Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne?



Relaterede dokumenter
Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Interventionsstudier:

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Menneskers behov i indeklimaet

Hvilke indeklimapåvirkninger kan beboerne blive udsat for

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius)

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Sigsgaard Sept 2012

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober Sag nr.: 10XXX-14.

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl til 16.30

Vigtigheden af et godt indeklima

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?

Vandskade i bygninger

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Luft- og støjforurening i Søgaderne

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p /6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

Befolkningsundersøgelser af sundhedsskadelige påvirkninger fra indeluft: Hvilke sammenhænge er der mellem indeklima, partikelforurening og sygdomme

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Sæt fokus på indeklimaet

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Indeklima og sundhed i boliger

Indledende indeklimaundersøgelse

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Transporten, klimaet og miljøet

Det gode råd gør forskellen

Karakteristika af danske boliger, deres indeklima og beboernes komfort og sundhed

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Ventilation. Du skal selv være med til at holde din lejlighed sund You are responsible too: keep your apartment healthy

Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

Udfordringer med indeklima ved energirenovering

Sundt indeklima sådan gør du

Indeklima og børns sundhed

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Sundhedsmæssige effekter af partikler

SUNDT MILJØ I BOLIGEN TIPS OG GODE RÅD TIL DIG, SOM BOR TIL LEJE

Sundt indeklima sådan gør du

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvordan kan vi bedre forudsige, hvilke problemer. påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Geo Clausen

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Ren luft til danskerne

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

2. RYGNING. Hvor mange ryger?


Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

og sundhed i boliger 2012

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

miljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Transkript:

Hvilken virkning har luftrensning på indeluftens indhold af partikler, og hvilke sundhedseffekter ses hos beboerne? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Indeklimaet kan give Gener og symptomer Infektionssygdomme Astma og allergi Kræft Hjertekarsygdomme

Kilder til partikelforurening indendøre kan opdeles i Indre kilder Drys og afslidning fra byggematerialer Overflader med høje temperaturer Allergener med indendørs oprindelse (Hus støvmider, pelsdyr, skimmelsvampe) Virus og bakterier Aktiviteter Personer Ydre kilder Luftforurening Pollen fra planter Sporer fra svampe Naboers aktiviteter

Partikelforurening forårsager en overdødelighed ved luftforureningsepisoder Middelværdierne for partikelforurening er korreleret til dødeligheden på årsbasis. Tid Partikler Partikler Stigende opmærksomhed på de fine partikler (diameter mellem 0,1 µm og 2,5 µm), fordi de korrelerer bedre med dødelighed end de større partikler, og fordi partikelstørrelsen er afgørende for, hvor dybt i luftvejene partiklerne kan deponeres. De ultrafine partiklers betydning kan skyldes deres store antal, dybe nedtrængning i lungerne og lille størrelse, der besværliggør transporten væk fra lungevævet. Udefra kommende partikelforurening kan forårsage over 3000 årlige dødsfald i Danmark Tid

Particulate air pollution as a predictor of mortality in a prospective study of U.S. adults Pope, C.A. III, Thun MJ, Namboodiri MM, Dockery DW, Evans JS, Speizer FE, Heath Jr CW, (1995), Am J Respir Crit Care Med 1995, 151:669 74. An association between air pollution and mortality in six U.S. cities Douglas W. Dockery, Arden Pope III, Xiping Xu, John D. Spengler, James H Ware Martha E Fay, Benjamin G Ferris og Frank E. Speizer, (1993),, New England Journal of Medicine; V 329 (24) pp 1753 9. Lung cancer, cardiopulmonoary mortality and long term exposure to fine particulate air pollution Pope, C.A. III, Burnett RT, Thun MJ, Calle EE, Krewski D. Ito K, Thurston GD, (2002), JAMA, 2002;287: 1132:41. Helbredseffekter af partikulær luftforurening i Danmark et forsøg på kvantificering. Raaschou Nielsen O., Palmgren F., Solvang Jensen S., Wåhlin P., Berkowicz R., Hertel O., Vrang M L., Loft S. (2002). Ugeskr Laeger. 34:3959 63.

PM 10 grove PM (aerodynamisk diameter 10 µm) PM 2.5 fine PM (aerodynamisk diameter 2.5 µm) PM 0.1 ultra fine PM (aerodynamsk diameter 0.1 µm) Number Mass 0.001 0.01 0.1 1 10 100 µm Nano particles Ultrafine particles PM 2.5 (fine particles) PM 10

Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000 Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)

Astma, allergi og ventilation p=0.01 Hos børnene med mindst to af de tre symptomer hvæsende vejrtrækning, rhinitis og eksem var der signifikant lavere udeluftskifter Association between ventilation rates in 390 Swedish homes and allergic symptoms in children. C. G. Bornehag, J. Sundell, L. Hägerhed Engman, T. Sigsgaard. Indoor Air 2005; 15: 275 280

Ventilationsprincipper 4. 3. 2. 1.

Er der udsugningsventiler eller lignende i dagligstue? Ja, udsugningsventil 13,0% Ja, oplukkelig lem/jalousi 14,9% Nej 72,1% Er der spalteventiler i vinduesrammer i dagligstue? Luftes boligen ud med gennemtræk? Nej, aldrig 8,0% Ja, 1 5 gange om ugen 30,9% Ja, ca. 1 gang om dagen 32,9% Ja, 2 gange om dagen 17,6% Ja, 3 gange om dagen 4,6% Ja, mere end 3 gange om dagen 6,0% Ja 32,6% Nej 67,4% Er det nemt at lukke vinduer eller dør til det fri i stuen op for at lufte ud? Ja 97,5% Nej 2,5% Data fra ca. 16.000 besvarelser i perioden 2008 2013 på Mitindeklima.dk

Luftes boligen ud med gennemtræk? april 2008 april 2009 (7807 besvarelser) Nej, aldrig 6,7% Ja, 1 5 gange om ugen 27,7% Ja, ca. 1 gang om dagen 32,8% Ja, 2 gange om dagen 19,9% Ja, 3 gange om dagen 5,4% Ja, mere end 3 gange om dagen 7,5% februar 2011 februar 2013 (2626 besvarelser) Nej, aldrig 11,4% Ja, 1 5 gange om ugen 36,1% Ja, ca. 1 gang om dagen 29,5% Ja, 2 gange om dagen 14,9% Ja, 3 gange om dagen 3,9% Ja, mere end 3 gange om dagen 4,2%

Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt År 2000 % År 2007 % Udlufter 91 76 Støvsuger eller vasker gulve 89 84 Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaksrøg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske År 2000 % År 2007 % Tobaksrøg 20 68 Fugt 12 48 Rengøringsmidler 14 16

How often did you dry laundry in the apartment during the last 14 days? Daily Occasionally Not the last 14 days 35 40 45 50 Relative humidity (% RH)

Are there any conditions reducing your ability to air out your dwelling sufficiently? 10.8% perceive barriers to air out sufficiently Yes, other conditions Yes, the risk of burglary Yes, air pollution outside Yes, noise outside 0 2 4 6 8 Persons (%)

Voksent menneske i siddende aktivitet (1,2 met) Udåndingsluft: O 2 : 15,3 % CO 2 : 3,6% H 2 O: 6,2% Indeluft O 2 : 20,85 % CO 2 : 0,035% H 2 O: 1,3% (Volumen) (volumen) Forbrug: Produktion: CO 2 : 17 l/h H 2 O: 0,07 kg/h Sensibel varme: 100 W Indeluft: 375 l/h (10,8 kg/døgn) O 2 : 20,6 l/h Lars Gunnarsen

Nytter det at lufte ud? 5 personer i 300 m 3 5 personer i 300 m 3 2 personer i 60 m 3 2 personer i 60 m 3 Luftskifte 0,5 h 1 Luftskifte 0,2 h 1 Niels Bergsøe, SBi har opstillet beregningerne

Luftrensning, partikeleksponering og hjertekar sygdomme

Yngre forsøgspersoner i klimakammer Der var en signifikant dosis response sammenhæng mellem antallet af de mindre ultrafine partikler og DNA skader Ældre forsøgspersoner i egen bolig Reduktion af partikeleksponeringen ved filtrering af recirkuleret indeluft I kun 48 timer forbedrede karelasticiteten blandt sunde ældre personer Exposure to ultrafine particles from ambient air and oxidative stress induced DNA damage Brauner, E V ; Forchhammer, L ; Moller, P ; Simonsen, J ; Glasius, M ; Wahlin, P ; Raaschou Nielsen, O; Loft, S. Environmental Health Perspectives, August, 2007, Vol.115(8), p.1177(6) Indoor Particles Affect Vascular Function in the Aged: An Air Filtration based Intervention Study Brauner EV, Moller P, Forchhammer L, Barregard L, Gunnarsen L, Afshari A, Wahlin P, Glasius M, Dragsted LO, Basu S, Raaschou Nielsen O, Loft S:. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine (AJRCCM)177, 2008, pp 419 425

Seneste forsøg i Cisbo med luftrensere

Placebo Particle decay 2.0 h 1 Air change 0.3 h 1 Intervention Particle decay 3.6 h 1 Air change 0.3 h 1

Middel (mg/m 3 ) Filter 4.74 Soverum Dummy filter 8.33 Filter 4.48 Dagligstue Dummy filter 8.32 Parameter Before Filter Dummy filter Percentiles (#/cm 3 ) 25 50 75 2370 4340 9260 1000 1960 4210 2580 4360 7350 Reduction of indoorparticlesconcentration usingrecirculating filtration units in Danish dwellings Præsenteret ved Healthy Buildings 2012 Michal Spilak, Marie Frederiksen, Gabriela D. Karottki, Steffen Loft, Barbara Kolarik and Lars Gunnarsen

Balanceret mekanisk ventilation, øget udeluftskifte, medicinforbrug og symptomer hos børn med astma

Blindede forsøg med intervention er i gang i 10 astmatiske børns soverum

Sammenfatning Kun få danskere lever op til almindelige anbefalinger om mindst 3 udluftninger med gennemtræk om dagen. Udluftningsadfærden bliver stadigt dårligere i befolkningen Udefrakommende partikelforurening kan give øget forekomst af hjertekar sygdomme. Det er muligt at mindske eksponeringen i boligen med ventilationstekniske virkemidler Meget tyder på, at lavt udeluftskifte giver risiko for at erhverve sygdommene astma og allergi. Man er på mere sikker grund, når man siger, at lavt udeluftskifte er særligt problematisk for folk med astma og allergi Vi har brug for udbredelse af viden om udluftning og bedre viden om alternativerne. Der kommer flere resultater fra Cisbo