Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne



Relaterede dokumenter
Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Læreplan for vuggestuegruppen

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Alsidige personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER DANSK PSYKOLOGISK FORLAG INDIVIDUEL RAPPORT. UNDERSØGELSE: KIDS pædagogisk tilsyn maj 2017.

Science i børnehøjde

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej Bække Tlf.: hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Evaluering af Firkløverens læreplaner

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Transkript:

Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder en typisk mandlig figur. Hvorfra kommer kønnet, når man leger? Undersøgelsen siger ikke noget om små børns kønsbevidsthed generelt men: Køn ses i legekulturelt perspektiv et bestemt sted i et bestemt tidsrum Børnenes handlinger og ord undersøges -ikke deres tanker og følelser

Projektdesign: Sted Undersøgelserne er foretaget i en daginstitution påamager Grøn stue som er en overgangsstue. Børnehaven = den vigtigste hverdagsarena i børnenes liv. Børnenes legekultur udfoldes i deres uformelle netværk i en institution.

Projektdesign: Tid Fem besøg Ti uger 2011, marts, april og maj

Projektdesign: Metode Besøg: Observation med blok og papir Besøg: Videooptagelser med håndholdt kamera i ca. 30 minutter Besøg: Videooptagelse med håndholdt kamera i ca. 30 minutter Besøg: Jeg filmes iført mandetøj i ca. 45 minutter Besøg: Jeg noterer hvilket legetøj der bliver brugt og hvilket køn der bruger det i en halv time Forskellige metoder gør data i undersøgelserne mere valide dvs. sikre. Mønstre i legen(e) gennemskues.

Leg: en teoretisk ramme Leg er fiktion og det vedbørnene (de går ud og ind af legen, går ud af legen og organiserer den og genoptager den) Leg ses her i kulturelt perspektiv (leg kan ogsåanskues pædagogisk, psykologisk og sociologisk) Barnet i kulturelt perspektiv ses i alle aldre som ressourcefuldt mens de andre optikker anser barnet for mangelfulde og hvor målet er de skal blive voksne. Børn er beings ikke becomings børns egne logikker og mening = vigtig Leg er en praksisform for alle aldre børn, unge (deres festkultur) og voksne (legende tilgang til arbejde) Legen har ikke noget formål men kan have bieffekter i form af udvikling, læring og inklusion i socialt fællesskab Leg skal være sjovt og give nydelse og oplevelse

Leg og æstetik: en teoretisk ramme Æstetik: En sanselig oplevelses- og erkendelsesproces (Hohr) Eksempel på en æstetisk oplevelse: Pigen påmotorcyklen af plastik: Hun er halvandet år og hopper op og ned påsædet og siger uggh uggh. Forrest påcyklen er et plasticrum hvor en cowboy påhest drejer rundt når man trykker påknappen samtidig med at musik starter med at spille. Hun hopper op og ned påsædet og udstøder lyde, musikken spiller og cowboyen drejer rundt. Pigens oplevelse er sanselig og kropslig: Den er auditiv (Hun hører musik og sine egne lyde) Den er taktil (Hun mærker cyklens sæde når hun hopper op og ned) Pigens brug af motorcyklen = æstetisk mønster (kroppen gentager samme bevægelser i en sansemæssig udtryksform samtidig med at kroppen sensitivt oplever hvad der sker)

Beth Junckers kultur-og børnesyn 1) Al kultur ogsålegekultur er æstetik og omfatter både børn og voksne. 2) Børn er sensitiv kompetente frem for at besidde logiske kompetencer (Jævnfør pigenpåmotorcyklen ikke en verbaliseret oplevelse. Pigen føler, sanser og oplever i sin legekultur og hendes oplevelse går udover kognitiv rationalitet) 3) Børns kultur er en autotelisk kultur dvs. en kultur der har meningog betydning i sig selv her og nu og som ikke henter sin mening udenfor sin egen sfære. Pigen påmotorcyklen henter selv mening i legen: Hun øver sig i at bruge cyklen som legetøj. Legen er her og nu når pigen forlader motorcyklen, er legen forbi. 4) Børn udfører æstetisk formgivning i deres hverdag ( Jævnfør pigen på motorcyklen som hun bruger på sin særlige æstetisk måde)

Køn i en kulturel optik -en teoretisk ramme Kulturel forståelse af køn frem for biologiske, sociologiske og psykologiske tilgange Køn er noget vi alle gør gennem kulturelle gentagelser og citater (Judith Butler Queerteoretiker) Køn er således gentagne handlinger der udgør et mønster. Køn er hverken et biologisk køn sex eller et socialt konstrueret køn gender dvs køn er hverken en biologisk krop eller sociale konstruktioner i form af ideer om hvad køn er (Butler) Tegnet påkroppen-kønnet består af byggeklodser der genkendes som tilhørende et bestemt køn eks. bryster Køn er en flygtig, flytbar fleksibel størrelse (Dorte Søndergaard)

Køn i en kulturel optik -en teoretisk ramme Både drenge og piger klatrer påtaget af et dukkehus. Køn er her en fleksibel størrelse, idet handlingen udføres af begge køn. Er der nuanceforskelle i måden børnene udfolder sig fysisk? Og konstituerer disse nuanceforskelle et køn? Mit udgangspunkt for undersøgelsen: Børnenes handlinger er kønsneutrale men er der kønsspecifikke nuanceforskelle? Kønsteoretikerne = queerforskere = baseret på voksne

Resultaterne af undersøgelserne Børns kønsbevidsthed opstår i et socialt samspil: 1. Børnene leger primært med børn af samme køn (en kompetence hvor man identificerer både sit eget og det modsatte køn) 2. Børnene ekskluderer det modsatte køn og gør det på kønsspecifikke måder 3. Pigerne gør det verbalt og drengene gør det via handling 4. Børnenes viden om køn kommer ogsåi et socialt samspil med de voksne pædagoger

Resultaterne af undersøgelserne Køn er handlinger der gentages Køn er en kropslig praksis Sprog er en usikker størrelse til vurdering af børnenes kønsbevidsthed = børnene bruger han og hun tilfældigt og uafhængigt af det biologiske køn

Traditionelle kønsmarkører: Børnene har ikke en bestemt farvepræference i deres valg af legetøj (Eksempelvis vælger en pige en sort ballon pustet op af pædagogen frem for en rød) Børnene vælger legetøj der traditionelt knytter sig til et bestemt køn : Drengene leger med biler og en pige leger med en dukke. Vælger børnene det samme legetøj leger de forskelligt med det (Bil der bruges som musikanlæg når pigerne danser og drengene bruger dukkehuset som rutchebane) Børnene vælger ikke legetøj der konstituerer det modsatte køn

Traditionelle kønsmarkører: Kønsforskellig stemmeføring: (traditionel) Pigerne efterligner den kvindelige pædagogs dæmpede stemme når de laver puslespil Drengen råber når de hopper ned fra vinduet i madrassen Børn leger lege der konstituerer deres køn hoppeleg (drenge) puslespil (piger) = Kønsmatricerne er meget traditionelle.

Hovedkonklusion Børnene har kønsbevidsthed og det kan aflæses hos selv de mindste børn Kønsbevidsthed aflæses især ved at se på KØNSFORSKELLE Undersøgelsen siger ikke noget om hvorfra kønsbevidstheden oprindeligt stammer

Mit køns betydning for undersøgelsen Mit fokus= solidarisering med eget køn = pædagogens kønsforskellige handlinger fremmer en kønsspecifik adfærd Eksempel: Man måikke klatre påtaget af dukkehuset. Drengene får en tavs accept når de leget påtaget mens en pige stopper og lader sig stoppe af pædagogens forbud mod at klatre der. Pigens kropsudøvelse bremses.

Anbefalinger Facilitere leg Facilitere æstetisk formgivning = mulighedsrum for at kønnet kan udfolde sig (Begge køn)

Biblioteket som facilitator for leg For at leg kan finde sted skal følgende være opfyldt: Legetid og legerum dvs et sted at lege og tid til det Råstoffer, som er det materiale, børnene bruger og omformer i legen fx at bruge kylling fra de kendte Bamse og kylling i en ny kontekst som mad der spises af en ulv. Vores etui til vores bakobalegetøj er fx brugt som ulvebur Værktøj, medier og remedier fx at stille et legehjørne til rådighed med fx bøger og legetøj

Vi skal stille tid, rum, råstoffer og værktøj, remedier og medier til rådighed Godt legetøj er legetøj der åbner op for mange anvendelsesmuligheder fordi: God leg hvor barnet kan møde legetøjet påen sanselig måde og skabe mulighed for æstetisk formgivning Langtidsholdbar legetøjet kan bruges igen og igen. Legoklodserne behøver ikke være lyserøde (Ingen farvepræference) Legetøjet kan ogsåvære kønsspecifikt i form af dukker og biler

Rummet Mulighed for privatliv (Leg skal have et hemmeligt islæt, Scene) Mulighed for kraftbetonede fysiske udfoldelser (drengene) fx en stor madras, klatremuligheder

Hvad kan vi opnå? Være glad for sit køn Tiltrække begge køn ( Arrangementerne kan være kønsopdelte) (Kan overraske: strikkende drenge)