Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at Teknisk Udvalg skal have en årlig oversigt over godkendelsessager i regi af Husdyrbrugsloven 1. Teknisk Udvalg har tidligere modtaget et statusnotat for årene 2008 og 2009. Dette notat afspejler sagsadministrationen for 2010. Det fremgår, at Teknik og Miljø udfylder de administrative rammer udstukket via gældende lovgivning til gavn for miljøet og tilfredshed for landmanden. Det fremgår videre, at husdyrproduktionen de seneste år har været konstant eller svagt faldende i Aarhus, samt at myndighedsudøvelsen i medfør af Husdyrloven kun i begrænset omfang kan reducere næringsstofbelastningen af vandmiljøet inkl. grundvand og Aarhus Bugt. Notatet omhandler følgende: - Status på landsplan - Status i Aarhus Kommune - Udviklingen i husdyrtætheden - Fokus - Effekt af husdyrgodkendelser Status på landsplan Miljøministeriet og KL indgik i februar 2009 en aftale om husdyrområdet, også kaldet husdyraftalen. Den satte nogle administrative rammer for kommunernes sagsbehandling på husdyrområdet. Folketinget afsatte i den forbindelse 100 millioner kroner til flere nye tiltag, f.eks. en visitationsprocedure for nye sager og kortere sagsbehandlingstider i kommunerne. Samtidig skulle Staten levere bedre vejledning af kommunerne, udarbejde BAT 2 standardvilkår, udarbejde standardiserede teknologiblade samt forbedre det elektroniske ansøgningssystem. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune! " #$ $ %! & ' $ ( ) *+, #$ - *+ + ( ). *+ /01-2 #3 4 - $, #$ -5! 4 $ 5 5 5 $ $ 1 Bekendtgørelse af lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2 Best Available Techniques = Bedst Anvendelige Teknik
I forbindelse med husdyraftalen indgik kommunerne hver især en aftale med Miljøstyrelsen om antallet af afgjorte sager. Husdyraftalen udløb den 31. december 2010. Der blev på landsplan gjort status over antallet af afgørelser pr. 1. oktober 2010. På landsplan har kommunerne indfriet aftalen med Miljøministeriet, og Miljøministeren har offentlig accepteret, at kommunerne har indfriet aftalen. Status i Aarhus Kommune I den periode husdyraftalen løb har Natur og Miljø afgjort 12 af de 19 forventede sager. Afvigelsen skyldes primært virkningerne af den finansielle krise, som har betydet, at flere af de oprindeligt ansøgte projekter har været sat i bero eller er trukket tilbage af ansøgeren under sagsbehandlingen, og at der kun er modtaget én ny ansøgning indenfor perioden. Der er samlet fra 2007-2010 meddelt 20 afgørelser i regi af Husdyrbrugsloven, heraf 3 afslag. De godkendte ejendomme og udbringningsarealer fremgår af kortet vedlagt som bilag 1. I de fire år Husdyrbrugsloven har eksisteret har sagsflowet været følgende: Indkomne ansøgninger Under fortsat sagsbehandling Godkendt Afslag Bortfaldet Påklaget Klagenævnets afgørelse 2007 8 0 0 0 0 0 2008 16 4 4 1 0 1 2009 4 0 8 0 1 2 2010 7 7 5 2 3 0 1 (stadfæstet) Samlet 35 11 17 3 4 3 1 (stadfæstet) Afgørelserne kan hentes på Aarhus Kommunes hjemmeside. I 2010 har Natur og Miljø haft følgende 18 husdyrbrug og plantebrug under behandling: Brugstype Ansøgt dyrehold Udvidelsens stør- Arealer Status ved udgangen af 2010 (dyreenheder) relse (Ha) (dyreenheder) Se note Svinebrug 419 628 0 Afslag Svinebrug 277 324 253 Afslag Kvægbrug 35 35 25 Godkendt Plantebrug - - 49 Godkendt Kvægbrug 201 88 41 Godkendt Kvægbrug 274 2 263 Godkendt Kvægbrug 158 11 100 Godkendt Kvægbrug 501 305 144 Udkast til godkendelse i høring Plantebrug - - 432 Udkast til godkendelse i høring Kvægbrug 148-1 75 Udkast til godkendelse i høring Svinebrug 75-19 45 Under sagsbehandling Svinebrug 629 452 244 Under sagsbehandling Svinebrug 321 72 405 Under sagsbehandling Svinebrug 191 61 52 Under sagsbehandling
Svinebrug 218 24 531 Under sagsbehandling Svinebrug 455 244 0 Under sagsbehandling Svinebrug 361 102 164 Under sagsbehandling Svinebrug 258 28 293 Under sagsbehandling Note: Dele af de godkendte arealer kan ligge i nabokommuner. Behandlingen af de enkelte ansøgninger efter Husdyrbrugsloven foregår i dialog med ansøger. Projektet tilpasses løbende bl.a. de miljø- og naturmæssige hensyn. Der er desuden ofte tale om sammensatte, tekniske forhold, der skal vurderes. Det tager typisk et års tid fra den første ansøgning er indsendt og til der - gennem tilpasninger af projektet og ansøgningen i forhold til miljø, natur og naboer - meddeles miljøgodkendelse, og omfanget er op til 75 sider. Forvaltningen har en god dialog med erhvervet. Sagerne bliver løst i gensidig respekt. I 2010 er der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på tilsynsområdet. Resultatet var, at 93 % af de adspurgte enten var tilfredse eller meget tilfredse. Budgetmålet er til sammenligning 80 %. Det positive resultat stemmer godt overens med forvaltningens opfattelse af den gode dialog. Vi har ikke modtaget klager over afgørelser i 2010, hvilket ligeledes giver en indikation af at parterne er tilfredse både for så vidt angår ansøger, de omboende og interesseorganisationer. I Aarhus Kommune er andelen af landbrugsareal faldende pga. byvækst samt øvrige tiltag i kommuneplanen f.eks. mere skov og natur. Der er i Aarhus Kommune ca. 1.450 landbrugsejendomme med et samlet husdyrhold på ca. 16.500 DE (dyreenheder) og et samlet landbrugsareal på ca. 26.100 ha. Landbrugsarealet udgør fortsat ca. 55 % af kommunens samlede areal. Natur og Miljø har i forbindelse med miljøtilsyn registeret ca. 250 erhvervsmæssige husdyrbrug, hvor 65 svinebrug og 19 kvægbrug er større en 75 DE og dermed omfattet af godkendelsespligt, hvis de ændrer deres produktion (se bilag 2). Af kommunens husdyrbrug har 26 i dag en miljøgodkendelse. Heraf har de 10 husdyrbrug en miljøgodkendelse fra før 2007, som efter 8 år skal revurderes. Det sker i forhold til Husdyrbrugsloven I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010 om forpligtende kommunale samarbejder løser Aarhus Kommune ligeledes myndighedsopgaven inden for landbrugsområdet på Samsø. Udviklingen i husdyrtætheden Natur og Miljø har i 2010 kortlagt udviklingen i husdyrtætheden inden for oplandene til Randers Fjord, Norsminde Fjord og Aarhus Bugt. Figuren nedenfor viser som eksempel udviklingen i husdyrtætheden i oplandet til Aarhus Bugt angivet i dyreenheder pr. ha i perioden 2003-2009. Den foreløbige kortlægning viser her en svagt faldende husdyrtæthed inden for oplandet til Aarhus Bugt. Landets kommuner afventer i øjeblikket en statslig opgørelse over udviklingen i husdyrtætheden. En forudsætning i Husdyrloven for at kunne meddele godkendelser er, at der ikke sker en forøgelse af husdyrtrykket.
! " Under forudsætning af, at det samlede dyrehold i et område ikke stiger, vil der gennem godkendelser efter Husdyrbrugsloven ske en gradvis reduktion af det samlede tab af kvælstof og fosfor. Inden for oplande med faldende dyretryk vil udvidelser modsvares af lukninger i overensstemmelse med den forventede strukturudvikling, hvor husdyrproduktionen vil samles på færre, men større husdyrbrug. Fokusområder Grundvandsbeskyttelsen har et særligt fokus i Aarhus Kommune, og i hver enkelt sag foretages der en konkret vurdering af risikoen for, at nitratudvaskningen fra de enkelte marker vil kunne påvirke grundvandet. Indsatsplanernes retningslinje om, at nitratudvaskningen ikke må overstige 50 mg nitrat pr. liter tages i anvendelse, og indenfor øvrige indsatsområder fastsættes lignende krav, hvis beskyttelsen af grundvandet ikke er tilstrækkeligt. Naturen påvirkes kraftigt af den luftbårne ammoniak, som forarmer biodiversiteten i naturområderne. Fordampningen af ammoniak fra stalde og gødningsopbevaringsanlæg reduceres kraftigt i forhold til referencetilstanden, når husdyrbrugene miljøgodkendes. Dette skyldes den særlige fokus, der er på anvendelsen af de bedst tilgængelige teknikker (BAT), som landmændene er forpligtet til at tage i anvendelse, uanset om der er følsom natur i nærområdet. Derudover indeholder Husdyrbrugsloven et generelt ammoniakreduktionskrav på 30 %. Med godkendelsessystemet sikres en generel reduktion af ammoniakfordampningen fra husdyrbrug; en reduktion som på sigt vil forbedre betingelserne for naturen. I den enkelte sag skærpes kravet til at reducere ammoniakbidraget yderligere, hvis der er kvælstoffølsom natur i lokalområdet, Landbruget bidrager fortsat med en betydelig andel af næringsstofferne til vandmiljøet. Aarhus Kommune har i forbindelse med vandplanerne påpeget dette overfor staten samt understreget, at næringsstofbidraget fra landbruget bør reduceres med effektive virkemidler. Husdyrbrugsloven giver kommunerne mulighed for at stille skærpede krav indenfor oplande til internationale naturbeskyttelsesområder. Husdyrbrugsloven kan ikke i sig selv bruges som et effektivt virkemiddel til at opnå mærkbare effekter i forhold til vandmiljøet. De afgørelser, som Aarhus Kommune har meddelt, er med til at sikre en moder- #+)*
ne husdyrproduktion og bidrager samtidig til, at der generelt sker en vis reduktion i belastningen af bl.a. vandmiljøet. Beskyttelsen af vandområderne skal ikke primært ske i husdyrgodkendelserne, men med generelle virkemidler i vandplanerne og i de kommunale handleplaner, som vi i kommunen står overfor at skulle udarbejde for at opfylde vandplanernes mål. Beregningsværktøjet er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3, og giver ingen mulighed for at beregne det enkelte husdyrbrugs påvirkning af et vandområde i nudriften og dermed ændringen i forhold til ansøgt drift. Godkendelsesproceduren gælder kun husdyrbrug, som udvider, og omfatter ikke eksisterende husdyrbrug med uændret drift eller plantebrug. Effekten af husdyrgodkendelserne Ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug vurderes en lang række parametre, som kan have indflydelse på omgivelserne. Det drejer sig bl.a. om lugt, landskab, natur, overfladevand og grundvand. Der foretages i hver enkelt sag en konkret vurdering på baggrund af det ansøgte projekt. Der meddeles alene godkendelse til husdyrbrug, som vurderes at kunne drives uden at påvirke omgivelserne på en sådan måde, som er uforeneligt med hensynet hertil. Det betyder, at alle miljøgodkendte husdyrbrug i Aarhus Kommune vurderes at kunne drives uden at påvirke miljøet væsentligt. Vurdering af risiko for forurening af grundvandsressourcen og næringsstofpåvirkningen af kystvandene er nedenfor fremhævet som eksempel. Det er ikke sjældent, at et husdyrbrugs udbringningsarealer ligger inden for et område, hvor grundvandet vurderes at være sårbart overfor nedsivning af nitrat (se bilag 3). Der foretages i alle sager en konkret vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Både i og udenfor de indsatsplanlagte områder tages miljømålet om maksimalt 50 mg nitrat pr. liter i anvendelse. I mange tilfælde må landmanden tage særligt hensyn til grundvandsressourcen og indarbejde virkemidler, som er rettet mod grundvandsbeskyttelsen. De hyppigst anvendte virkemidler til beskyttelse af grundvandet er udlæg af ekstra efterafgrøder og nedsat dyretryk, som begge reducerer kvælstofudvaskningen. Husdyrbrug i Aarhus Kommune ligger inden for tre forskellige vandoplande; Oplandet til Aarhus Bugt, oplandet til Randers Fjord og oplandet til Norsminde Fjord. Både Randers Fjord og Norsminde Fjord er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, hvilket giver kommunerne nogle særlige forpligtelser i forbindelse med sagsbehandlingen. Der foretages også her en konkret vurdering af det ansøgte projekt. Som følge af miljøgodkendelserne meddelt i perioden 2007 2010 er kvælstofudledningen fra rodzonen til vandmiljøet reduceret med knap 10 tons sammenlignet med referencetilstanden og fosforoverskuddet er på markniveau reduceret med ca. 2,5 ton. For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet, er der behov for at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet væsentligt. Aarhus Kommunes budgetmål for udledningen af fosfor til Aarhus Bugt har 3 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. # )*
været overholdt i mange år. Målet for udledning af kvælstof var i 2010 481 tons og resultatet ca. 536 tons. Husdyrgodkendelsesloven bidrager sammen med de øvrige miljøindsatser til at næringsstofbelastningen af miljøet nedbringes. Claus Nickelsen Forvaltningschef
Bilag 1 Miljøgodkendte husdyrbrug og udbringningsarealer 2007-2010 Bilag 1 Miljøgodkendte husdyrbrug og udbringningsarealer 2007-2010
Bilag 2 Byen og husdyrbrugene I Aarhus Kommune ligger husdyrbrugene tæt på storbyen. Husdyrbrug > 75 dyreenheder (DE) skal ved ændring eller udvidelse miljøgodkendes. Afhængig af størrelsen vil lugten fra stalde og opbevaringsanlæg sætte begrænsning i hvor stor udvidelsen kan blive. Natur og Miljø beregner i alle sager lugtgeneafstand til hhv. enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. Der gives ikke godkendelse af projekter, som ikke overholder geneafstandene. Kortet viser byområder og perspektivarealer og husdyrbrug, som er 75 DE eller derover. Blå punkter er kvægbrug, røde punkter er svinebrug og brune punkter er minkfarme.
Bilag 3 Grundvandet og udbringningsarealer Ansøgning Det fremgår af en ansøgning om miljøgodkendelse om et udbringningsareal ligger indenfor områder med grundvandsbeskyttelse. Disse oplysninger trækkes centralt. Det oplyses hvad udvaskningsniveauet er i henholdsvis nudrift og i ansøgt drift. Kun i tilfælde af merbelastning i ansøgt drift skal der anvendes virkemidler til at nedbringe belastningen. Dette er upåagtet at udvaskningen kan være langt over 50 mg nitrat pr. liter. Sagsbehandling Når de ansøgte udbringningsarealer (brune) overlapper med de nitratfølsomme indvindingsoplande, hvor grundvandet vurderes at være sårbart overfor nedsivning af nitrat foretages der i enhver godkendelsessag en konkret vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Både i og udenfor de indsatsplanlagte områder tages miljømålet om maksimalt 50 mg nitrat pr. liter i anvendelse. Husdyrbrug, som er miljøgodkendt af Aarhus Kommune, er ikke i risiko for at påvirke grundvandet med nitrat. I mange tilfælde må landmanden tage særligt hensyn til grundvandsressourcen og indarbejde virkemidler, som er rettet mod grundvandsbeskyttelsen. De hyppigst anvendte virkemidler til beskyttelse af grundvandet er udlæg af ekstra efterafgrøder og nedsat dyretryk, som begge reducerer kvælstofudvaskningen.!" # #*)*