Strategi Børne- og ungepolitik 2011-14
Indholdsfortegnelse Forord...4 A. Værdigrundlag...6 B. Bærende principper tilgangen til opgaverne...8 1. Udvikling og effektivisering...10 2. Læring og kvalitet...14 3. Inklusion et krav til almenområdet...18 4. Det specialiserede socialområde - a. vidtgående specialundervisning...20 4. Det specialiserede socialområde - b. foranstaltninger til børn og familier...22 5. Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole...24 2 3 Udgivet oktober 2011
Forord Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik hænger nøje sammen med de udfordringer, kommunen står over for i de kommende år. Derfor fremstår politikken som en fortælling om både de gode viljer, som alle ledere og medarbejdere har med på arbejde hver dag; og som et dokument, der tager højde for de mange svære barrierer, man kan se ligge forude, og som udfordrer grænserne for handlemulighederne og dermed den professionelle kreativitet. Formålet med en Børne- og ungestrategi er at udmønte Favrskov Byråds intentioner, som de kommer til udtryk i børne- og ungepolitikken. Dette skal foregå på flere felter: Alle institutioner skal styrke dialogen med forældrene om børns udvikling og opdragelse. Ledere og medarbejdere på børne- og skoleområdet skal agere og opleves som betydende og ansvarsbevidste aktører og samarbejdspartnere i Favrskov Kommune. Det betyder, at politikere og samarbejdspartnere kan fæstne tillid til institutionernes og skolernes bidrag og rådgivning, og at offentligheden oplever, at Børn og Skole styrer og driver området professionelt og ansvarligt. Fra de mest almene pædagogiske aktiviteter over forebyggende indsatser, som målrettes særlige grupper - og til de helt individuelle foranstaltninger, når et barns eller en ungs tilværelse virkelig er truet. Ved at skabe en fælles tilgang til børn og unge på tværs. For at sikre, at børn udvikler sig til unge og senere voksne deltagere i fællesskabet, og ikke klienter. Forvaltningen er over for byrådet garant for, at de pædagogiske og sociale ydelser hviler på et økonomisk ansvarligt og fagligt kvalificeret grundlag. Institutionerne skal leve op til lovfæstede forpligtelser og implementere kommunens egne beslutninger, så de bedst muligt gavner børn og unge og deres forældre. Børne- og skoleområdets aktører samarbejder aktivt med interne og eksterne samarbejdspartnere og bidrager til fælles løsninger på fælles opgaver for børn og unge. 4 5
A. Værdigrundlag Børn og Skoles kerneværdier skal være de bærende, når institutioner og skoler omsætter visionerne til handling. Kerneværdierne er: Nysgerrighed Det betyder, at: ledere og medarbejdere i al pædagogisk virksomhed skal søge at møde børn og unges interesser og fremme deres trang til at eksperimentere, skabe og udforske verden. Troværdighed Det betyder, at ledere og medarbejdere demonstrerer, at de er ajour med den aktuelle udvikling af og viden om børne- og ungeområdet ledere og medarbejdere har blik for effekten af deres prioriterede, praktiske indsatser, frem for formelle procedurer man kan stole på, at institutioner og skolers ledere og medarbejdere ved, hvad de taler om, når talen falder på børne- og ungeområdet institutioner og skoler lever op til deres forpligtelser i samarbejdsrelationer, rådgiver sagligt, svarer redeligt og holder, hvad de lover. Anerkendelse Det betyder, at: institutionernes og skolernes pædagogiske praksis styrker børn og unges selvværd gennem vedholdende individuel opmærksomhed og opfølgning kommunikationen mellem direktør, chefer, ledere og medarbejdere - samt samarbejdet med forældrene er kendetegnet ved tydelig respons og blik for dét, der lykkes institutioner og skoler er betroet kompetencen til at omsætte politiske mål til praktiske resultater og drive den lokale institution og skole i samspil med lokalsamfundet. Samarbejde og fællesskab (forældreansvar) Det betyder, at: det enkelte barn og den enkelte unge ses i sammenhæng med deres relationer - ingen individer udvikler sig uden for et fællesskab fællesskabet altid omfatter forældrene de pædagogiske opgaver løses i et troværdigt og konstruktivt samarbejde internt og på tværs samarbejdsfora og netværk, der styrker relationer mellem de professionelle til gavn for børn og unge, understøttes ledelsesmæssigt alle professionelle aktører er lydhøre over for signaler fra omgivelserne og altid parat til dialog»» institutioner og skoler fremstår som eksponenter for Favrskov som en kommune, der er klar til at møde enhver relevant udfordring. Offensiv kommunikation Det betyder, at: Børne- og ungepolitikkens kerneværdier træder tydeligt frem i den pædagogiske praksis forvaltning, institutioner og skoler praktiserer en åben, professionel og imødekommende kommunikation de fælles udfordringer, mål og løsningsmuligheder er kendt af alle aktører institutioner og skoler sikrer en stærk formidling af de højst prioriterede udfordringer i Børne- og ungepolitikken samt opfølgning på dem. 6 7
B. Bærende principper tilgangen til opgaverne I det følgende oplistes fem bærende principper for eller krav til de arbejdsmetoder, som alle direktør, chefer, ledere og medarbejdere skal lægge til grund for deres løsning af opgaverne. De bærende principper skal skabe gennemsigtighed, fokus og motivation på tværs af forvaltning, afdelinger og institutioner, når de professionelle omsætter Børne- og ungepolitikkens mål på de enkelte politikområder. A - Vi griber ind i tide Vi handler offensivt og forebyggende Vi handler på det, vi ser og hører B - Vi er dristige og udfordrer grænser Vi ser økonomiske rammer som en faglig udfordring Med dette udgangspunkt vælger vi det, der virker bedst Vores beslutninger og handlinger er fagligt begrundede C - Vi er tilgængelige Vi er altid åbne for sparring Vi insisterer på respons og dialog D - Vi er tydelige i vores forventninger Til os selv og hinanden Til vores samarbejdspartnere Til vores brugere E - Vi er hinandens forudsætninger for succes Vi opsamler og deler erfaringer og viden Vi evaluerer for at dokumentere og udvikle Vi er synlige i samarbejdet på tværs Vi har fokus på miljø, relationer og de voksne 8 9
1. Udvikling og effektivisering Indledning Favrskov Kommune vil i de kommende år stå over for den generelle kommunaløkonomiske udfordring, at kravene til den offentlige service stiger, samtidig med at de offentlige udgifter skal begrænses. Figur 1 - Befolkningsudvikling i Favrskov Kommune På nedenstående Tabel 1 ses endvidere, at der i de kommende år ser ud til at ske en forskydning i andelen af unge 0-18-årige og ældre 60+ årige. Mens den yngre del af befolkningen falder relativt, så sker der en stærk stigning i andelen af især de ældste borgere. Denne udvikling betyder, at en relativt større andel af kommunens resurser vil blive rettet mod ældresektoren, mens andelen af de 0-18 årige bliver mindre. Det må derfor forventes, at service på børne- og ungeområdet i de kommende år skal leveres på uændret eller lavere økonomisk niveau. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Favrskov 0-18 årige vækst i % Favrskov 60+ årige vækst i % Favrskov totalbef. vækst i % Pct. 50,0 40,0 Tabel 1 30,0 Befolkningsudvikling Favrskov 1/1-10 2007 2010 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 20,0 0-18 årige 12.520 13.021 13.043 12.901 12.978 13.173 13.437 13.749 14.128 60+ årige 8.734 9.706 10.299 10.911 11.551 12.182 12.901 13.698 14.369 Totalbefolk. 45.016 46.536 46.906 47.765 49.059 50.478 51.921 53.392 54.873 10,0,0 2007 2010 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 10 11
Udfordringen Dagtilbud, folkeskoler og fritidsinstitutioner står over for en udfordring, der kræver ledelse og kreativ faglighed på højt niveau. Der er behov for, at alle anerkender opgavens karakter: Opgaven er at skabe løsninger, så børne- og ungeområdet får mere ud af de resurser, de har - og fortsat udvikle kvaliteten af ydelserne. Handlinger De fremtidige udfordringer på børne- og ungeområdet kræver nytænkning. Der er brug for, at alle dele af organisationen chefer, ledere og medarbejdere - går i dialog med brugerbestyrelser og andre interessenter om at igangsætte aktiviteter og projekter, der fremmer faglig innovation. Metodeudvikling, nye organisationsformer, fokuseret personaleledelse og gennemprofessionelle medarbejdere er det, der skal til, når der skal ske fornyelser. Innovation, erfaringsudveksling og løbende opkvalificering er derfor nøglebegreber i institutionernes og skolernes udviklingsplaner. It er en naturlig del af de fleste børns hverdag. Allerede nu indfaser Favrskov Kommunes skoler forskelligt digitalt udstyr, som børnene og de unge bruger i deres hverdag som pædagogiske læremidler. Denne udvikling skal udnyttes til at fremme læringen for alle børn, herunder også børn, der har et svagere udgangspunkt for at lære end gennemsnittet. Dagtilbuddene er én af de vigtigste resurser for, at børnene får en god start i livet. De er dermed også en central faktor for folkeskolernes succes. I de kommende år skal der lægges en udviklingsplan for it som en del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Forældre- og skolebestyrelser skal inddrages i et tættere samarbejde om innovation, dvs. løsninger, der både kan opfylde behov for at finde nye veje og metoder, og som kan effektivisere driften. Dette kan medvirke til at styrke skole- og forældrebestyrelsernes mulighed for at prioritere de bevilligede resurser, så ledere og medarbejdere udvikler de faglige miljøer til gavn for kerneydelsen. Nogle af disse overvejelser kan for eksempel handle om, hvordan klassedannelsen og gruppestørrelserne kan optimeres, og hvordan mest muligt af lærernes og pædagogernes arbejde rettes mod aktiviteter sammen med børnene og de unge. Også skolernes og institutionernes interne struktur, for eksempel varierede lokalestørrelser, lokaler, der indbyder til forskellige hold- og gruppedannelser og hensigtsmæssige samarbejdsforhold for lærere og pædagoger, er væsentlige elementer, der kan øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen. Et eksempel er den aldersblandede undervisning, som der allerede er gjort positive erfaringer med i Favrskov Kommune. Andre muligheder for effektiviseringer i skolerne kan for eksempel være at optimere klassekvotienter eller den andel af lærernes arbejdstid, hvor de underviser. I samarbejdet med forældrene er det vigtigt at drøfte kommunens og institutionernes vilkår og muligheder, så forældrenes forventninger til Favrskov Kommunes tilbud bygger på viden om kommunens faktiske rammer og muligheder. Denne dialog er især vigtig, når de enkelte institutioner og skoler nu får en skærpet prioriteringsopgave. En optimering af institutionernes og skolernes interne ledelsesorganisering og arbejdstilrettelæggelse kan styrke de enkelte skolers og forældrebestyrelsers økonomiske råderum. Refleksionsboks: Udvikling og effektivisering Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at overveje jeres status med hensyn til: At opnå bedst mulig udnyttelse af resurserne til kerneydelsen Løbende at forbedre institutionens organisering af opgaverne, mødevirksomhed, arbejdsgange og faglige metoder At indarbejde ny teknologi i det pædagogiske arbejde til gavn for børnenes og de unges læring At styrke samarbejdet og kommunikationen med forældrene om jeres udfordringer Andre forhold, der kan øge effektivisering? Vurderer I selv, at jeres situation på dette område A. er tilfredsstillende? B. kan forbedres yderligere? C. bør udvikles? evt. med inddragelse af rådgivning udefra 12 13
2. Læring og kvalitet Indledning Favrskov Kommunes skole-, dag- og fritidstilbud skal derfor medvirke til børn og unges alsidige udvikling. Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. Dét er det bedste grundlag for, at børn og unge lærer af de pædagogiske aktiviteter og den undervisning, som gør dem i stand til at møde de udfordringer, der får betydning for deres fremtid som voksne, for eksempel valg af uddannelse, job, interesser, fællesskaber mm. Udfordringen Samfundet står over for nogle fremtidige udfordringer, som er overordentligt komplekse, og hvis løsninger endnu ikke kendes. Det er med til at gøre behovet for at styrke de unges uddannelsesforudsætninger særligt påtrængende. For få unge gennemfører i dag en ungdomsuddannelse efter deres afgang fra folkeskolen. Særligt folkeskolens aktører skal rette fokus mod dette forhold. Indsatsen skal fokuseres og kobles på de initiativer, som Favrskov Kommunes politik for unge i job og uddannelse afstedkommer, blandt andet for at styrke de unges uddannelsesparathed. Grundlaget skabes i dagtilbuddene og folkeskolerne. Favrskov Kommune har som andre danske kommuner institutioner og skoler med en fornem pædagogisk kultur. Forudsætningerne for at løse opgaven er derfor gode. Der skal sættes fokus på, hvad børn og unge skal lære mere af, og hvordan. Læsning er naturligvis stadig en helt central færdighed, men læsning bygger på den sproglige udvikling. Derfor spiller dagtilbuddene også i denne sammenhæng en helt central rolle for løsningen af denne opgave. Der er i Favrskov Kommune sket markante forbedringer i især de yngste børns læsefærdigheder de senere år. Endnu er de forbedrede resultater ikke slået igennem i de ældste årgange. Der synes at være risiko for, at bevidstheden om læsefærdighedens betydning aftager på mellemtrinnet. Udfordringen på læseområdet består i at sætte ind med en bevidst indsats for, at børnene fastholder og udvikler deres læsefærdigheder og -kompetencer på mellemtrin og sluttrin i folkeskolen. Dertil kommer, at institutioner og skoler hver især skal stille sig selv den opgave at definere yderligere centrale kundskabs- og færdighedsområder, som er grundlæggende for børns udvikling i det 21. århundrede. Børne- og ungepolitikken peger på en række områder: It, fremmedsprog, talbehandling, problemløsning, kreativitet og innovation. Handlinger Hvis læringen skal sætte sig varige spor i børnenes personlighedsdannelse, skal den opleves som meningsfuld. Det er derfor afgørende, at de pædagogiske læreprocesser stimulerer børnene til at møde livet med nysgerrighed og glæde, samt en oplevelse af, at de kan anvende deres kundskaber og færdigheder i praksis. De professionelle voksne skal gøre børnene til medskabere af miljøer for børn og unge, der stimulerer deres kreativitet og fantasi. Både i den pædagogiske hverdag og i forbindelse med nyanlæg herunder renovering, modernisering o.l., anbefales det, at børnene og de unge tages med på råd og får mulighed for at sætte deres præg på udformningen og indretningen, evt i samarbejde med eksterne rådgivere, kunstnere eller andre. Desuden skal skoler og institutioner have opmærksomheden på, at børn tidligt lærer regler og normer for sociale relationer, som giver dem positive erfaringer med socialt samvær og samarbejde. Børn og unge skal udvikle deres lyst til at lære. Det skal ikke forveksles med, at læring altid skal betragtes som en let sag. Børn og unge skal udfordres på deres holdning til krav. Pædagoger og lærere skal have høje forventninger til børn og unge og vise dem tillid til, at de altid kan lære mere. Børnene skal tidligt erfare, at den, der arbejder, lærer mest. Denne tilgang vil medføre en vigtig læring for livet. I denne sammenhæng opfordres alle institutioner og skoler til at sætte temaet: Krav i læring og opdragelse på dagordenen i bestyrelserne og i samarbejdet med forældrene. Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud skal i lokalområderne gå i dialog om, hvordan den pædagogiske fødekæde den røde tråd fra dagpleje- og vuggestuetilbuddet frem til overgangen til ungdomsuddannelsen - kan optimeres til gavn for børnene og de unge. Den pædagogiske indsats fra 0-18 år skal være sammenhængende. Daginstitutionernes aktiviteter bygger på leg, læring og motorisk udviklende aktiviteter, som udvikler børnenes begrebsdannelse og sprog. Når skolerne tager over, får undervisning naturligt en fremtrædende plads og bliver en central kilde til børnenes og de unges læring. I sammenhæng hermed er fritidstilbuddene en vigtig faktor for de unges alsidige udvikling, som er en forudsætning for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne skal sætte fokus på læselæring i alle fag. De skal derfor udarbejde handleplaner for, hvordan de vil sikre, at børnenes og de unges læsefærdigheder vedligeholdes og styrkes i hele skoleforløbet Favrskov Kommunes sundhedspolitik lægger op til, at sundhed skal indgå i de pædagogiske tilbud og undervisning. Sunde vaner og sund adfærd er en del af børn og unges dannelse. Der er organiseret decentrale tværfaglige grupper, og denne tværfaglige organisation støtter den pædagogiske indsats. De primære samarbejdspartnere er Sundhedsplejen, Dagplejen, børnehaver, de integrerede institutioner og folkeskolerne, inklusiv skolefritidsordningerne og klubberne. Det er et professionelt, pædagogisk ansvar, at ledere og medarbejdere holder sig ajour med forskning og ny viden om, hvad der fremmer børns og unges læring og kompetenceudvikling. Alle institutioner og skoler skal derfor udarbejde planer for kompetence- og kvalifikationsudvikling for alle ledere og medarbejdere. 14 15
Refleksionsboks: Læring og kvalitet En anden professionel forpligtelse består i at vælge faglige metoder, der modsvarer børnenes og de unges forudsætninger. Favrskov Kommunes politiske mål skal derfor tage afsæt i skolernes og institutionernes beslutninger om ekstra fokus på de pædagogiske processer, der kan sikre børn og unge et øget udbytte. Favrskov Kommunes engagement i unges uddannelse slutter ikke med afgangsprøven i 9. klasse. Den unge skal følges gennem ungdomsuddannelsen i et tæt samarbejde med de andre aktører i uddannelsessystemet. Vejledning er et afgørende virkemiddel, og den kan have mange former: For eksempel kan Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) vejledning suppleres i skolen med social og personlig støtte i form af en mentorordning eller egentlig pædagogisk psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsen. Frafaldstruede unge skal følges tæt og hjælpes i samarbejde med UU. Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at oveveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad I lægger vægt på de grundlæggende kundskaber og færdighedsområder, som byrådet fremhæver i Børne- og ungepolitikken I hvilken grad I bevidst søger at fremme børnenes kreativitet og fastholde deres lyst til at lære I hvilken grad I inddrager ny teknologi til at styrke børnenes og de unges færdigheder til at lære selv og generelt til at håndtere nye medier I hvilken grad I udvikler et bevidst samarbejde med andre institutioner for at sikre en rød tråd i det pædagogiske arbejde I hvilken grad I inddrager forældrene i drøftelser og aftaler, der blandt andet drejer sig om de forventninger og krav, der må stilles til børn og unge, som skal indgå i jeres institutions fællesskab I hvilken grad I inddrager sundhed i de pædagogiske tilbud og undervisningen og arbejder for, at børn og unge opnår sunde kost- og motionsvaner Andre forhold, der har betydning for læring og kvalitet? Vurderer I selv, at jeres situation på dette område D. er tilfredsstillende? E. kan forbedres yderligere? F. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra 16 17
3. Inklusion et krav til almenområdet Indledning Sammensætningen af børn og unge i kommunens institutioner og skoler bør afspejle dén, som er gældende i lokalområdet. Gennem flere år er den pædagogiske praksis i stigende grad blevet differentieret, så flere børn og unge kan profitere af tilbuddene. Især er andelen af børn og unge med behov for særlig støtte vokset. Nogle af disse børn og unge er måske bærere af særlige potentialer. Det er en faglig udfordring at hjælpe disse frem, når Børn og Skole tilbyder støtte inden for almene rammer. En særlig pædagogisk udfordring bliver at få et skarpere fokus på børn med særlige talenter eller særligt gode forudsætninger for at lære. Differentieringen af de pædagogiske løsninger skal i de kommende år medføre en udvikling af organisationsformer og metoder, der bedre end i dag tilgodeser børn, som mestrer færdighederne og lærer hurtigere end de fleste. Om børn og unge, der har behov for særlig støtte uden for almenområdet, henvises til 4. Det specialiserede socialområde - a. vidtgående specialundervisning på side 20. Udfordring Favrskov Kommunes ønske om at fastholde flest mulige børn og unge i de almene pædagogiske tilbud hænger sammen med, at de kommunale tilbud skal være alsidige og afspejle befolkningssammensætningen i lokalområdet bedst muligt. På den måde lærer børn og unge mest naturligt, at ikke alle fællesskaber er noget, man vælger ofte skal man for eksempel kunne indgå i et samvirke med mennesker, som på mange måder er forskellige fra én selv. Børn og unge går en uforudsigelig fremtid i møde og skal derfor være åbne over nye udfordringer. De skal derfor også kunne møde andre mennesker med åbenhed. Også mennesker, der er anderledes. En øget udskillelse af dem, der er anderledes, vil gøre fællesskaberne mindre mangfoldige. En nedbrydning af skellet mellem almensystemet og specialsystemet er derfor et bidrag til øget mangfoldighed. Handlinger En strategi for inklusion er at hjælpe børn og unge til at blive deltagere, aktive medborgere i samfundslivet. Derfor handler forebyggelse ikke bare om at undgå noget uønsket at forebygge mod noget. Det negative perspektiv kan virke bindende og får måske nogen til at tro, at barnet og den unge skal klientgøres og styres. Indsatser, som strider mod målet. Forebyggelse er at fremme. Ikke mindst at fremme børn og unges deltagelse og tro på egne muligheder. Børn lærer forskelligt, og deres potentialer er forskellige. Allerede i dagplejen og i børnehaven skal der sættes ind med særlige pædagogiske initiativer, der forebygger, at børnene senere vil møde vanskeligheder i samværet med andre børn eller, at deres udvikling ikke følger deres alder. Indsatsen skal ske så tidligt, at barnets vanskeligheder ikke når at udvikle sig, så de i skolen får et forringet udbytte både fagligt og socialt. Alle Børn og Skoles institutioner og skoler skal forholde sig til udviklingen af forholdet mellem de specielle og de almene tilbud. Det er vigtigt at sikre, at så få børn og unge som muligt udskilles fra fællesskabet. De almene tilbud skal være en væsentlig del af løsningen for de børn og unge, som har behov for en særlig indsats. I modsat fald opstår der risiko for, at almenområdet for eksempel folkeskoler samt dag- og fritidstilbud skal finansiere et stigende udgiftspres på specialområdet. Formandsskabet for Skolerådet nedsat af Undervisningsministeren fremhæver i deres seneste beretning maj 2011, at folkeskolerne bør prioritere de svageste elever bl.a. begrundet i, at den pædagogiske effekt ved at sætte klare mål for de svage elever er langt større, end hvis man satser resurserne bredere eller satser på de stærke elever Der er derfor behov for løbende at nytænke begrebet inklusion. Udgangspunktet er, at al pædagogisk virksomhed skal være speciel, dvs. tilpasset sin målgruppe så differentieret som muligt, så alle børn kan profitere af det. Et fundament i dette samspil er, at Rådgivningscenteret kan stille specialiseret faglighed til rådighed for dagtilbud og skoler med råd og vejledning, så færrest mulige børn falder uden for det pædagogiske fællesskab. I få tilfælde vil den professionelle vurdering være, at et barn eller en ung skal modtage dele af den særlige indsats uden for de almene rammer, for eksempel i en specialklasse i folkeskolen. Det er i så fald en grundlæggende værdi, at medarbejdere og ledere sikrer, at børn og unge i specialklasser har kontakt og i videst muligt omfang aktiviteter sammen med den børnegruppe eller klasse, som aldersmæssigt svarer til specialgruppen eller specialklassen. Barnet og den unge skal have mulighed for at blive tilknyttet en almen klasse eller børnegruppe og deltage i dennes aktiviteter, Refleksionsboks: Inklusion et krav til almenområdet Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at overveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad I medtænker børnenes og de unges livsperspektiv det næste skridt - frem mod voksenlivet: Fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og erhverv og det hele liv I hvilken grad I i jeres pædagogiske praksis lægger bevidst vægt på børnenes forskelligheder I hvilken grad I inddrager særlig ekspertise udefra, når I har brug for at tilgodese særlige behov hos et barn eller en ung I hvilken grad I rekrutterer personale, så institutionen selv råder over særlig pædagogisk ekspertise I hvilken grad I vurderer, at LP-modellen er implementeret som en integreret del af jeres pædagogiske praksis Andet, der har betydning for inklusionsopgaven? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder G. er tilfredsstillende? H. kan forbedres yderligere? I. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra? når som helst det er muligt og til gavn for ham eller hende. 18 19
4. Det specialiserede socialområde a. vidtgående specialundervisning Indledning Børn og Skole skal sikre, at ingen børn og unge med behov for individuel støtte lades i stikken. De sårbare børn og unge med svag familiebaggrund står i særlig risiko for at blive udelukket fra fællesskabet. Disse børn og unges problemer er ofte sammensatte, og der findes ingen enkle løsninger. Derfor skal denne udfordring løses i samarbejde, først og fremmest med forældrene og sammen med Børn og Skoles institutioner, for eksempel dagtilbud, skoler, børne- og familieafdelingen og Ungdomsskolen, og på tværs i den kommunale organisation, blandt andet Sundhed og Ungdommens Uddannelsesvejledning og de frivillige foreninger under Kultur og Fritid. Udfordring Børn og unge med et vidtgående og omfattende behov for støtte får tilbud om at blive optaget i særlig daginstitution eller én af kommunens specialklasser. En stor del af børnene har behov for en specialiseret pædagogisk indsats, som Favrskov Kommune ikke kan tilbyde. Disse pladser købes uden for kommunen. Selv om et stigende antal børn henvises til vidtgående tilbud uden for almenområdet, er det dog lykkedes i Favrskov Kommune at fastholde det samlede udgiftsniveau og holde budgettet for selve kerneydelsen. Skolefritidstilbuddene i specialskoler og lignende tilbud i andre kommuner, samt befordringen af børn i kommunens egne specialtilbud er imidlertid en markant økonomisk udfordring. Handlinger Børn og Skole skal afprøve andre befordringsformer for børn, der skal befordres til Favrskov Kommunes egne specialklasser, så serviceniveauet til kerneydelsen sikres bedst muligt. Alle involverede parter forventes at bidrage med nytænkning og kreative ideer til denne opgave. Udgifterne til specialtilbud i andre kommuner kan kun i begrænset omfang styres af Favrskov Kommune. Institutioner og skoler skal derfor løbende og i fællesskab vurdere, om de selv kan etablere nye tilbud, hvis faglige specialisering på forsvarlig måde kan imødekomme behovene hos denne gruppe børn og unge. Rådgivningscenteret kan inddrages i disse overvejelser. Unge med handicap er særligt udsatte, hvis der opstår tomrum eller lange pauser i deres institutions-, skole- og uddannelsesforløb. Når de nærmer sig 18 år, er det derfor meget vigtigt at sikre dem en harmonisk overgang fra skolegang til ungdomsuddannelse eller en plads på arbejdsmarkedet. Det skaber mulighed for, at alle kan have et udviklende, indholdsrigt og værdigt liv. Børn og Skole, Jobcenteret (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Voksenområdet er til sammen ansvarlig for, at de unge får en harmonisk overgang til voksentilbud, når de fylder 18 år. Børn og Skole skal yde sit væsentlige bidrag til, at Favrskov Kommune sikrer rimelige muligheder for dem i ungdomsuddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Nogle børn og unge har vanskeligheder, der ikke alene lader sig løse med pædagogiske virkemidler. Deres støttebehov hænger grundlæggende sammen med, at de har ét eller flere handicap, der nedsætter deres funktionsevne betydeligt, eller at deres velfærd er truet på grund af vanskelige opvækstvilkår eller kritiske forhold i familien. Det er vigtigt, at institutioner og skoler samarbejder med den sociale myndighed om disse børn, da gode pædagogiske tilbud er et stort aktiv i sammenhæng med den behandling, de og deres familier modtager, se følgende afsnit. Refleksionsboks: Vidtgående specialundervisning Byrådet opfordrer forvaltningen samt ledere, medarbejdere og bestyrelser i institutioner til at overveje jeres status med hensyn til: Fortsat at udvide Favrskov Kommunes tilbudsvifte for de specialiserede pædagogiske tilbud både i dagtilbud og undervisning Strategier for denne udvikling, for eksempel med hensyn til inddragelse af specialrådgivning, metodeudvikling, holdningsbearbejdning, ledelses- og personaleudvikling mm. Måder at kvalitetsudvikle tilbud til unge med vidtgående vanskeligheder, så de styrker deres muligheder for at få uddannelse og erhverv som grundlag for et så selvhjulpent voksenliv som muligt Skoler, dag- og fritidsinstitutionernes samvirke med specialbørnehaver og specialklasser, så børn og unge med vidtgående vanskeligheder får mulighed for så nær tilknytning til de almene tilbud som muligt Inddragelse af særlig ekspertise udefra, når der er brug for at tilgodese børn og unge med vidtgående pædagogiske vanskeligheder Rekruttering af personale, så kommunens egne særlige dagtilbud og specialklasser råder over tilstrækkelig specialpædagogisk ekspertise Andet, der har betydning for at tilgodese flere børn og unge med vidtgående specialpædagogiske behov? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder J. er tilfredsstillende? K. kan forbedres yderligere? L. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af 20 rådgivning udefra? 21
4. Det specialiserede socialområde - b. foranstaltninger til børn og familier Refleksionsboks: Foranstaltninger til børn og familier Indledning Kommunen skal yde en forebyggende eller indgribende foranstaltning, hvis barnets og den unges velfærd og trivsel gør det nødvendigt Udfordring Favrskov Kommune erfarer i disse år, i lighed med andre kommuner, en stigning i antallet af sager både inden for børnehandicap og inden for forebyggelse og anbringelser, der overstiger den demografiske udvikling. Favrskov Kommunes udfordring består i at udvide handlemulighederne over for et stigende antal borgere og samtidig bringe udgiftsniveauet ned og overholde budgettet Handlinger Børn og Skole tager en række initiativer til at imødegå udfordringerne på området. En nøgle til den faglige og økonomiske styring af foranstaltningsområdet er visitationen. Børn og Familie sikrer, at visitationen (bevillingen af sociale ydelser) sker centralt i forvaltningen, men naturligvis på baggrund af socialrådgiverens vurdering og skøn i den enkelte sag. Børn og Skole gennemgår fra foråret 2011 alle eksisterende sager og revurderer de bevillinger, der tidligere er givet på baggrund af det besluttede serviceniveau. På denne baggrund vurderes det, at det samlede udgiftsniveau reduceres og budgettet overholdes. Børn- og Skoleudvalget godkendte i marts 2011 servicedeklarationer for en lang række sociale ydelser på børne- og familieområdet. Dette tiltag skal sikre, at udgiftsniveauet fremadrettet holdes i ro. Servicedeklarationerne skal sikre, at de enkelte socialrådgivere har et fælles udgangspunkt for deres vurdering af de enkelte sager, herunder hvilken bevilling der skal ydes eller indstilles. Det vil desuden sikre mulighed for, at borgerne får tydelig information om, hvilke forventninger de kan have til niveauet for kommunens sociale ydelser. Grundlaget for kommunens afgørelser skal være klart for borgerne. Dette vil medvirke til, at borgenes forventninger til kommunens ydelser alt andet lige afstemmes bedre med de faktiske tilbud. Børn og Families samarbejde med institutioner og skoler er en vigtig forudsætning for, at de sociale ydelser til børn og familier får positiv effekt. Derfor samt for at styrke den tidlige og rettidige indsats - er det vigtigt, at dagplejere, pædagoger og lærere har en skærpet opmærksomhed på faresignaler hos udsatte børn, og at de griber kvalificeret ind med blik for barnets tarv. Børn og Skole skal sikre, at dagplejere, lærere og pædagoger har de nødvendige kompetencer, så de kan leve op til disse forventninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at Børn og Familie fortsat udvikler og afsøger flere og nuancerede handlemuligheder til kommunens sagsbehandlere, så deres muligheder for at håndtere de forskelligartede og komplekse sager kvalificeres. Med en bredere vifte af forebyggende foranstaltninger kan sagernes afgørelser bedre tilpasses, så ydelserne i de enkelte sager bliver formålstjenlige og forsvarlige. Når den forebyggende indsats i hjemmet, sammen med familien, ikke anses for tilstrækkelig, kan en anbringelse af barnet uden for hjemmet komme på tale. Her skal de foranstaltninger prioriteres, der inddrager familiens eget netværk eller familiemedlemmer i løsningerne, når det er hensigtsmæssigt. Plejefamilierne skal ifølge serviceloven sikres en uddannelse og løbende kontakt med kommunen. Byrådet opfordrer forvaltningen til at være i dialog med ledere, medarbejdere og bestyrelser i institutioner og drøfte status med hensyn til: At underretninger til de sociale myndigheder sendes til Børn og Familie rettidigt og dermed understøtter byrådets ønsker om en tidlig indsats At Børn og Familie inden for få dage vurderer de enkelte sagers karakter og beslutter eventuel videre behandling At Børn og Familie behandler sagerne fagligt korrekt, og at foranstaltninger besluttes i overensstemmelse med de bevillingsprincipper, byrådet har vedtaget At Børn og Familie løbende vurderer, om kommunens egne tilbud samlet har tilstrækkelig kapacitet og differentiering, så flest mulige foranstaltninger kan iværksættes i Favrskov Kommune At alle visitationer besluttes ud fra princippet om en så tilstrækkelig og forsvarlig indsats som muligt Andre forhold, der kan styrke den faglige og økonomiske styring? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder M. er tilfredsstillende? N. kan forbedres yderligere? O. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra? 22 23
5. Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Indledning. De kommunale fritidstilbud er ikke bundet af stram lovgivning. Det giver Ungdomsskolen og SFO- og ungdomsklubberne særligt gode muligheder for at møde børn og unge, hvor de er og indgå i samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer, herunder også frivillighedssektoren. Udfordringen Målet med fritidstilbuddene er, at alle børn og unge afprøver nye interesseområder og udvikler sig til kreative og skabende mennesker frem for krævende og opgivende forbrugere. Ungdomsforskningen peger på, at stadig flere unge kan stå på egne ben, men at der også er en stigende gruppe unge, der ser ud til at stå uden for fællesskabet. Den voksende polarisering kan udvikle sig til en alvorlig udfordring for fællesskab og sammenhængskraft. Handlinger Fritidstilbuddene er en vigtig faktor for de unges læring og alsidige udvikling. Her skal børn og unge have mulighed for at opleve og udøve kuntneriske og æstetiske aktiviteter, og få oplevelser i naturen, som kan udvide deres selverkendelse og erfaringshorisont. Et fremtidigt indsatsområde bliver at knytte tættere forbindelse mellem Børn og Skoles institutioner og andre kommunale fritidstilbud, for eksempel Favrskov Musikskole, men derudover også de frivillige foreninger, idrætsklubber, spejderbevægelse m.fl. I ungdomsskolen har de unge mulighed for at stifte kammeratskaber og opbygge nye interesser. De unge skal møde klubpædagoger og medarbejdere, der er professionelle, lydhøre og opmærksomme på, at de arbejder med de unge, så de møder de unge med en fælles faglig tilgang. Den pædagogiske praksis skal indfri den basale intention for arbejdet i ungeområdet: inklusion og deltagelse i samfundet. Ungdomsskolen er i samarbejde med folkeskolerne og fritidstilbuddene vigtige parter i det kriminalitetsforebyggende arbejde i SSP-samarbejdet. Hvert år skal SSP-samarbejdet udarbejde en sammenhængende plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Planen forelægges SSP Årsmødet. Børn og Skoles fritidsinstitutioner for de større børn skal være en støtte for de udsatte unge, som ikke ved egen hjælp kan knytte sociale forbindelser. Samtidig skal fritidsinstitutionerne skabe tilbud og aktiviteter, der generelt bygger på de unges egen kultur og udvikler deres kreative evner. De kommunale fritidstilbud skal yde deres vigtige bidrag til at modvirke marginalisering. Det bør overvejes, hvordan de offentlige og de frivillige fritidstilbud kan løse deres opgaver i et gensidigt samspil. Der skal etableres et samarbejde, som øger børnenes og de unges interesse for at melde sig ind i de frivillige organisationer. På længere sigt skal der afsøges muligheder for, at private og offentlige tilbud får partnerskabslignende relationer. Børn og Skole tager kontakt til Kultur og Fritid med det formål at etablere et nærmere samarbejde med de frivillige foreninger og organisationer. Initiativet skal føre til en beskrivelse af muligheder og potentialer, som aktører fra kommunale institutioner og frivillige foreninger ser, for i fællesskab at udvikle nye tilbud til børn og unge, herunder tilbud, der kan fremme inklusion og skabe yderligere tilbud til børn og unge med særlige behov. Resultatet af dialogen forelægges Børne- og Skoleudvalget ultimo 2012. Refleksionsboks: Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelser i ungdomsskole og fritidsinstitutioner til at overveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad fritidsområdet tiltrækker udsatte børn og unge I hvilken grad fritidsområdets institutioner samarbejder med skoler og andre kommunale tilbud om enkelte børn og unge med særlige behov I hvilken grad der er udviklet et samarbejde med andre kommunale fritids- og kulturtilbud til gavn for børn og unge I hvilken grad fritidsområdet er eller kan blive en resurse for unge, der har svært ved at indgå i fællesskab med andre unge I hvilken grad fritidsområdet har udviklet og fortsat udvikler tilbud til børn og unge, som giver dem muligheder for at gøre nye erfaringer, for eksempel med egne grænser, opøvelse af særlige færdigheder m.m. I hvilken grad fritidsinstitutionerne er eller kan blive en resurse for, at unge udvikler sunde vaner og sund adfærd I hvilken grad fritidsområdet kan medvirke til at inddrage frivillige foreninger i et tættere samvirke med kommunens tilbud Andre forhold, der kan styrke fritidstilbuddenes bidrag til børn og unges udvikling? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder P. er tilfredsstillende? Q. kan forbedres yderligere? R. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af 24 rådgivning udefra? 25
Favrskov Kommune Skovvej 20-8382 Hinnerup favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk