Servicekonferencen 2014 De 3 overleveringer - vigtigt for alle generationer Indholdsfortegnelse: Bilag til Workshops Workshop 2 - Materiale fra SK 2013: Interesse for servicearbejde... 2 Workshop 3 - Rekruttering og introduktion af ikke-alkoholikere som medlemmer af Hovedservicerådet i AA Danmark... 4 Workshop 4 - Materiale fra SK 2013: Hvordan gør vi AA mere synligt i lokalsamfundet?... 7 NM 2013... 9 WSM rapport 2012... 11 26. - 27. april 2014 Kursuscenter Brogården, Abelonelundvej 40, Strib 5500 Middelfart Side 1 af 11
SK 2014 Bilag til Workshop 2 Materiale fra SK 2013 Interesse for servicearbejde Forslag Hvordan stimulerer vi interessen for at deltage i servicearbejde i AA? Begrundelse Det er kendt i AA, at deltagelse i servicearbejde styrker ædrueligheden for den enkelte. Alligevel må vi konstatere, at det ofte kniber med at få serviceposter besat rundt omkring i landet. Det drejer sig om alt, lige fra grupperepræsentanter, serviceposter i regionsarbejdet og vigtige opgaver der skal løses i vores hovedorganisation: AA Danmark, herunder telefonvagter, litteraturarbejde, IT, økonomi, administration, information og meget mere. Det er sjældent der er kø for at komme til, og hvorfor det? Hvor indstillede er vi egentlig på at lukke nye ind i vores organisation? Er vi for gode til at bruge vores eget sprog? (indforståethed) Glemmer vi vores formål, når vi laver organisationsarbejde? Gør vi noget for at hjælpe medlemmer i byer uden repræsentanter, f.eks. ved at holde regionsmøder der? Hvis et nyt medlem stikker næsen for langt frem, bliver vedkommende sat på plads? Arbejdskomiteen bedes drøfte emnet, og den enkelte deltager kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvornår har jeg sidst taget et medlem i hånden og vist vejen? SK 2013 Komite-anbefalinger - Service sponsor - Vi skal behandle hinanden med respekt. Starter i AA gruppen. - Trappe-trin stige i service. - Store bog: Både ånd og ord. - Vigtighed af at starte fra bunden - Vigtigheden af at nogen med erfaring stiller sig til rådighed. - Afstand mellem gruppen og "serviceorganer" et problem? - NYSGERRIG - Trinarbejde nødvendig som grundlag forinden. - Konflikt på gruppeniveau? - Opbakning fra alle fra gruppen vigtig. - gruppen som åndelig enhed - 5. tradition - Konflikthåndtering generelt? - Ting tager tid - men, der sker noget. Tålmodighed. - Indstilling fra gruppen til serviceposter - mere seriøsitet? - Åbenhed? - Er nye bange for at møde op og deltage? - Bruger forkert sprog- som erfarne skal vi ikke opføre os som voksne overfor børn. - Folk melder sig ikke selv. - folk skal opfordres og opmuntres. - Bring videre hele tiden til møderne, hvad der sker i regioner, mv. (på en interessant måde) - Kompetencer, mere og mere en nødvendighed? Det kræver noget. - Synliggør formålet. - Hvor indstillet er "de gamle" på at rotere? - Gå tilbage i grupperne og fortælle om, hvad det giver at lave servicearbejde. Side 2 af 11
- Service styrker min ædruelighed - Informere om service på de møder man deltager i. - Reklamere for service i sin hjemmegruppe, ex at fortælle om regionsmøder og Servicekonference - Service udgør den ene af de ligesidede trekanter i vores logo, og det glemmer vi måske. - Personlig henvendelse for at rekruttere folk til service - Er vores sprog for indforstået? (ex alle forkortelserne) - Rotationsprincippet er godt, det betyder at det er overskueligt - Evt., "provokere" grupperne for at få dem til at deltage i service - Servicearbejdet giver et kæmpe netværk - Litteratur: "AA-gruppen hvor alting starter" - Fortæl om indholdet i Box-bladet, når der kommer et nyt. - Gruppesamvittighed - Hvornår har jeg sidst taget et medlem i hånden og vist vejen? - Hvad er succeskriteriet? Fx en ud af hundrede/at plante et frø - Sætte nogle målsætninger for servicearbejdet - Sørge for at regionsmøderne bliver holdt på forskellige lokaliteter i regionen, det gør at flere deltager - Servicearbejde er mange ting. Det vi snakker om her er service i AA Danmark - Vigtigt at kigge på de regioner, der har succes i servicearbejdet (grupper i Kbh. og Region Øst, fx Stevns Træf). - Fx bede HSR om at kortlægge det. - Skanderborg Festival i Region Midt - Konventer Side 3 af 11
SK 2014 Bilag til Workshop 3 Rekruttering og introduktion af ikke-alkoholikere som medlemmer af Hovedservicerådet i AA Danmark 1. Den første henvendelse Vedkommende, som bliver spurgt, vil som regel have kendskab til AA fra tidligere, gennem erfaringer fra sit arbejdsliv eller lignende. Det vil under alle omstændigheder være tvingende nødvendigt at henvendelsen sker på formel vis, og vedkommende, som henvender sig, kender til både indhold og arbejdsgangen i Hovedservicerådet. Samtalen behøver ikke være lang, men må nødvendigvis indeholde tilstrækkeligt til at kandidaten får tilstrækkelig information til at vurdere, hvorvidt vores tilbud er interessant eller ej. Aftal tidspunktet for den næste henvendelse, som skal ske, efter kandidaten har haft tilstrækkelig tid til at vurdere vores tilbud. 2. Den anden henvendelse Opfølgende samtale omkring den første henvendelse. Går vi videre? Hvis ja, aftal tid og sted for en formel samtale 3. Formel samtale/møde Der bør være 2 repræsentanter fra AA tilstede, som begge kender AA`s organisation godt; gerne vedkommende som henvendte sig først samt evt en fra en lokal gruppe, som kender vedkommende fra tidligere. Dette skaber tryghed. Information om AA Her gives nøgtern faktainformation om AA på verdensplan, nationalt plan, regionalt plan samt lokal plan. Information omkring Hovedservicerådets sammensætning og hvorfor kandidatens erfaring efterspørges af AA. Information fra kandidaten Kandidaten orienterer om sig selv, sin baggrund, uddannelse og erhvervserfaring. Kandidaten bliver bedt om at skrive et kort CV. Side 4 af 11
Dette vil give AA god en god baggrund for at vurdere, om vedkommende er den rette kandidat at satse på. Hvad forventer AA/hvad indebærer opgaven Det er af væsentlig betydning, at kandidaten får saglig og god information om, hvad opgaven indebærer, herunder også økonomi. Gør rede for hvilke kvalifikationer og erfaringer der efterspørges. (Det er ikke nok bare at være en ven af fællesskabet) Det er vigtigt, at Hovedservicerådet på forhånd har afklaret ikke-alkoholikerens rolle i Hovedservicerådet. Det er vigtigt, at være afklaret omkring, hvilket ansvar vedkommende påtager sig. Derfor må Hovedservicerådet tage stilling til, om ikke-alkoholikeren er et fuldgyldigt medlem af Hovedservicerådet, med økonomisk ansvar på samme måde som de øvrige medlemmer mm. Et alternativ kan være, at ikke-alkoholikerens opgave defineres som RÅDGIVER for Hovedservicerådet, men det må således afklares, hvorvidt vedkommende har tale og beslutningsret eller sågar stemmeret. Præsenter vedkommende for Servicehåndbogen og Strukturhåndbogen, og orienter om, at der kan søges information på AA`s hjemmeside. Hvad forventer kandidaten? Det er vigtigt, at kandidaten også får lov til at komme med sine synspunkter og forventninger til opgaven; Hvad han har af forventninger, usikkerhed mm Gør opmærksom på servicearbejde er uden økonomisk godtgørelse, undtagen godtgørelse for rejseudgifter eller andre faktiske udgifter i forbindelse med opgaver for AA. Drøft muligheden for forskud til rejseudgifter, hvis kandidaten ikke har råd til at lægge ud. Afklar arbejdsopgaverne Afklar følgende: Ansvar Tidsforbrug Antal møder pr år (hvornår og hvor) Servicekonferencen (tid og sted) Landsmøde (uge 38) Kontakt med lokale grupper Forventet indsats udover dette (kontakt med medier, konferencer, foredrag, andre opgaver) Forbered indlæg på Servicekonferencen. Forbered indlæg på landsmødet Side 5 af 11
4. Fadderordning Såfremt kandidaten, efter disse introduksionsrunder, er klar på opgaven, vil Hovedservicerådet være sikret et medlem med en solid basis. Man bør vurdere en eller anden form for fadderordning, eksempelvis at en af de erfarne i Hovedservicerådet udpeges som vejleder eller mentor i den første tid. 5. Det første møde i Hovedservicerådet Det er vigtigt med et godt førstehåndsindtryk begge veje rundt. Derfor bør man tage sig god tid til en velkomst af det nye medlem af Hovedservicerådet. Ordstyreren i Hovedservicerådet præsenterer ham/hende med navn, alder, baggrund og hvad der ellers falder naturligt. Derefter følger en tilsvarende præsentationsrunde af de øvrige Hovedservicerådsmedlemmer for at give det nye medlem et indtryk af, hvem han/hun skal samarbejde med. Gør rede for arbejdsgangen i Hovedservicerådet og præsenter udvalgene. Informer om, at den første tid er en prøveperiode for begge parter. Præsenter litteraturen, og hvad nye medlemmer anbefales at sætte sig ind i mellem møderne (12+12), Blå bog kan virke lidt for stor og uoverkommelig i starten, men er selvfølgelig en del af grundlitteraturen. Lydbøger kan være et godt alternativ. 6. Efter det første møde i Hovedservicerådet Ordstyreren bør kort gennemgå hovedessensen af det første møde og give en tilbagemelding det vil give det nye medlem et billede af, om han/hun er på rette vej. Side 6 af 11
SK 2014 Bilag til Workshop 4 Materiale fra SK 2013: Hvordan gør vi AA mere synligt i lokalsamfundet? Forslag Kontakt til institutioner. V i har masser af litteratur og gode budskaber, men taler vi modtagerens sprog? Har vi en døråbner (ikke alkoholisk ven) der arbejder i fagområdet? Har vi på gruppeniveau ressourcer til at løfte opgaven? Eksempel for kontakt til institutioner. E n strategi, hvor der på landsplan over en periode (1 år?) bliver fokuseret specifikt på eksempelvis psykiatrien. Året efter kunne vi fokusere på fængselsvæsnet, og så fremdeles. Arbejdskomiteen bedes drøfte emnet, og den enkelte deltager kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvordan etablerer vi en Task Force bestående af både AA ere og 1 2 ikke alkoholiske venner (der arbejder professionelt inden det aktuelle fagområde), som på landsplan kan sikre at alle landets institutioner har kendskab til AA? Begrundelse Der er mange institutioner der på et eller andet tidspunkt møder alkoholikeren eller pårørende. Institutionerne kan være forskellige psykiatrien socialvæsnet kirken fængselsvæsen og så videre. Langt fra alle institutioner ved hvad AA står for, og er derfor ikke vidende om at vi kan være en løsning/mulighed for den lidende alkoholiker. Det er vigtigt at vi får bragt vores budskab ud til alle dem som møder alkoholikeren og de pårørende, og dette på en måde som institutionerne forstår. SK 2013 Komite-anbefalinger - Liv arbejder i forvejen med disse tiltag, men modtager meget gerne forslag. - Fanø: Sundhedshuset og præsten. De foreslår derfor deres klienter at gå til AA møde. Kriminalforsorgen har en udslusning for kriminelle og her fortæller vi om hvad AA er (dog lukket nu). - Odense: sygehus, varmestuer, plads på psykiatrisk afdeling OUH, vil gerne ud til skoler og praktiserende læger. - Værested i Gentofte - kommunen interesse i at finde et alternativ til behandling - kan de sluse deres klienter ind til os? - Hvis alle vidste vi var her, ville vi være mange flere. Åbne informationsmøder, hjemmeplejen er god at få fat i. Venner til AA (ikke alkoholikere) bruges i Norge, Sverige, Finland - de har gode netværker og kontakter og kan gøre ting som AA'er ikke kan fordi ikke- alkoholikere ikke er underlagt anonymitetskravet. - Erfaring fra Sverige (Stockholm) har man samarbejde med den teologiske højskole. Planer over hvilke samarbejdspartnere man skal have år for år. - Liv har vel på mange måder den rolle i DK? - Hjemløse sted/afrusning: to dage om ugen kommer der et par alkoholikere og får AA møder op at stå på hjemløsestedet. Medicinske afdelinger - samarbejde med sygeplejerskerne. Her bruges foldere og andet materiale på medicinske afdelinger. - læger i området, Majorgården (som dog er lukket nu). - Visitkort med telefonnumre på. Verden skal vide vi er her, men vi skal ikke agitere. Kan der gøres mere opmærksomt på telefonvagten? Telefonvagtsoplysning til skadestuer og læger etc. i en jævn Side 7 af 11
strøm da der er stor rotation på disse poster. Alle grupper kan lave visitkort og skrive eget nummer bagpå. - Task force = det udgående team - psykiatrisk skadestuer og hospitaler - Åbent hus i grupperne hvor alle kan komme og stille spørgsmål - Erfaring fra Kalundborg: ikke alkoholisk ven fra alkoholambulatoriet - nykommere kommer herfra - stor succes - Være tilstede for de pårørende - være lyslevende eksempler - Via Landsmøde på Bornholm - da AA fyldte 50 år - oplysninger gennem Liv. Ædru alkoholiker som er politimand på Bornholm har gjort AA synlig. - At afholde møder et sted hvor der er meget anden aktivitet. - Kommunikation med misbrugscentre så vi ikke står som en trussel. - ideen med en ikke-alkoholisk ven er god - brochure kan opdateres således det er et mindre indforstået sprog - generelle brochurer kan forfattes sammen med ikke alkoholiske venner - opgaven (task- force) kan ligge i Liv - LIV har allerede taget initiativ til at lave noget materiale tilrettet sundhedsvæsnet - idé generering i grupperne der kan komme videre til regionen, der nedsætte et arbejdsudvalg - en gruppe der kan samle erfaringer om hvordan budskabet spredes uden for AA, evt. i samarbejde med ikke-alkoholikere - kan man stille forslag til næste SK om tiden er moden til at arbejde med ikke-alkoholiske venner? Side 8 af 11
Rapport fra Nordisk Møde i Göteborg i dagene d. 2 4.august 2013. Rapport til HSR. Kolding d.22.8.2013 Der har været afholdt Nordisk Møde i Göteborg i dagene d.2 4. august. Mødets tema var Rotation AA s puls. Mødet fandt sted i det gamle Hvidtfelska gymnasiet, og der var ca.600 deltagere. I forbindelse med det nordiske møde afholdt vi et delegatmøde om fredagen. Til mødet deltog endvidere to observatører, Ole fra Danmark og Rogar fra Norge. Følgende blev behandlet: opsamling fra tidligere møder, retningslinjer for ND, nøgletal og ikke mindst vores medvirken til det nordiske møde. Det nordiske møde var vel tilrettelagt med mange møder. Jeg manglede dog noget luft mellem møderne, da der var så mange: Der var trinmøder, emnemøder og veteranmøder for blot at nævne nogle. I løbet af lørdagen var der sat 60 min. af til gennemgang af de enkelte nordiske landes struktur med videre. Hvert land havde således 15 min. til rådighed til denne gennemgang. Denne mødemodel blev gentaget om søndagen, hvor jeg tillige havde fornøjelsen at være mødeleder. NM var en intensiv, lærerig og god weekend, dog savnede jeg min meddelegerede Gorm som var forhindret i at deltage. Her er nogle få højdepunkter, som jeg gerne vil dele med jer. Norge: Jan E. nordisk delegeret har gennem længere tid haft et godt samarbejde med Stortinget. Norge fortæller i deres rapport, at Senterpartiet har omtalt AA positivt fra talerstolen i Stortinget. Dette har betydet, at andre partier har bedt om at få tilsendt information om AA som E post. John Kåre Vederhus har opnået en doktorgrad i emnet Selvhjælpsgrupper for alkoholikere og narkomaner. Vederhus har via sin forskning påvist at dem der tilslutter sig et tolvtrins program har 12 gange større chance for at blive raske jf. med dem der ikke modtager denne form for Norge har allerede nu etableret en komite, som skal overveje hvilken form for jubilæumsskrift, der skal laves i 2022. Dette år har AA i Norge 75 ås jubilæum. Indtægterne er steget med 100.000 kroner. Desværre har udgifterne samme stigning.efterbehandling. Side 9 af 11
Rapport fra Nordisk Møde i Göteborg i dagene d. 2 4.august 2013. Kolding d.22.8.2013 Finland: Antallet af besøgere af AA s hjemmeside er forøget med 30 %. I forbindelse med splittelsen af det finske AA, har det finske Förtroenderåd har forsøgt kontakt til den anden part for at mødes under et tema enhed er vores tryghed. Den anden part har desværre takket nej. Der arbejdes med oversættelse af GSO s retningslinjer herunder den del som omfatter IT. Endvidere arbejdes med 4:e trinets retningslinjer. Finland sendte en hilsen fra Sampi (samerne). Udviklingen er stadig godt i gang. Men de store afstande er en stor udfordring. Sverige: Sverige har arbejdet med en kritisk gennemgang af strukturhåndbog og servicehåndbog. Svenskerne laver dette eftersyn hvert 10 år. Sverige og Norge har fået lægekortet som de kigger på. Der var fin interesse omkring den enkelhed og brugbarhed kortet har. Jeg har taget lidt med hjem i form af litteratur, små brochurer, DVD er mv. Endnu en gang var det en fornøjelse at få lov til at være en del af dette store fællesskab. Kh. Sune Side 10 af 11
Servicekonferencen 2013 Rapport fra World Service Meeting 20. - 21. april 2013 Kursuscenter Brogården, Abelonelundvej 40, Strib 5500 Middelfart Side 11 af 11
1 Rapport fra WSM 2012 20-12-20 2 RAPPORT FRA WSM 2012 Rotation the heartbeat of A.A. Denne rapport vil have uddrag fra komite- og workshop arbejde. Uddrag af indlæg fra delegerede og fra den internationale litteraturfond, samt tiltag de har gjort i andre lande og tanker om hvilke ting der måske kunne afprøves i Danmark Henrik R. 1. gangs delegeret -Mogens B. A. 2. gangs delegeret 20-12- 2012 1
Indholdsfortegnelse WSM hvad er det?... 4 Den internationale litteraturfond (IL)... 6 Komite arbejdet... 7 Litteratur/Udgivelser... 7 Priser... 7 Revideringsprocedurer...7 Mobil apps... 7 Online litteratur... 8 Oversættelser... 8 Konklusioner... 8 Arbejde med andre... 9 Arbejdet med andre - indenfor retshåndhævelse... 9 Sociale netværk/websider og anonymitet... 10 Brug af skuespillere eller medlemmer ved indspilning af film... 10 Konklusioner... 11 Politikker/økonomi/ansøgninger... 11 Komiteen bekræftede at det 23. WSM afholdes 12.-16. oktober 2014 Konklusioner... 12 Agenda... 12 Valg af emner til 23. WSM... 12 Workshop emner til 23. WSM... 12 Valg af tema for 23. WSM... 12 Workshops... 13 Andre problemer end alkohol på A.A. møder Hvordan håndterer grupper dette?... 13 Gruppesamvittighed og møde format... 13 Samarbejde med professionelle... 13 Tale med nykommeren... 13 A.A. grupper afviger fra traditionerne Hvad kan der gøres?... 14 Hvordan hjælper vi grupper og medlemmer til at blive opmærksomme på historien og principperne bag vores 12 traditioner?... 14 Kan vi tale om traditionerne som vejledninger til at hjælpe os med at holde os uden for problemer i stedet regler som påtvinges?... 14 Konklusion... 14 Hvordan kan vi overvinde apati og skabe entusiasme i servicearbejdet?... 14 Hvad kan vi gøre for at lede som eksempler og vise vores egen entusiasme?... 14 Forstår medlemmer at servicearbejde kan være et 12. trin i fremtiden?... 15 Konklusion... 15 Præsentationer... 16 2
Unge i A.A.... 16 Sponsering af unge (Pravesh, Sydafrika)... 16 Hvad gør vi for at tiltrække og bibeholde unge (John, Australien)... 16 Juridiske og etiske overvejelser angående Unge til A.A. møder (Don, USA)... 17 Internet og ny teknologi... 17 Guideline for brug af internet i Anonyme Alkoholikere (Carlos, Mexico)... 17 Succesfuld erfaring angående brug af internet til at få A.A. til at vokse (Sunil, Indien)... 17 Fordele og ulemper ved at A.A. medlemmer deltager på sociale netværkssider (Jan- Ola, Sverige)... 18 Koncepterne... 18 Vores 12 koncepter: kommunikationsværktøjer (Jésus Cesar, Peru)... 18 Myndighed, ansvar og lederskab (James, Belgien)... 18 Åndelige principper i de 12 koncepter (Sheila, GB)... 19 Rotation... 19 Hvordan fastholder vi erfaringen fra dem der er gået før os? (Hérnan, Ecuador)... 19 Vigtigheden af rotation (Yasuo, Japan)... 19 Problemer med andet end alkohol... 19 Hvad A.A. gør og ikke gør (José, Venezuela)... 19 Samarbejde ikke tilknytning (Sharon, Australien)... 20 Femte tradition (Lothar, Tysktalende Europa)... 20 Litteratur... 20 Åndelig værdi af A.A. litteratur (Juha, Finland)... 20 Vigtigheden af litteratur når budskabet skal gives videre (Paco, Spanien)... 21 Sponsorship til at udvikle en A.A. struktur... 21 Succesfulde erfaringer (Sharon, Australien)... 21 Knap så succesfulde erfaringer (Mogens, Danmark)... 21 Landerapporter... 22 Uden for møderne... 23 Servicekontoret GSO... 24 Stepping Stones... 24 Stormen Sandy... 25 General Service Board weekend... 26 De delegeredes middag... 27 Valg af værtsland for det 24. WSM... 27 Personlige indtryk... 27 Fuldstændig rapport fra WSM... 28 3
Rapport fra WSM 2012 Rotation the heartbeat of A.A. WSM HVAD ER DET? World Service Meeting (WSM) afholdes hvert 2. år. Hver anden gang i New York og hver anden gang et andet sted i verden. Det første WSM blev afholdt i 1969, hvor Bill W. deltog. Formålet med WSM er at fastsat i statement of purpose for WSM: Hvert land betaler et deltagergebyr, som bliver fastsat af WSM selv, gebyret er et minimumsgebyr og er på $1100, fastsat i 2002 og dette dækker ca. ¼ af udgifterne for en delegerets deltagelse. Landene betaler desuden selv for rejseomkostninger. Til dette, det 22. WSM var der 62 delegerede fra 35 lande eller områder. Heraf 3 nye lande: Chile, Ecuador og Slovenien. Ungarn havde også sendt en ansøgning om deltagelse, men ikke tilmeldt delegerede. Mødet blev afholdt i New York på Rye Town hotel ca. 60 km nord for New York City. Mødet startede søndag og sluttede fredag. Mødet er inddelt i forskellige afsnit med henholdsvis komite arbejde, workshops og indlæg fra delegerede og fra den internationale litteraturfond, samt orientering om hvordan det står til i de enkelte lande med deres struktur og forskellige serviceaktiviteter. Desuden er der sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at tale med de øvrige deltagere på en mere uformel måde. Det primære formål for WSM er det samme som for alle AA aktiviteter at bringe budskabet videre til alkoholikeren som stadig lider, hvor som helst i verden han/hun måtte befinde sig, hvilket som helst sprog han/hun taler. WSM søger veje og måder for at opnå dette mål ved at dele erfaring, styrke og håb i et forum af delegerede, som samles hvert andet år fra alle verdens egne. Dette kan også repræsentere et udtryk for gruppesamvittigheden på verdensplan. Erfaringerne lærer os, at udvikling af en sund struktur sætter os i stand til at levere vores service mere effektivt. WSM opmuntre til planlægning af en sund struktur tilpasset til behov og kapacitet i de forskellige lande og udforskning af et ekspanderende AA service til at nå alkoholikeren gennem international kommunikation, distribution af litteratur, sponsorship, offentlig information, forhold til lokalsamfundet og institutioner. Ved registreringen fik alle udleveret en tyk mappe, med agenda, emner i komiteerne, workshops samt alle indlæg i skrevet form. De der var spansktalende fik alt deres materiale på spansk og alle os andre på engelsk. Gennem hele mødet blev alt tolket, så vi alle kunne være med ligegyldigt om der blev talt spansk eller engelsk, eller for den sags skyld japansk. Ind i mellem blev der også tolket fra russisk til engelsk og videre til de spansktalende. 4
Mødet blev indledt af Ward B. Ewing, ikke alkoholiker og formand for General Service Board for USA og Canada (GSB). Han holdt en varm tale om nødvendigheden og fordelene ved rotation i A.A. Herefter var der en åbningstale om temaet for det 22. WSM af den 2. gangs delegerede fra Polen, som lagde grunden for, hvad vi skulle arbejde med i løbet af mødet. Talen afsluttede han med: Rotation er A.A. s hjerteblod, siger I. Ja, fordi A.A. er bygget på kærlighed og hvor der er kærlighed, kan du mærke hjertet og dets slag. Det betyder, at vi virkelig er i live. Vi elsker. 5
DEN INTERNATIONALE LITTERATURFOND (IL) Phyllis H., General manager på General Service Office (GSO), præsenterede, hvad der var sket i den internationale litteratur fond og regnskabet for fonden. IL blev dannet på baggrund af en anbefaling på det 11. WSM i 1990. Den har til formål at hjælpe nye lande med at få litteraturen, enten som oversættelser eller som indkøb fra andre lande, der taler samme sprog. IL bliver håndteret fra GSO New York, og WSM gennemgår regnskabet på deres møder. Regnskabet viste, at der per 31/12/2011 var et underskud på ca. $1.200.000 i forhold til hvad der er brugt og hvad A.A. landene har bidraget med. Dette skal ses i lyset af, at der gennem tiden er blevet bidraget med i alt ca. $ 1.300.000. De seneste år er bidragene til fonden faldet drastisk Strukturen for USA og Canada dækker det manglende beløb. IL er den direkte årsag til, at der nu findes A.A. litteratur på 87 forskellige sprog i mere end 170 lande. 15 oversættelser af Store Bog på nye sprog er på vej. I vores nærhed, kan vi glæde os over, at Grønland med hjælp fra IL har udgivet den første bog på grønlandsk. Det var gennem vores tilstedeværelse på de internationale møder, at kontakten til IL blev formidlet. Vi kan desuden glæde os over at pga. af forskellige regnskabsprincipper og perioder, viste regnskabet at Danmark havde bidraget med halvdelen af det totale bidrag for 2012. Mange lande havde dog endnu ikke overført deres bidrag endnu, så dette holder nok ikke når hele året gøres op Og det danske bidrag dækkede 3 år, da vi havde glemt at få overført i de seneste år. Det er svære økonomiske tider over hele koden, og i nogle lande har man haft seriøse overvejelser, om man skulle afskedige en kontor medarbejder for at kunne bidrage til IL, for der var ikke penge til begge dele. Litteraturen findes nu på sprog jeg ikke engang vidste fandtes, f. eks: Sesotho og Twi samt på 10 forskellige indiske dialekter. Siden sidste WSM er der udgivet A.A. litteratur i blandt andet Kina, Tjekkiet, Mongoliet, Ghana Servicekonferencen i Danmark har for år tilbage besluttet, at Danmark hvert år som minimum sender kr. 10.000 til IL, og hvis vi en dag når vores mål om en fornuftig reserve, vil dette beløb kunne forhøjes. Phyllis sluttede med at udtrykke stor taknemmelighed på vegne af General Service Board over bidragene i hatten, som hjælper med til at cementere A.A. enhed og vækst. Det, at Danmark støtter dette vigtige arbejde, med at bringe budskabet til alkoholikeren på alkoholikerens eget sprog betyder, at når du lægger penge i hatten ved et møde, kan du lige vel betale for kaffen du har drukket, som til en bog til en aboriginal på Maori på Cook Island. 6
KOMITE ARBEJDET De delegerede er inddelt i 4 komiteer, som vi kender det fra vores egen servicekonference. Inddelingen sker, så der er en god blanding af første og anden gangs delegerede i alle komiteer. Og så ingen lande har begge deres delegerede i samme komite. I modsætning til komiteerne på vores servicekonference, kan komiteerne på WSM alene præsentere anbefalinger, de kan ikke komme med indstillinger, som landende skal følge. Sagt på en anden måde WSM har ingen beslutningsret. Litteratur/Udgivelser Henrik deltog i denne komite Priser Prisen på litteratur varierer meget, ligesom måden man finder på. Nogle lande køber litteratur på deres eget sprog i nabolandet. I Asien er trykkeomkostningerne meget lave, og bøger og foldere er derfor billigere. Prisen fastsættes nogle steder ud fra kostprisen + en % sats, andre steder har fragt- og distributions omkostninger stor indflydelse på fastsættelsen af prisen på litteratur, Der var nogle lande der gav rabat til grupperne og i andre lande solgte man også litteratur til boghandlere. Priserne blev alle steder fastsat af enten Hovedservicerådet eller servicekonferencen. De fleste lande har et ønske om at litteraturen skal være så billig som mulig, selvom den for mange lande er en vigtig kilde til at kunne drive servicekontorer og servicearbejde. Fra Irland sender man alt overskud fra salg af litteratur videre til den internationale litteraturfond. Revideringsprocedurer Der var forskellige måder, at håndtere dette på. Mange lande havde ingen fordi de købte litteraturen, som den var fra andre lande med samme sprog. De lande, som oversatte litteratur, havde nogle steder overladt det til litteratur udvalget at sørge for at oversættelser blev så korrekte som muligt. Andre steder bliver alt lagt frem for servicekonferencen, mens det i enkelte lande er Hoved Service Rådet, som godkender oversættelser. Der var ikke nogen der havde erfaring med at revidere allerede oversat litteratur. Mobil apps Der var ikke den store erfaring om dette emne. Enkelte lande havde gjort deres hjemmesider mobilvenlige, så hvis de blev åbnet på en mindre skærm var den tilpasset til denne. I Indien var det udbredt at benytte SMS som kommunikation i fællesskabet, da alle ligegyldigt hvor fattige de er, har en mobiltelefon. Der var bred enighed om, at det var et område, man ville prøve at arbejde videre med. På lang sigt, vil det måske være muligt at lave et samarbejde om en app, som kan finde møder, hvor du end er. 7
Der blev bedt om, at der, hvis en app indeholder copyright tekster, blev taget behørigt hensyn til dette, og at der altid blev angivet kilde. Online litteratur Halvdelen af landene solgte litteratur på nettet, og nogle havde også gratis download af enkelte bøger og foldere, som vi har i Danmark. De som havde gjort litteraturen tilgængelig på nettet, følte ikke at dette havde formindsket salget af disse udgivelser, nogle mente endog at det fik flere til at købe en rigtig bog. Der blev også diskuteret copyright og licens problematikker vedrørende salg af litteratur på nettet. Nettet er åbent for hele verden og der var uklarhed om det var i strid med de licenser AA World Service (AAWS) gav de enkelte lande, at litteraturen kunne købes uden for landet. Dette vil blive taget op igen på næste WSM Oversættelser Ligesom med revideringer er det meget forskelligt hvem der godkender oversættelser. Der blev talt om, hvem der laver oversættelserne rundt omkring. Der var flere lande som havde dårlig erfaring med at benytte professionelle oversættere, da erfaringen var, at en del af ånden i teksterne gik tabt, når oversætteren ikke var inde i AA jargonen. Nogle havde dog været så heldige at have professionelle oversættere som medlemmer. Der var enighed om at den ekstra tid, der bliver brugt ved at benytte frivillige oversættere, blev givet godt ud, fordi den efterfølgende korrektur læsning ikke behøvede så mange ændringer. Konklusioner Der er mange måder at gøre tingene på og der kan ikke siges, at der findes en rigtig eller forkert måde. Dog tyder det på, at det er en god idé at have fællesskabets opbakning til udgivelser i A.A. sammenhæng og at det er vigtigt at have procedurer for oversættelser og revision af litteraturen. Kunne vi i Danmark undersøge, om vi kunne formindske trykkeomkostningerne, ved at lade det ske i f. eks Indien? 8
Arbejde med andre Mogens deltog i denne komite Arbejdet med andre - indenfor retshåndhævelse Generelle principper A.A. medlemmer, der ønsker at deltage i samarbejdsaktiviteter med andre, bør være godt informeret om, hvad AA gør og ikke gør. Ikke ethvert medlem, der ønsker at hjælpe, er klar til det! Det er ofte nødvendigt at oplyse sin fulde identitet til de fagfolk vi arbejder med, og vi skal altid følge love og regler. Juridiske spørgsmål om fortrolighed kan også opstå uden for vores princip om anonymitet. Det er vigtigt ikke at låne A.A. navnet ud til programmer, der drives af andre organisationer. Mærkeligt nok, A.A. medlemmer, der tidligere har brugt en masse energi på at undgå politiet og holde sig ude af fængslet er nu ofte meget nyttige til at holde sig i kontakt med disse fagfolk og dermed til at komme ind i fængsler! Etablering og vedligeholdelse af relation I dette arbejde kan et ikke-alkoholiker medlem af Hoved Service Rådet være til stor gavn. Der blev udtrykt erfaring med, at det var en god idé at skabe tidlig kontakt med folk indenfor retshåndhævelse, f. eks på politiskoler og jura studier, for at få en bedre relation inden de kommer ind i systemet og lader sig påvirke af historien. Brug af litteratur Nogle steder kan man få lov til at lægge foldere og litteratur eller anden Informationsmateriale om A.A. Disse steder besøges af regioner eller lokale grupper, der sørger for at materialerne er tilgængelige. I nogle lande har man etableret en Bevidstheds måned, hvor der laves specielle indsatser om at oplyse om A.A. Der var god erfaring med at materiale om A.A. skal være målrettet fagfolk indenfor retshåndhævelse, fremfor mere generel information. Særlig indsats og projekter Somme tider adopterer lokale grupper en lokal politistation for at udlevere litteratur og information om A.A. Yngre A.A. medlemmer kan være effektive i samarbejdet i byområder, hvor alkoholisme er udbredt blandt bander. Medlemmers indsats med social myndigheder, militærbaser, politi og brandfolk har også ført til mange tolvte Trins muligheder. 9