Referat og beslutningsprotokollat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 2. september 2011 kl. 9-12 på Skjoldenæsholm Til stede var 1. Formand Per B. Christensen, direktør i børne- og kulturforvaltningen i Næstved kommune 2. Næstformand Hanne Hermansen, næstformand i FOA Holbæk 3. Niels Ulrich Hermansen, borgmester i Ringsted kommune 4. Ellen Manelius Knudsen, regionsmedlem, Region Sjælland 5. Lars Holte, kommunaldirektør i Odsherred Kommune 6. Kasper Sonne, omsorgschef i Faxe Kommune 7. Claus Hensing, chef for uddannelse og kompetenceudvikling i Region Sjælland 8. Lissi Lund, afdelingsnæstformand i FOA Sydsjælland 9. Allan Kjærgaard-Pedersen, sektorformand i FOA i Roskilde 10. Bente Elkjær, institutleder og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 11. Claus Lindeskov Hansen, SSH elev i afdeling Greve 12. Martin Nielsen, SSH elev i afdeling Slagelse 13. Hanne Lærke Nielsen, medarbejder i afdeling Næstved 14. Jamshid Gholamian, medarbejder i afdeling Greve 15. Søren Clausen, direktør i SOSU Sjælland Som referent Lizette Ramlyng, medarbejder i SOSU Sjælland Bilag til dagsorden Bilag 1 til punkt 5 Skabelon til udfyldelse af redegørelse for spaltning Bilag 2 til punkt 6 Samarbejdsaftale UCSJ Bilag 3 til punkt 6 - Beregninger vedr. huslejefinansiering af nye bygninger i Holbæk Bilag 4 til punkt 7 - Forecast 2011 pr. 30/6 2011
Referat og beslutningsprotokollat 0. Opfølgning på seminaret v/formanden Formanden takkede for et godt seminar d. 1. september med spændende diskussioner. Som opfølgning på dagen bad formanden direktøren udarbejde en handlingsplan for bestyrelsen. 1. Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser Dagsorden blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 31. marts 2011 I henhold til forretningsordenen 1, stk. 4 er referatet godkendt, hvis der ikke er gjort indsigelser mod dette. Referatet ændres til en beslutningsprotokol, hvor beslutningerne læses op i slutningen af mødet, og herefter underskrevet. Dette blev vedtaget, og vil gøres fremadrettet på møderne. 3. Orientering v/formanden Vores revisionsfirma er blevet fusioneret. Den 1. juli 2011 er PricewaterhouseCoopers gået sammen med Grant Thornton i selskabet PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. I den anledning har formandskabet accepteret omregistreringen af SOSU Sjælland til det nye selskab uden indsigelser. De hidtidige forretningsbetingelser gælder uforandret i det nye selskab. Til orientering Orienteringen blev taget til efterretning
4. Personaleforhold v/søren Clausen Skolens hidtidige vicedirektør for uddannelsesområdet har efter eget ønske fået anden funktion i skolen. Skolen er derfor pt. i gang med at rekruttere en ny uddannelsesdirektør. Der har været nogle ansøgere til samtale, men ansættelsesudvalget har valgt at vende ansøgerbunken igen. Til orientering Orienteringen blev taget til efterretning men den bemærkning, at bestyrelsen fremover ønsker at blive orienteret om ændringer i direktørkredsen på mail, og ikke blot via dagsorden. Resultatlønskontrakt for direktøren 2011 2012 I skrivende stund har bestyrelsen ikke fået bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt endsige fået vejledning i vilkårene for indgåelsen. Undervisningsministeriet har medio august oplyst at bemyndigelsen/vejledningen skulle komme inden udgangen af august 2011. Grunden til den sene udgivelse af bemyndigelsen/vejledningen til at indgå en kontrakt, reelt gældende fra 1. august 2011, skal findes i en faglig voldgift vedrørende resultatløn fra den 13. oktober 2010. Heri præciseres det bl.a., at bestyrelserne ikke kan pålægges at indgå resultatlønskontrakt med øverste leder, men at ministeriet kan vejlede. Ligeså må ministeriet ikke foretage en detaljeret fastlæggelse af målepunkter. Ministeriet må til gengæld godt bestemme niveauet for max udbetaling på kontrakterne. SOSU Sjællands direktør er på et møde i SOSU Lederforeningen overordnet blevet orienteret om rammerne for de nye kontrakter: Kontrakten vil bestå af en basisramme med mål formuleret af bestyrelsen og en ekstraramme indeholdende særlige indsatser som direktøren skal påtage sig. Mål og særlige indsatsområder vil være formuleret i en Undervisningsministeriel inspirationsliste, som bestyrelsen kan plukke af og hvis et mål eller indsatsområde ikke findes på listen, skal bestyrelsen blot ansøge om dets optagelse på listen.
Basisrammen udgør 60 % og ekstrarammen 40 % af kontrakten, og kontraktens max udbetalingsniveau svarer til niveauerne for 2010, hvilket for SOSU Sjællands vedkommende betyder et max på kr. 140.000 På baggrund af drøftelserne på seminardagen den 1. september bedes bestyrelsen komme med forslag til mål og særlige indsatsområder, som kan danne grundlag for en konkret resultatlønskontrakt, udarbejdet når den egentlige bemyndigelse/vejledning foreligger. Det endelige forslag til resultatlønskontrakt udarbejdes mellem bestyrelsesformanden og direktøren og sendes til høring i bestyrelsen inden indgåelse. Til drøftelse og beslutning Formanden bemyndiges til at indgå en resultatlønskontrakt med direktøren. Indsatsområderne i kontrakten sendes til høring i bestyrelsen inden kontrakten indgås, og kontrakten vil indeholde de af Undervisningsministeriet opsatte mål. Målene vil ligeledes afspejle de strategiske initiativer og sigtelinjer på bestyrelsesseminaret. Principper for lønforhandling med direktøren Direktøren er omfattet af cheflønaftalen, jf. cirkulære om chefløn. Cirkulæret bygger på at bestyrelsesformanden efter ansøgning af undervisningsministeriet bemyndiges til at forhandle chefløntillæg inden for rammerne af aftalens cheflønpulje, set over et for alle Statens chefer omfattet af aftalen (chefer i lønramme 35 41, herunder erhvervsskolerne direktører). Cheflønpuljen er ikke en central pulje en eventuel bemyndigelse og et forhandlet chefløntillæg skal finansieres indenfor institutionens almindelige bevilling hvilket i SOSU Sjællands tilfælde primært vil sige taxameterindtægter. Jf. chefløncirkulærets 2 er cheflønordningen frivillig, hvilket betyder af bestyrelsen og direktøren lokalt kan aftale i hvilken grad ordningen skal anvendes. Indstilling til beslutning: Bestyrelsesformanden indstiller at eventuelle lønforbedringer i form af personlige varige eller midlertidige tillæg, forhandles efter principperne om lokal løndannelse, og derfor ikke bringer cheflønordningen i anvendelse.
Lokal forhandling af direktørens løntillæg skaber bedre forudsætninger for institutionens interne lønhierarki i ledergruppen frem for en central puljeoptik, og kan bedre afspejle institutionens faktiske økonomiske situation - og lønudviklingen i sammenlignelige stillinger. Engangsudbetaling af merarbejdstillæg og resultatløn til direktøren finder fortsat sted gennem Undervisningsministeriets årlige bemyndigelse. Direktør Søren Clausen ønsker ikke at gøre anvendelse af cheflønordningen, såfremt bestyrelsen tiltræder indstillingen. Til beslutning Indstillingen blev tiltrådt, med den bemærkning at Bestyrelsen ønsker et lønsystem i forhold til direktører og ledere der er fleksibelt. Lederlønninger I forbindelse med fusionen mellem de tre hidtidige social- og sundhedsskoler er det blevet klart at lønsammensætningen for lederne har været højst forskellig. Nogle ledere har været indplaceret i forkerte lønrammer. Fusionen bragte lov om virksomhedsoverdragelse i anvendelse og ingen ledere har derfor oplevet at få deres bruttoløn reduceret i forbindelse med den stilling de er blevet tilbudt i den fusionerede institution. Dog vil det bærende princip blive samme løn for samme arbejde, og også at der skal være et klart lønhierarki, der afspejler ansvarsområdets placering i organisationen. Det betyder også at væsentlige stillingsændringer for den enkelte vil føre til ny lønforhandling i forhold til stillingsindhold. Direktionen har igangsat indplacering af lederne i de rigtige lønrammer, jf. Aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne, hvilket indebærer udligning af åbenlyst urimelige lønforskelle mellem ligestillede ledere men dog sådan at differentiering stadig vil forekomme begrundet i personlige tillæg, ofte tilbage fra før selvejet. Lederstillinger i lønramme 35 37 vil blive betragtet under et når det gælder personlige varige og midlertidige tillæg, som en lokal cheflønpulje. Puljens størrelse følger af rammerne for Cirkulære om chefløn, men altså som en lokal pulje, der sikrer at
lederlønningerne i SOSU Sjælland samlet ikke overmatcher lønudviklingen på det statslige område. Alle ledere i SOSU Sjælland forventes at have en resultatlønskontrakt med gradueret max udmøntning i forhold til direktørens kontrakt. Direktørerne vil have mulighed for at forhandle udbetaling af merarbejdstillæg med lederne, hvis denne mulighed gives i forbindelse med Undervisningsministeriets bemyndigelse til bestyrelsen om samme i forhold til direktøren. Til orientering Orienteringen blev taget til efterretning. Bestyrelsen ønsker en orientering en gang årligt omkring udvikling i lederlønningerne, set i forhold til udviklingen i medarbejder lønningerne. 5. Uddannelserne v/søren Clausen (Bilag 1 Skabelon til udfyldelse af redegørelse for spaltning) Udspaltning af erhvervsakademiaktiviteterne Den vedlagte skabelon er at regne som udkast til spaltningsredegørelse og den understregede deadline 30. juni 2011 kan der ses bort fra, idet spaltningen først forventes at have virkning fra 1. januar 2012, som det ligeledes fremgår af skemaet på side 3. Men det forventes at spaltningsprocessen er gennemført inden 1. januar 2012 for alle involverede institutioner. Udspaltningen af VVU i Sundhedspraksis beløber sig for SOSU Sjællands vedkommende til kr. 56.459. Der forventes ikke udspaltet bygninger og det forventes heller ikke at virksomhedsoverdrage medarbejdere til Erhvervsakademi Sjælland. Udspaltningen vil formelt kræve en revideret regnskabsopstilling samt en revisorerklæring, der ikke må ligge 6 måneder forud for spaltningsredegørelsens underskrivelse - en revideret regnskabsopstilling og revisorerklæring der næsten vil beløbe sig til et tilsvarende beløb, som der skal udspaltes. Når den endelige spaltningsredegørelse skal underskrives skal bestyrelsen samtidig underskrive en ny vedtægt for SOSU Sjælland, hvor udbuddet af akademiuddannelser ikke længere fremgår af 3, stk. 1 og stk. 4.
Til drøftelse og beslutning Direktørens mundtlige redegørelse blev taget til efterretning. På næste bestyrelsesmøde vil der komme et beslutningspunkt om udspaltningen. Direktionen udarbejder en oversigt over Erhvervsakademiets udbudsstruktur og uddannelser, samt en oversigt over SOSU Sjællands samarbejdspartnere til bestyrelsen. 6. Institutionen v/søren Clausen Campusprocesser Kort beskrivelse af campusprocesser som SOSU Sjælland er deltagere i: Campus Haslev Faxe Kommune har initieret opstart af et ungdomscampus i Haslev, placeret i Skolegade som en del af gymnasiets og EUC Sjællands bygninger. Kommunen har flyttet sin 10. klasseafdeling ind i campus med start i august 2011. Opstart af HHX og HTX samt EUD grundforløb forventes startet i august 2012 med deltagelse af EUC Sjælland, ZBC, Køge Handelsskole og SOSU Sjælland. SOSU Sjællands direktør har udtrykkeligt gjort det til en forudsætning for deltagelse, at der rekrutteres nye grundforløbselever, så det ikke blot bliver en omfordeling af allerede eksisterende elever fra Næstved og Greve. Derudover søges skabt et lærerteam med deltagelse fra alle de deltagende erhvervsskoler, således at faglige og pædagogiske synergieffekter kan bringes i anvendelse. SOSU Sjællands direktør har sæde i styregruppen for etablering af Campus Haslev. Campus Køge Køge Kommune har taget styring af processen med at etablere et uddannelsescampus, placeret på Lyngvej i Ølby hvor Ølby skole tidligere var placeret og Køge Handelsskole, Erhvervsakademi Sjælland og EUC Sjælland i dag er placeret. Visionerne for Campus Køge er et campus indeholdende alle ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Ungdomsmiljøer tænkes at være fælles samtidigt med at de faglige profiler for de deltagende institutioner fastholdes i egne bygninger på campusområdet
Perspektiverne for SOSU Sjælland kan være at flytte aktiviteterne placeret i Greve til Køge, når lejemålet i Greve ophører marts 2015 og samtidigt placere en afdeling strategisk i forhold til Regionens kommende supersygehus. SOSU Sjælland deltager i projektets styregruppe, efter bestyrelsesformandens opfordring, ved Ellen Knudsen. Derudover deltager direktionen og enkelte chefer i arbejdsgrupper. Direktøren er formand for arbejdsgruppen der skal udarbejde modeller for bygningsmæssige fællesskaber. Campus Næstved Næstved Kommune har indbudt til samarbejde om at skabe et uddannelsescampus placeret på havnen i den tidligere Maglemølle Papirfabrik. I første omgang tænkes campus at have sit omdrejningspunkt i de videregående uddannelser og interesserede ungdomsuddannelser. Opstart tænkes at være i 2013 for de første uddannelser og herefter at campus udvikler sig over en årrække. For SOSU Sjælland kunne der være det perspektiv at flytte voksen- og efteruddannelsesaktiviteter ind i campus, hvis der bliver skabt interessante voksenmiljøer. SOSU Sjællands bestyrelsesformand er tæt på processen i sit professionelle virke. SOSU Sjællands direktør deltager i relevante møder. Asnæs, Kalundborg og Vordingborg Direktøren deltager i drøftelser om deltagelse i campuslignende initiativer i Asnæs, Kalundborg og Vordingborg. I Asnæs samarbejder SOSU Sjælland med EUC Nordvestsjælland om fælles udbuds af grundforløb, p.t. gennemført af EUC Nordvestsjælland. Kalundborg Kommune har taget initiativ til et møde, der ikke endnu er indkaldt, om mulighederne for et bredere udbud af ungdomsuddannelser. I Vordingborg har det tidligere SOSU Næstved haft grundforløbsudbud. Dette udbud er p.t. sat på standby, men forsøges genetableret i samarbejde med ZBC. Fælles for de tre initiativer er forudsætningen om at der skal rekrutteres nye elever. Bestyrelsen tog direktørens redegørelse til efterretning. Bestyrelsen bemyndiger direktionen til at arbejde videre med ideerne. Inden bestyrelsen træffer endelig beslutning, skal bestyrelsen have en nærmere drøftelse af struktur og udbud, og det sker på næste bestyrelsesmøde. Campus samarbejder skal på sigt være økonomisk bæredygtigt. Skolen går ind i dette arbejde, for at styrke udbuddet af uddannelser, og øge antallet af elever der
får en kompetenceudgivende uddannelse i Region Sjælland. Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og SOSU Sjælland (Bilag 2 Samarbejdsaftale) University College Sjælland har efter drøftelser med SOSU Sjællands direktør udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale. Bestyrelsen bedes drøfte samarbejdsaftalens formål og indsatsområders relevans i forhold til SOSU Sjællands aktiviteter og intentionerne med social- og sundhedsuddannelserne og på den baggrund beslutte hvorvidt ændringer til samarbejdsaftalen skal forhandles og / eller den kan underskrives. Til drøftelse og beslutning Punktet omkring censorer bør blev drøftet. I forhold til bachelor projektet var der usikkerhed om, hvad det indebærer. Mht. praktikpladser så bør der aftales en ligeværdig deling. Bestyrelsen bemyndiger direktør og formand til at færdigforhandle samarbejdsaftalen. En række af indsatsområderne skal konkretiseres. Målene i Kompetenceprogrammet 2020 mellem Region Sjælland og de 17 kommuner skal indskrives i aftalen. Aftalen skal præges af ligeværd mellem de to institutioner. Bygninger Ny bygning i Holbæk (Bilag 3 Beregninger vedr. huslejefinansiering af nye bygninger i Holbæk) SOSU Sjællands nuværende lejemål i Seminarieparken er opsagt af udlejer, Holbæk Kommune, da kommunen agter selv at benytte lokaler. Kommunen, med borgmesteren for bordenden, har indvilget i at genhuse SOSU Sjælland. Denne genhusning er tænkt gjort ved at der bygges et nyt hus til SOSU Sjællands aktiviteter gennem en investormodel, hvor M. Goldschmidt Holding A/S finansiere byggeriet og står som udlejer.
Byggeprojektets arkitekt, Mangor & Nagel, har udarbejdet to projektforslag hvor råhuset er det samme men facadematerialerne er forskellige, med et areal på 3.506 kvadratmeter. Det første forslag havde en kvadratmeterpris på godt kr. 1.600 mens det andet havde en kvadratmeterpris på kr. 1.025. SOSU Sjællands direktion har forkastet det dyreste forslag. Den samlede årlige leje, inkl. driftsudgifter, vil blive kr. 3.996.840, hvilket er ca. 1 mio. kr. mere end det hidtidige lejemål, men hvor udgifterne til el og varme vil være mindre i det nye byggeri, da det lever op til nutidige standarder for isolering og El besparende foranstaltninger. Set alene på bygningstaxameteret vil den aktuelle aktivitet på 100 ÅE på grundforløb og 300 ÅE på hovedforløb give et overhead på kr. 413.160. Investor forventer at der kan indgås en lejekontakt med 25 års uopsigelighed. En kortere uopsigelighedsperiode vil kunne resultere i en højere årlig husleje. Den nye bygning vil være bygget til at øge aktiviteterne i Holbæk, idet der fast er 4 lokaler mere end i det nuværende byggeri hvilket bl.a. giver fast lokalekapacitet til voksen- og efteruddannelsesaktiviteter i Holbæk. Det færdige byggeri forventes at koste 55 mio. kr. inkl. grund. Det er i skrivende stund ikke undersøgt hvad et køb vil koste, men kontakt til realkreditinstitutter vil blive etableret snarest. Indstilling: Direktionen indstiller at bestyrelsen godkender projektskitsen, således at projektering kan fortsætte, men under hensyntagen til nedenstående forhold: Direktionen forholder sig kritisk til en 25 års uopsigelig lejekontrakt. Hvis udlejer kan acceptere en væsentlig kortere uopsigelighedsperiode med øgede omkostninger ikke større end det angivne overhead, kan projektet godkendes. Men hvis de 25 år er et kardinalpunkt for udlejer kan direktøren enten stoppe projektet, og gå i fornyet dialog med Holbæk Kommune om genhusning, eller forhandle om en option på køb af den færdige bygning hvorefter sagen skal behandles på ny i bestyrelsen. Til drøftelse og beslutning
Bestyrelsen godkender indstillingen med en bemærkning om, at formanden og direktøren tager en drøftelse med Holbæk kommune bl.a. om lejekontraktens længde samt løftet om uændret huslejestørrelse. Hvis drøftelsen ikke er hensigtsmæssig for SOSU Sjælland, og Holbæk kommune ikke er villig til forhandling, indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde. Samling af aktiviteterne i Ringsted på Jættevej Aktiviteterne i Ringsted er i dag delt på henholdsvis Jættevej og Ahorn Allé. Jættevej, beliggende i Selandia Park, indeholder SOSU Sjællands hovedsæde med centrale funktioner samt kursuscentrets ledelse, administration, lærerforberedelse og 3 lokaler til undervisning af voksne kursister. På Ahorn Allé har SOSU Sjælland lejet 3 undervisningslokaler til EUDundervisning hos ZBC tidligere Ringsted Erhvervsskole. Lejemålet på Ahorn Allé er forbundet med mange problemer omkring bl.a. it, administration og service, og den forventede synergi ved at være i hus med en anden uddannelsesinstitution er stort set udeblevet. Samtidigt er EUD-afdelingen Slagelse/Ringsted udfordret af dårlig trivsel blandt medarbejderne, hvoraf stedbarnsoplevelsen på Ahorn Allé må tilskrives noget. Udlejer i Selandia Park er kommet med til tilbud på 896 kvadratmeter beliggende umiddelbart overfor vores nuværende lejemål. Disse 896 kvadratmeter kan fuldt ud erstatte lejemålet på Ahorn Allé med 3 4 undervisningslokaler, fællesarealer for elever, lærerforberedelse og elevadministration. Dertil kan vi gratis få dispositionsret over gårdarealet mellem de 2 bygninger, således at der kan anlægges en multibane eller lignede til de unge elever. Oplægget fra udlejer er en lejekontrakt med 10 års uopsigelighed til en kvadratmeterpris på 600 kr. pr. kvadratmeter + tillæg for særlige bygningsindretninger hvoraf den første mio. kr. er inkluderet i de 600 kr. pr. kvadratmeter. Tillægget afskrives efter 10 år. Bygningen forventes frigjort til ombygning 1. juli 2012, ombygget og klar til ibrugtagning 1. januar 2013. Indstilling:
Direktøren indstiller at bestyrelsen beslutter der kan indgås lejekontrakt på nyt lejemål i Selandia Park, således at alle undervisningsaktivitet i Ringsted kan gennemføres i et samlet SOSU-miljø til fordel for drift og personaletrivsel. en vil også betyde at SOSU Sjælland vil være til stede i Selandia Park med sit samlede lejemål mindst indtil 30. juni 2022. Til drøftelse og beslutning Indstillingen blev godkendt Slagelse overvejelser om bygningernes anvendelighed SOSU Sjællands lejemål på Ingemannsvej har vist sig at være mindre anvendelig til undervisningsformål hvilket bl.a. afspejles i den nyligt gennemførte trivselsundersøgelse blandt medarbejderne. Der er 8 år tilbage af lejekontrakten, men det er direktionens vurdering at det skal undersøges hvilke omkostninger det vil have at komme ud af lejekontrakten eller hvorvidt fremleje vil være muligt, således at nye lokaler i Slagelse kan etableres hurtigst muligt. Resultater af undersøgelserne vil blive fremlagt for bestyrelsen. til orientering Orienteringen blev taget til efterretning 7. Økonomi v/søren Clausen (Bilag 4 Forecast 2011 pr. 30/6-2011) Økonomiopfølgning Bilaget er et forslag til en overskuelig økonomiopfølgning til bestyrelsen. De supplerende oplysninger er valgt i samråd med revisor. Forecastet viser et forventet årets resultat på 2,6 mio. kr. efter ekstraordinære indtægter. Budget 2. halvår 2011 viser et negativt resultat af ordinær drift, hvilket primært skyldes sommerferieperioden og inventaranskaffelser.
Til orientering Orienteringen blev taget til efterretning Invitation til at give bud på bankforretninger Direktøren har inviteret de fire pengeinstitutter, som de tre skoler fra før fusionen havde bankforretninger med, til at byde på SOSU Sjællands bankforretninger. Det forventes at bestyrelsen på sit næste møde kan træffe beslutning om valg af bank eller flere banker, på baggrund fremsatte tilbud. Til beslutning Direktøren undersøger om sagen har karakter af et udbud. Der træffes beslutning på næste bestyrelsesmøde i forhold til de indkomne tilbud. 8. Andet v/søren Clausen Indkaldelse til repræsentantskabsmøde d. 19. september i Bestyrelsesforeningen jf. udsendt mail Hanne Hermansen og Claus Lindeskov Hansen deltager. 9. Eventuelt Søren Clausen: Der pågår en sag i Holbæk med en elev der ikke har modtaget sin VEU godtgørelse til tiden i snart 10 måneder. Det er usikkert hvor fejlen ligger, men det kan blive en kedelig sag. Der udsendes et nyhedsbrev til bestyrelsesmedlemmerne, så medlemmerne er på forkant med informationer. Akutte sager klares fra sag til sag. Næste bestyrelsesmøde er d. 24. oktober kl. 15-18.