Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Indledning Hovedformålet med notatet er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, som naturligvis ikke er afgrænset af administrative grænser. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. April 2010 Carsten Ulstrup Indledning til kapitel 5 Det foreliggende notat er en opdatering af kapitel 5 i den samlede rapport fra april 2010. UNI-C har for Undervisningsministeriet udviklet en model, der fremskriver uddannelsesmønsteret i op til 25 år efter afgangen fra grundskolen. I kapitel 5 analyseres især hvordan perspektiverne ser ud for eleverne, der forlader 9. klasse i 2008 - både på kommunalt, regionalt og landsniveau. Der sammenlignes endvidere med tidligere årgange. August 2010 Carsten Ulstrup Region Syddanmark 2 Carsten Ulstrup
5. Uddannelsesprofiler - Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2008 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i 2015 - mindst % skal have en videregående uddannelse i 2015 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. Den lange tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2008, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 4 års spildtid 1, som her er defineret som - 10. klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,2 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,5 år) - uddannelsespause (2,4 år) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med mindst en ungdomsuddannelse med ca. 10 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks. 2008-årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i 2033 - fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 7) 1 Undervisningsministeriet (2010): Tal, der taler 2009. Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr. 1-2010. Region Syddanmark 3 Carsten Ulstrup
5.1. Overgange og gennemførelse i et landsperspektiv, 2008-årgangen I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd 25 år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2008 i hele landet, idet der laves sammenligninger over tid. Siden år 2000 har andelen, der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 2, ligget på godt 80% for pigernes vedkommende og knap 80% for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84% blandt pigerne og 78% blandt drengene. Andelen, der ventes at få en gymnasial ungdomsuddannelse, har svinget, men med stigende tendens og er 56% i 2008. Forskellen mellem piger og drenge er meget markant (63% af pigerne og 48% af drengene). Andelen, der ventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse har været faldende til 35% i 2008. Forskellen mellem piger og drenge er også her markant (39% af drengene og 31% af pigerne). Ca. 10% har både en gymnasial og en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Frem til år 2000 steg andelen, der ventes at få en videregående uddannelse 3, til 47%, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter også af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56% af pigerne og 38% af drengene). Hos pigerne er målsætningen om, at mindst % skal have en videregående uddannelse, således opfyldt, mens drengene halter noget efter. I 2008 er andelene hhv. 19% med lang videregående uddannelse (LVU), 21% med mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 7% med kort videregående uddannelse (KVU). Den højere uddannelsesfrekvens hos pigerne afspejler sig især inden for de mellemlange (28af pigerne og 15% af drengene) og lange (22% af pigerne og 16% af drengene) videregående uddannelser. Disse uddannelser bygger typisk på en gymnasial uddannelse. De korte videregående uddannelser bygger typisk på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor der er relativt flere drenge end piger, og det smitter af på andelen af drenge med en KVU (7%), der er lidt højere end andelen af piger med en KVU (6). Samlet set ventes det, at 84% får mindst en ungdomsuddannelse 4. Dette fordeler sig med 8%, der ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76%, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse. Det betyder omvendt, at 19% ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget markant forskel på drengene (22% i 2008) og pigerne (16% i 2008). En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellem- 2 3 4 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. I de videregående uddannelser skelnes i første række mellem 1) de korte videregående uddannelser, KVU (f.eks. akademiuddannelserne) 2) de mellemlange videregående uddannelser, MVU (f.eks. professionsbachelorer på University Colleges, universitetsbachelorer på universiteterne og kandidatuddannelserne på universiteterne) Dette svarer til andelen, der får en ungdomsuddannelse samt andelen, der får en videregående uddannelse uden en forudgående ungdomsuddannelse. Region Syddanmark 4 Carsten Ulstrup
lang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge. Set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst % skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende. 5.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt og regionalt perspektiv, 2008- årgangen Problemstilling: Er det generelle billede også gældende i Region Syddanmark, og er der forskel på kommunerne i regionen? 5.2.1. Region Syddanmark sammenlignet med hele landet De forventede, samlede overgangsfrekvenser fra grundskole til ungdomsuddannelser ventes i det lange løb at være de samme i Region Syddanmark (97,2%) og i hele landet (96,9%), men i Region Syddanmark er der relativt flere, der går fra 9. klasse til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (40,6% mod 37,2% i hele landet) og relativt færre, der vælger en gymnasial uddannelse (56,7% mod 59,7% i hele landet). Andelene, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er nogenlunde ens (80,5% i Region Syddanmark og 80,7% i hele landet). I Region Syddanmark er der en højere andel (37,5% mod 34,7% i hele landet), der gennemfører en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og færre der gennemfører en studiekompetencegivende (gymnasial) ungdomsuddannelse (52,6% mod 55,5% i hele landet), hvilket også stemmer med overgangsmønsteret fra grundskolen. Der sker således ingen nettoforskydning af betydning undervejs i forløbet på ungdomsuddannelserne. På lang sigt forventes nogenlunde det samme antal at slutte med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark (77,0%) og i hele landet (76,2%). Også her ser vi, at relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse (45,2% mod 46,6% i hele landet) og relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse (31,8% mod 29,6% i hele landet). Dette afspejler også søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. Imidlertid er der en meget markant forskel mellem drengenes og pigernes forventede vandring i uddannelsessystemet, jvf. bilag 27. For det første gennemfører langt flere piger (60,6%) end drenge (45,0%) en gymnasial uddannelse, mens drengene i højere grad får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (41,7%) end pigerne (33,2%). For det andet ventes klart flere blandt pigerne at få en lang og - især - en mellemlang videregående uddannelse. I alt ventes 54,1% af pigerne at få en videregående uddannelse, hvorved de lever op til målsætningen om %. Til gengæld ligger andelen af drenge overordentligt langt fra målsætningen, idet kun 36,8% ventes at få en videregående uddannelse. Region Syddanmark 5 Carsten Ulstrup
For det tredje får flere drenge end piger en erhvervsfaglig uddannelse (35,6% af drengene mod 27,8% af pigerne), men der er den sædvanlige skæve fordeling mellem uddannelsestyperne, idet drengene er meget stærkt overrepræsenterede i de teknisk orienterede erhvervsuddannelser, mens piger er overrepræsenterede ved de merkantile uddannelser og social- og sundhedsuddannelserne mv. For det fjerde ventes 22,1% af drengene ikke at få en kompetencegivende uddannelse, hvilket er betydeligt flere end blandt pigerne (11,3%). I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. 5.2.2. Kommunerne i Region Syddanmark Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 5.1 samt i fig. 5.1-5.2. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, ligger relativt højt i 4 fynske kommuner og relativt lavt i Haderslev, Svendborg og Fanø kommuner og til dels også i Trekantområdet og Odense. Sidstnævnte kommuner ligger til gengæld relativt højt mht. andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse, mens halvdelen af de fynske kommuner ligger reaktivt lavt, jvf. fig. 5.1a-5.1b. Tabel 5.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2008) fra grundskolen. Pct. Fra grundskole til Gennemført ung.udd - heraf Gennemført erhv.komp. udd. Studie- Uden Erhv.fagl Gymn. Erhv. Studie- - heraf komp. komp. Område udd. udd. Andet I alt komp. Begge komp. I alt Erhv.fagl. VU udd. udd. Assens 41,6 56,8 1,5 80,5 37,2 7,1,4 77,3 30,8 46,5 6,7 16,0 Faaborg-Midtfyn 44,3 52,3 3,4 78,9 38,5 8,9 49,3 76,2 32,5 43,7 6,5 17,3 Kerteminde 43,5 52,7 3,8 77,6 37,7 8,5 48,4 74,7 33,4 41,3 8,0 17,3 Langeland 49,8 46,1 4,1 76,4 43,8 7,9 40,5 75,8 37,0 38,8 4,6 19,6 Middelfart 46,2 49,7 4,1 77,7 40,9 9,0 45,8 74,9 35,2 39,7 6,6 18,5 Nordfyn 48,2 46,6 5,2 75,6 38,6 6,8 43,8 73,0 34,0 39,1 6,3 20,7 Nyborg 38,7 56,4 5,0 78,8 37,5 9,3,6 75,4 32,1 43,3 7,2 17,4 Odense 38,5 59,7 1,8 81,4 34,7 8,9 55,6 79,5 28,3 51,2 6,4 14,1 Svendborg 35,2 63,0 1,8 80,4 34,2 10,8 57,0 76,4 27,8 48,6 8,6 15,0 Ærø 38,4 55,9 5,7 75,4 35,5 9,8 49,7 74,5 31,1 43,4 5,3 20,1 Fredericia 41,4 54,8 3,7 76,7 33,8 9,3 52,2 72,7 28,8 43,9 8,2 19,2 Kolding 38,8 58,3 2,9 81,7 38,8 10,3 53,2 79,5 32,4 47,1 6,0 14,5 Vejle 38,3 58,0 3,7 80,3 35,8 9,2 53,7 76,7 30,5 46,2 7,8 15,5 Billund 39,3 57,8 2,9 79,1 35,5 10,0 53,6 75,7 29,9 45,8 7,4 16,9 Esbjerg 42,5 56,2 1,2 83,4 38,9 9,5 54,0 80,3 32,2 48,1 6,9 12,8 Fanø 29,9 66,2 3,9 81,8 28,6 7,0 60,2 77,1 20,6 56,4 6,6 16,3 Varde 41,2 56,6 2,2 83,0 41,4 11,1 52,7 78,0 35,4 42,7 7,7 14,3 Vejen 42,4 53,9 3,7 80,4 41,4 11,8,8 75,8 35,6 41,2 7,6 16,5 Haderslev 35,9 61,0 3,0 81,4 36,0 11,3 56,7 75,9 31,4 44,6 7,9 16,1 Sønderborg 42,8 54,7 2,6 79,3 37,7 9,7 51,3 75,1 32,8 42,3 7,4 17,5 Tønder 40,0 57,5 2,5 82,6 40,2 11,2 53,6 75,2 36,0 39,3 9,5 15,2 Aabenraa 41,1 55,9 3,1 80,3 39,4 10,7 51,7 75,6 34,3 41,4 7,7 16,7 Region Syddanmark 40,6 56,7 2,8 80,5 37,5 9,7 52,6 77,0 31,8 45,2 7,2 15,8 Region Hovedstaden 30,8 65,5 3,7 79,2 26,8 7,7 60,1 73,8 23,1,7 9,9 16,3 Region Sjælland 40,9 56,1 3,0 79,0 37,6 9,8 51,2 73,7 32,8 40,9 9,1 17,2 Region Midtjylland 36,9 60,0 3,0 82,7 36,7 10,5 56,5 78,4 30,8 47,6 7,4 14,2 Region Nordjylland 41,2 56,1 2,7 82,9 39,5 11,0 54,4 78,8 33,5 45,3 7,1 14,1 Hele landet 37,2 59,7 3,1 80,7 34,7 9,5 55,5 76,2 29,6 46,6 8,2 15,6 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 6 Carsten Ulstrup
Fig. 5.1a. Andelen, der efter grundskolen starter på en erhvervsfaglig uddannelse, 2008 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 7 Carsten Ulstrup
Fig. 5.1b. Andelen, der efter grundskolen starter på en gymnasial uddannelse, 2008 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 8 Carsten Ulstrup
Fig. 5.2a. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, 2008 Målsætning: 95%. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 9 Carsten Ulstrup
Fig. 5.2b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2008 Målsætning: % Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 10 Carsten Ulstrup
Fig. 5.2c. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), 2008 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 11 Carsten Ulstrup
Fig. 5.2d. Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2008 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Region Syddanmark 12 Carsten Ulstrup
Målet for den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse er 95%. Ingen kommuner ligger bare i nærheden af det mål. Esbjerg Kommune ligger højest med 83,4%, mens regionsgennemsnittet er 80,5%. Især kommuner på Fyn, excl. Odense, ligger relativt lavt, jvf. fig. 5.2a. Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er %. Fanø (56,4%) og Odense (51,2%) har nået den målsætning, men der er meget stor spredning, jvf. fig. 5.2b. Regionsgennemsnittet er kun 45,2%, og 4 kommuner ligger under 40%. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 77,0%, jvf. fig. 5.2c. Uddannelseskommunerne Odense, Esbjerg og Kolding samt Varde Kommune ligger over 79%, mens Fyn igen har kommuner med relativt lave andele. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun har en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (7,2% i regionen og 7,1% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner) - ikke har fået en uddannelse overhovedet (15,8% i regionen og 14,1% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, er til dels et spejlbillede af andelen, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig. 5.2d, idet Esbjerg Kommune (12,8%) har den laveste andele, og 4 fynske kommuner samt Fredericia Kommune har de højeste andele (over 18,5%). Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og spændet er fra 75,4% til 83,4% med et gennemsnit på 80,5% i regionen. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst % af en årgang skal have en videregående uddannelse, men spændet mellem kommunerne er her fra 38,3% til 56,4% med et gennemsnit på 45,2% i regionen. I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. Detaljerede kommunale uddannelsesprofiler En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 27. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 7 vil disse blive inddraget yderligere. 5.2.3. Uddannelsesmønsteret 5-25 år efter afgangen fra grundskolen I det foregående har vi set på uddannelsesmønsteret for 2008-årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. I dette afsnit vil vi følge 2008-årgangen og se, hvordan uddannelsesmønstret ventes at se udvikle sig frem til de 25 år efter afgangen fra 9. klasse. I princippet er det muligt at have afsluttet en ungdomsuddannelse 5 år efter afgangen fra 9. klasse. Imidlertid er det kun godt 60%, der er nået det mål efter 5 år, jvf. fig. 5.3. Dette gælder både i regionen og på landsplan. Andelen stiger jævnt til ca. 75% 10 år efter 9. klasse (hvor det i princippet Region Syddanmark 13 Carsten Ulstrup
allerede er muligt at have gennemført en videregående uddannelse). Selv herefter sker der en stigning med 5 procentpoint frem til 25 år efter 9. klasse. Det er således bemærkelsesværdigt, at ikke alene er andelen lav i forhold til målsætningen, men det tager også uforholdsmæssig lang tid at nå de 80%. Fig. 5.3. Andelen af 2008-årgangen, der ventes at have taget en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Region Syddanmark og hele landet 90 80 70 60 40 30 Ung.udd-RSD Ung.udd-DK VU-RSD VU-DK 20 10 0 5 6 7 8 9 10 15 20 25 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Ser vi dernæst på andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, stiger den jævnt op til godt 30% 10 år efter 9. klasse, hvor det i princippet er muligt at have gennemført en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Indregner vi den gennemsnitlige spildtid på 4 år er det mere forventeligt, at andelen stiger til godt 40% 15 år efter 9. klasse. Men også herefter sker der en stigning på knap 5 procentpoint de efterfølgende 10 år. Region Syddanmark halter hele tiden bagefter, og forskellen stiger (i procentpoint) i hele perioden. Kommunerne følger de generelle tendenser, men på forskellige niveauer. Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får en ungdomsuddannelse, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. bilag 28. Er man kommet dårligt i gang, bliver det ikke rettet op igen på et senere tidspunkt. Vi bemærker, at det er alle kommunerne, der ligger langt fra målsætningen. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene naturligvis senere, men også her synes de at blive bevaret, når de er opstået efter 10 år, jvf. bilag 29. Her finder vi dog kommuner, der har nået målsætningen eller er tæt på. 5.3. Udviklingen i de forventede uddannelsesandele i Region Syddanmark Målsætningen om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, er langtfra opfyldt. Andelen har i endog været faldende siden 2002 fra 82% til 79% i 2007 i Region Syddanmark, for dog igen at Region Syddanmark 14 Carsten Ulstrup
stige i 2008 i Region Syddanmark. Dette svarer til den overordnede udvikling i hele landet, hvor der dog har været noget mindre udsving. Siden 2002 har der været en nedgang i den forventede andel, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark, fra 80% til 77%, mens nedgangen i hele landet kun har været fra 78% til 77%, jvf. fig. 5.4. Det betyder i 2008 en udligning af forskellen. Fig. 5.4. Uddannelsesandele i Region Syddanmark og i hele landet, 2002-2008. Pct. 83 45 82 VU og ingen komp.udd. 40 35 30 25 20 15 81 80 79 78 77 76 Ung.udd. og erhv.komp. udd. Gennemført VU-RSD Gennemført VU-DK Uden komp. udd.-rsd Uden komp. udd.-dk Gennemført ung.udd.-rsd Gennemført ung.udd.-dk Gennemført erhv.komp. udd.-rsd Gennemført erhv.komp. udd.-dk 10 75 5 74 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 73 Note. Bemærk, at der benyttes 2 Y-akser. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Det skyldes bl.a., at en faldende andel får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Også andelen, der ventes at få en videregående uddannelse, har været faldende i Region Syddanmark, men dog igen stigende i 2008, så der kun er en begrænset forskel mellem Region Syddanmark og hele landet. Omvendt er andelen, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, steget i både Region Syddanmark og i hele landet og ligger på samme niveau. Udviklingen 2002-2007 har således ikke været gunstig for Region Syddanmark, men er blevet rettet lidt op i 2008. Sammenligner vi drenge med piger, ser vi, at andelen med gennemført ungdomsuddannelse er faldet for begge grupper, men også at niveauet er noget højere for pigerne (godt 84% i 2007) end for drengene (78% i 2008), jvf. fig. 5.5. Niveauforskellen skyldes især en meget stor forskel i andelen, der får en videregående uddannelse, hvor pigernes andel i 2007 er 54%, mens den hos drengene er 37% i 2008. Pigerne har således nået målsætningen om de %, men både hos pigerne og drengene har andelen været faldende siden 2002. Region Syddanmark 15 Carsten Ulstrup
Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse var gennemgående stigende frem til 2007, men faldt herefter Drengene slutter i højere grad (36%) end pigerne (28%) med en erhvervsfaglig uddannelse. Fig. 5.5. Uddannelsesandele for hhv. drenge og piger i Region Syddanmark, 2002-2008. Pct. 100 90 80 70 60 40 30 20 10 1990 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 0 Gennemført ung.udd.-dr Gennemført erhv.fagl. ud d.-dr Gennemført VU-dr Uden komp. udd.-- dr Gennemført ung.udd.-p i Gennemført erhv.fagl. udd.-p i Gennemført VU-pi Uden komp. udd.- pi Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse har været stigende hos drengene (23% i 2008) og markant over pigernes andel (16% i 2008). Også mht. til typerne af uddannelse er der forskel på drengene og pigerne. Der er ikke nogen entydig udvikling i andelen, der tager en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, men drengene tager den markant oftere pigerne (2008: 27% mod 5%), jvf. fig. 5.6. Andelen, der tager en merkantil erhvervsfaglig uddannelse har været stigende siden 2002. Pigerne tager relativt oftere en merkantil erhvervsfaglig uddannelse end drengene (2008: 12% mod 7%). Øvrige erhvervsfaglige uddannelser udgjorde en stigende andel frem til 2005, men har herefter været faldende for både drenge og piger. Andelen er også her markant højere blandt pigerne (10%) end blandt drengene (2%). Den meget større andel af pigerne, som tager en videregående uddannelse, skyldes primært, at andelen af piger, der tager en mellemlang videregående uddannelse (29% i 2008) er dobbelt så høj som drengeandelen (15%). Men også på de lange videregående uddannelser er pigeandelen (10%) højere end drengeandelen (14%). Drengene får i lidt mindre grad end pigerne en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Drengene får i væsentligt højere grad en teknisk erhvervsfaglig uddannelse end pigerne, som til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). I kommunerne er der - på Fyn en tendens til, at i perioden 2002-2008 er andelen uden en kompetencegivende uddannelse vokset, samt er andelen med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse faldet. Undtagelserne er Odense, Assens og Svendborg kommuner Region Syddanmark 16 Carsten Ulstrup
- i Trekantområdet en tendens i Fredericia og Vejle kommuner som svarer til tendensen på Fyn - i Sydvestjylland forskellige udviklingstræk, men gennemgående større stabilitet over tid - i Sønderjylland samme udviklingstendens som de fleste kommuner på Fyn. Det samlede resultat er, at vi i hovedparten af kommunerne fjerner os fra de to overordnede politiske målsætninger, og der er færre på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figur 5.6. Andelen af drenge og piger, der gennemfører erhvervskompetencegivende uddannelser, 2002-2008. Pct. 35 30 25 20 15 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 10 5 0 Gennemført merkantil erhv.fagl. udd.-dr Gennemført teknisk erhv.fagl. udd.-dr Gennemført sosu erhv.fagl. udd.-dr Gennemført KVU-dr Gennemført MVU-dr Gennemført LVU-dr Gennemført merkantil erhv.fagl. udd.-pi Gennemført teknisk erhv.fagl. udd.-pi Gennemført sosu erhv.fagl. udd.-pi Gennemført KVU-pi Gennemført MVU-pi Gennemført LVU-pi Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 5.4. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hovedhensigten er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. 5.4.1. Sammenligning af unge (drenge og piger under ét) med dansk hhv. udenlandsk herkomst Unge med udenlandsk herkomst vælger relativt oftere en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse efter grundskolen end unge med dansk herkomst, jvf. fig. 5.7. Region Syddanmark 17 Carsten Ulstrup
Unge med udenlandsk herkomst får relativt sjældnere en ungdomsuddannelse (71%) end unge med dansk herkomst (82%). Det gælder både en erhvervsfaglig og en gymnasial ungdomsuddannelse. Unge med udenlandsk herkomst får relativt sjældnere en erhvervskompetencegivende uddannelse (66%) end unge med dansk herkomst (77%). Det gælder såvel erhvervsfaglig som videregående uddannelse. Relativt flere unge med udenlandsk herkomst ender således uden en kompetencegivende uddannelse end unge med dansk herkomst. Der er langt til 95%-målsætning - især for unge med udenlandsk herkomst. De unge med dansk herkomst er forholdsvis tæt på %-målsætningen, mens det ikke gælder for unge med udenlandsk herkomst. Fig. 5.7. Forventet uddannelsesniveau for unge med dansk hhv. udenlandsk herkomst. 2008- årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK dr+pi dansk DK dr+pi udl 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 5.4.2. Sammenligning af unge med dansk og udenlandsk herkomst for hhv. drenge og piger Både for drengenes og pigernes vedkommende genfindes de forskelle, der er mellem unge med dansk og udenlandsk herkomst om end niveauer afviger lidt, jvf. fig. 5.8 Drengene er for såvel unge med dansk som - især - udenlandsk herkomst længere fra 95%- målsætningen end pigerne Pigerne er for såvel unge med dansk som udenlandsk herkomst over %-målsætningen, mens drengene fra begge grupper er langt under. Region Syddanmark 18 Carsten Ulstrup
Fig. 5.8a. Forventet uddannelsesniveau for drenge med dansk hhv. udenlandsk herkomst. 2008-årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK dr dansk DK dr udl 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 5.8b. Forventet uddannelsesniveau for piger med dansk hhv. udenlandsk herkomst. 2008- årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK pi dansk DK pi udl 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 5.4.3. Sammenligning af drenge og piger uden hensyntagen til herkomst Mønsteret er forskelligt for drenge og piger, jvf. fig. 5.9 De væsentligste forskelle er, at - pigerne relativt oftere går i gang med en gymnasial uddannelse (68% mod 52%) Region Syddanmark 19 Carsten Ulstrup
- drengene relativt oftere går i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (44% mod 30%) - pigerne relativt oftere får en ungdomsuddannelse (84% mod 78%), herunder især en gymnasial uddannelse (63% mod 48%) - drengene relativt oftere får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (39% mod 31%) - pigerne relativt oftere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (81% mod 72%), herunder en videregående uddannelse (56% mod 38%) - drengene relativt oftere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse (34% mod 26%) - drengene relativt oftere ender uden en kompetencegivende uddannelse (20% mod 12%) Fig. 5.9. Forventet uddannelsesniveau for drenge og piger. 2008-årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK dr alle DK pi alle 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Især drengene er langt fra målsætningen om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Pigerne har opfyldt målsætningen om, at mindst % af en årgang skal have en videregående uddannelse, mens det langt fra er tilfældet med drengene. 5.4.4. Sammenligning af drenge og piger for hhv. unge med dansk og udenlandsk herkomst Forskellen mellem drenge og piger af dansk herkomst er (naturligvis) som alle drenge og alle piger, jvf. fig. 5.10a. Sammenligner vi de unge med udenlandsk herkomst ser billedet lidt anderledes ud end ved de unge med dansk herkomst, jvf. fig. 5.10b. - relativt flere piger får en ungdomsuddannelse end drenge med udenlandsk herkomst. Det skyldes, at pigerne gennemfører en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse end drengene i modsætning til situationen blandt de unge med dansk herkomst - relativt flere piger får en erhvervskompetencegivende uddannelse end drenge med udenlandsk herkomst. Det skyldes, at pigerne gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse end drengene i modsætning til situationen blandt de unge med dansk herkomst Region Syddanmark 20 Carsten Ulstrup
Fig. 5.10a. Forventet uddannelsesniveau for drenge og piger med dansk herkomst. 2008- årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK dr dansk DK pi dansk 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 5.10b. Forventet uddannelsesniveau for drenge og piger med udenlandsk herkomst. 2008- årgangen 25 år efter afgangen fra 9. klasse. Hele landet 90 80 70 60 40 DK dr udl DK pi udl 30 20 10 0 Fra grundsk. til Erhv.fagl.udd. Fra grundsk. til Gymnasial udd. Fra grundsk. til Andet Gennemført ung.udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. ung.udd. Begge Gennemført Gymnasial udd. Gennemført Erhv.komp. udd. I alt Gennemført Erhv.fagl. udd. Gennemført videreg. udd. Gennemført studiekomp. udd. Uden komp. udd. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Unge med dansk herkomst Især drengene med dansk herkomst er langt fra målsætningen om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Region Syddanmark 21 Carsten Ulstrup
Pigerne med dansk herkomst har opfyldt målsætningen om, at mindst % af en årgang skal have en videregående uddannelse, mens det langt fra er tilfældet med drengene. Unge med udenlandsk herkomst Især drengene er langt fra målsætningen om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Pigerne har opfyldt målsætningen om, at mindst % af en årgang skal have en videregående uddannelse, mens det langt fra er tilfældet med drengene. 5.5. Delkonklusion Set i relation til uddannelsesmålene er der i Region Syddanmark langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst % skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt flere end erhvervsfaglig uddannelse og relativt færre en videregående uddannelse. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Drengene får i væsentligt højere grad en teknisk erhvervsfaglig uddannelse end pigerne, som til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst % af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge. Det samlede resultat er, at vi i hovedparten af kommunerne fjerner os fra de to overordnede politiske målsætninger, og der er færre på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge med udenlandsk herkomst retter deres interesse mere mod erhvervsuddannelserne end de gymnasiale uddannelser end unge med dansk herkomst. Unge med udenlandsk herkomst opnår for både drenges og pigers vedkommende et lavere uddannelsesniveau end unge med dansk herkomst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at piger med udenlandsk herkomst har nået %-målsætningen. Region Syddanmark 22 Carsten Ulstrup
Bilag 27. Kommunale uddannelsesprofiler, 2008 En figur viser, hvordan de unge, der er gået ud af 9. klasse, forventes at bevæge sig gennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen tager således højde for f.eks. de skift, der sker undervejs. Der vises figurer for - geografiske områder - 22 kommuner i Region Syddanmark - 5 regioner i hele landet - Danmark - køn - drenge og piger - i alt Eksempel på læsning af figuren vedr. Region Syddanmark: 100% forlader grundskolen. Heraf fortsætter - 56,7% (inden for 25 år efter afgangen fra grundskolen) i en gymnasial uddannelse - 40,6% i en erhvervsfaglig uddannelse - 2,8% kommer aldrig i gang med en ungdomsuddannelse Ikke alle gennemfører en ungdomsuddannelse og der er en del skift mellem de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. I alt får 80,5% en ungdomsuddannelse (inden for 25 år), heraf - 37,5% (mindst) en erhvervsfaglig uddannelse - 52,6% (mindst) en gymnasial uddannelse - 9,7% både-og Efter ungdomsuddannelsen afslutter en del deres uddannelsesforløb, mens f.eks. 48,8% går i gang med en videregående uddannelse. Men også personer, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, kan gå i gang med en videregående uddannelse (4,3%) efter f.eks. at have taget nogle enkeltfag på hf. Slutresultatet er, at efter 25 år står - 15,8% helt uden en færdiggjort uddannelse efter grundskolen - 7,2% har en studiekompetencegivende uddannelse, f.eks. studentereksamen, der ikke er fulgt op af yderligere uddannelse - 77,0% får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf - 31,8% en erhvervsfaglig uddannelse - 45,2% en videregående uddannelse Region Syddanmark 23 Carsten Ulstrup
Hele landet Region Syddanmark Region Syddanmark 24 Carsten Ulstrup
Assens Faaborg-Midtfyns Kommune Region Syddanmark 25 Carsten Ulstrup
Kerteminde Kommune Langeland Kommune Region Syddanmark 26 Carsten Ulstrup
Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Region Syddanmark 27 Carsten Ulstrup
Nyborg Kommune Odense Kommune Region Syddanmark 28 Carsten Ulstrup
Svendborg Kommune Ærø Kommune Region Syddanmark 29 Carsten Ulstrup
Fredericia Kommune Kolding Kommune Region Syddanmark 30 Carsten Ulstrup
Vejle Kommune Billund Kommune Region Syddanmark 31 Carsten Ulstrup
Esbjerg Kommune Fanø Kommune Region Syddanmark 32 Carsten Ulstrup
Varde Kommune Vejen Kommune Region Syddanmark 33 Carsten Ulstrup
Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Region Syddanmark 34 Carsten Ulstrup
Tønder Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark 35 Carsten Ulstrup
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 36 Carsten Ulstrup
Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark 37 Carsten Ulstrup
Hele landet, drenge Hele landet, piger Region Syddanmark 38 Carsten Ulstrup
Region Syddanmark, drenge Region Syddanmark, piger Region Syddanmark 39 Carsten Ulstrup
Assens Kommune, drenge Assens Kommune, piger Region Syddanmark 40 Carsten Ulstrup
Faaborg-Midtfyns Kommune, drenge Faaborg-Midtfyns Kommune, piger Region Syddanmark 41 Carsten Ulstrup
Kerteminde Kommune, drenge Kerteminde Kommune, piger Region Syddanmark 42 Carsten Ulstrup
Langeland Kommune, drenge Langeland Kommune, piger Region Syddanmark 43 Carsten Ulstrup
Middelfart Kommune, drenge Middelfart Kommune, piger Region Syddanmark 44 Carsten Ulstrup
Nordfyns Kommune, drenge Nordfyns Kommune, piger Region Syddanmark 45 Carsten Ulstrup
Nyborg Kommune, drenge Nyborg Kommune, piger Region Syddanmark 46 Carsten Ulstrup
Odense Kommune, drenge Odense Kommune, piger Region Syddanmark 47 Carsten Ulstrup
Svendborg Kommune, drenge Svendborg Kommune, piger Region Syddanmark 48 Carsten Ulstrup
Ærø Kommune, drenge Ærø Kommune, piger Region Syddanmark 49 Carsten Ulstrup
Fredericia Kommune, drenge Fredericia Kommune, piger Region Syddanmark Carsten Ulstrup
Kolding Kommune, drenge Kolding Kommune, piger Region Syddanmark 51 Carsten Ulstrup
Vejle Kommune, drenge Vejle Kommune, piger Region Syddanmark 52 Carsten Ulstrup
Billund Kommune, drenge Billund Kommune, piger Region Syddanmark 53 Carsten Ulstrup
Esbjerg Kommune, drenge Esbjerg Kommune, piger Region Syddanmark 54 Carsten Ulstrup
Fanø Kommune, drenge Fanø Kommune, piger Region Syddanmark 55 Carsten Ulstrup
Varde Kommune, drenge Varde Kommune, piger Region Syddanmark 56 Carsten Ulstrup
Vejen Kommune, drenge Vejen Kommune, piger Region Syddanmark 57 Carsten Ulstrup
Haderslev Kommune, drenge Haderslev Kommune, piger Region Syddanmark 58 Carsten Ulstrup
Sønderborg Kommune, drenge Sønderborg Kommune, piger Region Syddanmark 59 Carsten Ulstrup
Tønder Kommune, drenge Tønder Kommune, piger Region Syddanmark 60 Carsten Ulstrup
Aabenraa Kommune, drenge Aabenraa Kommune, piger Region Syddanmark 61 Carsten Ulstrup
Region Hovedstaden, drenge Region Hovedstaden, piger Region Syddanmark 62 Carsten Ulstrup
Region Sjælland, drenge Region Sjælland, piger Region Syddanmark 63 Carsten Ulstrup
Region Midtjylland, drenge Region Midtjylland, piger Region Syddanmark 64 Carsten Ulstrup
Region Nordjylland, drenge Region Nordjylland, piger Region Syddanmark 65 Carsten Ulstrup
Bilag 28. Andelen af 2008-årgangen, der ventes at have taget en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse a. Fyn 100 95 90 85 80 75 70 65 60 55 Odense Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Kerteminde Langeland Nordfyn Ærø RSD Politisk mål 5 10 15 20 25 b. Sønderjylland og Trekantområdet 100 95 90 85 80 75 70 65 60 Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Kolding Vejle Fredericia RSD Politisk mål 55 5 10 15 20 25 c. Sydvestjylland 100 95 90 85 80 75 70 65 Esbjerg Varde Fanø Vejen Billund RSD Politisk mål 60 55 5 10 15 20 25 Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer Region Syddanmark 66 Carsten Ulstrup
Bilag 29. Andelen af 2008-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse a. Fyn 60 40 30 20 10 0 5 10 15 20 25 Odense Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Kerteminde Langeland Nordfyn Ærø RSD Politisk mål b. Sønderjylland og Trekantområdet 60 40 30 20 10 Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Kolding Vejle Fredericia RSD Politisk mål 0 5 10 15 20 25 c. Sydvestjylland 60,0,0 40,0 30,0 20,0 Esbjerg Varde Fanø Vejen Billund RSD Politisk mål 10,0 0,0 5 10 15 20 25 Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer Region Syddanmark 67 Carsten Ulstrup
Bilag 30. Andelen, der 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes ikke at tage en kompetencegivende uddannelse, en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse, en erhvervskompetencegivende uddannelse. Årgang 2002-2008 Assens Nordfyn 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Faaborg-Midtfyn Nyborg 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kerteminde Odense 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Langeland Svendborg 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Middelfart Ærø 90 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Region Syddanmark 68 Carsten Ulstrup
Bilag 30 fortsat Haderslev Tønder 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 100 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Sønderborg Aabenraa 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Fredericia Vejle 90 90 80 80 70 2002 70 2002 60 2003 60 2003 40 30 20 10 2004 2005 2006 2007 2008 40 30 20 10 2004 2005 2006 2007 2008 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. Kolding 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Region Syddanmark 69 Carsten Ulstrup
Bilag 30 fortsat Billund Varde 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Esbjerg Vejen 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Fanø 100 90 80 70 60 40 30 20 10 0 Uden komp. udd. Ung.udd. VU Erkv.komp.udd. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer Region Syddanmark 70 Carsten Ulstrup