Semesterbeskrivelse 4. BK



Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

Semesterbeskrivelse 7. BK

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Semesterbeskrivelse 7. BK

Ramme for studieordninger. For

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Tinglev Indskoling Sag 01.13

Formål med studieordningen

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Velkommen! Lauridsen. P r o j e k t f o r s l a g F o r p r o j e k t H o v e d p r o j e k t

Ramme for studieordninger. For

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

NØRRE BOULEVARD SKOLE

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Studieordning for. bygningskonstruktør

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

7. Semester bygningskonstruktør uddannelse Projekteringsretning Daginstitution i Kragelund

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Fremtidens Etagebolig, Horsens

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S

8.4 Digital projektering

Byggeri og Planlægning

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

bim ikke i teori men i daglig praksis

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Bygningskonstruktør r Studieordning

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

IKT i projektering og udførelse

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Ramme for studieordninger. For

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Undervisningsbeskrivelse

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013


Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Det gode liv i nye rammer Udbygning af Bank- Mikkelsens Vej De fremtidige botilbud

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Handleplan på baggrund af slutevaluering af undervisningsforløb 2015

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

mod en 2020-lavenergistrategi

SDU OU UNDERVISNINGS- BYGNING 44

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Transkript:

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013

Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens 1. 7. semester: Semester Tema Obligatorisk del Indhold Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS point ECTS point 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan 19 11 30 2. BK Grund og bygning i 2-3 plan 24 6 30 3. BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Studietur / Internationalt samarbejde 5 30 4. BT Praktik og afgangsprojekt 15 30 15 4. BK Etagebyggeri 20 5 Valgfrit emne 5 30 5. BK Renovering og ombygning 11 4 Valgfrit emne 15 30 6. BK Praktik 30 30 7. BK Bachelorprojekt 30 30 ECTS point ECT point Erhvervsakademiet Lillebælt 1

Læringsmål Viden: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelses-metoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende kunne kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Erhvervsakademiet Lillebælt 2

Tværfagligt projekt Projektet er etage boligbyggeri i 3-4 etager med kælder, kombineret med erhverv og udført i en nutidig byggeteknik. Semestret dokumenteres digitalt i en generisk informationsbærende model på informationsniveau 2, samt et projektforslag et informationsbærende konstruktionsprojekt på informationsniveau 3, samt et forprojekt og et informationsbærende detailprojekt på informationsniveau 4, samt et hovedprojekt. Fagdidaktisk metode Erhvervsakademiet Lillebælt 3

Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er et skitse-/dispositionsforslag fra arkitekten. Semestret faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Koncept, krav, analyse - Designprojekt - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indgår direkte i projektet HUS: - Planlægning, projekteringsstrategier og koordinering af projekt - Projekt- og projekteringshåndbog - Konceptafklaring og projektets materialer Erhvervsakademiet Lillebælt 4

- Planløsninger og rumanalyse - Bygningsdelsanalyse - Generisk informationsbærende model på informationsniveau 2 - Output, projektforslag - Samlingsdetaljer og knudepunktsafklaring - Udvidet informationsmodeller på informationsniveau 3: Terræn-, arkitekt-, statik- og installationsmodel - Output, myndighedsdokumenter - Udvidet informationsmodeller på informationsniveau 4 - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser - Output hovedprojekt. BPS: - Planlægning og koordinering af gruppens digitale projekt. - Rammetidsplan - Rådgiverkontrakt - Projekteringstidsplan - Udbudstidsplan udført som cyklogram og gantt diagram med programmet Control - Tilbudslister - Udbudsbrev - Licitationsannonce - Kvalitetssikring af rådgiver ydelser før hver aflevering. - Detaljeret overslag for den totale anskaffelses sum. - Byggesagsbeskrivelse - Byggepladsindretningsplan og PSS TIN/FYS: - Dokumentation af energiramme for lavenergi og/eller andre lavenergikriterier. - Varmebudget for opvarmning og varmt brugsvand - Analysere og dokumentere kuldebroer i konstruktioner - Beskrive indeklimaproblematikker i lavenergibyggeri herunder behov for/metoder til ventilation og køling - Disponering af installationer, herunder pladsbehov i teknikrum og installationsskakte. - Beskrive materialevalg og behov for brandbeskyttelse af installationer Erhvervsakademiet Lillebælt 5

BÆR: - Beskrive og begrunde valg af system til stabilitet i boligetageejendomme. - Vurdere metoder til fastgørelse af altaner og udkragede elementer - Overslagsberegning af betonbjælker samt betonplader ved hjælp af tabelopslag. - Beregning af laster og fundamentsstørrelser. KOMM: - Forberedelse og introduktion af projekteringshåndbog. - BIM-roller. - Konfliktteori - Situationsbestemt kommunikation/målgruppeproblematik - Jobudformningskoncepter projektering - Selvstyrende grupper / Projektgrupper - Team - Bygbarhed - Interessentanalyse Fagkurser HUS - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden (informationsniveau 2, 3 og 4) - Projekt- og projekteringshåndbog med OneNote (projektets projekteringsfaser) - Byggekoncept (konceptet som workshopanalyse) - Plan- rum- og bygningsdelsanalyse (funktionsbaseret tilgang og funktionskrav) - Projektets materialer (stål, beton, træ som statiske systemer og lette konstruktionsopbygninger) - Generisk informationsmodel på informationsniveau 2 - Output, projektforslag - Udvidet bygningsmodel på informationsniveau 3 og 4 ( all in The Families, informationer og parametre) - Output, myndighedsprojekt og hovedprojekt. - Bygningslovgivning (BR10, tjeklister, byggesagsbehandling, etc) - Udvidet bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Beskrivelsessystemet B1.000 Erhvervsakademiet Lillebælt 6

BPS - Bygherrevejledning: Del 0 og del 3. - Byggesagsbeskrivelse: Kap. 5, 6, 7,og 8 - PSS - Reglerne for støttet byggeri. - Regler for teknisk rådgivning og bistand, eksempler på rådgiverkontrakter, principper for honorarberegning, samt betalingsplan og likviditetsbudget - Kvalitetssikringshåndbog (rådgiver) - De vigtigste EU-regler i forbindelse med udbud af rådgivningsydelser og bygge-/anlægsopgaver. - Overslagets bestanddele og forudsætninger - Licitations annoncens indhold - Udbudstidsplan udført som cyklogram og gantt diagram - Tildelingskriterierne. TIN/FYS - Projekteringsprincipper for bygninger med ekstremt lavt energiforbrug. - Passive opvarmningsformer; sollys og termisk masse. - Energikilders betydning for energirammen (primærenergi). - Elforbrug i lavenergibygninger. - Energiramme for Lavenergibygninger. - Andre dokumentationsformer for byggeri med lavt energiforbrug f.eks. Passivhuse. - Varmebudget for opvarmning og varmt brugsvand - Analyse og dokumentation af kuldebroer i konstruktioner - Indeklimaproblematikker i lavenergibyggeri. - Installationer i etageejendomme. Herunder krav til teknikrum og installationsskakte - Brandbeskyttelse af installationer. - Ventilationssystemers betydning i lavenergibygninger. BÆR - Stabilitet i boligetageejendomme. - Fastgørelse af altaner og udkragede elementer - Overslag af betonbjælker samt betonplader ved hjælp af tabelopslag. - Funderingsformer. - Beregning af lastopgørelser for etagebyggeri samt fundamentsstørrelser Erhvervsakademiet Lillebælt 7

KOMM Samarbejde og ledelse I - Anvende teori om behov til at frembringe forklaringer på menneskelig adfærd i konkrete situationer - Skelne mellem forskellige årsager til modstand mod forandring - Beskrive forskellige typer af grupper samt kunne analysere sammenhængen mellem normer, roller, status og konflikter i grupper - Motivationsteori - Forhandlingsteori Prøveform - Eksamination af det tværfaglige projekt ved semesterafslutning - Bestået / ikke bestået Valgfag - Emner og indhold af valgfag fremgår af valgfagskatalog - Bedømmes efter 7-trins skalaen Erhvervsakademiet Lillebælt 8