August - September 2007 nr. 1

96. årgang 2007 August - September 2007 nr. 1 Fuld fart frem Græs med forbedret salttolerance Efterårsbehandling Reportage fra delegeretmøderne 2007

DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon 46 33 03 00. Telefax 46 32 08 30 DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. Fax 57 67 20 50. Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf. 54 92 25 11. Fax 54 92 52 22. Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 02 30. Fax 66 17 22 51. Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 20 59. Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf. 87 11 41 40. Fax 87 11 41 41. Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf. 86 49 45 00. Fax 86 49 50 90. Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf. 75 89 00 88. Fax 75 89 02 47. Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf. 56 50 30 23. Fax 56 50 35 24. Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf. 63 17 16 00. Fax 63 17 16 19. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.900 stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) E-mail: lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby. 8200 Århus N. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm. 8961 Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S. 5250 Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup. 4760 Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 4800 Nykøbing Falster Gårdejer Jørgen Elkjær Østergård, Vandværksvej 4. 5792 Årslev Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5. 6950 Ringkøbing 2

95. årgang 2007 August - September 2007 nr. 7 Rekordsalg af kløver- og græsfrø i 2006/07 Fuld fart frem INDHOLD Græs med forbedret salttolerance Efterårsbehandling Reportage fra delegeretmøderne 2007 Forsiden Høsten er i gang på Ravnholt Gods, Ørbæk; ca. 10 km syd for Nyborg på Fyn. Sorten er strandsvingel Cochise. Kirken i baggrund er Hellerup Kirke. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Den rigtige efterårsbehandling er nøglen til et godt frøudbytte 4 Græs med forbedret salttolerance 6 Fuld fart frem! 8 Delegeretmøderne 2007: 2006/07 blev et godt år 11 Delegeretmøderne 2007: Beredskab nødvendigt for at udvikle koncernen 12 Vi kan se tilbage på en veloverstået 2006/07-sæson med en rekordstor afsætning og med salgsfremgang på alle væsentligste markeder. Salgsvæksten er skabt gennem organisk vækst og gennem købet af Advantas græsfrøaktiviteter. Vi har haft tre primære fokusområder for vore salgs- og marketingaktiviteter i 2006/07: at øge salget i Øst- og Centraleuropa, Rusland og Kina, at øge salget af færdige græsfrøblandinger, samt at samle de europæiske engrossalgsorganisationer under navnet DLF-TRIFOLIUM. Herudover har vi arbejdet målrettet på at øge eksporten af europæisk frø, især af rødsvingel, til Nordamerika set i lyset af en rigelig forsyning af frø i Europa. Vi har i den forbindelse draget stor nytte af vort amerikanske datterselskab, som har bidraget væsentligt til at flytte mere end 4.000 tons frø over Atlanten. Vi styrkede i 2006/07 vor salgsindsats på markederne i Øst- og Centraleuropa, Rusland og Kina ved bl.a. at tilknytte yderligere salgsressourcer til Østholdet på hovedkontoret i Roskilde og på repræsentationskontoret i Moskva. Vi har fortsat vor hidtidige salgsstrategi på disse markeder og kan notere en eksportsalgsvækst på mere end 25% i 2006/07 i forhold til året før. Vort salg af frøblandinger er ligeledes steget markant godt hjulpet af den stigende afsætning til Øst- og Centraleuropa, hvor vi især glæder os over en flot vækst i salget af ForageMax, som er vort kvalitetsmærke for fodergræs. Til sidst skal det nævnes, at vi efter seks måneders forberedelse lancerede vor nye engrossalgsorganisation pr. 1. juli. Vi fornemmer, at omstruktureringen er blevet godt modtaget i markedet. De primære fokusområder for denne sæson er fortsat at udvikle vort salg, herunder salget af færdige frøblandinger, og samtidig at få hævet frøpriserne for at sikre frøavlens konkurrencedygtighed. Søren Halbye Personalia 14 3

Den rigtige efterårsbehandling er nøglen til et godt frøudbytte Af Erling Christoffersen Avlschef og Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S En god etablering og en god efterårsbehandling er to meget væsentlige elementer i bestræbelserne på at opnå optimale frøudbytter. I de flerårige arter er antallet af stængler den begrænsende faktor for udbyttet, og det er i efteråret, at man har mulighed for at påvirke dette. Dette kan gøres ved afbrænding, afpudsning og tildeling af kvælstof. Efterårsbehandling af frøgræsmarken er vigtig for udbyttet. Vi giver nogle tips til efterårets gøremål i udlægs- og genhøstmarkerne. Straks efter frøhøst skal plantestubben pudses ned til 2-3 cm's dybde. Det giver plads og lys til de skud, som vi skal høste frø på i 2008. Behandling af 1. års marker efter høst af dæksæd Når dæksæden er høstet og halmen fjernet, er afpudsning af stubben en af de første ting, der skal ske. Det er vigtigt, at de nye planter busker sig mest muligt, og dette opnås ved at afpudse i en højde på ca. 5 cm. Ved afpudsning reducerer man stubbens skyggevirkning, så der kan komme mest mulig lys ned til de små planter. Udlæg sået i vintersæd kan have lange slaskede blade, og ved afpudsning af disse stimulerer man planten til at sætte nye friske blade og sideskud. Det er naturligvis en fordel, at man sætter så lav stub som muligt med mejetærskeren. I år vil der sikkert være mange marker, hvor der er sat høj stub, og her er det naturligvis endnu vigtigere at få afpudset hurtigst muligt. Er der mere materiale end, at det kan forsvinde mellem udlægsplanterne, bør dette efter et par dages tørring rives sammen og fjernes. Er udlægsmarken svag, men med en rimelig plantebestand, vil det være en fordel at tilføre ca. 30 kg N hurtigt efter høst, således at udlægget kan få en hurtigere start og udvikle sig nok i løbet af efteråret. Dette er specielt vigtigt i de langsomt voksende plænesorter af strandsvingel, engrapgræs og rødsvingel. Rødsvingel efter 1. og 2. høstår Afbrænding er en vigtig foranstaltning for ud for 2. og 3. høstår i rødsvingel. Afbrænding giver størst merudbytte i sorter med lange udløbere og er vigtigere forud for 3. års høst end forud for 2. års høst. I år har vi haft problemer med at få gennemført afbrændingen mange steder på grund af vejret. Selv om det er bedst at afbrænde rødsvingel lige efter frøhøst, har vi erfaring for, at afbrænding kan foretages med godt resultat indtil midt i august. Det kan evt. være nødvendigt at underskære genvæksten og lade den ligge et par dage, hvorefter afbrænding af halm og afpudsning kan foretages. Vær omhyggelig med at få spredt halmen jævnt, så afbrændingen kan blive ensartet og jævn. Er væselhale et problem, skal man også være bevidst om, at brandsår i marken giver plads til, at væselhale kan etablere sig. Her kan en splitsprøjtning med Stomp omkring fremspiring af væselhalen reducere problemet. Er der ikke brændt, er det vigtigt at afpudse i bund (2-3 cm's dybde) hurtigst muligt efter høst. Denne afpudsning følges op et par gange i løbet af efteråret. En dyb afpudsning kan tit også være nødvendigt i afbrændte marker, specielt hvis afbrændingen ikke har været 100% effektiv I sorter uden eller med korte udløbere giver afbrænding ikke så store merudbytter som i sorter med lange udløbere, så her kan man ofte nøjes med en dyb afpudsning, efter halmen er fjernet. Er der for meget materiale til, at det kan falde ned mellem planterne, bør det fjernes. Hvornår man skal pudse sidste gang, 4

er altid et godt spørgsmål. Normalt vil det være ca. 1. oktober, men de senere år har væksten i græsset været voldsom langt ind i november, så her har afpudsning midt i oktober også været aktuelt. Sidste afpudsning skal være i en højde på ca. 10 cm, eller en håndsbredde. Der tilføres gødning lige efter sidste afpudsning. Engrapgræs efter 1. og 2. års høst I plænetyperne af engrapgræs er det sjældent muligt at foretage en ordentlig afbrænding. I disse sorter er der ofte for lidt halm og for meget genvækst til, at man kan brænde. I de lange typer af engrapgræs kan det lade sig gøre. Tidspunktet for afbrænding i engrapgræs er ikke så vigtig i de lange typer. Er det muligt at brænde lige efter høst med et godt resultat, vælges dette, men omvendt kan man brænde til begyndelsen af september med godt resultat. Her kræves naturligvis godt vejr og underskæring for, at det lykkes tilfredsstillende. I de fleste tilfælde skal markerne altså afpudses, og også her startes med en dyb afpudsning (2-3 cm's dybde) evt. med fjernelse af materialet. Herefter afpudses efter behov. Plænetyperne kan tåle en tæt afpudsning (3-5 cm's dybde) frem til den 20. september, og alle sorter afpudses i første halvdel af oktober måned til en højde af 8-10 cm, hvorefter der tilføres gødning. Rapgræsrust Vi har erfaring for, at engrapgræs kan angribes kraftigt af rust om efteråret. Problemet kan allerede ses nu i flere marker. Behovet for bekæmpelse kan forekomme i udlægsmarker, hvor afgrøden har brug for maksimal fotosyntese for, at planterne kan buske sig og udvikle sig optimalt i løbet af efteråret. Der behandles med op til 0,3-0,5 l/ha Folicur. Små og sultne planter har mindst modstandskraft overfor svampeangreb, mens veludviklede og velgødskede planter normalt kan gro fra rusten. I ældre marker vil en svampebehandling være undtagelsen. Alm. rajgræs I alm. rajgræs er det mest almindeligt at så om foråret med vårbyg som dæksæd. Er der sat tilstrækkelig kort stub ved høst, kan man undlade yderligere afpudsning, ellers afpudses stubben som beskrevet ovenfor. I rajgræs, der skal ligge til 2. år, fjernes halmen, da det sjældent er muligt at foretage en ordentlig afbrænding. Herefter afpudses i bund (2-3 cm's dybde), således at gammel stub bliver afhugget. Dette er meget vigtigt, da der ellers er risiko for, at der dannes vildskud fra knæene, som aldrig bliver til noget. Der følges op med en eller to afpudsninger senere på efteråret. Et alternativ er at gøde marken straks efter høst med 70 kg N/ha og foretage et slæt ca. 1. oktober. Efter slættet tilføres 30-40 kg N, således at marken går vinteren i møde med en ordentlig næringsstofbalance. Marker, specielt med plænesorter, som ikke er i ordentlig groning, kan tilføres 30-40 kg N/ha først i oktober, gerne i form af gylle. I rajgræs sået i renbestand er der ikke behov for afpudsning, selv om vi dog sidste år så marker, der groede voldsomt til i efteråret. Her er det vigtigt at få foretaget ukrudtsbekæmpelse med 0,5 l/ha Oxitril og/eller 0,5 tablet Express. Er der tilstrækkelig med jordfugtighed, anvendes 0,1 l/ha DFF samtidig mod enårig rapgræs. Normalt skal renbestandsudlæg gødes med ca. 30 kg N i efteråret. Strandsvingel og hundegræs efter 1 og 2. års høst I strandsvingel og hundegræs er afbrænding ikke nem. Derfor vil en tæt afpudsning efter høst ofte være aktuel. Hvis halmen er snittet, vil et par afpudsninger også være med til at sørge for en findeling og fordeling af halm og stubrester, således at det kan forsvinde ned mellem planterne og blive omsat. I hundegræs kan en gødskning med 70 kg N/ha lige efter høst være aktuel, hvis man har afsætning for et slæt omkring 1. oktober. Efter slættet, der ikke må tages for dybt (8 cm), gødes med den normale mængde. Strandsvingel og hundegræs kan uden problemer gå vinteren i møde med en bladlængde op til 20 cm i det sene efterår. Ukrudtsbekæmpelse efter høst af dæksæd Den billigste måde at bekæmpe ukrudt på er i dæksæden, mens det endnu er småt. Er der meget ukrudt i frømarken efter høst af dæksæden, er der dog mulighed for at bekæmpe dette med 0,5-1,0 tablet/ ha Express + 0,5 l/ha DFF. Blandingen har en god virkning på de fleste af de arter, der optræder i markerne efter høst. Sprøjtningen foretages, hvis der er så meget ukrudt, at det konkurrerer med frøafgrøden. Ved mindre mængder ukrudt i marken vil det være bedre at udsætte ukrudtsbekæmpelsen til om foråret, idet der ofte spirer lidt ukrudt frem i løbet af efterår og vinter, således at man alligevel bliver nødt til at sprøjte om foråret. I rødsvingel er det sidste år, hvor det er muligt at bekæmpe enårig rapgræs om efteråret med Gallant. Har man midlet til rådighed, sprøjtes der i 1. års markerne med 0,8 til 1,5 l/ha dosering Gallant; højest dosering ved stor forekomst af enårig rapgræs. Er der meget spildkorn, sprøjtes der forholdsvis tidligt, inden konkurrencen fra dette bliver for stor. Er der kun lidt spildkorn, får man som regel en bedre effekt på enårig rapgræs ved at vente til sidst på efteråret med behandlingen. En flot afbrændt mark efter første frøhøst. Men betingelserne for en perfekt afbrænding har ikke været optimale efter 2007-høsten. Når dæksæden er høstet skal stubben pudses ned til ca. 5 cm. Det giver lys og luft til udlægget. 5

Græs med forbedret salttolerance Af Christian Sig Jensen Seniorforsker og Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Dyrkning af planter på en stigende del af verdens opdyrkede areal må opgives på grund af for højt saltindhold. Desværre hører de græsser, der er mest salttolerante, ikke med til de foretrukne græsser, hverken når det gælder foder- eller plæneanvendelse. Derfor arbejder forskere i DLF-TRIFOLIUM s udviklingsafdeling målrettet mod at gøre græsser mere tolerante overfor saltstress. Gennem de sidste fem år har forskere i DLF- TRIFOLIUM s udviklingsafdeling ar bejdet målrettet mod at gøre græsser mere tolerante overfor saltstress. Der er opnået markante resultater, og flere prototyper har allerede passeret de første tests. Saltstress et voksende globalt problem I mange dele af verden forringes den dyrkbare jord konstant. FAO anslog i år 2000, at ud af et samlet opdyrket areal på 1.700 mio. hektar var ca. 87 mio. hektar salt-påvirket, og hvert år må yderligere 2-3 mio. hektar helt opgives til dyrkning af planter på grund af for høj salinitet (saltindhold). Halvdelen af den saltstressede jord opstår i de områder, hvor der vandes hyppigt. Problemer med for høj salinitet opstår således især i områder med små nedbørsmængder, hvor næringssalte aflejres på grund af hurtig fordampning. Udover de geografiske og klimatiske for - hold kan salinitetsproblemer også induceres ved ukorrekt vand- og jordbehandling som eksempelvis: utilstrækkelig vanding, dårlig dræning, vanding med salint eller lav-kvalitetsvand, forringelse af dræningsevnen ved genta - gen anvendelse af tunge maskiner, eller overforbrug af gødning. praksis at vande med genbrugsvand på golfbaner, særligt i USA. Det har ført til en langsom, men sikker ophobning af salte på visse arealer og har betydet, at de foretrukne græsarter har måttet udskiftes med mere salttolerante arter. I værste fald er de pågældende arealer nu helt uden vegetation. Et særligt problem opstår, når vandingsvandet indeholder store mængder natrium. Natrium får jorden til at kvælde (svulme op, red.), og dermed ødelægges jordstrukturen og dræningsevnen. Det betyder, at området har endnu større chance for at blive ødelagt af forhøjet salinitet. For at undgå salinisering af jorden er det vigtigt, at der er god hydraulisk bevægelighed for jordvæsken. Der skal være nok nedbør til, at der kan ske en udvaskning af salte fra jordpartiklerne, og samtidig skal der være et godt dræn til at lede saltene væk fra rodzonen i toplaget og ned til de underliggende lag. Disse forhold er som nævnt ikke altid til stede. Tørstige planter Planter bliver også tørstige af salt. Det gør de, fordi det høje saltindhold i jorden får planten til at lukke sine kanaler for vandoptagelse. Dels bliver det osmotiske tryk for højt til, at planten kan optage vandet; dels nedsættes cellernes aktivitet kraftigt, når koncentrationen af salte når et kritisk niveau inde i plantecellerne. Bliver saltindholdet i jorden tilstrækkeligt højt, dør planten af tørst. Løsninger på saltstress ligger både i dyrkningspraksis, men også i planternes evne til selv at modstå et højt saltindhold. Ikke alle græsser er lige salttolerante. Desværre hører de græsser, der er mest salttolerante, ikke med til de mest foretrukne græsser, hverken når det gælder foder- eller plæneanvendelse. Derfor er der et udtalt ønske om at tilføre flere af Saltproblemer på golfbaner Igennem mange år har det været udbredt Figur 1: Alm. rajgræs under hård saltstress (vanding med 1,5% saltopløsning). Fra venstre: Kontrol (ikke-gm plante), GM-linie A, GM-linie B. 6

Figur 2: Procent vækst under saltstress i forhold til vækst i fersk jord. Gennemsnit af syv kontrollinier sammenlignet med den mest salttolerante rajgræs GM-linie. de foretrukne græsarter og -sorter en bedre salttolerance. Det kan ske både ved traditionel forædling, hvor planter fra en krydsning selekteres i saltholdig jordel ler karforsøg, eller ved hjælp af bioteknologi, hvor salttolerance-gener fra græs eller andre planter indsættes og forstærkes i de pågældende græsser. Lovende resultater med GM græsser I et tæt samarbejde med forskergrupper i Kina har DLF-TRIFOLIUM undersøgt forskellige geners evne til at forøge salttolerancen i alm. rajgræs og i strandsvingel. Et af generne, som er hentet fra ris, viser nu at give positive resultater i begge arter. I potteforsøg, hvor genmodificeret (GM) rajgræs med dette tolerancegen bliver vandet med en 1,5% saltopløsning, klarer flere linier sig markant bedre end konventionelle kontrolplanter; se figur 1. Reelt set er saltkoncentrationen i potterne højere end 1,5 %, da der hele tiden sker en fordampning fra potterne. Kigger man på planternes vækst under saltstress i forhold til deres vækst i fersk jord, er der én GM linie, der skiller sig klart ud med en tilvækst, der er ca. fem gange så stor som gennemsnittet af kontrolplanterne; se figur 2. Linier, der klarer sig godt i disse tests bliver opformeret og går videre til karforsøg, hvor det er muligt at opretholde en mere konstant saltkoncentration. Her bliver planterne testet ved 2% saltindhold. Til sammenligning er saltindholdet i havene omkring Danmark på ca. 3%, så græsserne er i dette forsøg udsat for et stort saltstress. Udover kogesalt indeholder opløsningerne de fornødne næringsstoffer, og de bliver konstant gennemluftet for at rødderne får tilstrækkelig ilt. Lige nu testes de første GM strandsvingel-linier i disse karforsøg (figur 3), og resultaterne ser foreløbig lovende ud. Store potentialer og store udfordringer Både inden for plæne- og fodersektoren er der et stigende markedsbehov for salttolerante græsser. Resultaterne med de salttolerante GM græsser viser, at denne teknologi har store anvendelsesmæssige potentialer. Sådanne salttolerante græsser kan yde et væsentligt bidrag til løsning af de store globale udfordringer, som vil møde os i nær fremtid. Vi oplever allerede nu tendensen med større klimatiske ekstremer. I år er hele Nord- og Mellemeuropa ved at drukne i vand, mens vi sidste år oplevede hidtil Om osmose og osmotisk tryk usete hede- og tørkeperioder med øget behov for vanding til følge. En prognose fra UNESCO forudser ydermere, at der i år 2025 vil være behov for 40% mere ferskvand end i dag på grund af den globale befolkningstilvækst samtidig med, at klodens vandressourcer mindskes med 35%! I sådanne fremtidsscenarier er det vanskeligt at retfærdiggøre, at vi bruger millioner af liter rent drikkevand verden over på at vande græsplæner og golfbaner. Der er derfor tvingende behov for at udvikle både afgrøder og rekreative planter, som er mere robuste overfor kulde, tørke og saltstress, end dem vi kender i dag. Vore resultater med GM græsser og lignende genteknologiske studier i andre afgrøder viser, at teknologierne til forbedring af disse egenskaber nu findes. I dag er der desværre meget begrænset politisk opbakning til kommerciel udvikling og markedsføring af disse produkter. Men hvor længe har kloden råd til, at vi siger nej? Figur 3: Karforsøg med GM strandsvingel. Osmose er passiv transport af vand. Vandet bevæger sig ved diffusion fra lav stofkoncentration til høj stofkoncentration. Forestil dig at du har en plantecelle omgivet af noget jordvæske. Under normale forhold er koncentrationen af næringsstoffer højere inde i plantecellen end udenfor (højt osmotisk tryk på indersiden). Det skyldes at plantecellen er i stand til at optage næringsstoffer aktivt over cellemembranen og samtidig sørge for at næringsstofferne ikke kan diffundere ud igen. Denne koncentrationsforskel mellem ude og inde vil naturens love forsøge at udligne vha. af vand fordi vand kan bevæge sig passivt over cellemembranen. Det betyder at vand konstant siver ind i plantecellen. Under forhold med for højt saltindhold i jorden er situationen omvendt (højt osmotisk tryk på ydersiden), og i stedet for at sive ind, vil vand nu begynde at sive ud af plantecellen, som derved mister det vandtryk, der er nødvendig for at opretholde flere vigtige processer. 7

Fuld fart frem! Af Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Fart og energi - det er lige Lars Skou Han sen. Det er ikke til - fældigt, at Lars har investeret i speedbåd, løber styrtløb i alperne og kører gokart, når lejligheden byder sig. Det samme er kendetegnet for ejendommen Skovlund, der ligger ved Rødvig på Stevns, Sjælland. Det er således forventeligt, at Lars i det herrens år 2007 den 30. juli ringer til konsulenten og siger: Nu er jeg træt af at tærske frø og glæder mig til at komme over i noget andet. For i dag, lige før den 1. august, er alt frøet tærsket på nær hvidkløveren, og mejetærskeren kører altså ikke ret stærkt i de frømarker. Interesse gået i arv Interessen for frøavl hos Lars Hansen er gået i arv. Niels Tage Hansen, Møllehøj, som er Lars far, er kendt af mange gamle frøavlere. Niels Tage var for år tilbage formand for Stevns Frøavlerforening. Familien har altid været meget engageret i frøavl og har ladet sig inspirere ved at rejse ud i verden til andre frøområder bl.a. til USA og New Zealand. Eksempelvis kørte det første stripperbord importeret fra USA på Møllehøj. Det var også på På Skovlund ved Rødvig på Stevns er der stor tradition for frøavl, hvor ca. halvdelen af arealet dyrkes med kløver- og græsfrø. Det er først og fremmest økonomien i den enkelte afgrøde, som afgør sædskiftet. Hvidkløver, engrapgræs, rødsvingel, strandsvingel og hvene har været de bærende frøafgrøder. I det daglige passer Lars Skou Hansen 670 ha jord med hjælp fra broren Carl Skou Hansen i højsæsonen. Det er derfor af stor betydning, at ikke hele arealet skal tilsås hvert år, men at marker høstes i flere år. Bedriften Efter endt landbrugsskoleophold købte Lars Hansen, 25 år gammel, sin første gård i 1984. Lars havde set på gårde på hele Sjælland uden at finde den helt rigtige, men så opstod muligheden for at købe Skovlund, som kun ligger få kilometer fra fødehjemmet Møllehøj. Til Skovlund hørte oprindeligt 48 ha; i dag er der 120 ha. Fødehjemmet Møllehøj blev opkøbt i 1997, og efter købet af endnu en gård udgør det samlede areal i dag 240 ha. Hertil kommer 140 ha, som er forpagtet. Lars Skou Hansen har maskinfællesskab med sin bror Carl, der også driver en større ejendom på 290 ha med en stor svinebesætning. Derfor er det Lars, som i hverdagen udfører markarbejdet på Carls ejendom. Totalt står Lars Hansen for markbruget på omkring 670 ha. I det daglige er Lars alene om at passe jorden. Kun til høst er der hjælp fra broderen Carl og hans mandskab. I høsttiden har Lars også samarbejde med svogeren Christian Bencard, som mange frøavlere kender som næstformand i Frøavlerforeningen. Christian Bencards bedrift ligger ligeledes ganske nær Skovlund. Til familien på Skovlund hører ud over Lars Skou Hansen også hustruen Sie, som er afdelingsleder på Danish Agros afdelingen i Nykøbing Falster. Sønnen Rasmus på 18 er i gang med en uddannelse som smed, mens datteren Louise på 16 lige er rejst til Brasilien på et års ophold, hvor hun skal gå på high school. Skovlund ved Rødvig på Stevns. I forgrunden ses engrapgræs Oxford, som venter på godt vejr til afbrænding. Tabel 1: Afgrødefordeling høst 2007 på Skovlund og Møllehøj Art Sort Areal i ha Bemærkning Hvidkløver Rødsvingel Strandsvingel Strandsvingel Engrapgræs Engrapgræs Engrapgræs Alm. hvene I alt kløver og græs Roefrø Vinterraps Vinterhvede Vårbyg Brak + diverse I alt Ronny Casanova Borneo (plæne) Kora (foder) Balin Oxford Evora Denso 19 39 11 39 23 31 7 13 182 6 31 100 16 45 380 1. og 2. års 1. års 3. og 4. års 1. års 2. og 3. års 1. års 1. års Tabel 2: Maskinpark, der driver 670 ha 4 John Deere traktorer 1 stk. 7710 2 stk. 6920 1 stk. 6300 rendegraver teleskoplæsser 4 m rotorsæt Amazone 6 furet plov Kuhn 24 m sprøjte Amazone 5 m Catros tallerkenharve Amazone 8,6 m forårsharve Väderstad 25 fod Claas 540 mejetærsker rystermaskine 2 stk. mobile kompressorer til rengøring af mejetærsker 8

I juni måned var den Internationale Herbage Seed Group på besøg hos Lars Skou Hansen. Her berettede Lars på perfekt engelsk om at være frøavler i Danmark til den interesserede "frøgruppe" fra hele verden. Meget af frøhøsten er sidst i juli i hus. Her er det strandsvingel Borneo af den flotteste råvarekvalitet, Lars står foran. 3x spearhead såmaskine, slåmaskine og sprøjte foran laden på Skovlund, hvor frøet nedtørres og delvist oplagres. Lars Skou Hansen med sin far Niels Tage Hansen; begge "frømænd" fra Stevns. Her en sommerdag i 2007, hvor der ventes på høstvejr. Møllehøj, at skårbrædderne på slåmaskinen blev udskiftet med skårsamlingsruller til skårlægning af hvidkløver. Inspirationen hertil blev hentet i New Zealand. Det er ingen tilfældighed, at frøavlen allerførst startede på Stevns. Først og fremmest er klimaforholdende på Stevns ideelle for frøavl. Sammenlignes de generelle frøudbytter på Stevns med udbytterne i andre landsdele, så ligger udbytterne i top på Stevns. I foråret kan der være lidt koldt, men der er forholdsvis mange solskinstimer om sommeren. Efteråret er varmt med tilpas nedbør. Også jordbundsforholdene er gode til frø, idet jorden har en god vandholdende evne uden at være for stiv. Det giver den bedste etablering med et godt rodsystem på græs og kløverplanter. Lars bedrift er placeret 2-3 km fra kys ten tæt på det yderste Stevns, hvilket er helt perfekt for frøavl. 90% af jorden er JB 7, mens den resterende del er JB 6. I foråret kan det være koldt; men Skovlund er netop trukket så langt ind i landet, at man sjældent er generet af havgus hverken i foråret eller i eftersommeren, når der skal høstes. Økonomien er afgørende Afgrødevalget, som for høst 2007 s vedkommende fremgår af tabel 1, sker efter følgende, prioriterede rækkefølge 1) økonomi, 2) maskiner, 3) arbejdsfordeling, og 4) forurening med andre græsser. Det er først og fremmest økonomien, som bestemmer afgrødevalget, men vel at mærke de penge, som havner i baglommen. Det har betydet, at der på denne bedrift dyrkes græs- og kløverfrø på halvdelen af arealet. Hvidkløver og engrapgræs har i gennemsnit givet de fleste penge, men strandsvingel og hvene har også været rigtig gode afgrøder hos Lars. Facitlisten til afgrødevalget bliver tilsendt en gang om året, nemlig frøopgørelsen. Har udbyttet været større end gennemsnittet inden for sorten, og hvor stor er bruttoindtjeningen pr. ha? Næstefter økonomien afpasses afgrødevalget efter maskinparken, der fremgår af tabel 2. Her er det specielt mejetærskeren, som skal holdes i gang hele tiden, når vejret tillader det. I et år som 2007 skal der bruges tyve gode høstdage i frøet, så det er vigtigt, at ikke alle afgrøder er modne på én gang. Resten af året er det vigtigt, at der kun er arbejde til én mand, nemlig Lars. Det er meget nødvendigt, at der tages hensyn til markens historik, når der dyrkes så mange forskellige frøafgrøder, og når frømarkerne ligger så tæt i sædskiftet. Hvene er en utrolig småfrøet art og meget mindre end engrapgræs. Man kan let få spildt lidt hvenefrø steder, hvor hvenen ikke hører til. Da den kan tåle Reglone, skal hvenen holdes ude af engrapgræs-sædskiftet. Rødsvingel er god at rydde op med. Alle græsser på nær væselhale bekæmpes i rødsvingelmarkerne, og rødsvingelfrøene taber hurtigt spireevnen, hvis der er spild i marken. Strandsvingel gror kraftigt til og er en god konkurrent i sig selv, men græsukrudt skal der ikke være for meget af i markerne med strandsvingel. Bekæm- 9

Vand i lavninger og på vandlidende områder har betydet, at hele afgrøden ikke har kunnet bjærges på en gang. Efter skårlægning tager det ikke lang tid, før skåret er gennemgroet af genvækst med de voldsomme regnmænder, der er kommet i juni og juli måned. pelsesmulighederne er begrænsede. Også strandsvingelfrø mister hurtigt spireevnen, hvis de ligger som spildfrø i marken. Alt frøet bliver lagt på lager. For at tørre frøet ned er der 500 m 2 gulvareal med nedstøbte kanaler og 800 m 2 gulv areal, hvor der kan tørres på pansertoppe. Efter nedtørring flyttes en del af frøet fra tørreri til oplagring, indtil levering finder sted. Oplagringen sker hjemme, men også i flere af bygningerne til de tilkøbte ejendomme. Dyrkningen af frøafgrøderne Etablering. Når én mand skal drive mere end 600 ha, er det vigtigt, at ikke alle marker skal pløjes og etableres hvert år. Bl.a. derfor ønsker Lars at høste så mange år som muligt på den samme frømark. Forarbejdet før udlæg er meget vigtigt. Kvikken og andet græsukrudt skal være helt bekæmpet, når den samme afgrøde skal blive liggende i op til 4 5 år. Med så meget frøgræs i sædskiftet mener Lars, at det er nødvendigt at pløje; kun efter raps og konservesærter sås uden forudgående pløjning. Den gamle afgrøde pløjes direkte ned. Efter frøgræs sås helst konservesærter, raps eller vårbyg. Er den ompløjede frømark kun 2 år gammel, kan etablering af hvede normalt også lade sig gøre uden skadedyrsproblemer. Frøet lægges helst ud i vårbyg. Vårbyggen sås med hver anden tragt, og udlægget sås med frøsåkasse med alle tragte, hvor hver anden frørække sås lidt dybere. Gødning og sprøjtning. Alt frøgræs får tilført kvælstof i form af gylle i efteråret. I foråret anvendes kunstgødning til rødsvingel, engrapgræs og hvene. Er strandsvingelmarken placeret tæt ved gyllebeholderen, får strandsvingel også gylle i foråret. I det daglige forsøger Lars at tage hensyn til behandlingsindekset for bedriften, men med den afgrødesammensætning, som findes, er det svært at holde sig under måltallet. I Rødvig-området har man været meget plaget af galmyg i engrapgræsset, og det har de senere år været nødvendig med intensiv insektbehandling. De gamle marker må nødvendigvis sprøjtes mindst to gange med et pyrethroid. Græsukrudt i hvidkløver/engrapgræs sædskiftet bekæmpes med Reglone. Stråforkortning med Moddus har også vist sin store værdi hos Lars. Når man dyrker fodertyperne af strandsvingel, skal der sprøjtes med høj dosering af stråforkortning. Der bliver anvendt en kombination af CCC og Moddus. Doseringen fastsættes ud fra de givne klimatiske forhold, men med op til 0,6 l Moddus pr. ha. I engrapgræs Oxford har Lars ligeledes haft god effekt og merudbytte af Moddus. Doseringen fastsættes imellem 0,2 og 0,4 l/ha efter de klimatiske forhold. Sorten Oxford er lang og blødstrået og går ofte for kraftigt i leje. Rødsvingel bliver ligeledes stråforkortet med CCC og Moddus. Pick-up borde har vist deres store værdi i år, hvor vejret har drillet mere end som så i frøhøsten. Efterbehandling. Engrapgræs og rødsvingel afbrændes, og normalt er afbrændingsforholdene gode på Skovlunds arealer. Afpudsning foregår med en 6 m rotormaskine, og for at komme helt i bund ved første afpudsning køres der eventuelt 2 gange. Alt strandsvingelhalm og halmen efter gamle frømarker sælges. Høst. Alle frøafgrøderne skårlægges undtagen rødsvingel. Strandsvingel skårlægges med en 18 fods Mac Don. Hvidkløver, engrapgræs og hvene skårlægges med 7 fods fingerklipper. Til mejetærskeren, en Claas 540 rystermaskine, er der investeret i alt det frøudstyr, man kan tænke sig. Denne mejetærsker er god til frø, men returen sætter begrænsningen for mejetærskerens kapacitet i alle frøafgrøderne. I engrapgræsset køres der med returtærskesystem. I et år uden genvækst, og hvor skårene er helt tørre, er den mest skånsomme metode at trække skåret ind i maskinen med almindeligt skærebord med aksløftere. Så snart der er genvækst, og det kniber med at få nedtørret skårene, anvendes pick-up bord. Pick-up bordet har virkelig vist sin værdi under årets høst. Man kan komme før ud og dermed før hjem med årets høst, og man kan køre uden stop, hvilket har meget stor betydning for tærskekvaliteten både med mindre spild og bedre råvarekvalitet til følge. Pick-up bordet anvendes i engrapgræs, strandsvingel og i hvene. Hvidkløveren tærskes med stripperbord. Merafkast i frø For at dyrke frø skal afkastet være væsentligt større i frøafgrøderne end i konkurrerende afgrøder, hvilket bl.a. skal dække en øget risiko og den ekstra arbejdsindsats i høst - en indsats som frem til og med 2006 har kunnet belønnes i frøafgrøderne, slutter Lars Skou Hansen. 10

Informerer Af Lars Johansen Redaktør DLF-TRIFOLIUM A/S Delegeretmøderne 2007 blev afholdt henholdsvis den 6. og 7. juni på Hotel Hvide Hus, Køge og på Hotel Scandic, Kolding. Fremmødet var så stort, især til Køge-mødet, at DLF AmbA s formand Benny Kirkebække Christensen kom i tvivl, om mødeprocenten faktisk var kommet op over 100%. Formiddagens program bød på velkomst ved formanden efterfulgt af en generel orientering om DLF-TRIFOLIUM koncernen samt status på strategiplan 2010. Efter frokost var årets tema Den økonomiske udvikling i DLF-TRIFOLIUM A/S de seneste år, herunder status på Cebeco-købet, samt virksomhedens kapitalbehov fremover. Debatten blev taget under hvert punkt. Efter en kort velkomst gav adm. direktør Truels Damsgaard en overordnet orientering om sæsonen 2006/07 efterfulgt af koncernsalgs- og marketingdirektør Søren Halbye, som orienterede om de salgs- og markedsrelaterede aktiviteter, og avlsdirektør Anders Mondrup, som orienterede om frøavlen. Tre fokusområder Truels Damsgaard fremhævede tre hovedfokusområder for året 2006/07: driften, integration af de købte Advanta-græsaktiviteter, og implementering af strategiplan 2010. På det driftsmæssige plan lykkedes det Var fremmødet i Køge over 100%? Døm selv. Delegeretmøderne 2007: 2006/07 blev et godt år Sæsonen 2006/07 bød på en række store udfordringer, men overordnet set er DLF-TRIFOLIUM koncernen kommet godt igennem året. Selve frøforretningen forventes at udvise et bedre driftsresultat end i 2005/06. at realisere det budgetterede salg for året, og salgsmæssigt blev 2006/07 et rekordår. Salgsvæksten kan tilskrives såvel organisk vækst som købte aktiviteter. Det har driftsmæssigt på afdelingerne været en betydelig udfordring at behandle og ekspedere de store mængder af frø. Især i højsæsonen i foråret blev der kørt på kapacitetsgrænsen. Alle medarbejdere, og især medarbejderne i produktionen, har ydet en endda meget stor indsats. Advanta har ligeledes været en tung ledelsesmæssig opgave; først at gennemføre købet af disse aktiviteter og siden hen at integrere de købte aktiviteter i koncernen. Der har været tale om sammenlægning af virksomheder og aktiviteter primært i Danmark og Holland inden for forædling, frøbehandling, logistik, salg og administration. Herudover er de franske plænegræsaktiviteter blevet samlet i regi af Top Green, og endelig er den købte græsforædlingsaktivitet i Oregon, USA blevet afhændet igen. Advantas amerikanske forædlingsaktivitet var en dublering af den aktivitet, vi allerede driver i Oregon i regi af DLF International Seeds, hvorved den nye aktivitet i et overordnet koncernperspektiv var i overskud. Omstrukturering De betydelige omstruktureringer, som har fundet sted, især i Holland, har givet an - ledning til nogen uro blandt medarbejderne, sagde Truels Damsgaard. Ledelsen har dog vurderet situationen således, at det var bedre at gå hurtigt og effektivt til værks i stedet for at trække pinen ud. En halv omstrukturering ville blot have genereret spekulationer blandt medarbejderne og efterladt organisationen i fortsat usikkerhed. Det tredje ledelsesmæssige fokusområde har været igangsætning af strategiplanen 2010, som i sin grundtanke tager udgangspunkt i én virksomhed frem for at anskue koncernen som en række selvstændige juridiske enheder med hvert sit forretningsområde. Deraf følger, at der bl.a. er etableret nogle tværorganisatoriske markedsgrupper, som inden for segmenterne fodergræs, plænegræs til professionelle og plænegræs til private forbrugere arbejder med at udvikle fælles koncepter, brands etc. til brug for markedsførings- og salgsindsatsen i alle koncernselskaberne. Lanceringen af fodergræsblandingerne ForageMax på det danske marked til afløsning af de kendte Elite fodergræsblandinger er et eksempel herpå. 2006/07 blev et godt år Samlet set har frøforretningen kørt godt i 2006/07. Koncernomsætningen forventes at blive godt 2,1 mia. kr., og driftsresultatet for den rene frøforretning forventes at blive lidt bedre end året før, hvor resultatet før skat udgjorde 46,9 mio. kr. i DLF- TRIFOLIUM koncernen. Til trods for et fald i den gennemsnitligt opnåede engrossalgspris på ca. 5% baseret på moderselskabets salgsmix har DLF- TRIFOLIUM afregnet frøavlerne til samme gennemsnitlige kilopris for høst 2006 som for 2005. Høst 2006 er afregnet til gennemsnitligt 7.671 kr./ha ekskl. bonus og EUstøtte, hvilket er små 800 kr./ha mere end gennemsnittet af høsten 2001-2005. DLF-TRIFOLIUM s overgangsbeholdning af frø pr. 30 juni 2007 vil blive større end ønskelig, hvorfor arealet til høst 2007 er reduceret med 15% i forhold til året før. Den forholdsvis største reduktion er sket i det hollandske areal, hvor arealet er reduceret med 30%. Den forventede stigning i varebeholdningerne kan helt overvejende henføres til Advanta-købet. 11

Informerer Af Lars Johansen Redaktør DLF-TRIFOLIUM A/S Delegeretmøderne 2007: Beredskab nødvendigt for at udvikle koncernen Siden etableringen af DLF-TRIFOLIUM i 1988 har koncernen gennemgået en markant udvikling. Et stort finansielt beredskab har været nødvendigt for at sikre danske frøavleres kontrol med koncernen. Fremover skal der fortsat investeres i koncernens strategiske udvikling, herunder i vor infrastruktur i Danmark, samt i et organisatorisk beredskab for at have de fornødne ressourcer til mere aktivt at forfølge strategiske muligheder. Frøavlerne står til at blive ekstraordinært honoreret for den udviste risikovillighed. Temaet på årets delegeretmøder, som blev afholdt den 6. og 7. juni, havde overskriften Den økonomiske udvikling i DLF- TRIFOLIUM A/S de seneste år, herunder status på Cebeco-købet, samt virksomhedens kapitalbehov fremover. Benny Kirkebække Christensen, DLF s formand, lagde for med et tilbageblik over udviklingen siden etableringen af DLF-TRIFOLIUM i 1988 og konkluderede, at DLF AmbA koncernen har gennemgået en markant udvikling præget af vækst og økonomisk konsolidering. DLF er gået fra bulk til brand, konstaterede Benny Kirkebække Christensen. DLF AmbA anno 1988 opformerede for fremmede sortsejere og solgte via agenter. Selskabet havde ingen sorter og ringe kontrol over produktion, markedsføring og værdiskabelse. Den primære konkurrenceparameter var pris! DLF AmbA anno 2007 er international markedsleder inden for kløver- og græsfrø med egne sorter, markedsføring og distribution. Danske frøavlere har i dag en stor grad af kontrol over produktion, markedsføring og værdiskabelse i forhold til den - gang, DLF-TRIFOLIUM blev etableret, sagde Benny Kirkebække Christensen og tilføjede: Vort store kapitalberedskab var en forudsætning for, at DLF-TRIFOLIUM blev Reduktion af udbud er medicinen, der skal få frøprisen op Kornet stiger, frøprisen skal op! Det var det helt centrale tema under spørgetiden på årets delegeretmøder, hvor denne debat kom i forbindelse med koncernsalgs- og marketingdirektør Søren Halbyes indlæg. Der henvises i øvrigt til lederen af dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Frøproduktionen i EU-25 skønnes at have udgjort ca. 240.000 tons græsfrø høst 2006. Selvom der er tale om en lille produktionsnedgang i EU-25 i forhold til høst 2005, er det vurderingen, at produktionen oversteg forbruget, og først efter en yderligere tilpasning af produktion i 2007 forventes markedet at komme i bedre balance. I sæsonen 2007/08 forventer vi, at der igen tæres på varebeholdningerne i EU, lød Søren Halbyes vurdering. En priskorrektion i opadgående retning er allerede i gang, forklarede Søren Halbye, men stigningerne vil være forholdsvis beherskede for høst 2007. Situationen ser bedre ud for det efterfølgende år som følge af en bedre markedsbalance, sagde Søren Halbye. 300 250 200 150 100 50 0 1.000 tons Græsfrø alle arter i EU-25 (EU-25 f.o.m. 04/05) 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 03/04 04/05 05/06 06/07 Produktion Forbrug Matche højere kornpriser Såvel formand som adm. direktør supplerede Søren Halbye ved at understrege, at der er pres på frøavlen for at matche højere kornpriser, og at medicinen er at reducere udbuddet for at genskabe balance i markedet. På spørgsmålet om, hvorvidt DLF-TRIFOLIUM har taget et for konservativt syn på markedet og dermed reduceret høstarealet for meget til glæde for konkurrenterne, vurderede Truels Damsgaard, at i lyset af markedsmulighederne og vor varebeholdning er der god balance i DLF-TRIFOLIUMs produktionsdisponering. Han påpegede samtidig, at andre firmaer pløjer op. Den tilstræbte balance kan påvirkes af import fra Nordamerika og New Zealand til Europa eller manglende mulighed for at eksportere ud af Europa. Det er klart, at konjunkturer og valutakursudsving vil påvirke den internatonale frøhandel mellem kontinenterne. For øjeblikket er prisniveauet i Oregon højt, så risikoen for større eksport fra Oregon til Europa er på det grundlag begrænset, men en fortsat faldende US-dollar er naturligvis ikke godt, kommenterede Truels Damsgaard. Figur 1: Forbruget i EU-25 skønnes at have været mindre end produktionen. En bedre ligevægt forventes i 2007/08, hvor produktionen er reduceret. 12

Informerer Bornholmske delegerede under mødet i Køge. DLF AmbA s formand Benny Kirkebække Christensen gav en status over udviklingen siden DLF-TRIFOLIUM s etablering. dannet med DLF AmbA som omdrejningspunkt, at DLF AmbA opnåede kontrol med DLF-TRIFOLIUM, og at DLF AmbA i 1996 kunne købe de institutionelle investorer ud - de investorer som sammen med frøavlerne medvirkede til at finansiere dannelsen af DLF-TRIFOLIUM. Omsætning steget syv gange Siden 1988 er omsætningen i DLF steget syv gange, DLF s frøavlsareal er steget fire gange, og egenkapitalen er steget fra små 200 mio. kr. til næsten en halv mia. kr. Væksten til trods er DLF AmbA fortsat velkonsolideret, samtidig med at egenkapitalen er mere produktiv. Hver krone egenkapital genererer i dag godt fire kroner i omsætning i forhold til 1988, hvor hver krone egenkapital genererede mindre end to kroner i omsætning. En sådan strategisk udvikling har kun været mulig, fordi rammerne herfor har været til stede. Adm. direktør Truels Damsgaard kunne berette, at DLF-TRIFOLIUM kom godt igennem sæsonen 2006/07. Her fra mødet i Kolding. At gennemføre større strategiske tiltag kræver organisatorisk, ledelsesmæssig og finansiel kraft. Det kræver ledelse, strategi og fokus at udnytte disse tiltag forretningsmæssigt, og det kræver hårdt arbejde at få effekten heraf ud på bundlinien, sagde Benny Kirkebække Christensen. Købet af Innoseeds i 2003 er det største enkeltstående strategiske tiltag, DLF koncernen har gennemført siden 1988. Økonomisk set er denne investering blevet tilbagebetalt over 4½ år i form af kontant udloddet udbytte plus tilvækst i egenkapitalen, forklarede formanden. Herefter står vi tilbage med virksomheden Innoseeds, som har et stærkt forretningsgrundlag og et fremtidigt indtjeningspotentiale samt med faste anlæg i Lelystad i Holland - inklusive jord - og afdelingen i Skodborg; alt dette er betalt nu, sagde Benny Kirkebække Christensen. Denne position er imidlertid opnået i sammenhæng med købet af Advanta. Netop derved blev det muligt at afhænde Innoseeds korn-, ærte- og hørfrøaktiviteter og at sælge Innoseeds domicil i Vlijmen. Herved er der realiseret betydelige regnskabsmæssige engangsavancer, og herved er det finansielle beredskab ekstraordinært blevet styrket. Tre kategorier Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF- TRIFOLIUM, redegjorde herefter for det fremtidige investeringsbehov, der kan opdeles i tre kategorier: drift og struktur, strategiske tiltag, og finansielt og organisatorisk beredskab (vær klar!). Behovet for investering i drift og struktur bunder i flere forhold: vi trækker mere frøavl til Danmark, vi øger salget af frøblandinger, frøbehandlingen skal fortsat effektiviseres og vi skal møde markedets stigende krav til levering og service. Afdelingsstrukturen er blevet slanket ved salg af afdelingerne i Dyrup og Herfølge samt af Advanta-ejendommen i Hedensted, og i lyset af den stigende aktivitet kan ikke alle solgte kvadratmeter undværes. Endvidere kræver en tilfredsstillende servicering af blandingsmarkedet et organisatoriske kompetenceløft for at gøre os fuldt ud i stand til at møde dette markeds krav til levering og service. Kapitalbehovet til strategiske tiltag drejer sig primært om fortsat udbygning af vort internationale distributionsnetværk i bl.a. Øst- og Centraleuropa samt Rusland, men også om at deltage i en fortsat konsolidering i Vesteuropa, såfremt mulighederne byder sig; eksempelvis køb af sorter, forædlingsprogrammer eller distribution. Den tredje kategori er finansielt og organisatorisk beredskab, idet gennemførsel af strategiske tiltag kræver begge dele. Ledelseskraft Selv den bedste strategiplan kan ikke forudsige alle fremtidige muligheder. Der - for er det vigtigt at være klar til at udnytte de muligheder, der opstår, sagde Truels Damsgaard og pegede på nødvendigheden af at styrke ledelseskraften bl.a. for at kunne afsøge opkøbskandidater mere aktivt, for at kunne gennemføre akkvisitionsprocesser samt for efterfølgende at kunne absorbere disse opkøb, som typisk vil være opkøb af udenlandske virksomheder, hvor kulturforskellene kan være store. En investerings- og strukturplan for Danmark vil blive udarbejdet i løbet af denne sæson, og det er endnu for tidligt at sætte investeringsbeløb på en sådan plan, sagde Truels Damsgaard. Det er heller ikke muligt at give et konkret bud TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 5/07 13

Informerer DLF i fremtiden målbevidst; fortsat udvikling DLF AmbA koncernen er international markedsleder inden for kløver- og græsfrø Danske frøavlere kontrollerer DLF-TRIFOLIUM koncernen gennem DLF AmbA Drift og struktur Trækker mere produktion til Danmark Øger salget af frøblandinger Skal effektivisere frøbehandlingen Udvikle organisationen kompetencemæssigt på investeringsbehovet til de strategiske tiltag. Det afhænger af, hvilke muligheder der konkret byder sig. Det finansielle beredskab er blevet styrket i 2006/07, hvor især Advantahandlen har givet mulighed for at foretage en række dispositioner, med positiv regnskabsmæssig virkning. For regnskabsåret 2006/07 vil der samlet set være tale om engangsindtægter i størrelsesordenen 100 mio. kr. Efter spørgsmål og debat tilkendegav Benny Kirkebække Christensen i sine afrundede bemærkninger, at bestyrelsen - set i lyset af årets store engangsindtægter og det fremtidige kapitalbehov - overvejer forskellige modeller for ekstraordinært at honorere avlernes kapitalindestående i DLF AmbA, og dermed kvittere for den tillid og risikovillighed medlemmerne over årene har udvist; særligt i forbindelse med Innoseeds-købet. Hermed sluttede to konstruktive delegeretmøder. DLF AmbA har afregnet bedst i forhold til andre frøfirmaer og er konkurrencedygtigt i sammenligning med korn Virksomhedens fortsatte udvikling er bedste mulighed for, at danske frøavlere i fremtiden tilbydes en attraktiv frøafgrøde Fremtidig investeringsbehov -tre kategorier Strategiske tiltag Investering i fortsat organisk vækst Medvirke til yderligere konsolidering af branchen i EU Udbygge egen distribution internationalt Etablere virksomhed, hvor vi ikke er tilstede i dag Beredskab Vær klar, finansielt og organisatorisk, til at udnytte de muligheder, der kommer Personalia 50 år: Lagerarbejder Ib Andersen, Dyrup fylder 50 år den 1. september 2007 60 år Forsøgsassistent Hans Helmuth N. Hansen, St. Heddinge fylder 60 år den 1. september 2007 Eksport Manager Jan Hansen, Roskilde fylder 60 år den 4. oktober 2006 En af Horsensegnens fremmeste landmænd, set over flere århundreder, bestyrelsesmedlem i DLF Poul-Erik Mogensen fylder lørdag den 13. oktober 60 år. Efter en alsidig uddannelse med bl.a. et år i Canada, startede Poul-Erik Mogensen sin landmandskarriere på Stenkjær ved Horsens. Poul-Eriks landbrug, som er eksemplarisk, er løbende blevet tidstilpasset, arealerne er vokset, endda ganske eksplosivt på et seneste. Poul-Erik og hans bror Hans Jørgen har altid drevet deres markbrug sammen, senest er næste generations landbrug nu også med i fællesskabet, som udgør i alt ca. 600 ha. Markbruget drives med respekt for klima, jordbund og ikke mindst et godt sædskifte, hvorfor Poul-Erik naturligvis altid har raigræs og raps. Familien Mogensen består af fru Dorthe, en datter, tre sønner, heraf to under uddannelse i landbruget. Mogensen familien er helt fortjent meget velanskrevet og respekteret på grund af deres dygtighed og væremåde, hvorfor Poul-Erik har været valgt til det meste inden for landbrug på Horsensegnen, hvilket har medført bl.a. 16 år i landboforeningens bestyrelse, heraf de fleste af årene som formand for planteavlsudvalget. Poul-Erik har endvidere været i bestyrelsen for Horsens Andelsmejeri og repræsentantskabsmedlem i slagteriet og Horsens Landbobank. Alle førnævnte ting kvalificerede så i 1996 Poul-Erik Mogensen til at blive valgt til DLF s bestyrelse, hvor han afløste tidligere formand Knud V. Rasmussen. Poul-Erik har siden 1999 tillige været i DLF-TRIFOLIUM s bestyrelse og i den forløbne tid også i mange datterselskabsbestyrelser bl.a. i Holland og UK. Vi kender Poul-Erik som en mand, der hviler fantastisk godt i sig selv, en mand med absolut solide holdninger, og aldrig har vi set ham ryste på hånden. Poul-Erik er også den lune jyde, der gerne fortæller en god historie, en disciplin der passer godt til hans passion jagt, hvoraf kortspil også er en helt naturlig del. På egne og bestyrelsens vegne vil jeg takke Poul-Erik for en stor indsats i bestyrelsen og ønske hjertelig til lykke med dagen samt alt godt fremover. Poul-Erik Mogensen er bortrejst på dagen. Benny Kirkebække Christensen 14

Ledelsesændringer i DLF International Seeds, USA og DLF Seeds, New Zealand Claus Sass, adm. direktør for DLF International Seeds, Oregon, USA har meddelt, at han efter 29 år i græsfrøbranchen ønsker at gå på pension med udgangen af 2007. Claus Ikjær, som er direktør for DLF Seeds, Christchurch, New Zealand, vil afløse Claus Sass på posten. Samtidig er Stephen Lester ansat som ny direktør for DLF Seeds og vil overtage ledelsen af DLF Seeds i løbet af nogle måneder. DLF International Seeds, der er resultatet af en fusion mellem DLF Jenks og Cebeco International Seeds i 2003, er inde i en god udvikling, hvor Claus Sass med sin lange erfaring og store kendskab til græsfrøbranchen har bidraget væsentligt til at opbygge DLF-TRIFOLIUM koncernens platform i Nordamerika. Det vil være Claus Ikjærs opgave at fastholde DLF International Seeds gode udvikling, herunder at sikre implementeringen af de strategiske planer for selskabet. DLF Seeds blev etableret fra grunden i 2004 med Claus Ikjær som direktør og er i dag et frøfirma med egen forædling, produktion og salg, primært med fokus på New Zealand og Australien, men også på eksport til tredjelande. Stephen Lesters opgave vil blive at udbygge vort fodfæste i New Zealand og Australien, bl.a. ved at kommercialisere vore forsknings- og forædlingsresultater i disse markeder, hvor der er et betydeligt potentiale for DLF-TRIFOLIUM's sorter. Stephen Lester, 40 år, er rekrutteret uden for græsfrøbranchen. Frøavlskonsulent Hans Bertel Jespersen fik d. 1. august tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje for 50 års ansættelse i DLF-TRIFOLIUM. Medaljen blev overrakt ved Jespersens afskedsreception d. 3. august i Indslev Taarup Forsamlinghus. Claus Ikjær (t.v.) vil overdrage ledelsen af DLF Seeds, New Zealand til Stephen Lester (t.h.) for at rykke til USA, hvor han vil afløse Claus Sass, som ønsker at gå på pension, på posten som adm. direktør for DLF International Seeds. Pressemeddelelse fra DLF-TRIFOLIUM den 30. juli 2007 Betydelige prisstigninger på græs- og kløverfrø i 2008 De aktuelt høje kornpriser kan medvirke til, at Danmarks position som verdens største eksportør af græs- og kløverfrø bliver udbygget. Det fremgår af et brev, som DLF-TRIFOLIUM har sendt til alle selskabets avlere. DLF-TRIFOLIUM's adm. direktør Truels Damsgaard skriver: Historisk har vi set, at høje kornpriser giver høje frøpriser, mindre konkurrencedygtige avlere i udlandet stopper og frøproduktionen flytter mod Danmark. Vi tror på, det også sker denne gang. Det nævnes, at frøfirmaerne i den forløbne sæson har været presset af store lagre efter rekordudbytter de seneste to år, men nu ses stigende priser med baggrund i bl.a. disse markedsændringer: Frøforbruget var højt i 2006/07. DLF-TRIFOLIUM's salg blev rekordstort. 2007-høsten bliver lille på grund af et reduceret areal og desværre lavere udbytter i de arter, der er høstet indtil nu. De høje kornpriser presser generelt udlægget af græsfrø i Europa med en betydeligt mindre produktion til følge i både Holland, Tyskland og Frankrig. Frøavlen på kontinentet viger Truels Damsgaard hæfter sig ved, at de nævnte lande har en relativt stor frøproduktion, men typisk har lavere udbytter, end vi præsterer i Danmark. Til gengæld matcher de fuldt ud Danmark, når det gælder kornudbytter. Derfor er det både i Holland, Tyskland og Frankrig lige nu meget svært at tegne frøavlskontrakter. Det nævnte vil, vurderer DLF-TRIFOLIUM, medføre betydelige prisstigninger på frø i 2008. Dette forstærkes af den lille høst i 2007. Græs- og kløverafgrøder vil med udgangspunkt i de nuværende kornpriser kunne konkurrere med korn og raps. Truels Damsgaard venter prisstigninger også på frø af høst 2007, men på grund af overgangslagre vil den fulde effekt af de ændrede markedsbetingelser først slå igennem fra og med høst 2008. Hurtig og ensartet nedtørring LUNDING Afgrødeomrører Patenteret Kontakt Kristian Jensen Bæk Tlf. 9786 3311 info@lunding-agro.dk www.lunding-agro.dk 15

Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark Høst fordele med LIONESS, LORENZ og ZEPPELIN DLF-TRIFOLIUM s sorter af vinterraps er blandt de stærkeste på markedet. Årets forsøg bekræfter det igen. LIONESS Forholdstal 106 i Landsforsøg 2007. Usædvanligt højt indhold af olie i frøet. Meget standfast, god overvintring velegnet til sen såning. LORENZ nyhed Tre års topudbytte i forsøg forholdstal 105 i Landsforsøg 2006. Højt indhold af olie i frøet, middeltidlig blomstring og modning. Også meget velegnet til tidlig såning. ZEPPELIN, hybrid nyhed Robust sort, hurtig og sikker etablering også ved direkte såning. Sikker overvintring og tidlig start på væksten efter vinter. Forholdstal 102 i to års Landsforsøg og Værdiafprøvning. Sælg din rapsavl til en solid partner Hvert år køber DLF-TRIFOLIUM store mængder rapsfrø til oliepresning. Vi kan tilbyde Absolut konkurrencedygtig pris Ingen opkrævning af lagerleje Ingen beregning af lagersvind Få et godt tilbud på din rapsavl samt yderligere information om vores vinterraps hos din lokale frøavlskonsulent eller DLF-TRIFOLIUM-afdeling. Se mere på www.dlf.dk. DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tel. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 www.dlf.dk dlf@dlf.dk ISSN 0106-8369