Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
|
|
- Magdalene Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske institution (dramatikere teatre instruktører, scenografer, skuespillere forestilling formidlere) Kunstinstitutionen (kunstnere billeder, installationer, skulpturer gallerier, museer, formidlere) Den filmiske institution (forfattere, instruktører, filmkonsulenter, produktionsselskaber, formidlere, biografer, TV) Den musikalske institution (komponister, musikere, orkestre, grupper, koncertarrangører, producere, formidlere) Medieinstitutionen (tv, video, dvd, cd, computer, nettet, computerspil, playstation, formidlere, forhandlere, mediekonvergens) Markedet (produkter rettet direkte mod børn) Kulturel frisættelse Modernitet Sen-/postmodernitet Industrisamfund Videnssamfund Skriftkultur Multimediekultur Enhedskultur Pluralistisk kultur Hierarkisk kultur Horisontal kultur Oplysning Underholdning, oplevelse Produkter Processer Elev Deltager Dannelse Læring Bogbibliotek Multimediebibliotek 1
2 Uddannelse og æstetik før 1980 Uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de æstetiske fag som middel til dannelse og som fokuserede på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange til dette sensitive fænomen. Viden om og rationel tilgang til kunst, faglig kvalificering af subjektive meninger og holdninger. Kultur og æstetik før 1980 Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende, det indsigtsgivende. Den æstetiske formgivning var et mål i sig selv, den æstetiske oplevelse individuelt indsigtsberigende. Hverdagskulturen efter 1980 Fra 1980erne brydes begge monopolerne. Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer tages i brug i hverdagen og en ikke institutionaliseret hverdagskultur breder sig som et parallelt frirum mellem de tidligere institutionsmonopoler. Den tiltager sig lidt efter lidt den rolle, styrke og betydning, de to monopoler og deres traditioner tidligere besad. 2
3 Nedbrydning af grænser Det indebærer, at de gamle grænser mellem kunst og håndværk, kunstnere, håndværkere og amatører nedbrydes, at de hierarkiske skel mellem masse-, populær- og finkultur opløses, at finkultur ikke længere entydigt betragtes som et dannelsesideal og en kvalitet. De klassiske kunst- og kvalitetsbegreber, knyttet til en hierarkisk skriftkulturel enhedskultur, står til diskussion. Det æstetiskes betydning i børns kultur Det æstetiskes betydning i børns kultur spiller med andre ord en større rolle for børns socialisering og identitetsdannelse end institutionernes pædagogiske og didaktiske læreprocesser. Medierne samler børn i fritiden Når danske 9-16årige børn mødes i fritiden. Er medierne anledning til, at de er sammen i fire ud af ti tilfælde: drengene mødes hyppigst for at spille computerspil, mens pigerne holder af at se film sammen eller lytte til musik (Drotner, 2001). Det er altså ikke sådan, at børn først skaber deres sociale netværk i fritiden, og så kommer medierne til. Tværtimod er medierne i mange tilfælde katalysator for, at de sociale netværk overhovedet kommer i stand. (Drotner, 2006) 3
4 Børn leger hjemme Det er også langt de fleste børn, der leger eller er sammen med deres kammerater i fritiden, det være sig enten hjemme hos sig selv eller på besøg hos kammeraterne. Hvor der blandt de yngste er mange, som leger med kammerater flere gange om ugen, er denne andel mindre blandt de ældste børn/unge, dog leger de fleste med deres kammerater mindst én gang om ugen. ( Tal om børnekultur, 2006) Æstetisk produktion demokratiseret Når man former materialer som lyde, bogstaver og billeder, anvender man sine kreative evner på en særlig måde, nemlig til æstetisk produktion Tidligere var sådanne aktiviteter især noget, kunstnere tog sig af, og resultaterne indgik i nøje fastlagte institutionelle rammer på museer, teatre og biblioteker. I dag er æstetisk produktion demokratiseret, ikke mindst på grund af medier og IKT (informations- og kommunikationsteknologi); og den er rykket uden for institutionerne til fritidens mere uformelle rum og rutiner. Æstetisk produktion har altså fået et større omfang, og den har ændret karakter. Børn og unge hører til de første, der tager nye medieudtryk til sig og selv anvender dem. Børns og unges æstetiske produktion ved hjælp af medier og IKT udgør herved en stigende del af børneog ungdomskulturen. (Drotner, 2006) Europæisk undersøgelse at medierede og ikke-medierede fritidsaktiviteter smelter sammen at fritidens mediebrug er mere differentieret og mere avanceret end mediebrug i skolen, hvor man primært anvender medier som midler til anden læring at mediereception og medieproduktion hænger intimt sammen. Børn overfører læring mellem genrer og medier at nye medier supplerer gamle, de nye erstatter ikke de ældre at køn spiller den største rolle for mediebrugen 4
5 Børns kulturelle udtryksformer Ofte er deres måder at gå på til stor gene for forældre og andre voksne, der helst hurtigst muligt skal nå det næste punkt, og derfor irriteres voldsomt af ungernes trang til at udøve gang, når de vralter, halter, går balancegang på kantstene og striber, ihærdigt forsøger at undgå at træde på flisemellemrum eller løber op og ikke mindst ned ad enhver forhøjning, der byder sig til. Det er lige sådan med at hoppe. Et hop er ikke bare at bevæge sig op og ned. Det kan dyrkes som en kunstart med sin egen æstetik i bevægelserne, og på tilsvarende måde kan sprog, lyde og meget andet udvikles til udtryk og genrer. Får man først øje på børns udfoldelser som udtryksformer, dukker de op alle vegne. Kulturel viden Viden i almindelighed har i høj grad været forbundet med kognitiv viden, som pr. definition er sprogliggjort viden. Den ikke-sproglige viden er blevet klassificeret som ikkeviden. Der er imidlertid det særlige ved kulturel viden, at den ikke nødvendigvis lader sig omsætte i ord. Det hænger sammen med, at ens kultur normalt ikke er noget, man taler om, men en position, man taler fra. Det er med andre ord, noget man ser med, snarere end det man ser. Kulturel viden er den viden, der tillader mennesker at begå sig i en særlig verden. Det er en viden, der er implicit, for en stor del uerkendt, og tilegnet i praksis snarere end lært fra bøger. Det er en viden, som mennesker orienterer sig efter, og som dermed giver deres praksis en særlig retning og deres motiver en særlig baggrund. Kulturel læring Felt:Et æstetisk felt evner til at omgås med det æstetisk-symbolske i praksis Drivkraft:Skabe mening og betydning her og nu sjov, spænding, udfordring Perspektiv: børneperspektiv børns perspektiv deltagerperspektiv børn som beings 5
6 Kulturel læring Redskaber:Ekspressive oplevelses- og kommunikationsformer Erkendelsesformer:Sensitive Argumentationsformer:Ekspressiv logik og etik Læring:Ikke målbar Formel læring Felt: Et pædagogisk og didaktisk felt evnen til at analysere, vurdere, kritisere kulturelle oplevelser Drivkraft: Udvikling af faglige og fagmålsbestemte kompetencer Perspektiv:Fremtidsperspektiv, arbejdskompetencer, børn som becomings Formel læring Redskaber:Analytiske udtryks- og kommunikationsformer Erkendelsesformer:Rationelle Argumentationsformer:Logisk-begrebslig logik og etik Læring:Mål- og testbar 6
7 7
Kunst for barn -livsnødvendig underholdning?
Presentasjon: Beth Juncker: Har børn et kulturliv? Frå seminaret Kunst for barn -livsnødvendig underholdning? Høgskulen i Volda, 11. og 12. juni 2008 Beth Juncker Har børn et kulturliv? FN 1. Partene anerkjenner
Læs mereArts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC
Arts Education 5.10.2010 Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC kreativitet er noget man lærer, når man arbejder med det Den praktisk musiske dimension Knyttes an til fagene
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereDanskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004
Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april
Læs mereNoter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012
Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereDigital dannelse gennem filmproduktion
Digital dannelse gennem filmproduktion DFI Børn & Unge Opleve, forstå og skabe Medialiteracy / Filmliteracy Førskole Børnebiffen & FILM-X FILM-X Animation & Filmcentralen/Dagtilbud Grundskolen Med Skolen
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereKulturpakker - en kulturel løftestang
Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereKøn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne
Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder
Læs mere! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!
Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen, Center for Ungdomsstudier Har du adresse
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereBegge mine forældre Den ene af mine forældre Mine forældre på skift Den ene af mine forældre og denne kæreste/mand/kone Andre
1 Kære elev Tak, fordi du vil besvare spørgeskemaet om dine interesser og din fritid. Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde. Din besvarelse vil være anonym. Med venlig hilsen Center for Ungdomsstudier
Læs mereHvad ved vi om børn og legekultur?
BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereSUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM Gode råd til forældre med 0-18 årige børn GODE SÆTTER GRÆNSER, SÅ VI VED, HVORDAN VI SKAL OPFØRE OS, NÅR VI BLIVER VOKSNE ELEV I 5. KLASSE Digitale medier herunder
Læs mereSUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM Gode råd til forældre med 0-18 årige børn GODE SÆTTER GRÆNSER, SÅ VI VED, HVORDAN VI SKAL OPFØRE OS, NÅR VI BLIVER VOKSNE ELEV I 5. KLASSE Digitale medier herunder
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereIndledning. Lovgivning
1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereHvad børn siger om et godt børneliv!
Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereDidaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm
Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mere1.1 Unge under ungdomsuddannelse
1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereLeg og kulturel kvalitet
Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs merePÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014
PÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014 DAGSORDEN Udfordringen Status på digitaliseringen Digital barndom Pædagogik 2.0. og digitale
Læs mereUd af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.
Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDen generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015
Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015 Afsæt og kvalifikationsramme for Afsættet for læreplanen: 4 i musikloven: læreplanen: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud.
Læs mereKulturguide skolerne Albertslund Pixiudgave
Vision Kulturguide ne Albertslund Pixiudgave - alle børn og unge i Albertslund kommune skal i deres hverdag møde kunst og kultur - alle kulturinstitutioner skal bidrage til mødet mellem børn og unge og
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereDen nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud
Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud Program Min baggrund Hvad siger den nye læreplan om muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes. Børnekulturpolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Børnekulturpolitik December 2006 Indholdsfortegnelse A Indledning... 3 B. Udviklingsarbejdet... 4 1. Missionen og visionen... 4 2. Politik og strategi... 5
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereKUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?
Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling
Læs mereBørn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne
Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLinjefag på pædagoguddannelsen
Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene
Læs mereBørn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.
Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)
Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSkole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180
Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereFaglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mere