a. en række bæredygtige forretningsplaner, som er udviklet med baggrund i en fælles metode. Nogle forretningsmuligheder er under realisering, og konkrete jobs er skabt, mens andre er på tegnebrættet til fremtidens biobaserede samfund. 3

Bæredygtige forsyningskæder til bioenergi Projektet har arbejdet med fælles logik på forskellige forsyningskæder i de fem regioner. Det har givet fælles forståelse, fælles sprog og fælles ramme for gensidig inspiration. Metoden indebærer, at vi arbejder med både økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bioenergiforsyningskæder. Vi har analyseret forsyningskæden hele vejen fra mark eller skov til markedet i hvert led skal biomassen være mere bæredygtig end det fossile alternativ. For eksempel skal biogas skal være økonomisk rentabel, forbedre miljøet og være socialt acceptabel (fx af naboer og samfundet), for at det giver mening og for at det bliver et reelt alternativ til andre energikilder. Projektet har identificeret barrierer, foreslået løsninger og udviklet forretningsplaner. BIOMASSE- PRODUKTION BIOMASSE- LOGISTIK KONVERTERING TIL ENERGI DISTRIBUTION ENERGI- ANVENDELSE Det er fx ikke nok at kigge på positive miljøeffekter for at mobilisere biomassen til biogas. Det er fint at bruge husdyrgødning til biogas, men der skal også være en økonomisk attraktiv afsætning af gassen til fjernvarmeanlæg eller til naturgasnettet. Afsætning af energien er ofte en udfordring for biogas om sommeren, da et biogasanlæg producerer næsten lige meget hele året, men vort varmebehov er meget forskelligt. De miljømæssige fordele skulle dog gerne afspejle sig i tilskuds-/afgiftssystemet, så samfundet får etableret de målsatte biogasanlæg med minimal gene for naboer og lokalbefolkningen. Bæredygtigheden af biomasser til energi diskuteres livligt, og der skal altid stilles spørgsmålstegn ved, at det konkurrerer med fødevarer eller giver utilsigtede konsekvenser, men de politiske signaler er utvetydige, både i Bruxelles, i København, Region Midtjylland og på kommunalt niveau: Vi skal videre ad denne vej mod det fossilfrie samfund. 4

Politik, planer og private investeringer EUs målsætninger og politik på klima- og energiområdet giver nationale planer for at opnå målene. I Danmark fik vi en Energistrategi 2050 baseret på Klimakommissionens rapport, og i marts 2012 fik vi et nyt bredt energiforlig i Folketinget, som afspejler intentionerne, og som giver betingelserne frem til 2020. Så virksomhederne har noget at tage bestik af. Region Midtjylland har en ambitiøs målsætning afspejlet i en pektivplan med at nå 50% vedvarende energi i 2025. Vi har i projekt Enercoast konkretiseret en del af dette i en biogasperspektivplan. De tre kommuner har selv formuleret egne målsætninger i klima-, energi- og varmeplaner og finder egnede placeringer til biogasanlæg. Det tre Enercoast kommuner er rigtig godt med på biomassesiden med ca. 1/3 af energiforbruget baseret på biomasser. Enercoast har forsøgt at bygge bro til private investorer gennem samarbejde, analyse, dialog og udvikling af forretningsplaner/cases, som er attraktive for private investorer. Uden private investorers indsat kan de mange offentlige planer ikke realiseres. En biomassehandlingsplan for de tre kommuner viser vejen: Hvad kan der gøres i de næste fem-10 år med at mobilisere lokale biomasser til vanskelige områder som transport og privat opvarmning? Hertil rækker den offentlige del af mobiliseringen af biomasseressourcer til energi. Forudsætningerne for jobskabelsen på området er ved at være på plads. 5

Business Case: Pilen peger på poppel Poppel og pil dyrket som lokal energiafgrøde på landbrugsjord er i kraftig vækst tilskyndet af øget tilskud til beplantning. Nogle landmænd sværger til pil, fordi det kan dyrkes med en kort rotation på to-fire år mellem hver høst. Andre med skovbrugsbaggrund vil hellere anbefale poppel, der skal have længere rotation, men kan give større udbytter. Der blev plantet ca. 800 ha poppel til energi i 2011 især med kloner fra udlandet, som ikke har været afprøvet under danske forhold. Skovdyrkerforeningen i Nord- og Østjylland har i samarbejde med Enercoast udviklet en forretningsplan for dyrkning af den velkendte poppelklon OP 42. Det viser sig at være en attraktiv forretning for landmænd med lang tidshorisont med høst hvert niende år, så det stadig er landbrugsjord. Der er i foråret 2012 alene i Midt- og Nordjylland i regi af Skovdyrkerne plantet mindst 100 ha med OP 42 poppel på landbrugsjord, så forretningsplanen har vakt stor interesse og sat yderligere skub i energipoppel i Danmark. 6

Business Case: Biogas i Randers kommune Der er i dag kun et biogasanlæg i Randers kommune, hvor gassen bruges til elproduktion. Ifølge kommunens Klimaplan fra 2010 skal over halvdelen af husdyrgødningen indgå i energiproduktion i 2030 til kraftvarmeproduktion og i transportsektoren. Kommunen arbejder nu på at skabe rammerne for mere biogas med en konkret biogashandlingsplan. Energipotentialet fra biogas baseret på husdyrgødning giver grundlag for, at biogasproduktionen kan tidobles. Et værktøj udviklet i projekt Enercoast af ConTerra kan beregne præcist det grundlag af husdyrgødning og andre biomasser, der kan hentes i et udvalgt område. Enercoast har lavet en forretningsmodel for et fælles biogasanlæg i kommunen, hvor det med det nye energiforlig vil være en god forretning. Investorer skal beslutte, om gassen skal gå til fjernvarme, opgraderes til naturgasnettet eller bruges til transport, og der skal findes en egnet lokalitet. Forretningsmuligheden er til stede i dag. 7

Case fra Norge: Finnøy biogas: Gylle og fiskeaffald giver flere tomater Enercoast partnerne i Norge har arbejdet med at etablere en forretning på Finnøy ved Stavanger. Det er en ø med stor husdyrtæthed og mange drivhuse med tomatproduktion. Samtidig er der i norsk fiskeindustri en masse restprodukter med et stort energiindhold, så potentialet for biogas baseret på husdyrgødning, fiskeaffald og restprodukter fra tomatdrivhuse er på vej til at blive realiseret. Energien skal erstatte naturgas til drivhusene som el og varme, og det er planen, at CO 2 fra motorens røggas skal bruges som tilsætning til luften i drivhusene, så tomatplanternes tilvækst øges. Gennem projekt Enercoast er kontakten til Lundsby Bioenergi etableret, og der er en aftale om biogasanlæg på vej, der forventes at kunne producere knap 10 Gwh energi i form af el og varme. 8

Case fra Tyskland: Kystzonebiomasser til biogas I store dele af Tyskland er majsbaseret biogas boomet de sidste år. De økonomiske rammebetingelser er meget gunstige for biogas, og mange landmænd har valgt at udskifte køerne med et biogasanlæg drevet med majs som det vigtigste input. Det har betydet, at majs er blevet en dominerende afgrøde fx i Niedersachsen. Her har projekt Enercoast i regi af Landbrugsrådgivningen og i samarbejde med Universitetet i Oldenburg lavet en række undersøgelser af alternative biomasser, der kan produceres og indsamles i de kystnære egne langs den tyske del af Vadehavet. Udgangspunktet er, at opskyllet tang og nye energiafgrøder dyrket på brakjorder er interessante alternativer til majs i biogasproduktionen. Miljøhensynet skal opvejes mod lokalbefolkningens interesser samt landbrugets og delstatens interesser i vedvarende energiproduktion. Projektet har udviklet et værktøj til at vægte et lokalsamfunds interesser, så man kan tage de socialt acceptable beslutninger om en grønnere biobaseret fremtid. 9

Case fra Sverige: Fælles opgradering af biogas til transport Sverige har ikke haft adgang til store oliereserver og har derfor satset på, at biogas skulle erstatte fossile brændsler i transportsektoren. Biogas er i kraftig udvikling i landet, hvor det fra starten bl.a. har været baseret delvist på kildesorteret organisk husholdningsaffald. Det giver god mening, når børn får at vide, at en pose madrester fra middagsbordet kan give tre kilometers kørsel i familiens biogasbil. I Gøteborg-regionen har man gennem projekt Enercoast fokuseret på at øge biogasproduktionen til transport fra husdyrproduktion. I stedet for den danske model med fælles biogasanlæg laver man her lokale gårdbiogasanlæg og forbinder dem med gasledninger til et fælles opgraderingsanlæg, så biogassen kan bruges til transport. Gasledninger graves ned, og der bygges på tre nye biogasanlæg i sommeren 2012. 10

Resultater af Enercoast i Danmark Enercoast har udabejdet en lang serie af analyser og rapporter. Ikke for rapporternes skyld, men for at skabe grundlaget for, at flere biomasser skaber erhvervsudvikling i Region Midtjylland på en bæredygtig måde. Analyserne dækker miljøaspekter ved produktion af biomasser, værktøjer til at opgøre, hvor meget biomasse der findes i de tre kommuner, og analyser og planer for bioenergien lokalt og internationalt på markedet. Fælles er intentionen at skabe grundlaget for forretningsmæssige beslutninger, så der kan skabes jobs og udvikling og samtidig bidrage til at opnå de ambitiøse målsætninger i Region Midtjylland og kommunerne. GIS-værktøj til biomasseopgørelser Rapport på udvaskningseffekter af flerårige energiafgrøder Halmteknologirapport Biomassemobiliseringsrapport (engelsk) Markedsrapport (engelsk med dansk sammendrag) Forsyningskædeanalyse (engelsk med dansk sammendrag) Cleantech analyse for Region Midtjylland To forretningsplaner/cases Biogasperspektivplan for Region Midtjylland Rapport om klimagasbalancer af flerårige energiafgrøder Opdateret kogebog for etablering af biogas Biomassehandlingsplan for Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner Bæredygtige biomasser til energi Artikler til dansk og internationalt publikum Rapporterne findes på www.inbiom.dk. 11

Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner, Region Midtjylland og Agro Business Park spiller sammen med internationale partnere frem mod investeringer i biomasse til energi: Fra klimapolitik til jobs og landdistriktsudvikling Fra biomasse til energi Fra offentlig planlægning til private investeringer