MAKONI march 850 km i en kørestol. Dengang jeg var indlagt på sygehuset lige efter at jeg var blevet sprængt i luften i Afghanistan og jeg vidste at jeg ville ende i en kørestol satte jeg mig et mål som dengang var højt sat: Jeg ville gennemføre Nijmegen marchen som kørestolsbruger. I 2009 lykkedes det så som første kørestolsbruger nogensinde at få lov til at deltage. (siden da har civile kørestolsbruger fået lov). Inde i camp Heumensoord (den midlertidige militære lejr for 4500 soldater) stødte jeg så for første gang på ordet MAKONI march. JDR holdets adoptiv holdfører Carl (HJV) havde gået MAKONI marchen og han fortalte blandt andet om marchen: (data taget fra i år) MAKONI march står for MArch KØbenhavn NIjmegen. Marchen gennemføres hvert 5 år (næste gang 2016 grundet 100 års jubilæet i Nijmegen) Marchen er planlagt af HJV med deltagelse af det øvrige forsvar og det Hollandske forsvar. Der er 68 der deltager (i år). Ca. 15 af dem er hjælpere da vi skal flytte BSO hver dag i 16 døgn. De resterende er fordelt på 4 march dråber. (2 Hollandske og 2 Danske) Man går med 6.3 km/t. Gennemsnitslængden pr. dag er 48 km. (svingede mellem 34-68 km. pr dag) Makoni marchen har været gennemført i 2002, 2007 og 2012. Der har aldrig været en såret eller kørestolsbruger med. (Dette blev lavet om i år) Yngste deltager var 18 år. Ældste der gennemførte var 68 år. (kun 5 gængere under 40 år) Tiden mellem pauserne var ca. 2½-3 timer til den første, 2 timer til de efterfølgende pauser. Overnatning foregik i sportshaller eller lignende. Vi medbragte selv køkken, borde, mm. så at hele logistikken kunne fungere når man flytter hver dag med 68 mand. 2 udgik grundet sygdom, 1 blev taget ud da vi var ankommet til Nijmegen og kun manglede 160 km. Derudover lærte jeg en også en JDR tradition. Når man ser Carl med MAKONI mærket skal man sige: Kan du så fjerne det MAKONI pis og nu er jeg selv endt med at have det respekt fyldte MAKONI mærke. Da jeg i 2009 opnåede mit mål med at gennemføre Nijmegen marchen som første kørestolsbruger nogensinde så satte jeg mig et nyt mål: Jeg ville gennemføre MAKONI marchen Jeg fik lov til at prøve Dette er den korte beretning om turen (grundet pladsmangel springer jeg meget af forberedelsen over) Til dette års MAKONI march begyndte jeg træningen i december 2011. Jeg sled det første par specialsyede handsker op på 26 km UPS De plejer at kunne holde ca. 1000 km. Gennem hele første halvår var jeg ude at træne 1-2 gange om ugen. Normal distancen var på 56 km. En enkelt kom op på 89 km. Derudover var der 4 træningssamlinger af 130-180 km der skulle bestås for at få lov til at deltage. Alt i alt sled jeg 1 par dæk op og havde kun 2 punkteringer på træningen op til turen.
Den 29. juni Dagen før starten. Vi mødtes alle i KBH for at begynde MAKONI marchen fra den næste morgen. (Danmark vandt over Holland i fodbold hvilket resulterede i mobning. I 2007 vandt Holland over Danmark på første MAKONI dag) Den 30. Kastellet Gadstrup. Startede med en parade efterfulgt af march gennem KBH til Hærens officersskole. En overhørte en tambur der sagde: Jeg glæder mig ikke til gåturen. De skulle kun gå 8 km. Resultatet var da også at tamburmajoren måtte udgå på trods af at de bestemte tempoet. Den 1. Juli. Gadstrup Slagelse. 66 km op og ned af bakke. Herved sled jeg det første hul i handskerne. Jeg havde kun taget 3 par med Den ældste en Hollænder på 71 år måtte udgå grundet varme. Den 2. Slagelse Korsør Kiel. Turens korteste dag. Kun 21 kedelige kilometer ca. 18 km lige ud uden et sving. Grunden til den korte dag er at vi skulle sejle med søværnet fra Korsør til Kiel af den gamle færgerute. Det er en tradition fra MAKONI rutens start i 2002. Den 3. Kiel Nortorf. Vi gik langs Kiel er kanalen på en pæn morgen hvilket resulterede i at jeg kørte over omkring 100 snegle inden første pause. Mønstret i dækkene var helt fyldte af dræbte snegle. Den 4. Nortorf Itzehoe. I dag fik vi besøg på ruten af en journalist fra Slesviger Landes Zeitung der ville lave et interview da han havde hørt at Hauptmann, Freiherr Jens von Østrup deltog i turen. Det var egentlig en joke der var startet tilbage i 2002 hvilket dengang gjorde at der blev sendt en limousine ud for at køre ham 3 km. Men for vores vedkommende gjorde vi ikke noget for at afværge joken. Og da artiklen udkom var hans navn nævnt 8 gange selvom at Jens ikke var blevet interviewet. (Jens er Kaptajn i HJV) Den 5. Itzehoe Lamstedt. I dag skulle vi krydse Elben ved Glücksborg. Det er en sejltur på 25 minutter. Da vi senere nåede til Lamstedt hvor vi skulle overnatte var der udover sportshallen stillet et badeland til rådighed. Men inde i badelandet var der et billede hvor der stod at Hauptmann, Freiherr Jens von Østrup var uvelkommen. Dette skyldtes at Jens sad fast i en badering i 2007. Den 6. Lamstedt Bremerhaven. Aftenen før var der en af Hollænderne der havde taget en lyserød natkjole med tilhørende hue på til aftensmaden hvilket resulterede i et væddemål hvilket gjorde at han gik hele den efterfølgende dag i natkjole. Dette skabte mange undrende blikke grundet en soldat i natkjole. Et af dem var da vi gik 50 soldater på 2 geledder gennem en af byerne. Der gik en kvinde imod os og kiggede undrende på os. Da hun kom ud for Hollænderen hoppede han ud af geleddet og sagde BØH. Hun gav et hvin fra sig og vi begyndte alle at grine. Den 7. Bremerhaven Oldenburg. Turens længste dag. Vi kom op på 68 km og blev indkvarteret på Treskau kasernen i Oldenburg. Kasernen huser normalt et regiment faldskærmsjægerer. Vi havde nu gået 8 dage i træk og de fleste så frem til den første hviledag siden vi startede i KBH. Den 8. juli. 1 hviledag. Den første hviledag på turen som de fleste benyttede til at gå en tur i byen, vaske tøj eller få hvilet lidt. En enkelt løb 16 km. Den 9. Oldenburg Werlte. Dagen efter en hviledag er altid hård for alle. Det skyldtes at fødderne hæver da de tror at de ikke skal gå længere SNYDT fødder. I mangler stadig at gå ca. 450 km. Dagen startede med at Hauptmann, Freiherr Jens von Østrup af den Hollandske General blev udnævnt til Air Coommodore (generalmajor i det hollandske flyvevåben) hvilket resulterede i at alle blev meget forundrede og ikke mindst Jens Østrup. Den 10. Werlte Lingen. Dagen er den dag som erfaringen fra tidligere MAKONI ture siger er den hårdeste at overvinde. Dette blev også tilfældet denne gang. Men da dagen var overstået var der kun 1 dag til næste hviledag og 4 dage til vi går ind i Nijmegen by som er turens mål.
Den 11. Lingen Airbase Twenthe. Dagen hvor vi går ind over den Hollandske grænse og dagen hvor vi passere 500 km mærket. Dog blev grænse overgangen for de flestes vedkommende lidt skuffende da Hollænderne havde planlagt at anvende en grænseovergang på en lille skovsti. De flest gænger havde forventet at blive mødt af journalister fra hele Holland. Men vi kom over og blev kort efter modtaget til reception i den lokale by som serverede kogt gris. Da vi var ca. 2 km fra dagens mål på Airbase Twente fik jeg den første punktering på turen. Dækket kunne dog holde luft til vi nåede målet og jeg måtte i gang med at lappe i regnvejr. Den 12. juli. 2 Hviledag. 2 og sidste hviledag inden vi når Nijmegen. Folk vaskede endnu engang således at man undgik det når man var nået til camp Heumensoord som er vores opholdssted under Nijmegen marchen. Mig og nogle andre gik ca. 5 km ned til byen for at få noget andet at spise hvilket resulterede i at jeg brækkede en tand. Den blev dog først lavet tilbage i Danmark. Den 13. Airbase Twenthe Eefde. I dag var første egentlige regnvejrsdag. Bortset fra 2 skybrud der havde været nogle af de tidligere dage havde vi været uden regn fra vi startede i KBH. (Undtagen begge hviledage hvor MJ Sven fra Danske division havde planlagt at det skulle regne) Dagens rute blev på 58 km (den sidste lange tur) hvor hovedparten af turen blev langs kanalen hvilket gjorde at jeg måtte ud på nogle omveje da stien blev for smal. Marchleder Thorbjørn gik også forkert i dag og han har glemt at give omgang til holdet Den 14. Eefde Arnhem. I dag skulle vi ud på en kort tur på kun 33 km. Men grundet forrige dags regnvejr var de sandede stier vi nu kom ud på så mudrede at jeg til tider sank 3-4 cm ned i mudderet. Jeg havde medbragt mine tvillingehjul men de var på lastbilen så igen måtte jeg ud på en omvej. Omvejen blev på 14 km ekstra men forløb uden problemer. Den 15. Arnhem Nijmegen. Da jeg fra morgenen af skulle køre ud af bygningen med min bagage var jeg ved at vælte ud over en ikke eksisterende trappe. Derved fik jeg en tømrerlus. Dette er dagen vi når Nijmegen by og runder 650 km hvilket officielt afslutter MAKONI marchen. Dog skal vi stadig gå Nijmegen marchen som MAKONI hold ellers tæller MAKONI marchen ikke som gennemført. Dagen blev en oplevelse hvor vi dog lige skulle gå 33 km. Sidste del af turen var proppet med mennesker der gerne ville se gængerne fra tv. Vi havde på dette tidspunkt været i de Hollandske medier i 14 dage. En af de sjoveste ting på dagen var da vi gik de sidste 7-8 km fulgt af et musikkorps og en eskorte. Eskortens leder spurgte imens at vi gik: Kan i følge med. Han blev mødt af et kæmpe grin og han kom i tanke om at når vi lige har gået fra KBH til Nijmegen så kan vi sikkert også godt gå fra ham. Udover at vi nåede Nijmegen så modtog vi også MAKONI mønten som bevis på at vi har gennemført turen. Den 16. Juli. Hviledag før Nijmegen marchen begynder. I dag tilgik vores 2 cykelordonnanser holdet. De 2 Generalmajorer Finn Winkler og Erik Daare. Det regnede hele dagen og da jeg var på vej hjem fra hviledagen i byen punkterede jeg for 2 gang siden MAKONI start og måtte til at lappe. Den 17. (15 marchdag) Første marchdag under de 4 daagse (Nijmegen marchen s officielle navn). Vi havde på holdet aftalt at vi ville gå langsomt under selve marchen hernede og vi gik også langsomt. Men alligevel overhalede vi hele tiden uden at vi selv blev overhalet. I løbet af dagen faldt Thorbjørn over en af de hvide cykler der er malet på cykelstien for at markere at det er en cykelsti. Den 18. (16 marchdag). Igen forsøgte vi at gå langsomt men stadig overhalede vi hele tiden. Inden vi gik ind i lejren igen samledes de 2 danske MAKONI hold og det endte med at vi gik de sidste 3 km om kap for at
komme først. De hold vi overhalede måbede da vi kom 28 mand gående med ca. 9 km/t. De gik ca. 5 km/t og var allerede meget presset. Den 19. (17 marchdag) De 7 bjerges dag. Målet på dagen var at vi skulle lægge en krans på den canadiske kirkegård 32 km ude. Så vi måtte gå hurtigt for at nå det. Danmark var den nation der skulle holde første kransenedlæggelse da man mente at MAKONI holdene kunne være der tidligst på dagen. Kort efter kirkegården stod der et stort badekar i siden at vejen. En af de andre danske soldater endte med at sidde i det i 2½ time. Den 20. 18 og sidste marchdag og den dag MAKONI officielt runder 810 km. De fleste af os der har gået MAKONI smiler næsten hver gang vi ser nogle der er udgået som går med krykker. De fleste er udgået grundet vabler men problemet er jo ikke vablen. Problemet er det man tænker i hovedet. Vi har nogle på MAKONI holdet der er næsten hudløs på begge føder men stadig går og gennemfører. Desværre skal alle ting slutte på et tidspunkt. Også denne MAKONI tur. Men der kommer en ny I alt brugte vi 21 dage hvor vi gik de 18. Første par handsker var nedslidt efter 5 dage. Andet par holdte resten af turen. Da turen var slut havde jeg kørt 850 km siden MAKONI start og ca. 3200 km i år i min kørestol. (Kommunen undre sig over at jeg slider dem så hurtigt) Der kan fortælles mange flere historier fra turen. Det er en oplevelse for livet. Og vi går igen i 2016. N.K. Brinth Overkonstabel af første grad 2 ESK/V/JDR Lidt sjove historier derfra: En havde aldrig gået mere end 30 km da han tilmeldte sig for sjov. Han fortrød det mange gange men var blevet en souvenir og blev slæbt igennem. Han forsøgte at bestikke vores læger til at han skulle udgå. Den dag vi ankom til Nijmegen tilbragte han 3½ time med at ligge på briksen under lægernes behandling. Han skulle stadig gå 160 km. han kom igennem men fik en kedelig tur. En Hollænder brugte 650 km. på at lede efter 4-kløvere. Han fandt 4 stk. i alt. 6 danskere fik ikke en eneste vabel på turen. 3 Fik kun 1 men på hænderne af tøjvask. En Hollænder sparkede en tom coladåse 20 km. Højest rangerende gænger var Hollandsk General (4-stjernet). Danmark kunne kun stille 2x Generalmajorer (som ordonnanser) Min holdfører Ole kom en dag til at kigge for meget efter en kvindelig løber der løb forbi hvilket resulterede i at han gik ind i et træ. I et skybrud hvor jeg kørte lige bag en hollænder der anvendte et kæmpe regnslag trådte han uventet et hurtigt skridt til siden hvilket resulterede i at jeg kørte ind i et skilt. MAKONI mærket blev vist på Hollandsk TV i et 20 sek. klip ca. 1 gang i timen. Vi blev genkendt i byen selv i civilt tøj. Bente fra Antvorskov kaserne gik 1.120.000 skridt på turens 18 marchdage. 9 ud af 10 danskere anvendte ECCO støvler.
www.makoni.dk, www.nijmegen.dk PS. Nu mangler jeg jo et nyt mål så mon ikke verdens hårdeste kørestolsrace er et af de næste mål hvis der kan findes sponsere til det Sadler s Alaska Challenge 267 miles på 6 dage (ca. 430 km)