BRKK vinterkursus BRKK s vinterkursus bliver afholdt i klubregi, da BRKK mener det er vigtigt at give medlemmer, der ønsker at ro om vinteren, en grundig viden i hypotermi og beklædning. Det forventes at man deltager i kurset, hvis man vil ro om vinteren i BRKK. Forudsætninger: - Man bør have læst dette materiale igennem inden kurset. - Du skal kunne lave dine redninger, da der ikke er undervisning i redninger på dagen. - Beklædning: Tørdraget, alternativt neopren heldragt, longjohn med ro tørjakke og Handsker/vanter/neopren hue - Man bør iklæde sig efter 3 lags princippet se mere på brkk.dk under sikkerhed/vinterroning Forløb for dagen: 1. Teori Gennemgang og snak om dette dokument 60 min 2. Omklædning 30 min 3. Praktiske øvelser i koldt vand 45 min 4. Omklædning 30 min 5. Opsamling 15 min Samlet tid for vinterkursus: 3 timer Instruktører: Kurset vil blive afholdt af BRKK s egne instruktører Sted: Kurset vil blive afholdt i BRKK s lokaler på Svingelstien 10 BRKK vinterkursus 2014 Side 1 af 11
Gode råd før man ror ud. Selv om det er vinter, kan vejret godt være fint til en rotur. Vandet er roligt, solen skinner og det er bare en dejlig vinterdag. Det man skal være opmærksom på, er at vandet er koldt og en tur i det, kan være katastrofal. Der er mange gode råd til en sikker vinterroning. Her er en samling af nogle af dem. Men med lidt ekstra forsigtighed, lidt mere planlægning og sund fornuft, er man godt på vej. - Planlæg turen hjemmefra, prøv at lave korte kystnære ture, så du hurtigt kan komme på land eller hjem. - Sørg for at andre kender din tur og ved hvornår du forventer at komme hjem. - Kig på vejrudsigten. Tåge, havgus mv. kan komme hurtigt. Skifter vejret, er virkningen også mere mærkbar end om sommeren. Det kan være klogest at ro mod vinden ud og med vinden hjem, så du har kræfter til hjemturen. - Husk altid mobiltelefon i vandtæt pose. - Et komplet sæt skiftetøj i en vandtæt pose er obligatorisk om vinteren, hver gang du tager ud. Uldundertøj, fleecetrøje mv. En ekstra hue og handsker er gode, hvis du skal have varmen igen. - En varm trøje/jakke/poncho er god at have med, til at tage på ved pauser. - En termokande med noget varmt at drikke. - Kend dine færdigheder - Vær sikker på, at du er i stand til at udføre en makkerredning og en dobbelt makkerredning. Ellers skal du ikke ro ud. - Ro med en makker - Skulle en af jer kæntre, er en makkerredning den hurtigste metode til at komme op af vandet igen. En egenredning tager for lang tid. Men hvis du har et sikkert rul, er det selvfølgelig den hurtigste og sikreste egenredning. BRKK vinterkursus 2014 Side 2 af 11
Hvad er hypotermi? Hypotermi defineres som en kropstemperaturen der er under 35 grader. Hypotermi er noget af det farligste ved kajakroning i vintermånederne i Danmark. Ved de fleste drukneulykker om vinteren, omkommer personerne af kulde og hypotermi og ikke ved drukning. Hypotermi inddeles efter følgende alvorlighedsgrad: Grad 1: 32-35 C Grad 2: 26-32 C Grad 3: Under 26 C Hvad sker der ved hypotermi? Ved følgende temperaturer vil symptomerne være: 32-35 C - Kroppen vil forsøge at genoprette temperaturen - Symptomerne på dette er: - Personen vil begynde at ryste, men er ved fuld bevidsthed - Personen er ofte urolig og kan klage over smerter i albue, hænder, knæled og underlivet - Hudoverfladen er kold og bleg - Pulsen og blodtrykket øges - Vejrtrækningen tiltager og bliver hurtigere - Evnen til at tænke klart nedsættes - Personens fingre, arme og ben bliver følelsesløse, stive, lammede og totalt ubrugelige. - Personen kan være ude af stand til at bedømme om han/hun har behov for førstehjælp Under 32 C - Alle kropsfunktioner nedreguleres gradvis - Personen ryster ikke mere - Bevidstheden aftager gradvist - Talen bliver sløret - Pulsen er langsom og kan være uregelmæssig - Blodet cirkulerer langsommere og risikoen for blodpropper øges. BRKK vinterkursus 2014 Side 3 af 11
Under 26 C - Patienten er bevidstløs - Meget kold hud - Ekstrem lav puls - Puls i arme og ben er ikke til stede på grund af dårlig eller ingen blodomløb - Få og små vejrtrækningsbevægelser Hypotermi i forbindelse med kajakroning: Visse områder af din krop er såkaldte "hot spots". Disse hot spots afgiver kropsvarme hurtigere end andre områder. Disse "hot spots" behøver ekstra beskyttelse for at undgå hypotermi. Hoved og hals er de mest kritiske områder. Fra siderne af brystkassen og armhuler, hvor der er meget lidt fedt og muskelmasse, er der en også en stor varmeafgivelse. Lysken afgiver også store varmemængder, da store blodkar dér ligger tæt på kroppens overflade. Sørg derfor at beskytte disse områder ekstra godt og vær opmærksom på om du fryser på disse steder. Hvis man er uheldig at falde i iskoldt vand vil chokket kunne fremkalde hyperventilation, blodtilførslen til hjernen vil svækkes, som kan føre til svimmelhed, panik og i sidste ende fører iltmanglen, til besvimelse, og herefter er man et let offer for vand i lungerne: kvælning, drukning. (der skal kun cirka 150 ml i luftvejene til at forsage kvælning.) Derfor er de første minutter efter en kæntring meget afgørende for chancerne for at overleve. Du skal derfor så vidt muligt prøve IKKE at gå i panik og derefter prøve at få kontrol over din vejrtrækning. Følg roligt proceduren nedenfor, dette minimere kroppens varmetab og forøg derved din mulighed for overlevelse. Afklæd dig ikke i det kolde vand uanset hvad mange måtte have fortalt dig. Gør følgende: - Mobiliser alle dine kræfter på at komme op af det kolde vand, det er bedre at ligge på kajakken end i vandet - Handl hurtigt før du mister din fulde kontrol over dine lemmer - Beskyt dit hoved med klædningsgenstande - gerne en hue - hvis det er muligt. - Forsøg IKKE at svømme med mindre der er mulighed for at nå hen til en nærliggende kajak eller båd, en anden person eller et flydende objekt. Hvor du har mulighed for at komme op af vandet. Hvis du ikke er i stand til at komme op af vandet, prøv da en af følgende teknikker: - H.E.L.P. beskrives senere - Person-omklamring - Person-omklamring med 2 eller flere mennesker vil give en kalkuleret overlevelsestid, der er 50 % længere end ved svømning og vandtrædning. - Bevæg dig mindst muligt BRKK vinterkursus 2014 Side 4 af 11
Forhold dig så ubevægelig som muligt selv om kulden smerter. Ved ubevægelighed nedsættes varmetabet betragteligt. Intens rysten og store kulde-smerter i koldt vand er en naturlig "refleks", der ikke vil slå dig ihjel. Det gør til gengæld det forøgede varmetab, der opstår ved bevægelse i forsøg på "at holde varmen". Forsøger man "at bevæge sig varm" vil man meget snart blive drænet totalt for energi og kropsvarme. Hvad er H.E.L.P? H.E.L.P står for Heat Escape Lessening Position (H.E.L.P), hvilket er en varmetabsnedsættende position, hvor. knæene holdes ind mod brystet, mens armene vikles omkring benene og hænderne foldes, på denne mådeprøver man at rulle sig sammen lige som en bold. Hvordan kan man hjælpe en med hypotermi Enhver person, der trækkes op af koldt vand bør behandles for hypotermi. Målet med at behandle hypotermi er at forebygge en yderligere kropsafkøling. Hypotermi behandles med opvarmning. I alvorlige tilfælde (bl.a. svækket bevidsthed) skal man indlægges til behandling på sygehus (tilkald 112) Få personen ud af kulden. Dvs. få personen op af vandet. Det er bedre at personen sidder i/ligger på kajakken end ligger i vandet. Prøv at få personen i læ. Sidder personen i kajakken eller ligger på den, så få noget vindafvisende på personen. Tildæk hoved så varmen ikke forsvinder herfra. Når personen er kommet i læ, så fjern vådt tøj. Erstat det med noget varmt og tørt hvis det haves. Ring 112. Mens du venter på, at hjælpen kommer, bør du følge personens vejrtrækning. Hvis personen er bevidstløs, og vejrtrækningen standser eller virker endog meget langsom/overfladisk, bør du straks begynde med hjertelungeredning Giv personen noget varmt at drikke. Det må ikke være alkoholiske drikke. Del kropsvarme. For at varme personens krop op kan du fjerne dit eget tøj, og lægge dig ind til den nedkølede person hud mod hud. Pak jer godt ind Man kan pakke personen ind, så kroppen indpakkes for sig og arme og ben indpakkes for sig. Har man en sovepose man kan putte personen i vil dette være ideelt. BRKK vinterkursus 2014 Side 5 af 11
Hvad du ikke skal gøre: Forsøg ikke at varme arme og ben op. Varme som tilføres arme og ben tvinger det kolde blodet tilbage til hjerte, lunger og hjerne og medfører faktisk, at den indre kropstemperatur falder. Dette kan fremkalde en livstruende situation Man må ikke massere eller gnide personen. Nedkølede personer skal håndteres forsigtigt, da de er i fare for at få hjertestop. Bevidstløshed indtræffer tit på halvdelen af den, tid der er angivet i skemaet BRKK vinterkursus 2014 Side 6 af 11
Påklædning Husk altid at være fornuftigt påklædt samt at medbringe udstyr, som paddlefloat, line, pumpe. Du SKAL bære en robeklædning, der gør det muligt og forsvarligt at lave selv- og makkerredninger i vinterperioden. Når det drejer sig om vinterroning er det ikke til at komme udenom, at fornuftig påklædning og udstyr kan være det, der redder dig, hvis du falder i det kolde vand i det mindste er det med til at du kan nyde din rotur i det kolde, skarpe og især smukke vintervejr. Husk dog at klæde dig efter vandtemperaturen og ikke lufttemperaturen Her kan du læse om hvad klubben mener, er fornuftig beklædning under vinterroning. Vinterroeren skal altid bære svømmevest. En af de vigtigste grundregler er brugen af, som minimum tre-lags beklædning. Tre-lags beklædning består af følgende: 1. Inderst et tyndt svedtransporterende lag, ofte uld eller syntetisk. uld har den fordel at den varmer selv når den er våd. 2. Dernæst et eller flere isolerende lag fx fleece eller uld. Brug aldrig bomuld, det virker som en kold svamp. 3. Yderst et vandtæt lag, fx ro/tørjakke. Lag på lag beklædning samarbejder med din krop i stedet for at modarbejde den. Du får hjælp til at transportere sveden væk fra kroppen og slipper for vindafkøling. Og du kan hurtig og enkelt regulere tøjet efter de skiftende omstændigheder fx når du holder pause. Svedtransporterende trøje Svedtransporterende trøjer findes i utallige udgaver og materialer, lige fra fineste merino-uldtrøjer til trøjer af kunststof med svedbegrænsende tilsætningsstoffer. BRKK vinterkursus 2014 Side 7 af 11
Trøjens vigtigste funktion er at transportere sveden væk fra kroppen, så den føles tør og ikke bliver kold. Uld har fantastiske egenskaber, da det både kan holde én kold og varm. Derfor er uld særdeles anbefalelsesværdigt til havkajakroere som inderste lag i en tre-lags beklædning. Vær opmærksom på, at de effektive svedtransporterende materialer hele tiden fører væske væk fra din krop, og det kan mærkes, hvis du ror i lang tid. Kroppen fortsætter med at svede for at komme af med varmen. Resultatet er, at du kan få brug for mere at drikke. Isolerende lag Det isolerende lag er vigtigt. Fleece og uld kommer i mange udgaver. Det vigtigste er at dette lag holder dig varm. Så her er det om at tage lag på, så man ikke fryser. Tørdragt Vi anbefaler at du ror med tørdragt. Det betyder ikke, at du er sikret mod kuldepåvirkninger i det kolde vand. Vand er en fantastisk varmeleder, så for at hindre kuldetab i tørdragten, skal du benytte dig af 3-lags princippet. Med en tørdragt slipper du for gispet når det kolde vand løber ned af nakken og din underkrop er godt beskyttet. Samtidig er mange tørdragter åndbare og dermed behagelige at ro i. Tørdragter findes i mange udgaver og prisklasser, fra 3.000 til de fineste Gore tex-dragter til 10.000 kr. De dyrere dragter er oftest blødere end de billigere. En tørdragt med 2-lags membran er ikke så åndbar som en tørdragt med 3- eller 4-lags membran. Tørdragter er den ultimativt mest sikre og komfortable løsning, hvis man gerne vil ro på åbent hav om vinteren. To delt tørdragt Efter en hel tørdragt, er en to delt tørdragt den næstbedste løsning. En to delt tørdragt består af en tørjakke og et par bukser. En tørjakke skal yde beskyttelse mod vind, regn og bølgesprøjt og findes i et utal af typer. Fra ikke-åndbare udgaver til 400 kr. til 4.000 kroners udgaver i Gore tex og andre High Tech materialer. En god tørjakke har som regel tunnel til skørt i livet, latex tætning i håndleddet, en semilatex lukning i halsen, der kan gøre halsåbningen næsten tæt, og en god justerbar hætte med skygge. Tørjakker som disse anbefales til havkajakroere, der ror når det er koldt. Tørbukser er bukser med fødder eller latexmanchetter ved anklerne. Tørbukserne stikkes op imellem de to lag ved tørjakkens skørtetunnel, så der dannes en forholdsvis tæt samling. På nogle modeller er der rulletætning. BRKK vinterkursus 2014 Side 8 af 11
Våddragt/neoprendragt Et alternativ til tørdragten er en våddragt/neoprendragt. Dette anbefales dog ikke når det er rigtig koldt. Våddragten er typisk 3-5 mm. Den ærmeløse våddragt giver den største bevægelsesfrihed. Ror du med våddragt skal du ikke have noget inden under våddragten. Dette vil fjerne neoprenens evne til at holde det vand der er mellem kroppen og dragten varm. Du kan så uden på våddragten tage fleece eller uld, for at holde dig varm. Uden på dette igen kan du have en vindtæt rojakke. Hvis du har en tørjakke kan den selvfølgelig også bruges Man kan også bruge en to delt våddragt, der består af longjohns (dragt uden ærmer) og en neopren jakken. Neopren-jakke En neopren-jakke er en forholdsvis kraftig jakke beregnet til at kombinere med en Long John våddragt. Den er ikke særlig velegnede til at ro med over længere distancer, da den yder alt for stor modstand. Men den er særdeles velegnet til træning, da den er gode til at holde én varm også selvom man har haft mange ture i vandet og træner, når det er koldt. Neopren-våddragt (Long John) Longjohns giver en stor bevægelsesfrihed. Det er vigtigt at longjohns sidder tæt til kroppen, for at holde på varmen. Neopren skal altid sidde helt tæt mod kroppen. Fødder, hænder og hoved Nu er kroppen pakket godt ind. Så nu gælder det fødder, hænder og hoved. Varmen ledes ud gennem fødder og især hovedet, så omhyggelig med valg af tøj til disse kropsdele. Fødderne. Brug varme sokker af uld eller andet syntetisk produkt og yderst neopren- støvler eller -sokker. Uldsokker giver lidt sig selv. Der findes et utal af dem, så find et par tykke, du mener kan holde dig varm. Neopren-sokker er gode især, når det er koldt, da de er med til at holde fødderne varme. Men det er ikke den optimale løsning. Neopren-sko har en sål, så det er muligt at gå rundt på den. Sålen er stærk, så man kan sagtens bruge den på land når kajakken skal i og ud af vandet. Neoprenstøvler har den særlige fordel, at de holder ankler og underben varme, da de lukker tæt mod benene i våddragten. Støvlerne bruges ofte af havkajakroere, idet de træder ret hårdt, når de skal bære de tungere havkajakker i land. BRKK vinterkursus 2014 Side 9 af 11
Vinter-neopren-støvler har som regel en meget kraftig sål og et skaft, der går op under knæhaserne. Støvlerne fås i flere udgaver og kan være foret med fleece. Fordelen ved det lange skaft er, at man kan komme tørskoet ind og ud af kajakken. Neopren-støvler bruges ofte af havkajakroere, der ror hele vinteren. Hænderne. Det er ganske enkelt. Hvis du kommer til at fryse om hænderne bliver de meget hurtigt følelsesløse og du kan ikke kravle tilbage i kajakken hvis du er uheldig. Derfor skal du have handsker på. Der findes forskellige typer: Luffer, handsker og manchetter som du kan sætte på pagajen. Neopren-handsker Neopren-handsker findes i mange udgaver, f.eks. de helt tynde bestående af 1 mm neopren og et tyndt lag stof, som yder beskyttelse mod koldt vand, men ikke mod vind. Der findes også neoprenhandsker, der har et ydre vindafvisende lag, som yder betydeligt bedre beskyttelse og derfor er mere velegnede at bruge om vinteren. Du kan også få neopren-tørhandsker, der kan forhindre fingrene i at blive våde, men de er ofte ret stramme og stive. For kajakroere kan det anbefales at købe forkrummede neoprenhandsker, så man ikke skal bruge kræfter på at krumme neoprenen. Neopren-luffer Neopren-luffer er generelt varmere end fingerhandsker, da de har mindre overflade, og fingrene lettere kan holde hinanden varme. Handskerne har ofte en vindafvisende yderside. Nogle modeller er åbne indvendigt, hvilket giver en god føling med pagajen, og de kan nemt trækkes ud over fingrene, hvis man ønsker frigøre dem til andet arbejde eller har fået varmen. Vindhandsker Vindhandsker findes i flere udgaver - i både neopren og nylon. Fælles for dem er, at de monteres på pagajen, hvor man stikker hånden ind i dem og tager fat. Vindhandskernes væsentligste formål er at beskytte hænderne mod vindens afkøling i vinterperioden. For roere, der har masser af overskudsvarme i kroppen, er denne løsning ofte nok i sig selv. For havkajakroere, der ror om vinteren, kombineres vindhandsker ofte med neoprenhandsker. Hoved. Der findes flere slags hætter/huer som er gode. Balaclava (helmaske) i latex eller neopren kan købes foret med fleece der varmer. Du kan også bruge en tynd uldhue indeni eller hue udenpå. Husk: Det er ikke meningen at huen først tages på når du er faldet i vandet. BRKK vinterkursus 2014 Side 10 af 11
En neopren-hue kan varme som en ekstra trøje på havet. Huen er normalt 1-2 mm tyk, beskytter hoved og hals og kan være en meget vigtig beklædningsdel. Hjernen er en vital del af kroppen, der kræver en ret konstant temperatur, men som er dårligt isoleret med ganske tyndt hudlag. Der går nogle store hovedpulsårer mellem hjertet og hjerne, som også ligger ret yderligt på halsen. Når kroppen begynder at registrere afkøling, sænkes blodtilførslen til de ydre kropsdele som arme og ben, mens gennemstrømningen til hovedet øges. Hvis man bliver kølet for meget ned, kan man miste op til 70 % varme gennem hoved og hals. Tag derfor altid en neoprenhue med, når du ror i kulde. Det er en billig ekstra sikkerhed, og den er rar at kunne tage på, når du fryser. Vil du vide mere om kulde: se Søsportens Sikkerhedsråd folder om kulde her. Til syvende og sidst, er det dit valg, dit ansvar og dit liv det drejer sig om. Brug det fornuftigt BRKK vinterkursus 2014 Side 11 af 11