naturligt græs det naturlige valg til fodboldbaner, sportsanlæg og legepladser The European Seed Association (ESA)

naturligt græs det naturlige valg til fodboldbaner, sportsanlæg og legepladser The European Seed Association (ESA)

græs eller kunstgræs? Når der er planer om at investere i anlægning eller renovering af en sportsplads i kommunen eller idrætsforeningen, er den vigtigste beslutning, om det skal være græs eller kunstgræs. Der er mange forskellige faktorer at tage med i betragtning. Der er både de praktiske, klimatiske og økonomiske hensyn samt en række offentlige, politiske og personlige overvejelser. Der er argumenter for begge løsninger, og det kan føles som en svær beslutning - men det er det faktisk slet ikke. Græs giver en lang række fordele fra klare miljøfordele til den udbredte opfattelse af, at den gamle hæderkronede sport kun kan udøves på en rigtig græsbane. Når det er sagt, så har det internationale fodboldforbund FIFA i de seneste år gjort sig til fortaler for kunstgræs og har støttet produktudviklingen, så de kunstige underlag har opnået større almen accept. Teknologien er blevet bedre, og mange af de tidlige generationer af kunstgræsbaners problemer er løst. Samtidig er det vigtigt at vide, at der med den naturlige græsløsning også er gjort store fremskridt takket være ny viden og planteforædlernes konstante udviklingsarbejde. Det gælder både traditionelle og mere innovative græsarter. Man har nu udviklet græs, der opfylder de helt afgørende krav til modstandsdygtighed over for slid, tørke og sygdomme. Dermed er vedligeholdelsen også blevet langt mere effektiv. Det nyligt afholdte fodbold-vm i Sydafrika i 2010 er et fremragende eksempel herpå. Græs var langt den mest udbredte løsning på både de stadionanlæg og træningsbaner, hvor mesterskaberne blev afviklet. Og det til trods for, at FIFA var fortaler for, at mesterskabet udelukkende skulle spilles på kunstgræs på grund af det varme og tørre klima i Sydafrika. I praksis viste græs sig at være den bedste løsning en rigtig god anbefaling! det naturlige valg Både kommuner og sportsklubber er under pres med stigende krav om at udnytte sportsanlæg og andre faciliteter optimalt for lavest mulige omkostninger og ressourceforbrug. Mange beslutningstagere overbevises af kunstgræsproducenternes løfter om flere spilletimer, mindre vedligeholdelse og lavere omkostninger. Men er disse argumenter og løfter så reelt ensbetydende med, at kunstgræs er det bedste og mest moderne valg? Som talerør for Europas græsfrøproducenter er ESA overbevist om, at det ikke er tilfældet, og vi ønsker at udbrede kendskabet til fordelene ved at vælge græs alle steder, hvor det er muligt. Lad os se nærmere på fordelene ved at vælge græs.

kunstgræsbaner resulterer i udledning af flere drivhusgasser hvordan græs bidrager til at nedbringe CO2-udledningen Et af de vægtigste argumenter for at anlægge græsbaner er, at det er langt den mest bæredygtige, miljøvenlige og CO 2 -venlige løsning. Vi har alle et medansvar for at sikre en renere og grønnere fremtid for vores klode. Alle kan yde et bidrag, om end i lille målestok. Det er op til den enkelte at træffe positive valg, uanset om det handler om genbrug af husholdningens affald eller tage cyklen på arbejde. At vælge græs frem for kunstgræs spiller også en rolle i denne sammenhæng. Mange klubber og kommuner ønsker aktivt at reducere deres CO 2 -udledning eller blive CO 2 -neutrale. Her kan valget at anlægge eller bevare græsbaner yde et væsentligt bidrag. Som illustration kan vi nævne, at for hver kunstgræsbane, der anlægges, skal der anlægges en tilsvarende af græs for at kompensere for den øgede CO 2 -udledning fra en kunstgræsbane. Skovrydning nævnes med rette som en af de væsentligste trusler mod miljøet. I den sammenhæng er det interessant at konstatere, at den årlige iltproduktion og CO 2 -optaget fra én hektar græs er større end for én hektar skovareal. Græs er vigtigt for bindingen af CO 2 det vil sige, at den proces, hvor CO 2 optages fra atmosfæren og gennem rødderne deponeres i jorden, udgør det tredjestørste kulstofreservoir næst efter jordskorpen og de underjordiske olie- og gasreserver. Det betyder også, at for hver hektar græsoverflade, der anlægges, vil der blive optaget og lagret mere CO 2 i jorden hvert år end via et tilsvarende skovareal. Modsat fremstilles de fibre, som anvendes i kunstgræsbanerne, overvejende af fossile, oliebaserede produkter, der hører til de vigtigste bidragsydere til den globale opvarmning. En undersøgelse fra 2010 gennemført på University of Berkley i USA har fastslået: Kunstgræs udleder en større mængde drivhusgas ved produktion, transport og forarbejdning end driften af en græsbane nogensinde vil kunne komme til. I ESA s nye debatoplæg Natural turf: why it remains the natural choice for football, sports and playing surfaces ser vi nærmere på disse fordele. Læs mere på www.tinyurl.com/esadoc eller bestil et eksemplar af rapporten. græs eller kunstgræs: fakta

græs er levende vitalt, friskt... cost benefits Græs er en omkostningseffektiv løsning sammenlignet med kunstgræs. Det viser nedenstående tal fra ESA. De årlige omkostninger for en kunstgræsbane er høje, ofte langt højere pr. banetime end for græs, på grund af den høje initialomkostning. Vedligeholdelsesomkostningerne for græsbaner i forhold til kunstgræsbaner ligger på omtrent samme niveau, selvom det ofte hævdes, at kunstgræsbanerne er billigere at vedligeholde. Mange baneanlæg beretter dog om øgede vedligeholdelsesomkostninger efter anlæg af kunstgræsbaner en kunstgræsbane passer langt fra sig selv. Sammenligning af omkostninger til baner med græs og kunstgræs Græs Græs + 3 % kunstfibre Kunstgræs + gummiindlæg Ca. antal spilletimer 450 750 1.000-1.500 Vedligeholdelsesomkostninger (DKK) 60.000-75.000 75.000-110.000 75.000-110.000 Samlede årlige omkostninger (DKK) 120.000-195.000 290.000-360.000 560.000-670.000 Samlede årlige omkostninger 275-430 385-480 465-555 pr. spilletime (DKK) Bemærk: En detaljeret forklaring af tallene findes i ESA's rapport Natural turf: why it remains the natural choice for football, sports and playing surfaces eller på nettet på www.tinyurl.com/esadoc. græs eller kunstgræs: fakta

samlet overblik over omkostninger til kunstgræs vs. græs Andre omkostningsfaktorer, der skal tages i betragtning: Hvis investeringen i en kunstgræsbane skal tjene sig hjem i dens levetid, skal der spilles på banen i over 1.000 timer pr. år. Det svarer til mindst tre timers spilletid hver dag, alle ugens 7 dage, året rundt, og i al slags vejr. Hvor mange sportsklubber eller kommunale anlæg har så høj en udnyttelsesgrad? Kunstgræsoverflader siges ofte at have en levetid på 15 år. Men indtil videre har det ikke været tilfældet i praksis. Man mener nu, at en forventet levetid på typisk 10 år er mere realistisk. Det indebærer en væsentlig forøgelse af de årlige omkostninger, da de årlige afskrivninger bliver langt højere, og samtidig er der problemstillingen med genanvendelse af materialerne efter endt levetid. Ved sammenligningen af græs og kunstgræs glemmer mange kunstgræsinteressenter at tage faktorer i betragtning såsom lanceringen af nye og bedre græssorter og -arter. Derfor beregnes vedligeholdelsesomkostningerne for græs oftest alt for højt. Samtidig påvirkes omkostningerne ved græs af klimaforhold, brugsintensiteten og i høj grad af banepersonalets kvalifikationer og ressourcer. Græs fornyer og reparerer sig selv, hvorimod en kunstgræsplæne nedslides og forringes fra den dag, at den anlægges, indtil den skal udskiftes - uanset hvor mange ressourcer der anvendes på vedligeholdelsen. sundshedsfordele Vidste du, at undersøgelser har vist, at duften, følelsen og oplevelsen af græs har en positiv effekt på vores sundhed og velvære? Det kan faktisk reducere stress og sænke hjerterytmen. Det er fordi græs er en levende organisme, der vokser og giver os mennesker en følelse af glæde og velvære. Græs foretrækkes derfor af mange spillere og personalet omkring dem. Det er også tilskuernes foretrukne underlag, fordi det giver en vis uforudsigelighed, som en kamp, der spilles på en kunstgræsoverflade, ikke har. Forældre foretrækker ofte, at deres børn spiller på græs. Græs og mudder på knæene hører med til sporten. Det er følelsesmæssige argumenter, men sande alligevel. En række sundheds- og sikkerhedsmæssige problemstillinger skal overvejes ved brug af kunstgræs. Der er bevis for, at der er en let forhøjet risiko for skader ved spil på de tidlige generationer af kunstgræsbaner. Det kan være tåskader, korsbåndsskader, fodledsskader, forbrændinger og hjernerystelser. Risikoen for skader på de nye generationer af kunstgræsbaner er endnu ikke tilbundsgående undersøgt. Undersøgelser viser dog en højere forekomst af MRSAinfektioner (methicillinresistent Staplylococcous aureus) blandt amerikanske fodboldspillere, der spiller og træner på kunstgræs. Man mener, at det skyldes, at de forbrændinger, man får af at glide på kunstgræsbanen, er indgang for MRSAbakterier. Græs derimod har en række nyttige bakterier, så overfladen virker selvrensende og i stand til at absorbere kropsvæsker som sved, spyt, opkast, blod og urin samt dyreekskrementer og alger, der ellers kan være kilder til infektioner. Nogle producenter fremhæver fraværet af bakterier i kunstgræs som en positiv egenskab, men hvor ofte og grundigt rengøres banerne, og hvor effektive er rengøringsmidlerne? Og hvor sunde er de så igen for både mennesker og miljøet? En anden ulempe ved kunstgræsbaner, når vi tænker på sundhed og spillernes velvære, er, at de bliver meget, meget varmere end græsbaner. En undersøgelse fra USA har sammenlignet gennemsnittemperaturen på en testbane mellem kl. 07.00 og 19.00. Her viste det sig, at kunstgræsbanen blev opvarmet til 47ºC med 69ºC som højeste temperatur, sammenlignet med 26ºC på græsbanen med en maks. temperatur på 32ºC. Vanding af banen kan sænke temperaturen, men den stiger hurtigt igen. Selv i skygge har en kunstgræsbane en højere temperatur på overfladen end en græsbane. Det kan resultere i øget træthed, forværrede hud- og faldskader og i ekstreme tilfælde vabler og forbrændinger. græs eller kunstgræs: fakta

avancerede græsløsninger Lige som producenterne af kunstgræs har forsøgt at løse de tidligere generationers problemer med bæredygtighed og øget risiko for skader, så har vi på samme måde i vores branche arbejdet utrætteligt på at lancere forbedringer og innovative græsløsninger. På baggrund af omfattende græsforædling, forskning og udviklingsprogrammer i Europa og på globalt plan samt nye avancerede plejeteknikker kan vi i dag tilbyde stadigt bedre græsløsninger, der er slidstærke, tåler skygge, har fremragende fleksibilitet, kortere anlægstid og en lang række andre fordelagtige egenskaber. Her nævner vi nogle få af de vigtigste gennembrud inden for forædling af sportsgræsser og græsløsninger fra de seneste år: n Ifølge tal fra den hollandske anbefalingsliste er slidstyrken for alm. rajgræs den hyppigst anvendte græsart til sportsanlæg blevet forbedret med 1 % pr. år. Det betyder, at en boldbane, der i 1975 kunne klare 330 timers spil pr. år, tilsvarende i 2010 kunne tilbyde 117 ekstra spilletimer, så det totale antal spilletimer på banen pr. år kommer op på hele 450 timer. Visse moderne banetyper, der er anlagt med særlige jordforberedningsteknikker, kan give helt op til 750 timers spil og træning pr. år. n Via forædlingsarbejdet er vækstsæsonen for græs også blevet væsentligt forlænget. De moderne sorter begynder at vokse meget hurtigt om foråret og langt ind i efteråret, hvilket muliggør reparation og fornyelse næsten hele året rundt, uanset forholdene. Resultatet er, at banerne kan holdes i bedre stand og friskere i farven gennem en stor del af vinteren. n De bedste græssorters evne til at skabe et stærkt rodnet kan understøttes ved at blande kunstfibre i det øverste jordlag. Alternativt ved at kombinere græs med kunstgræs, der væves sammen til en fiberoverflade, som vi kender det fra Desso-systemet. Det giver en meget stærk og stabil overflade. Her får man alle græssets fordele kombineret med kunstfibrenes holdbarhed i perioder, hvor banen udsættes for særligt hårde belastninger. n Sidst men ikke mindst har man fundet løsninger på skyggeproblemet, som er en stor udfordring på mange stadionanlæg. Her har udviklingen af arter og sorter, der tåler skygge samt brug af kunstigt vækstlys resulteret i massive forbedringer. n Senest er der udviklet en meget hurtigt spirende etårig rajgræstype til baneanlæg. Den spirer ved temperaturer helt ned til 3,5 ºC, så spiring og vækst opnås hurtigt året rundt selv i de kølige efterårs- og vintermåneder. Den græstype blev meget omtalt i forbindelse med træningsbanerne ved VM i Sydafrika i 2010, hvor den unikke etårige type rajgræs blev anbefalet af en af FIFA s uafhængige baneeksperter som af exceptionelt høj standard. græs eller kunstgræs: fakta

Resultatet er, at uanset banens formål fritidssport i kommunen eller professionel sport og uanset brugskrav, lokale forhold, klimaforhold og individuelle behov, så er der altid en græsløsning, der opfylder kravene. Den naturlige løsning scorer højst på alle parametre; miljø, økonomi, levetid og sikkerhed. Samtidig er græsset både spillernes og tilskuernes foretrukne valg. græs det naturlige valg

ESA s mission European Seed Association (ESA) er den europæiske frøbranches talerør, der varetager interesserne for branchens aktører inden for forskning, forædling, produktion samt afsætning af frø af landbrugs-, havebrugs- og prydplanter. Frø og planter er udgangspunktet for alle vores fødevarer, for innovative og miljøvenlige industriprodukter, samtidig med at de forskønner vores omgivelser. ESA s mission er at arbejde for: n Effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for plante- og frøavl. n Rimelig og retfærdig lovgivning for den europæiske frøavlsindustri. n Valgfrihed for kunderne (landmænd, avlere, industrien og forbrugerne) ved at sikre et udbud af frø som et resultat af innovative og alsidige teknologier og produktionsmetoder. Yderligere oplysninger om ESA findes på www.euroseeds.org. Alternative kontaktmuligheder er telefon +32 (0) 2743 2860, e-mail secretariat@euroseeds.org eller post til adressen European Seed Association, Rue du Luxembourg 23/15, B 1000, Bruxelles.