SIRIUS BESTYRELSEN Formand: Jens Absalonsen Næstformand: Jan Theo Nielsen Kasserer: Mads Roikjer Barformand: Max Hansen Bådformand: Kim Pedersen Redaktør: Louise Kirk Larsen Festansvarlig: Helene Jackson Aktivitetsansvarlig: Nicholas Nillson Suppleanter: Sai Madsen og Asger Hillerøe Forsiden: Redningsøvelse på Mærsk Transporter på reden ud for Aberdeen. Foto: Louies Kirk Larsen. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.10 til 09.30 eller på tlf. 21 97 77 82. Deadline: Deadline næste nummer: d. 15. maj 2015. Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk eller til siriusmarnav@gmail.com Al gengivelse fra bladet, hvad enten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. REDAKTØRENS LEDER Det er med glæde og vemod, at jeg skriver denne leder, min tid som redaktør er kommet til sin ende. Jeg har haft fornøjelsen at møde og tale med mange spændende mennesker, tak for et godt samarbejde og tak til jer læsere, for de fine tilbagemeldinger, det har været inspirerende! I december tog vi afsked med endnu et fantastisk hold af nyudklækkede skibsførere, sætte- og kystskippere, I ønskes alle god vind, og husk 2 fod under kølen, så skal det nok gå! I denne udgave har vi hele tre logbøger (redaktøren glemte en i sidste nummer) og billeder af vores flotte dimittender. Benjamin Rathcke har skrevet en rapport om pirateri og har valgt at udgive et uddrag her i bladet. Undertegnede har været en tur med Royal Arctic Line og det er der kommet et lille børnerim ud af. Morgenbitteren er gået på andejagt og sidst men ikke mindst, så bringer vi en side 9 pige. God læselyst Dennis Petersen INDHOLD Fra rektors kontor, marts 2015.................................. 3 Dimittender, december 2014.................................... 4 HF-Søfart elever med til at lægge ballast på plads i museumsskibet Samka....................................... 7 Fotokonkurrence............................................. 8 Logbog fra bustur 12.09.2014................................... 9 Side 9 Pigen................................................ 9 Ode til et Ballonskib.......................................... 11 Near Miss situation i værkstedet................................. 14 Nyansatte på Marstal Navigationsskole........................... 15 Morgenbitteren.............................................. 17 Hej alle tidligere HF-Søfart elever................................ 18 Øget pirateri ved Vestafrikas kyst................................ 19 Logbog fra skipperlabskovs 14.01.2015........................... 20 Logbog fra bustur 30.01.2015................................... 20 Fra HF-Søfart til skibsfører med højeste gennemsnit................. 21 Åbent Hus for kommende HF-Søfart elever og forældre.............. 22 Vi ses på Skipperen! Vær med til en hyggelig stund på Skipperen! OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTALn Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2015 Sendes til nis@marnav.dk eller siriusmarnav@gmail.com Der er altid gang i den på Skipperen! Musikken slukker først når der lukkes, og alle kan være med! Skipperkroen er det bedste sted at tage hen, hvis man trænger til en ordentlig omgang råhygge. Musikken spiller hele tiden, og du kan lytte til den mens du sidder og får en øl med vennerne, eller du kan lytte til den mens du tæver vennerne i billard. Kom og vær med alle er velkommen! Åben alle dage fra kl. 10 til senest 05! 62 53 20 28 2 SIRIUS
FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2015 Af Jens Naldal Så nærmer foråret sig. I skrivende stund er det stadig februar, men lærken er kommet, og vintergækker og erantis er for længst skudt op af jorden. Dagene er tiltaget med over tre timer og man fornemmer foråret. For Marstal Navigationsskole ser jeg også forårstegn. Forårstegn, der kan give mere liv og virke til skolen. Hvad mener jeg med det? Folketinget vedtog med finansloven for 2015 at fjerne de stramme kvoter for optag på navigatørstudierne. Hvor vi hidtil har måttet afvise kvalificerede studerende når kvoterne var opbrugte uanset vi havde plads til flere i klasselokalerne kan vi nu fylde klasser - ne op, hvis tilstrækkeligt med stude - rende melder sig. Det giver fleksi - bi litet, det giver bedre udnyttelse af lærerkapaciteterne, og det giver flere nye navigatører til den danske handelsflåde. Navigatører der er behov for. Navigatører der skal ud og gøre en forskel i Det Blå Danmark. Det Blå Danmark er i vækst. Væksten er båret frem af dygtige medarbejdere overalt i Det Blå Danmark. Det er de dygtige folk på rederikontoret i land, det er de dygtige folk hos udstyrsproducenterne, det er de dygtige folk i Søfartsstyrelsen, og det er ikke mindst de dygtige søfolk i skibene. Alle bidrager til at sikre at den maritime branche bidrager med over halvdelen af Danmarks valutaindtægter på serviceerhverv. Over halvdelen. Det er ikke mindst derfor, at det er vigtigt, at de maritime uddannelsesinstitutioner fortsat kan øge outputtet af maritime kompetencer. Ophævelsen af kvoterne for navigatøruddannelserne er en vigtig brik i den sam - menhæng men det frie optag tydeliggør også et dilemma i arbejdet med at få uddannet flere. Der er en flaskehals i uddannelsessystemet for navigatører. Der er for få praktikpladser til rådighed for de unge mennesker, der ønsker at uddanne sig til navigatør. Mange danske rederier stiller praktikpladser til rå dighed i form af aspirant- og/eller ubefarne skibsassistentsstillinger, mens andre rederier af forskellige årsager ikke på samme måde bidrager til sikringen af et tilstrækkeligt flow af unge mennesker til de nautiske uddannelser. Der kan være fysiske begrænsninger om bord i skibene, der umuliggør praktikpladser i en overtallig stilling, mens der for andre rederier måske er tale om administrative udfordringer eller mangel på ressourcer til at uddanne og hjælpe aspiranterne på bedste vis. Der er fra mange sider i erhvervet kommet fokus på denne problematik hvordan får flere unge mennesker en praktikplads i skibene? Jeg er rigtig glad for denne fokus, da jeg mener det er en afgørende forudsætning for, at Det Blå Danmark fortsat kan bevare sin flotte position og fortsat vokse yderligere, at der uddannes tilstrækkeligt med nye navigatører, maskinmestre og skibsassistenter til at bibringe den helt nødvendige maritime ekspertise ind i såvel rederier som landbaserede firmaer. Politikere, rederier, fagforeninger, skoler og mange andre arbejder heldigvis sammen om at identificere flaskehalsene, og om at finde løsninger på samme. Der holdes politiske høringer, interessenter mødes, forslag dis - kuteres, og der er også her et be gyndende forår. Et forår, der forhåbentligt ikke kun får vintergækker i blomst, men som kan give (sømands-) liv og virke til flere af de mange unge mennesker, der ønsker en uddannelse som navigatør. Marstal Navigationsskole vil bidra - ge, hvor vi kan og ser frem til at kunne uddanne endnu flere. Jo, foråret er på vej og jeg tror på, det også vil bringe lys og lyst til virke på Marstal Navigationsskole. Jeg vil også gerne benytte lejlig - heden til at byde vores to nye med - arbejdere velkommen. Den 1. januar startede Ole Behrendt og Henrik Steen op som undervisere i kursusafdelingen. Ole og Henrik kommer begge med stor erfaring og viden, og er allerede faldet godt til. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejdet med dem begge. Vores mangeårige medarbejder John Andreasen valgte med udgangen af 2014 at tage til søs igen. Mar - stal Navigationsskole har været glad for samarbejdet med John, og ønsker ham alt mulig held i sit nye job. I starten af det nye år underskrev skolens bestyrelsesformand Anne- Grete Lysgaard og ministeren for uddannelses- og forskning Sophie Car - sten Nielsen en ny udviklingskontrakt for Marstal Navigationsskole. Arbejdet med at få udarbejdet en ny treårig udviklingskontrakt, har strakt sig over de sidste seks-syv må - neder af 2014 og har været en given - de, men også krævende proces. Mi - nisteren har, i lighed med skolen, haft nogle klare ønsker til indholdet af udviklingskontrakten. Samkøringen af disse forskellige ønsker har ikke hele vejen ligget lige til højrebenet. Der har været holdt mange møder, mange udkast er blevet skrevet og vi er alle blevet klogere i forløbet. Jeg synes vi har indgået en rigtig god udviklingskontrakt med ministeren. En kontrakt der indeholder klare og tydelige pejlemærker for, hvilken retning skolen skal bevæge sig, således at vi fortsat kan tilbyde de bedste maritime uddannelser og de bedste efteruddannelsestilbud. Det bliver spændende og krævende at komme i gang med udfordringerne og så er det jo godt foråret er på vej med lys og varme ja, liv og virke. Kom glad i foreningens fredagsbar MONKEY ISLAND Priserne er så billige, at man rent faktisk kan sige at der er happy hour hele tiden. Åbent hver fredag fra kl. 12.00-17.00 SIRIUS 3
DIMITTENDER, DECEMBER 2014 Kystskippere Sætteskippere 4 SIRIUS
Skibsførere SIRIUS 5
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2015 A:»Advanced Course«for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr. 1.895,- Starter: 26. maj, 3. august, 21. september, 16. november. B:»Advanced Course«for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.335,- Starter: 1. juni, 10. august, 28. september, 23. november. C:»Advanced Course«for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.335,- Starter: 16. marts, 8. juni, 17 august, 5. oktober, 30. november. D:»Advanced Course«for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.335,- Starter: 24. marts, 15. juni, 20. oktober. E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og»volatile Organic Compound Emmision Control«(2 dage): Pris kr. 1.895,- Starter: 28. april, 3. november. Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris kr. 4.000,- Starter: Aftales med kunde. Commercial Tanker Operation for Masters (2 dage): Pris kr. 4.090,- Starter: 16. marts, 31. august. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr. 4.090,- Starter: 18. marts, 27. august. Genopfriskning af»søsikkerhedskursus«, STCW Code VI/1 2.1.1.1 (2 dage): (min 4 deltagere) Pris kr. 4.600,- Starter: 1. juni, 3. august.»competence in personal survival techniques«heavy LIFT (2 dage): Pris 4.090,- Starter: 25. august. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr. 4.895,- og i færger (3 dage): Pris kr. 5.090,- Starter: 19. maj, 15. september, 8. december. Revideret Chapter 7 i IMDG Amdt. 36-12. Nye regler for Stowage and Segregation (1 dag): Pris kr. 2.200,- Starter: 30. april, 4. september. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr. 3.790,- Starter: 27. oktober. Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr. 2.530,- Starter: 22. maj, 2. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr. 4.980,- Starter: 4. maj, 24. august, 16. november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.100,- Starter: 7. maj, 27. august, 19. november. Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske masters plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr. 8.500,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Kurset er et krav for udenlandske skibsførere i danske skibe. Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1½ dag): Pris kr. 2.585,- Starter: Aftales med kunde, kontakt kursus-afdelingen for oplysninger. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr. 4.695,- Starter: 27. april, 26. oktober. Kursus i: Generelt Sikringsberedskab og Særlige Sikringsopgaver, ISPS (1 dag): Pris kr. 2.550,- Opfylder STCW VI/6-1 og STCW VI/6-4 samt Søfartsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1279 af 7. november 2013. Starter: 4. juni, 3. august, 12. november. ECDIS kursus (4 dage) (max 12 deltagere): Pris kr. 8.500,- plus 50 for TRANSAS Royalty Starter: 4. maj, 15. juni, 17. august, 21. september, 19. oktober, 23. november. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr. 4.685,- Starter: 11. juni, 5. november. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.865,- Starter: 19. maj, 3. august, 30. november. GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.970,- Starter: 7. september, 9. november. ROC: (5 dage): Pris kr. 5.535,- Starter: 20. april, 26. oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr. 8.150,- Starter: 7. september. Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,- Starter: 14. september, 9. november. Evt flere datoer i løbet af året kontakt os venligst. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.950,- Starter: 10. marts, 2. november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere) kan kombineres med Bridge Ressource Management genopfrisk ningskursus: Pris kr. 13.200,- Starter: 15. juni, 31. august, 23. november. Bridge Resource Management genopfriskningskursus (1 dag) (max 6 deltagere): Pris kr. 2.200,- Starter: 18. juni, 3. september, 26. november. Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 11.000,- Starter: 14. april, 5. maj, 18. august, 20. oktober, 15. december. Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Starter: Aftales med kunde. NYT! Fortøjning af skibe (1 dag): Pris kr. 2.550,- Starter: 21. april, 29. oktober. Kursus for»compas Adjuster«(2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 4.090,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 4. juni, 7. december. NYT! Ballast Water Management (1 dag): Pris kr. 2.550,- Starter: 23. april, 2. september, 5. november. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne»a«,»b«,»c«,»d«og»e«tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagerliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14 dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. Hotelpriserne ligger pt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursusdatoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på www.marnav.dk Kursusafdelingen direkte: +45 62 53 19 68 6 SIRIUS
HF-SØFART ELEVER MED TIL AT LÆGGE BALLAST PÅ PLADS I MUSEUMSSKIBET SAMKA Af Nis Kørner I Marstal foregår der rigtig meget frivilligt arbejde, og en god del af det er i regi af søfartsmuseet. En af de sidste større opgaver, der skulle løftes, var at nedlægge fast ballast i Samka, for at få skibet trykket lidt længere ned i vandet, nu hvor den sjældent eller aldrig sejler med last ombord. En fredag/lørdag midt i januar, blev der annonceret efter frivillige hænder, der ville hjælpe med at lægge 22.6 tons brosten ned mellem spanterne i Samka, hvor garneringen i forvejen var taget op. Jeg havde to hold 1. HF elever til undervisning i værkstedet hele fredag formiddag, og spurgte om nogen havde lyst til at gi en hånd med, for så kunne vi beholde arbejdstøjet på og gå derned straks efter skoletid. At sælge et»brostensslæber job«til 17-18 årige unge en fredag eftermiddag, hvor mange andre, måske mere eksotiske tilbud, florerer, synes umiddelbart at være lidt op ad bakke, men sandelig om ikke 6 friske drenge og piger sagde ja. Ved 14 tiden meldte vi os under Erik Kromanns faner, og fyldte brosten i metalkasser, der blev hejst ned i lastrummet, hvor de blev stuvet forsvarligt. Næste dag var der igen arbejdstjans fra kl. 09.00, og sandelig om ikke 5 af de unge tørnede til igen, og i en fygende snestorm fik lagt de sidste sten på plads. Belønningen var en god frokost i Samka s hyggelige salon, og alle synes det havde været rigtig sjovt og hyggeligt at deltage i et sådan fællesskab, hvor der i bogstavelig forstand løftes i flok. SIRIUS 7
FOTOKONKURRENCE Du kan blive den heldige vinder af denne prestigefyldte dyst, ved at indsende dine bedste billeder! Redaktionen udvælger tre billeder, der vil blive trykt i bladet. Til december vil en uvildig dommer udtrække de tre bedste og der vil være præmier i form af tøj med Navigatørfor eningens logo. Billedet skal være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk billedtekst! Billederne sendes til: siriusmarnav@gmail.com Frederik Hansen i Vestafrika ved Cotonou i landet Benin på en tordenvejrsdag ombord på skibet Torm Gertrud. David Butler i sluserne på vej til Karlstad. 8 SIRIUS
LOGBOG FRA... Bustur 12.09.2014 14.45 Endelig afgang! Måske 14.47 Mike snakker som et vandfald tik tak tiden går! 14.48 Første bagbord drej, og der skåles! 14.55 2. bagbord drej og Kim tager til doktor (Nielsen). 14.56 2 Tuborg sendes agterover. 14.58 Der skråles og skåles! 15.01 Ankomst til Dunkær Kro. 15.15 Atli får et helt ølglas med Marstal Bitter! 15.21 Det konstateres at Atli ikke er navigatør og han er nød til at tage sin bitter med i bussen! P.S. Tarteletfar tilbyder HF eren at drikke bitteren, men han afslår! 15.35 Afgang fra Dunkær Kro. 15.33 Skønsang Up she rises, eller nowet! 15.40 Ankomst til Rise Bryggeri. 15.45-16.15 Smag på øl, mere sang! 16.20 McDonald giver sorte kys til tarteletdrengene det er meget ømt! 16.25 Vi letter anker og der synges! Alle sømænd er glade for piger! 16. noget Hvorfor er Dag ikke nøgen? 16.30 Atli kan ikke holde på øllet! 16.31 Josefine Draaby elsker busturen! 16.32 Anna Seroff blev tvunget med, men hun syntes det f ing fedt! Og nu er hun fuld. 16.33 Elisabeth Lindtoft blev også tvunget med, men syntes at det er en god bus-fest! 16.40 Jimmy stiller op til løb! Starten går og Jimmy tænder en smøg 16.42 Vinder af Søbyhøj løbet blev 2xJonas! 16.45 Vi mindes Jan fra Bornholm, han var awesome! 16. noget andet Se en laaaaaaaaaaaaama. 16.46 Mosell!!! 16.47 Belurer en kvindelig navigatør. Igen! 16.52 Dennis tisser og Tarteletter&Safari ser på. 16.55 Eller Nej vi gør ik! 16.57 Formanden drikker sodavand igen! Tsk tsk. 16.58 og en halv. Promillen ligger på 0,7%. 17.00 Ankomst til Søby. 17.01 Bøvs! Schhh! Vi spiser 17.50 Nu har vi spist og er tørstige SKÅL! Madflad!!! 18.30 Marie-Louise er så våd at hun drypper. 18.35 Der er faktisk varmt nok. 18.36 Akita vil ikke 18.37 Johnny vil ikke 18.38 Martin vil ikke 18.39 Jimmy vil ikke 18. noget Heste om styrbord. 18.43 Der synges noget om Brøndbyfans. 18.45 Ankomst til Ommel Kro. Nicolai Seroff springer ud af bussen for at hjælpe kromutter med at servere øl! 18.50 Ommel Kro donerer en øl-oplukker til fredagsbaren! 18.56 Er skuffet over 1. og 2. semester og Mette har lige slået en prut! 18.59 Morten for helvede! 19.03 Det er satanedeme ikke nemt 19.13 Marie-Louise er stadig våd og glæder sig til et bad! 19.19 På Ommel Kro, der vil vi bo! Vi er pissestive. 19.30 Akita skal fandme ha en kold øl, som Kenneth har lovet hende. 19.31 Så gerne 19.33 Kvinderne på Ommel Kro ville have min blegfede drengekrop. 19.39 To er bedre end én. SIRIUS 9
BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen eller»gammel«styrmandseksamen eller juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet 10 5960 Marstal Telefon 62 53 10 75 e-mail: marnav@marnav.dk 10 SIRIUS
Ode til et Ballonskib Af Dennis Petersen Oppe i det høje nord, hvor Julemanden bor og isskosser flyder, som perler på snor, der sejler en lille rød brig, dog uden sejl og rig. Lille Naja hed skibet, det var naturligvis givet, at hun var flot selvom jeg blot så hende inde fra hendes skot. Søren Nuka Olsvig var fører, for ham var der mange ting at gøre, for julen stod for døre, foruden juleklip og julekort, skulle han jo sørge for at vi ikk blev bort. Så var der Jan Obeling, var det ham fra so ein ding? Næ det var overstyrmanden, han var dygtig men fræk som fanden. Næst var der Bitten Bram, hun stod frem, og sagde hej lille ven, hvor skal du dog hen? Jeg skal til Grønland og se nissedansen, så må du hellere gå med Lars Boss Hansen. Bitten var første og Lars var anden, hos dem var der altid kaff på kanden. De var navigatører alle og fra Marstal sig kunne kalde. Skibet det sejlede og sejlede mens bølgerne bejlede og der midt på havet så spurgte jeg lidt flabbet, den der container, de er da set pæner, hvad er der i den? Kom så skal du se min lille ven! Når DMI holder fri, gør vi deres meteorologi. Balloner vi sender, så man kan se når vinden den vender. To gange om dagen, det er sagen, morgen og aften, helium gir kraften. Hvor højt flyver de op? Cirka 25 kilometer før den siger stop. Ballonerne så store som huse bliver inden de sprænges og mod jorden siver. Af ballonskibe er der få, men du kan jo nok forstå, at de ikk må gå i stå. Nok er der ikke mange, men bliv ej bange, når guds-mund fortæller, at det ikke gælder. SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 www.marnav.dk SIRIUS 11
ANNONCE Stykgods til BYGDERNE vinter, næste kommer først igennem isen en gang til maj. Det tager de ikke så tungt. Der siges farvel til det på godt og ondt, fortæller overstyrmand i Det er helt personligt, når bygdeskibet Pajuttaat ankommer med gods til de små bygder på Grønland. Man står jo og hilser på ham, der skal have godset, fortæller Kim Sort Holck, overstyrmand i Royal Arctic Line. A F LISE MORTENSEN HØY, REDAKTØR FOR SØFARTENS LEDERE. FOTO: PRIVAT. Pajuttaa ttaat, hedder det skib, hvor Kim Sort Holck er overstyrmand. Et 63 meter bygdeskib, der hele e sommeren og så langt ud på vinteren, som isen tillader det, sejler i rutefart i Uumma- naqfjorrden og Diskobugten med base i Aasiaat. Ruten går til ni bygder foruden de to byer, Qeqertarssuaq og Uummannaq. De nordlige dele af bygderne anløbes den ene uge og de sydlige i næste uge. - Det er hands on. Vi har kun det grej, vi selv medbringer. Vi kan ikke få hjælp eller ringe efter en kran, så vi bliver nødt til at få godset i land. Det er selvfølgelig både spændende, lære- rigt og hårdt, fortæller Kim Sort Holck: - På nogle af pladserne kan vi ikke komme ind med skibet, så skal vi sejle godset ind med en pram, Mange sjove oplevelser Før Pajuttaat, sejlede Kim Sort Holck på større skibe i Ro yal Arctic Line, hvor bemandingen var på tre styrmænd og en skibsfører, og styrmændene gik treskiftet vagt. Derfor var
BLÅ BOG Søfartsskole på Fanø og dual officersuddan- nelsen på MUV. Skolen lukkede under anden praktikperiode. Juniordelen på SIMAC dimitterede ede 2007. 2007-2008: Atlantfart art på Naja Arctica som 2. styrmand. 2008-2009: Tog skibsfører på Marstal Navigationsskole. 2009-2011: Naja Arctica som 2. styrmand. 2011-2013: I feederfarten på Irena Arctica som 1. styrmand. 2013: Forfremmet til overstyrmand og kom fast på Pajuttaat. Kim Sort Holck synes, hans uddannelse har givet ham nyttig viden og gode værktøjer. - Det, vi lærte på skolen, er jo meget teore- tisk. I starten brugte jeg meget af min viden fra skolen. Kunne fx pille ved instrumenterne på broen, de ting, de andre havde glemt. Efterhånden er det mere e en blanding af det, jeg har lært på skolen og alle de erfaringer, jeg har fået mig de sidste seks s år. Vi sejler ud til bygderne, hvor grønlænderne lever som fiskere e og fangere. Det er spændende at få et indblik i samfun- det hvor vi også har en vigtig funktion. skiftet til et noget mindre skib med toskiftet vagt også en arbejdsmæssig omvæltning: - Det er klart, a t der er meget fysisk arbejde e og r igtig mange arbejdstimer. Men omvendt, så går tiden hurtigt, og det giver mange sjove oplevelser at være i den del af transportsystemet, der rækker helt ud til de yderste bygder, fortæller Kim Sort Holck: - Man kan se, hvem der henter hvilket gods og man står og ser folk ind i øjnene, hvis der en gang imellem er sket en fejl, og deres gods ikke er med. Is og dønning Pajuttaats ts last ud til bygderne er stykgods, alt fra byggematerialer, fødevarer og alt andet, som et lille samfund bruger. På vej tilbage skal der frysevarer med, mestendels els hell efisk og torsk, der skal omlad es til et af de større Royal Arctic Line skibe; det meste sejles videre til Danmark. Selvom ruten i Uummannaqfjorden ligger som noget af det absolut nord- ligste, man kan sejle, blæser det sjældent voldsomt i området. - Der er is og sne, sø og dønning, men det ligner ikke det vejr, de andre skibe får på vej over Atlanten til Danmark. Til gengæld giver is-sejladsen mange timer med håndstyring. Her i vinter har vi både sejlet i mange skosser og i fast is på til 20-30 cm. Det kræver, at man kan se, hvor isen er tyndest det er normalt der, hvor den er mørkest. Der var et par gange i december, hvor vi sad fast og måtte bakke for at finde noget tyndere is. Men vi er da kommet igennem indtil nu, noterer Kim Sort Holck. MELD DIG IND I SØFARTENS LEDERE - og bliv en del af vores faglige fællesskab skab SOM STUDERENDE FÅR DU: stillingsansøgninger seminarer og kurser DERFOR ER JEG MEDLEM AF SØFARTENS LEDERE Før i tiden ville jeg sige, at jeg er medlem, fordi Søfartens Ledere forhandler min overenskomst sådan bliver det forhåbentlig også igen. Jeg mener, det er vigtigt, at vi er medlemmer. emmer. Hvis vi melder os ud, mister vi muligheden for at stå sammen. Desuden kan juristerne hjælpe mig med mine rettigheder, hvis jeg fx får en sygeperiode. Og jeg kan hente e sparring, hvis jeg vil søge et nyt job og få juristerne til at nærlæse ansættelseskontrakten. www.soefartensledere.dk mail@soefartens.org Søfartens Ledere Havnegade 55
NEAR MISS SITUATION I VÆRKSTEDET Af Nis Kørner MARSTAL TLF. 62 53 17 80 FAX 62 53 17 50 DU KAN LIGE NÅ DET! Før jul opstod der en lille situation i værkstedet som måske kunne komme ind i kategorien»near miss«, men som måske snarere blev opfattet som dagens muntre indslag. En (unavngiven) elev, der var i gang med sin fileklods, hvor en af dis - ciplinerne er at file et firkantet hul med dimensionerne 20x20 mm. skulle lige afprøve om hullet også passede til hans pegefinger. Det gjorde det, men kun den ene vej, nemlig da den skulle puttes i. Da den skulle ud igen sad den uhjælpeligt fast. Efter at have gemt sig ude på gangen i 10 min. i et forgæves forsøg på at klare ærterne selv, måtte han bryde til bekendelse og bede om lærerens hjælp. En klassekammerat fattede straks en stor gummihammer, og var mere end klar til at hjælpe på den hårde måde. Misseren blev dog løst ved hjælp af et par dråber smøre - olie, der ophævede friktionen så me - get at pegefingeren blev befriet. Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter august 2015 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF. 62 53 10 75 www.marnav.dk 14 SIRIUS
NYANSATTE PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ny instruktør i simulatorafdelingen, Henrik Steen Mit navn er Henrik Steen, og jeg er startet her på navigationsskolen pr. 1. jan. 2015, og er blevet bedt om at lave en lille præsentation til skolebladet. Efter skole arbejdede jeg nogle år i Magasin»Mad&Vin«i Lyngby. Det var sjovt, men livet til søs trak i mig. Jeg tilmeldte mig aspirantuddannelsen hos A. P. Møller, og skulle fem måneder på Kogtved Søfartsskole. Inden jeg kunne komme ind, nåede jeg at tage adgangskurset på Københavns Teknikum. Så kunne jeg uddanne mig til ingeniør hvis lysten til havet skulle forsvinde. Efter søfartsskolen sejlede jeg to spændende år som aspirant hos A. P. Møller. Her fik jeg set en stor del af kloden, og var så heldig at udmønstre sammen med nogle gode besætninger, der gerne ville lære fra sig. Den modtagelse af en kommende kollega har jeg ikke glemt, og altid prøvet at give videre til mine kommende kolleger. Jeg var også heldig at de to år bød på fire forskellige skibstyper: container, produkt, gas og kemikalie. Min Skibsføreruddannelse tog jeg på Marstal Navigationsskole, hvor jeg igen oplevede interessen fra lærerne for at give de studerende den bedst mulige begyndelse på en karriere til søs. Mens jeg gik på skolen havde jeg en jolle i havnen, og den blev indgangen til at lære en masse ærøboer at kende. Flinke mennesker der var med til at give mig lysten til at blive på Ærø. Inden jeg tog ud på min første udmønstring i A.P. Møller nåede jeg at blive gift. Jeg sejlede nogle år under den syvtakkede stjerne, og min første udmønstring var på en af deres nye supertankere med dobbeltskrog. Det var spændende at prøve. Men jeg bad rederiet om at få nogle skibe hvor der skete noget mere. Så jeg kom ud i containerflåden. Her nåede jeg flere forskellige typer, nye og især gamle, også meget gamle skibe. En af rejserne gik til Afrika hvor man virkelig kan prøve kræfter med det man har lært inden for navigation og cargohandling, samt styre de lokale. Min kone var ikke så glad for at jeg sejlede langfart, så jeg søgte ind til Ærøfærgerne. En mulig følgevirkning af ansættelsen dér var, at jeg fik et par dejlige børn. Efter næsten 17 år på Ærøsund og Ærøskøbing som styrmand og senere skipper, samt ny kone og to ekstra børn, fik jeg et stærkt behov for at komme videre. Jeg søgte ind på Marstal Navigationsskole og var så heldig at der i løbet af kort tid var job i kursusafdelingen. Så her er jeg, og jeg glæder mig til at undervise og give eleverne den bedst mulige begyndelse på en karriere til søs, og give dem der allerede er ude og sejle lidt ekstra værktøjer at arbejde med. Henrik Steen. Ny instruktør i kursusafdelingen, Ole Berenth Netop startet her på skolen som instruktør i kursusafdelingen pr. 1. januar 2015, er jeg blevet anmodet om en kortere introduktion. Jeg har kun været i jobbet en uges tid, og egentlig ikke været i ilden endnu, da jeg stadig er føl i kursusafdelingen. Men jeg må sige, at jeg fra dag 1 kun har mødt ven lighed og positive kolleger. Dette vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min tak for her. Jeg 53 og gift. Min kone er canadier og har en uddannelse som MBA. Hun har arbejdet med forretningsudvikling, salg og eksport mv. for interna - tionale selskaber i Kina og Canada i mange år, og senest her i Danmark. En uundværlig støtte for mig i dagligdagen. Vi er flyttet hertil fra København og glæder os meget til mere lys, frisk luft og at opleve den særlige ånd, alle siger, der findes her på øen. Jeg er opvokset på Vestsjælland og i øvrigt uden belastende familiære forbindelser til livet til søs. Almindelig udmattelse efter 3 venstresnoede år på gymnasiet og en lyst til at prøve noget helt andet, fik mig i sin tid til at søge ind som aspirant hos A. P. Møller, da der dukkede en annonce op i avisen. Var så heldig at blive antaget. Søfartsskole i Sønderborg og en tur på»danmark«og derefter udmøn - string i forskellige skibstyper. Den første tur bragte mig til Hong Kong for påmønstring. En utrolig oplevelse for»et lille guds ord fra landet«. Lige siden den første udmønstring har jeg været fascineret af den maritime verden. Det blev til stykgods på Asien/Vestafrika, Europa/Nordamerika med produkter og containerfart USEC/APG. Derefter Skibsfører ek - samen fra Københavns Navigations - skole i 1984, genansættelse og udmøn - string i produkttankskibe og ULC- C er. Så jeg er vel mest tankskibsmand, hvis der skal kategoriseres. Blevet interesseret i de konstruk - tionsmæssige og tekniske aspekter omkring skibe startede jeg på Helsingør Teknikum for at læse til Skibsingeniør. Færdig i 1991; desværre netop i en periode hvor der var mange danske værftslukninger, og man kunne derfor fordre svin med ingeniører. En stilling i Skipperskolen på Grønland blev så næste udfordring. Det blev til 3 gode år i Ilulissat som leder af den lokale afdeling. En helt anderledes verden, hvad de, der har opholdt sig i Grønland i længere tid, vil vide. Dejlige mennesker, men en fundamentalt anderledes måde at se på tilværelsen. Egentligt sundt for os»mo - derne«mennesker at se, hvorledes naturen kan være styrende på et helt andet plan. Et halvt år på Svendborg Navigationsskole som lærer i 1995 blev mit springbræt til at komme tilbage til Danmark. Det var rart atter få et an - tal professionelle kolleger, og have mulighed for personlig/faglig udvikling. Dette var netop problemet ved at være for længe på Grønland. Den gang ret afsides, på mange områder, og på et tidspunkt bliver man nødt til at afgøre, om man vil blive for altid, eller tage tilbage til Syddanmark og søge nye udfordringer. Fra 1995-2014 har jeg arbejdet på Søværnets Officersskole i København. Undervist i diverse fag til skibsførerniveau samt maskinmestre/maskin ingeniører. Samtidig lykkedes det mig at opgradere til en Master på DTU. Grundet besparelser i Forsvaret og en total omlægning af Søværnets uddannelser blev jeg imidlertid, som så mange andre af mine kolleger, ramt af sparekniven sidste år. Jeg ser frem til, i de kommende år at arbejde sammen med gode, professionelle kolleger, at bidrage til at sikre fremtiden for dansk søfart. Store ord, men ikke desto mindre min indgangsvinkel. Tak for opmærksomheden. Ole Berenth Bliv passivt medlem af Navigatørforeningen Kontingent: 200 kr. årligt. SIRIUS 15
Chemical Tanker Seminar for Shipping Professionals 23-24 March 2015 in Copenhagen Develop your knowledge of Chemical Tankers and their cargoes - Your choice of course Marnav Call or send an e-mail to receive information and course programme Marstal Navigationsskole Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S 16 SIRIUS
Morgenbitteren Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl. Med navigationsadvarsler og hjælp til alternativ navigation Gummiand Den 10. januar 1992 sprang 29.000 gummiænder og andre badedyr overbord, midt i Stillehavet. De var på vej til USA fra Hong Kong, men containeren hvori de blev fragtet røg overbord og de startede på en ny og for mange en meget lang rejse. Nogle af ænderne er skyllet i land i stillehavs - regionen mens andre har brugt 15 år på at nå til de britiske kyster. Ænderne er siden hen blevet brugt til at kortlægge havstrømme og med lidt held vil man stadig kunne møde dem på deres færd! Var det en and? Amerikanerne kan, som bekendt, ikke lave det stort nok, men da de ville starte deres eget forsøg med gummiænder, løb de tør for gummi efter kun at have bygget én and! Den sejler nu rundt til havne verden over for at skabe glæde. Eller. VQ(3600) 250M 2000m Ved Maracaibo søen i det nordvestlige Venezuela skaber et lokalt fænomen tordenskyer, der kan observeres næsten 300 dage, og nætter, om året. Fænomenet kaldes Lighthouse of Catatumbo eller Maracaibo Beacon, da det har været brugt af søfolk i århundrede som et navigationshjælpemiddel. SIRIUS 17
Hej alle tidligere HF-Søfart elever I»gamle dage«havde alle rederiblade en side med crew lists for alle deres skibe, så man kunne sidde og snage i: Hvem der nu sejlede sammen med hvem hvem der var blevet forfremmet hvem der var udtrådt af rederiet, og om den skaldede hovmester fra Korsør, der ikke kunne fordrage kaptajn Nielsen fra Svendborg, nu igen var kommet til at sejle sammen med ham osv. osv. Ja disse lister blev studeret med virkelig megen interesse. Så hvorfor ikke lave en sådan»crewliste«over alle HF-Søfarts elever, der er kommet ud og sejle, enten i deres praktik tid eller efter endt skibsfører eller sætteskipper eksamen. Så send en mail til nis@marnav.dk inden 1. februar 2015 med: Fulde navn HF-Søfart dimitend årgang XXXX Sejler nu i rederiet XXXXXX Er pt. Forhyret på M/V XXXXXX Der pt ligger i havn XXXX eller er på rejse fra/til. Lad os se om vi kan få stablet en sådan liste på benene og bringe den som fast indlæg i Sirius. Kom nu ud af busken! HF Søfart dimittend Sejler i Er pt. Navn årgang: rederiet på skibet Position Stephanie Hansen 2013 TORM Torm Madison Christina Cecilie Mogensen 2009 DFDS Primula Seaways Gøteborg til Gent Mikkel Badstue 2008 TORM På rederikontor Arb. som»hsse Assistent.«E-Learning course available on CD. Tank Cleaning ecourse This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers. Marstal Navigationsskole E-mail: e-learning@marnav.dk www: http://www.marnav.dk - Your choice of course 18 SIRIUS
ØGET PIRATERI VED VESTAFRIKAS KYST Pirateri og røveri af olie fra handelsskibe ved Nigeria bevirker, at deltaet bliver forurenet fra små private olieraffinaderier. Befolkningens livsgrundlag ødelægges, det medførere, at endnu flere overgår til pirateri. Af Benjamin F. Rathcke Hvorfor er Nigeria en vigtig region for handelsskibene Skibsruterne i Guineabugten er nogle vigtige handelsruter for den maritime handel i EU, men desto mere pirateri, der kommer i området desto dyre bliver rederiernes forsikring som vil afspejle sig på fragtraterne. Dette bunder til dels også i, at til forskel fra Somalia hvor skibene har mulighed for at blive losset ud for havnen, men i Nigeria skal skibene ligge til havnen for at blive losset, hvilket øger risikoen for angreb fra pirater. Den største del af problemet af olie tyveri, er nok det at Nigerias population er på omkring 150 millioner med en gennemsnitlig alder på 19 år, og af det samlede antal mennesker er der en arbejdsløshed på 30%. Hvem er»synderen«ansvaret for dette kan reelt ikke placeres nogen steder hvert fald ikke længere Olieproduktionen i området har forgået siden 1950, både fra internationale og nationale aktører. Ved disse olieudvindinger er der sket olieforurening af visse områder, som har bevirket til at deltaet er blevet så forurenet af fiskene ikke længere er til stede. Derved er befolkningen nødsagede til at finde anden indtægtskilde rent økonomisk. Derfor har flere forsøgt sig med at stjæle olie onshore fra de 6000 km pipeline der er i landet, dette har resulteret i, at endnu mere olie er blevet lukket ud i deltaet. Andre har som vi har været vidende til, lavet angreb på skibe for at stjæle olien derfra. Da piraterne ikke kan sejle ind i deltaet med disse tank - skibe derfor har de bygget særlige pramme hvor olien bliver transporteret over på. Disse stikker lavt nok til at kunne sejle helt ind i deltaet hvor olien derefter bliver leveret til de mange hjemmelavet, private raffinaderier. Tony Attah der er administrerende direktør for Shell Nigeria mener at 80% af den olie der bliver stjålet dels fra offshore og onshore, ryger direkte fra de hjemmelavede raffinaderier ud i deltaet. Hvem køber olien Der er ikke evidens for at pege på en bestemt køber af den olie der bliver stjålet, men det er blevet sagt ved konference ved Chatham House, London, 6. december 2012 der omhandlede maritim sikkerhed i Guineabugten, at man har kenskab til at den dels bliver solgt lokalt i området, og elles bliver solgt til det sorte marked. På samme konference blev det også talt om at noget af denne olie bliver solgt tilbage til de legale markeder. Billedet viser tydeligt udslip af olie. Billedet viser et af de private hjemmelavede raffinaderier. Og deraf er jo så spørgesmålet; No - gen burde spørge selv: Hvem er det som ikke opdager 4500 tons stjålet olie der kommer ind på markedet. Kan man bryde den onde cirkel Hvis man fra EU s side vælger at dæmme op for pirateriangrebene i Guineabuget, ville det kræve en langvarig samt intensiv aktion, dels med øget sikkerhed i området men også et regelsæt der gør det mulig at eftersætte disse pirater når de krydser grænsen på 12 sømil (22 km) til det territoriale farvand. Dermed bliver det også et sammenarbejde imellem dels EU og de lande som har kyst ud til Guinea bugten. Der er tidligere forsøgt at lave en form for lignede sammenarbejde imellem Benin og Nigeria der har haft etableret en maritim patrulje, operationen Prosperity løb fra oktober 2011 og 6 måneder frem, med denne operation lykkeledes det at reducere angrebene for deres områder. Dog viste det sig, at piratangrebene blot rykkede op til Togo som var mindre beskyttede. Artiklen er lavet på baggrund af Rapporten: Pirateri i Vestafrika I et grønt perspektiv. Rapporten er udarbejdet af Poul Johan S. Madsen & Benjamin F. Rathcke. Den er en del af et større forskningsprojekt ved Katja Lindskov Jacobsen. Billeder i artiklen er taget med tilladelse fra UNEP rapporten fra Ogoniland. LEGATER Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år mange tusinde i direkte støtte Legat: til studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Kraemers Legat: Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november. Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i november. B SIRIUS 19
LOGBOG FRA... Skipperlabskovs 14.01.2015 18.30 Velkommen til 30. gang med skipperlabskovs! 18.45 Venter på snaps; napper lige en øl mere. 18.48 Max sejler. 18.49 Thorsø vrøvler. 18.50 Hos Dennis glider skipperlabskovsen let ned. 18.56 Die gläser hoch und PROST. 19.05 Mere Marstal Bitter. NU! 19.06 JA TAK. 19.08 Tak for god mad og drikke. 19.08.45 Stuen ret! SKÅL! 19.08.46 Søkvindernes rødstrømpeforening søger søkvindelige medlemmer. 19.11 Roser er røde, violer er blå, labskoves er dejligt og øl ligeså. M+M 19.12 Vi gør det vi ka li i stedet for alt muligt andet. 19.15 Politiet fortæller om MIF og gir en omgang, så vi kan kører pænt hjem! 19.17»Don t stop me now! I m having such a good time«! Queen og Louise. 19.19 19.27 Han drak fra sit glas, smilede, det bliver en god aften. Skål! 19.40 Kong Frederik den 9. stirrer nidrigt på én fra væggen, det er en ond, ond mand! 19.41 Ka man så få noget drikkero! 19.42 Man spiller åbenbart ikke billard til søs 19.45 Billardklubben/forening tilbyder fri afbenyttelse af poolrum og giver en halv omgang. 19.46 Takker til alle foreningernes tilbud. 19.47 Skipper er ikke tilfreds. Der er snaps i logbogen! 19.50 Der skåles i Marstal Bitter! 19.52 Der fås ostemad med rom på! 19.55 Navigatørforeningen tøver Er det en afholdsforening? 19.57 Redaktøren taler om sabotage og sæler! 20.00 Helle og jeg starter til Line-dance. Mvh. Daniel. 20.04 Der bliver skålet for billardforeningens halve omgang! 20.07 Rektor kom for sent! 20.09 Rigabøje nr.5 passeret! 20.14 SJ fortæller om OB, den sejeste fodboldklub på Ærø! 20.15 Ærødating.dk ved Bjørn Kay. 20.24 Jens Naldal starter forfra og byder os velkommen med en rød sodavand! 20.27 Jan Gudmundsson sætter en kasse øl på højkant til den der kan tæve ham i bordtennis! 20.30 Helle meddeler at projekt»udlejning-af-garagetil-hjemløse-navigatører«, er blevet skrottet grundet manglende tilladelser fra kommunen. 20.34 Torben er første mand under bordet. Han drak for rigaligt! 20.45 Endelig! Casper giver en omgang af Navigatørforeningens kasse, mens Mike snakker! 20.49 Mike snakker igen 20.55 Kassereren er en smule bedugget, savner rom! 21.00 1. semester giver en omgang 21.04 Borgmesteren vil give en omgang Mokaii! 21.15 Vi hører tale om velfærdsrådet og om roklubben, vi er tørstige! 21.20 Folk er godt fulde So muss das sein! 21:21 Herfra er det ikke længere muligt at tyde logbogen. Der skal lyde en stor tak til Skipperforeningen for deres gode arrangement og Marineforeningen for at lægge lokaler og mandskab til. Der skal også lyde en stor tak til alle de andre foreninger, der var repræsenteret samt kommunen og navigationsskolen, for deres fantastiske velkomst. LOGBOG FRA... Bustur 30.01.2015 14:50 Så er der afgang! 14:55 Bagbord drej. Skål! 15:00 Dunkær Kro Skål!! 15:10 Så kunne Helene også være der. 15:30 Put n Take Mærsk betaler. 15:45 Trippel-E kadet Mads er DCIC. 15:46 Louise Kirk J/CAP. 15:50 Smøg pause. 15:51 Formanden har forladt bussen, muligvis fordi Søren har fødselsdag. 15:52 Hilsen Færøerne. 15:53 Lille prinsesse 15:55 Louise er lækker og out of order. 15:56 Mere øl tak! 15:57 Simon og mig skal pisse! 15:59 Emilie er kedelig #facebooknørd#atsyngemærkeligt#vikangodtlideatsyngeogdrikke 16:00 Kaare og Jonas er awesome! 16:10»Fåreløb«på Søbyhøj. Mads vandt og Jens Kristian var tæt på! 16:14 Så er der shots!! 16:15 Mærsk vinder igen. 16: og nogen minutter Vi mangler sangbøger. 16:17 Ankomst til Dok 4. Mads giver den første ofring til Kong Neptun! 16:22 Dok 4 servere julebryg. 16:30 Helene ser opmærksomt på en person med snegl i øret, Vi skåler og ønsker god jul! 16:45 1. semester er stolte af Mads. Nummer et i Søbyhøj løbet og nummer et til at brække sig! 16:50 Der er taget billeder af Louise og Vibe Look-alike! 17:10 Farvel Dok 4 Skål! 17:13 En meget fuldere hilsen fra Færørene!!! 17:14 Første bustur den er mega-fed! 17:17 Søde mennesker over alt! 17:30 Ankomst til Søby grill. Schhh, vi spiser 18:15 Vi siger tak til Søby og kører mod Ommel. Gad vide om HF erne kan huske turen? 18: noget McDonald udbringer en skål for tarteletklubben og for ex-formanden Lasse Madsen. 18:20 Synger højt! Især Henrik. 18:32 Vi ved ikke hvor vi er. Det er mørkt 18:34 Stjernekadetten Mads er flyvende og alle elsker ham! 18:38 Formanden fører sig frem og får en æresskål. 18:55 Ommel Kro. Der er go stemning! 19:05 Atli giver omgang til baren! 19:13 Hedder det Fernet Menta eller Brance Menta?! 19:21 Helene fra 2. semester er meget fuld! 19:23 Hun ved ikke hun er fuld. 18:30 Hun er pinlig ædru! 19:30 Afgang Ommel. Next stop Minde 19:50 Ankomst Minde. 19:55 De gir sørme en omgang 20:00 Logbogen bliver søsikret. Marstal Navigatørforening siger mange tak til Dunkær Kro, Dok 4, Café Arthur, Ommel Kro og Minde for jeres gæstfrihed. Vi siger også tak til deltagerne for god ro og orden. Og sidst men ikke mindst, skal vores chauffør også have en stor tak for gode humør og store tålmodighed! 20 SIRIUS
FRA HF-SØFART TIL SKIBSFØRER MED HØJESTE GENNEMSNIT Af Nis Kørner Ved vinterdimissionen kort før jul, tog Marstal Navigationsskole afsked med en studerende, som har taget hele turen fra ung HF-Søfart elev, til den højeste maritime uddannelse man kan tage på skolen. Rikke Ladefoged fra Måløv, blev nemlig færdig med sin skibsførereksamen. Ud over det, hav - de Rikke også det højeste eksamensgennemsnit, hvilket udløste den mest præstigefyldte af alle præmier der uddeles, nemlig en sekstant skænket af Ærøfærgerne. Det er ikke helt ved siden af at sige, at Rikkes forhold til søen startede allerede som lille pige ombord på for - ældrenes sejlbåd, dog havde Rikke ingen tanker om karriere til søs dengang. Men da muligheden bød sig i 2002 for at tage på togt med skoleskibet Georg Stage, sprang Rikke til for at få sig en oplevelse for livet. Men søen trak stadig ikke rigtigt, og et job som rengøringsassistent, var næste stop. Dog rykkede ønsket om en uddannelse tættere på, og så faldt valget alligevel til sidst på en maritim karriere. Rikkes far ringede til Søfartsstyrelsen for at få at vide hvilken naviga - tionsskole, der var den bedste i landet, fortæller Rikke, og svaret lød Marstal Navigationsskole på Ærø, så beslutningen om at søge ind på deres HF- Søfart uddannelse blev taget. Det betød at hun måtte flytte langt væk fra familie og venner, og skulle med tog, færge og alt muligt for at nå frem og tilbage for at se dem. Dog faldt Rikke godt til på Ærø, og havde tre Rikke Ladefoged som»blå-hf Studi - ne«i sommeren 2010. gode år, inden hun kunne sætte (blå HF) studenterhuen på hovedet. Kort efter fik hun kontrakt med Mærsk og sejlede som kadet fra sommeren 2010 til efteråret 2011. I januar 2012 startede Rikke igen på Marstal Navigationsskoles sætteskipperuddannelse, hvor hun igen faldt godt til, og især satte det gode studiemiljø, hvor alle hjælper alle, højt. Det faglige miljø på skolen var også godt, og der var gode udfordringer at hente, også selvom undervisningen både skulle tilgodese de stu - derende, der kom direkte fra HF- Sø fart, såvel som dem, der havde en længerevarende praktiske erfaring.»jeg har været rigtig glad for at være på skolen i Marstal, hvor lærerne ligesom er tættere på de studerende og tager sig mere tid til at hjælpe«fortæller Rikke. På sin sidste udmønstring som ka - det mødte Rikke sin daværende kæ - reste. Undervejs i 2013 blev de for - ældre til datteren Ellen, og Rikke gik på barsel midt i tredje semester. Det vil sige helt på barsel gik hun ikke. Eksaminerne lå forude, og dem læste hun op til hjemme, og bestod sin sætteskipper eksamen til normeret tid. Da det blev 2014 startede Ellen i den lokale vuggestue, mens Rikke startede på skibsføreruddannelsen. I december 2014 satte Rikke punktum for sin tid på Marstal Navigationsskole ved at bestå skibsførereksamen med årgangens højeste gennemsnit. Nu venter et års sejltid som 2. styrmand, hvor hun netop har fået job i Mærsk Supply, så hun kan erhverve den nødvendig sejltid til at opnå»se - niorpapirerne«, der kan åbne dørene til et job i land. Det kunne f.eks. være et job på et rederikontor, i Søfarts - styrelsen eller et andet sted, hvor hun kan gøre brug af sin uddannelse»det kan også være at jeg bliver lærer på Marstal Navigationsskole, det er der jo mange, som siger, ville være oplagt«griner Rikke forsigtigt. På baggrund af ovenstående artikel, som blev sendt til en ugeavis i Rikke Ladefogeds lokalområde, har ugeavisen Ballerupbladet, lavet et interview med Rikke. Klik ind og se artiklen på http://ballerupbladet.dk/node/15777 Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2015 Sendes til nis@marnav.dk eller siriusmarnav@gmail.com ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 77 Fax 62 53 25 77 E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk Rikke Ladefoged får overrakt sin fine præmie i december 2014. B Ø G E R PA P I R VA R E R SIRIUS 21