Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa) Rita Merete Buttenschøn Dept. of Geoscience and Natural Resource Management, Copenhagen University rmb@ign.ku.dk Rynker rose (Rosa rugosa) blev indført som prydplante fra det østlige Asien til Europa omkring år 1800. Den findes forvildet i mange lande i Europa og spreder sig som en invasiv art, især i kystnære lysåbne naturområder. Tilgroning med rynket rose i sårbare naturtyper reducerer deres areal og udkonkurrerer hjemmehørende arter 1, 2. Rynket rose er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. Der findes relative få kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose og de er ofte uden entydige resultater. Der er derfor en begrænset viden til brug for bedste praksis. For at give et bedre grundlag for evidensbaseret forvaltning af rynket rose blev der gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation. Resultaterne fra forsøgene 3 indgår i denne praktiske vejledning. Forsøgene med bekæmpelse af rynket rose fandt sted i Thy. De blev udført af Naturstyrelsen Thy (ved Henrik S. Kristensen, Kristian Mandsberg Nielsen, Axel Stobberup og Hanne Stadsgaard Jensen (nu Viborg Kommune)) og af Thisted Kommune (ved John Patuel Hansen og Mathilde Boesen). Desuden deltog en række private dyreholdere i græsningsforsøgene. Derfor skal rynket rose bekæmpes Rynket rose er på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien: arter, der muligvis kan udryddes lokalt, men kun vil kunne holdes nede på acceptabelt niveau på landsplan 4. Rynket rose udgør især en trussel mod strandoverdrev, klithede og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Store rosenkrat overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora med det tilhørende dyreliv og udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten 5. Deres rodsystem henter næringsstoffer op fra dybere lag og kan føre til ændringer af jordbunden, der betyder, at de oprindelige plantesamfund ikke kan genindvandre 6, 7. Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemhørende rosenarter bl.a. blød filtrose (R. mollis) og at være trussel mod arten 8. De tætte tornede krat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder. Efter rydninger af bevoksningerne kan de døde grene med deres skarpe torne forblive på arealet i mange år 9.
Rynket rose spreder sig langs kysten og udkonkurrerer den hjemmehørende plantevækst. Eksempel på forekomst af rynket rose langs kysten ved Hanstholm. Kortlægning og foto Naturstyrelsen Thy. Identifikation Rynket rose (Rosa rugosa Thunb.) eller Hyben-rose og Kamtsjatkarose, som den også kaldes, hører til rosenfamilien. Rynket rose danner 1-2 meter høje rosenkrat, der efter kort tid bliver til uigennemtrængelige bevoksninger10. Grenene er filthårede og beklædt med tynde, spidse, rette torne af forskellige størrelse. Rynket rose kan kendes fra hjemhørende vilde rosenarter på dens blade, der er rynkende, skinnende mørkegrønne og læderagtige på oversiden, på dens store rosa eller hvide, vellugtende blomster, der er 6-9 cm i diameter, og på de store kuglerunde, orangerøde og kødfulde hyben. Blomsterne er tvekønnede og uden nektar. I stedet producerer de store mængder af velduftende pollen. Bestøvningen varetages af humlebier og andre generalistinsekter11, men selvbestøvning sker ligeledes. Spredningspotentiale Rynket rose spreder sig både ved frø og vegetativt. Dens hyben kan indeholde mellem 20 og 120 frø12, og en voksen klon kan producere 600-1300 frø pr. kvadratmeter10. Frøene forbliver levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Hviletilstanden ophører efter en kuldeperiode på mindst 5 uger10. Frøene spredes med vand og med dyr. Hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i salt- eller ferskvand12. Frøene spredes af mange dyr, der æder hyben, især fugle men også af mange pattedyr fra mus over ræv, hare og hjorte til kvæg og heste. Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer og danne store kloner på i det mindste 100 m2 med et tæt og stærkt rodsystem10. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på 2 m13. En GPS registrering af udbredelsen af rynket rose i Thy i 2004 og igen i 2007 viser, at dens udbredelse i perioden er blevet fordoblet14. En modelberegning baseret på GPS-registreringen fra 2004 anslår, at antallet af buske vil øges fra de oprindelige 1.321 til 18.000 i løbet af 30 år, og at det areal de dækker øges fra 0,3 til 8,4 % hvis ikke der gribes ind15, 16. Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre, veldrænede jordbundstyper. Den er resistent overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm17, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede
naturområder. Dens udbredelse fremmes af menneskelig forstyrrelse og ved øget næringsindhold som bl.a. findes nær huse, veje og strande 18. Oprindelse og forekomst Rynket rose hører hjemme i den tempererede zone i Nordøstasien (den nordlige del af Japan, det nordøstlige Kina, Den koreanske Halvø og Det russiske Fjernøsten), der har et klima, der minder om klimaet i Nordeuropa 10. Den blev oprindeligt indført i Europa omkring år 1800 som prydplante. I dag findes den som naturaliseret i den tempererede zone i Europa og Nordamerika, hvor den mange steder spreder sig som invasiv art i kystnære områder 10. Rynket rose er vidt udbredt i Danmark 20 og er under fortsat spredning. Den angives at være den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark 21. På baggrund af beregninger i 5x5 km 2 rudefelter efter data fra Atlas Flora Danica-projekt, er sandsynligheden for dens forekomst over 0,78 for hele landet 20. Rynket rose blev registreret som vildtlevende første gang i 1875. I 1950erne fik den en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn og som prydplante. I samme periode aftog den ekstensive græsning langs de danske kyster, hvormed tilgroningshastigheden steg 1. Rynket rose er registreret på 14 ud af i alt 18 lysåbne naturtyper under NOVANA, med særlig stor hyppighed på grå og grøn klit og på tørre kalkoverdrev 22. Bedste praksis Rynket rose er så udbredte i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde og hindre, at den spreder sig på sårbare lokaliteter er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen. Bedste praksis: Skaf et overblik over forekomsterne Sørg for vedvarende information til og medinddragelse af borgerne Stop spredning til nye lokaliteter Udryd nye bevoksninger så snart de dukker op Iværksæt en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold
Hvor findes Rynket rose og hvor udbredt er den? Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af rynket rose udbredelse. En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af rynket rose er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder, bl.a. tolkning af satellit billeder og registrering ved hjælp af droner mv., som hjælpemiddel til kortlægning af rynket rose 24. Indberetning af forekomster kan ske til Naturstyrelsen via deres hjemmeside 25. Information - er vigtig led i bekæmpelsen En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder. Rynket rose er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, hyben, der kan spises, og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om rynket rose og de skader, den kan forvolde, således at offentligheden generelt kender planten og er villige til at hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være med at plante den og i stedet for vælger hjemmehørende rosenarter. Borgerne kan ligeledes bidrage ved at rapportere om fund, der gør en tidlig opdagelse muligt. Prioritering af indsatsen Forhindre at de etablerer sig nye steder Stoppe spredningen fra etablerede bestande Bekæmpe den, hvor den kan gøre skade Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes så snart de er opdaget inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte uden at der springes over et enkelt år. Langsigtede planer for bekæmpelse og opfølgning Det er nødvendigt at have en langsigtet plan eller strategi for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med rynket rose. Opfølgning er nødvendig Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen. Overvågningen skal fortsætte i det mindste i to vækstsæsoner efter bekæmpelsen er gennemført for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse. Valg af metode De mest anvendte metoder til bekæmpelse af rynket rose har været slåning, græsning og behandling med herbicider. Ingen af disse metoder har vist sig effektive på kort sigt. Bedste praksis afhænger af lokale
forhold, herunder de naturgivne forhold og de tilstedeværende ressourcer. Den mest effektive bekæmpelse vil de fleste steder kræve en kombination af forskellige metoder (Tabel 1). Effekten af forsøg på bekæmpelse afhænger i høj grad af størrelsen og dermed formentlig alder af de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøgene i Thy. En del af de små buske gik ud eller blev stærkt svækket af engangsbehandling med Roundup, mens større buske kun viste svage tegn på påvirkning af behandlingen (Fig. 1). Græsning og slåning viste tilsvarende, at effekten afhang af størrelse på busken 3. % Figur 1. Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande 3. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5 trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten.
Tabel 1. Oversigt over metoder Bevoksning Metode Efterbehandling Bemærkninger Nye bevoksninger Optrækning/rodstikning min. 2 gange i løbet af sæsonen med start i juni Oprykning af genvækst Kan udrydde små, nye bevoksninger i løbet af 2-3 år Ældre bevoksninger Maskinel optrækning af buske f.eks. ved hjælp af sløv sakse metoden se eks. fra NST Vestsjælland Græsning med kvæg eller får Oprykning af genvækst Hurtigere udsultning og mindre mængde tornet materiale, hvilket gør området nemmere tilgængeligt for dyrene Harvning Se erfaringer fra NST Sønderjylland Tildækning med lystæt plastik i 3-5 år Kan muligvis anvendes som efterbehandling hvor der er tale om få og små bevoksninger Pensling med roundup Slåning Oprykning af genvækst Egnet på mindre bevoksninger, hvor man ikke ønsker forstyrrelse af jordbund Optrækning 7-8 gange af genvækst i løbet af sæsonen kan udrydde rosen 9. Harvning Se erfaringer fra NST Sønderjylland Årlig slåning 3-4 gange i løbet af sæsonen med start april-maj Græsning med geder eller får Herbicider Sprøjtning/pensling af bladene med roundup Opgravning med fjernelse (nedgravning) af det opgravede materiale eller sigtning af jorden Efterbehandling med oprykning, harvning eller evt. tildækning Oprykning af genvækst Harvning Tilsåning Slåning vil i en årrække give en øget genvækst. Hvor mange år, det tager at udrydde rynket rose, afhænger af lokale forhold Evt. nedskæring af høje buske inden græsning, men slåning øger mængden af tornet plantemateriale, der gør området mindre tilgængeligt for dyrene Det tager flere år at udrydde rynket rose med roundup afhængig af buskenes størrelse Ingen forskel i effekt af 1 hhv. 2 årlige behandlinger eller af forudgående slåning i forsøg fra Thy- Tidlig behandling (juli) gav større effekt end sen behandling (sept.). Dyrt engangsindgreb der giver voldsom forstyrrelse af terræn og jordbund
De forskellige metoder Mens der kun foreligger et begrænset antal veldokumenterede undersøgelser af forskellige bekæmpelsesmetoder, er der afprøvet mange forskellige metoder og typer af maskinelt udstyr i praktiske forsøg på bekæmpelse. Der er stor forskel i hvor godt bekæmpelsen er lykkedes fra lokalitet til lokalitet og kun meget få eksempler på, at det er lykkedes at udrydde rynket rose. Der mangler fortsat i høj grad viden om den langsigtede effekt af de forskellige metoder til brug for planlægning af en systematisk indsats. 1. Optrækning/oprykning 2. Opgravning 3. Slåning 4. Harvning 5. Herbicider 6. Græsning 7. Tildækning med plastik 8. Afbrænding 9. Biologisk kontrol 1. Optrækning Ved optrækning af rynket rose bør en 1 m zone omkring det optrukne individ undersøges for rod- og rhizomstykker 26. Det er vigtigt, at disse dele fjernes fuldstændigt for at undgå genvækst, da selv få cm. store fragmenter er i stand til at spire igen 16. Optrækningen skal påbegyndes i juni og gentages 1-2 gange senere på året. De unge skud kan trækkes op med håndkraft, mens ældre etablerede planter kræver traktorhjælp 27. Der bør følges op med håndoptrækning af nye individer de kommende år, indtil der ikke længere sker en fremspiring 26. Oprykning med minigravemaskine med sløv saks Naturstyrelsen Vestsjælland har afprøvet oprykning af rynket rose ved hjælp af en overdimensioneret sløv saks monteret på minigravemaskine. Saksen griber om tykke bundter af de meterhøje roser og hiver dem direkte op af jorden. Optrækning af rynket rose ved hjælp af sløv saksemetoden. Foto P. Graubæk, Naturstyrelsen Vestsjælland
Afprøvning er foretaget på det fredede overdrev Store Vrøj ved Saltbækvig i Vestsjælland som led i EU-Life BaltCoast projektet. Opfølgning på optrækningen sker ved hjælp af græsning med får og kvæg. Oprykningen efterlader langt mindre stikkende materiale end slåning, hvilket gør det nemmere for dyrene at græsse nye skud28. På baggrund af de foreløbige resultater fra LIFE BaltCoast projektet afprøves metoden bl.a. på Fugleværnsfondens areal ved Hyllekrogen. Rydningen her følges op af kvæggræsning29. Oprykning med planteløfter På Læsø afprøves oprykning af rynket rose ved hjælp af en traktormonteret planteløfter, der ligesom den sløve saks rykker en del af rodnettet med op, og som ryster rødderne fri for sand og jord. Rydning af rynket rose indgår i et EU-Life projekt30. Planteløfter løfter rynket rose op og ryster rødderne fri for jord. Foto R. M. Buttenschøn 2. Opgravning Opgravning af større rosenkrat med gravemaskine er meget ressourcekrævende på grund af det forgrenede og vidt udbredte rodsystem, der kan nå en dybde på 2 m13, specielt i klitterræn, hvor der sker en løbende sand aflejring. Den opgravede jord skal fjernes, evt. begraves i stor dybde, eller sigtes inden den lægges tilbage, således at der ikke er rod eller stængeldele tilbage. De opgravede planter kan brændes af, køres væk eller graves ned. Forsøg med nedgravning af rynket rose bestande i klitterræn ved Tisvildeleje viste, at der skete fortsat fremspiring af nye planter 18 måneder efter nedgravningen, selvom der blev foretaget en efterbehandling med hhv. 2 og 3 gange harvning26. På baggrund af forsøgene anbefales det: - At der sker en opgravning både i kanten af og i en bufferzone på ca. 1 meter omkring bevoksningen - At plantedelene nedgraves i mindst ½ m s dybde - At nedgravning sker i større dybde, hvor der kan ske en fjernelse af sedimentet med vind, vand eller gennem menneskelig aktivitet, samt at der evt. etableres sandakkumulerende strukturer
- At der følges op på behandlingen med optrækning og harvning i det mindste en gang årligt, indtil der ikke ny regeneration af rosen. Opgravning er et voldsomt indgreb, der ødelægger de originale klitstrukturer og lagdeling 26, og som derfor ikke kan anbefales i sårbare områder. Plantelivet i klitterne er dog tilpasset meget voldsomme ændringer grundet vind og sandflugt og er derfor i stand til at reetablere sig 31. En fordel ved opgravningen er, at der ikke efterlades store mængde organisk materiale i terrænet, således som det er tilfældet ved behandling med f.eks. herbicider 31,32. 3. Harvning Naturstyrelsen Sønderjylland har gode erfaringer med at anvende harvning til udpining af rynket rose i et kystområde ved Trillen på Als. Her er tale om nogle få, mindre krat i en smal strandzone, der er blevet harvet efter en forudgående slåning, hvilket har reduceret genvæksten af rynket rose væsentligt og giver plads til retablering af en del af den oprindelige plantevækst 33. 4. Slåning Der er forskellige opfattelser af hvor hyppige slåninger, der er nødvendigt for at bekæmpe rosen, og om slåning alene i det hele taget er effektiv 34, 35, 36, og 37. Forsøget i Thy tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt en sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage 3. Rynket rose kan overleve 1 2 gange årlig slåning i mange år. Her har årlig slåning igennem de sidste 12-15 år resulteret i en åben bevoksning af rynket rose, der giver lys og plads til en bundvegetation af hjemmehørende arter. Foto R.M.Buttenschøn. I forsøget i Thy er der anvendt 4 gange slåning om året med hhv. tidlig start i april/maj og sen start i juni. Slåningerne er foretaget med kratrydder, og det afslåede materiale er revet sammen og fjernet. Behandlingerne er gentaget årligt i perioden 2010-2013. Slåningen havde ingen eller kun en lille effekt på antallet af rosenskud. Tidlig slåning var det mest effektive. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks (skudhøjde og antal samt bladdække) er der ikke tydelige forskelle på effekten af slåning i forhold til effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup. Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration (Figur 2).
Figur 2. Skematisk oversigt over blokforsøg 38. Forsøgsfelt (behandling 4) adskilt fra nabofelterne af en ubehandlet bræmme. Foto R.M.Buttenschøn. 38 Der er 7 forskellige behandlinger : 1. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfølgende slåninger 3 gange i løbet af 2. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af behandling med Roundup når genvæksten er 10-15 cm 3. Sen nedskæring (juni) efterfølgende slåninger 3 gange i løbet af sæsonen med fjernelse af det afslåede 4. Sen nedskæring (juni) efterfulgt af behandling med Roundup når genvæksten er 10-15 cm. 5. Behandling med Roundup (juni) uden forudgående nedskæring. 6. Behandling to gange med Roundup uden forudgående nedskæring. 7. Ubehandlet kontrol 5. Kemisk bekæmpelse Det kræver gentagne behandlinger med roundup eller kombination med andre metoder at hindre genvækst. Forsøgene i Thy resulterede ikke i udryddelse af rynket rose, og der er endnu ikke dokumenterede forsøg, der entydigt viser at rynket rose kan udryddes ved hjælp af godkendte koncentrationer af roundup. Blokforsøg med kombinationer af med bekæmpelse roundup og slåning i Thy I forsøget indgik 1 henholdsvis 2 gange årlig behandling med roundup samt kombinationer med slåning. De enkelte behandlingsforløb blev gentaget årligt i perioden 2010-2013. Den kemiske behandling er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv. Alle behandlinger med roundup gav en væsentlig større reduktion i antallet af rosenskud end slåning alene (Figur 3, højre graf). Der var ingen tydelig forskel i effekten mellem de forskellige behandlinger, hvor der indgik roundup. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks er der ikke tydelige forskelle på effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup i forhold til effekten af 4 gange årlig slåning (Figur 3, venstre graf). Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration.
Figur 3. Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose (højre graf) og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække (venstre graf). Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden 2010 til 2013. Storskala forsøg med roundup i Thy I et 450 ha stort forsøgsområde blev alle rynket rose forekomster i alt 2153 behandlet med roundup en gang i løbet af perioden 2010-2013 (der blev anvendt en 2 % opløsning tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte ligesom i blokforsøget). Effekten afhang af størrelsen på de enkelte bevoksninger, de mindste blev svært skadet eller gik ud, mens de større buske blev mindre påvirkede eller tilsyneladende slet ikke påvirkede af denne ene behandling (Figur 1). Behandlingerne blev foretaget i løbet af juli, august og september måned med størst effekt fra behandlingerne foretaget i juli og mindst i september (Fig. 4). Figur 4. Effekten af behandling med roundup en gang i forhold til tidspunkt for behandlingen. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala, hvor 1 angiver, at planten er død/forsvundet, og 5, at der ingen synlig effekt er at se 3.
6. Græsning Græsning kan hindre rynket rose i at etablere sig på de græssede arealer. Geder angives at være i stand til at udrydde etablerede bestande at rynket rose. Forsøg i Thy med sommergræsning med hhv. kvæg, får og geder bekræfter, at geder græsser meget hårdt på rynket rose, men også får kan græsse så hårdt på roserne, at de vil være i stand til at udrydde dem, mens kvæg nok i højere grad er egnede til at holde genvækst af rynket rose efter f.eks. oprykning af roserne nede. Der foreligger dog enkelte eksempler med effektiv bekæmpelse af rynket rose ved hjælp af kvæggræsning (galloway) fra Tyskland39. Der er generelt stor forskel på forskellige dyreflokkes lyst til at browse ikke blot afhængig af race, men også hvad den enkelte flok er vænnet til at æde. Det er vigtigt at græsgangen indeholder en rimelig fordeling af rynket rose og bundvegetation. Dyrene kan ikke leve af rynket rose alene. Robuste racer af kvæg, får og geder, der er vænnet til at æde vedplanter som en del af deres føde, skal ikke sultes for at bide rynket rose. Generelt er dyr, der sulter og afmagres, ikke gode naturplejere. Forsøg med kvæg, får og geder i Thy Græsning med kvæg og får blev startet i august 2010, mens gederne først kom til i 2011. Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder I indhegningerne på grund af deres størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket var sat til hhv. 2-3 stk. skotsk højlandskvæg, 10-12 får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var. Under græsning sker der en løbende afløvning af roserne. I løbet af de 3 år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningens, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt af samme størrelsesorden som effekten af en gang behandling af rynket rose med roundup. Effekten af græsning var størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene3. 3 Figur 5. Effekt af græsning med hhv. kvæg (1), geder (2) og får (3) på rosen indeks. Specielt gederne viste en stor præference for rynket rose. Foto R.M.Buttenschøn.
Kvæget angriber rosenbuskene fra randen af busken og åbner gradvis bevoksningen. De græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inden i rosenbevoksningerne som følge af næringsstoffer fra nedbrydning af førne laget medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen. Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind I krattene end kvæget gjorde. Fårene udvælger sig bladene på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde. Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De havde en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kunne græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Bidtrykket på rynket rose varierer med arten af græsningsdyr (Fig. 6). Kvægets bid på rynket rose er lavt først på sæsonen, men stiger gradvist til et medium til højt bidtryk sidst på sæsonen, men lavere end bidtrykket fra hhv. får og geder. Får og geder når et højt bidtryk efter kortere tids græsning 1 1½ måned og vedligeholder et højt bidtryk sæsonen igennem, med et lidt højere bidtryk hos gederne end hos fårene. Figur 6. Bidtryk på rynket rose af hhv. kvæg, får og geder registreret 1 til 2 gange i løbet af 2011-2013. Ved registreringen i 2013 var kvæget endnu ikke sat ud 3.
7. Tildækning Tildækning har været anvendt til at hæmme genvækst af japansk pileurt 40. Metoden formodes også at kunne hæmme genvækst af rynket rose, men der foreligger ingen undersøgelser. 8. Afbrænding Forsøg i Japan med afbrænding 10 og praktiske erfaringer fra Danmark tyder på at afbrænding forynger rynket rose og øger dens vitalitet. Aske fra afbrænding af afslåede buske bør ikke efterlades på voksestedet. 9. Biologisk bekæmpelse Rynket rose har en række specifikke insektarter og svampe mv. der svækker den, hvor den er hjemhørende, men der er ingen godkendte biologiske bekæmpelsesmetoder af rynket rose i Europa 41. Citerede kilder og hjemmesider 1 Isermann, M. (2006) Impact of Rosa rugosa on dune ecosytems at the German North Sea coast in comparison with Hippophaë rhamnoides. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet (2006). Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S. 24-29. 2 Isermann, M. (2008) Expansion of Rosa rugosa and Hippophaë rhamnoides in coastal grey dunes: Effects at different spatial scales. Flora 203: 273-280. 3 Buttenschøn, R.M. (2013) Experiments on control of invasive, Rosa rugosa 4 Miljøministeriet (2009) Handlingsplan for invasive arter. www.naturstyrelsen.dk. 5 Frederiksen, L. (2005) Rynket Rose (Rosa rugosa) i et eksponeret klitsystem. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet (2006). Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S. 11-15. 6 Vanderhoeven S, Dassonville N, Meerts P (2005) Increased topsoil mineral nutrient concentrations under exotic invasive plants in Belgium. Plant Soil 275:167-177. 7 Dassonville, N., Vanderhoeven, S., Vanparys, V., Hayez, M., Gruber, W., Meert, P. (2008) Impacts of alien invasive plants on soil nutrients are correlated with initial site conditions in NW Europe. Oecologia 157, 131-140. 8 Kellner, A., Ritz, C. M., & Wissemann, V. (2012). Hybridization with invasive Rosa rugosa threatens the genetic integrity of native Rosa mollis. Botanical Journal Of The Linnean Society, 170(3), 472-484. doi:10.1111/j.1095-8339.2012.01298. 9 Weidema, I. (2006) NOBANIS Invasive Alien Species Fact Sheet Rosa rugosa. Fra: Online Database of the European Network on Invasive Alien Species NOBANIS www.nobanis.org. Dato 03/10/2013. 10 Bruun, H. H. (2005) Rosa rugosa Thunb. ex Murray. Journal of Ecology 93: 441-470. 11 Dobson, H.E.M., Danielson, E.M. & van Wesep, I.D. (1999) Pollen odor chemicals as modulators of bumble bee foraging on Rosa rugosa Thunb. (Rosaceae). Plant Species Biology 14: 153-166. 12 Jessen, K. (1958) Om vandspredning af Rosa rugosa og andre arter af slægten. Botanisk Tidsskrift 54: 353-366.
13 Schlätzer, G. (1974) Some experiences from attempts at establishing broadleaved woody plants in some Danish dunelands. International Journal of Biometeorology. 18: 159 167. 14 Stobberup, A. & Kristensen, H.S. (2007) Rynket rose's (Rosa rugosa) udbredelse i det vestlige Thy. Side 16-18 I: Weidema, I., Ravn, H.P., Vestergaard, P. Johansen, I. & Svart, H.E. (red.). 2007. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. - Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5.-6. september 2006. http://www.skovognatur.dk/emne/naturbeskyttelse/invasivearter/rose_workshop 15 Jørgensen, R.H. og J. Kollmann (2009) Invasion of coastal dunes by the alien shrub Rosa rugosa is 16 associated with roads, tracks and houses. Flora 204: 289 297. 17 Kollmann, J., Jørgensen, R. H., Roelsgaard, J. & Skov-Petersen, H. (2009) Establishment and clonal spread of the alien shrub Rosa rugosa in coastal dunes A method for reconstructing and predicting invasion patterns. Landscape and Urban Planning 93: 194-200. 18 Belcher, C.R. (1977) Effect of sand cover on survival and vigor of Rosa rugosa Thunb. International Journal of Biometeorology, 21, 276 280. 19 Kollmann, J., Frederiksen, L., Vestergaard, P. & Bruun, H.H. (2007) Limiting factors for seedling emergence and establishment of the invasive non-native Rosa rugosa in a coastal dune system. Biol. Invasions 9: 31-42. 20 Kollmann, J., Roelsgaard, J.S., Fischer, M. Nielsen, C.D. 2010: Invasive plantearter i Danmark. Bifolia. 21 Thiele, J., Kollmann, J. & Andersen, U.R. (2009) Ecological and socioeconomic correlates of plant invasions in Denmark. The utility of environmental assessment data. Ambio 38: 89-94. 22 Bruus, M., Damgaard, C., Nielsen, K.E., Nygaard, B. & Strandberg, B. (2007) Terrestriske naturtyper 2006. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 70 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 643. http:// www.dmu.dk/pub/fr643.pdf. 23 http://www.naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/drone_rose.htm. 24 Hantson, W., Kooistra, L., Slim, P.A. (2010) Alien and invasive woody species in the dunes of the Wadden Sea Island of Vlieland. A remote sensing approach. Alterra-report 2101. Wageningen University. 25 http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/invasivearter/indberetning/ 26 http://www.naturstyrelsen.dk/nyheder/2012/rynket_rose_kloe.htm. 27 Nielsen, H. (2007) Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Hæfte fra Det Økologiske Råd. Kan downloades på www.ecocouncil.dk. 28 Kollmann, J., Brink-Jensen, K., Frandsen, S. I. & Hansen, M. K. (2011) Uprooting and Burial of Invasive Alien Plants: A New Tool in Coastal Restoration? Restoration Ecology vol. 19, 3: 371-378. 29 http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglevaernsfonden/nyheder?m=visning&nyhed_id=166). 30 http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/projekter/vendsyssel/life_laesoe/ 31 Agerlund, S. og Vestergaard, P. (2006) Forsøg med opgravning af Rynket rose i klitterræn. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5.-6. september 2006. Biologisk Institut, Skov- og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S. 72-74.
32 Svart, H. E. (2010) Rapport vedrørende bekæmpelse af Rosa rugosa- Del lll. HedeDanmark. www.naturstyrelsen.dk. Dato 04/10/2013. 33 Martin Reimers, personal communication. 34 Eigner, J. (1992) Problems with the neophyte Rosa rugosa in dune landscapes in Schleswig-Holstein. Dune Management in the Wadden Sea Area, Proceedings of the 3rd Trilateral Working Conference. National Park Administration, Wilhelmshaven, Germany. S. 95-96. 35 Andersen, W.R. & Ravn, H.P. (2007) Troldehøj strandenge ved Jægerspris Mekanisk bekæmpelse af rynket rose, side 61-64 I., Ravn, H.P., Vestergaard, P. Johansen, I. & Svart, H.E. (red.). 2007. Rynket rose (Rosa rugosa) i Danmark. - Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5.-6. september 2006. http://www.skovognatur.dk/emne/naturbeskyttelse/invasivearter/rose_workshop. 36 Madsen, N. J. (2006) Bekæmpelse af Rosa rugosa i Usserød Ådal og Nivå Bugt. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5. 6. september 2006. http://www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/landskabsukrudt/rynketrose/rose_workshop.htm. 37 Fløistad, I. S. og Nilsen, L. S. (2009) Bekjempelse av rynkerose (Rosa rugosa) resultater fra 2009. Utprøvning av metodikk (mekanisk og kjemisk) i Rinnleiret naturreservat og Ørin naturreservat i Levanger og Verdal, Nord-Trøndelag. Bioforsk Rapport Vol. 4 Nr. 144. 38 Boesen, M. (2011) Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper. Speciale rapport, Aarhus Universitet (unpublished). 39 Lütt, S. (2004) Neophyten in Schleswig-Holstein: Problem oder Bereicherung? Dokumentation der Tagung im LANU am 31.03.2004. Landesamt für Natur und Umwelt des Landes Schleswig-Holstein. 40 Buttenschøn, R.M. (2013) Japansk pileurt og Kæmpe-pileurt Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter. www.naturstyrelsen.dk/ 41 Bruun, H. H. (2005) Rosa rugosa Thunb. ex Murray. Journal of Ecology 93: 441-470.