Solens stråler - fra himmel til hud

Solens stråler - fra himmel til hud

Solens stråler fra himmel til hud Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2008 Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont Pædagogiske konsulenter: Liselotte Dyekær Fredberg, Inge Høj Kristiansen, Katrinebjergskolen, Peter Jepsen, Zahles Seminarium Forsøgsudviklere: Rasmus Olsen og Kimie Kronberg Jensen, Experimentarium Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign Lay-out: Jeanette Kielberg, Gangart Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium, Line Rasmussen, Lisbet Schønau og Anja Philip, Kræftens Bekæmpelse Tryk: Quickly Tryk 1. oplag, 1. udgave 2008 ISBN: 978-87-7064-038-1 Tak til: Værebro Skole, hvor samtlige er blevet testet. Solens stråler - fra himmel til hud Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan. Solens stråler fra himmel til hud er et undervisningsmateriale til natur/teknik-undervisningen i 4.-6. klasse. Undervisningsmaterialet er udviklet som led i Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne "Skru ned for solen mellem 12 & 15". Til denne elevbog hører lærervejledningen: Solens stråler fra himmel til hud. Lærervejledning. Materialet bestilles hos Kræftens Bekæmpelse: www.skrunedforsolen.dk/skole Fotos: Marianne Bjerre samt: forside n: Robert Daly/Getty Images s. 6: Scanpix s. 11: Peter Adams/Getty Images s. 12 n: Max Lykke Jensen, Tycho Brahe Planetarium s. 14, s. 15 ø: Queensland Health s. 15 m: Poncho/Getty Images s. 20: Koshtra Tolle/ Getty Images s. 21 ø v: Getty Images s. 21 ø h: Michael Poehlman/Getty Images s. 21 n v: Paul Burns/Getty Images s. 21 n h: Robert Caputo /Getty Images s. 22 ø: Anwar Hussein/Getty Images s. 22 m: Frank Micelotta/Getty Images s. 22 n: Andrew Olney/Getty Images s. 23 m v: Raphael Van Butsele/Getty Images s. 23 m: Martin Rose/Getty Images s. 23 h: Mike Powell/Getty Images s. 25: Robert Daly/Getty Images

Indhold Hud Huden får modermærker og fregner. Den kan blive brun og bleg og rød. Uden hud ville vi dø. I afsnittet om hud kan du blive klogere på kroppens største organ. Sol Hvad består solens stråler af? Hvordan får regnbuen farver? Og hvorfor er solen stærk ved stranden? I afsnittet om solen bliver du klogere på solens stråler, og hvad de betyder for os mennesker og livet på Jorden. side 16 side 18 side 20 side 22 side 24 Hud Tre kilo hud Seks hudtyper Smuk hud Brun og rød side 4 side 6 side 8 side 10 side 12 side 13 side 14 Sol Bedste ven og farlig fjende Solen som gud Sydpå og i Danmark Solens synlige stråler Solens usynlige stråler UV-stråler Kræft Solens stråler kan give kræft i huden. Hvordan det hænger sammen, får du at vide i afsnittet om kræft. Du får også tre råd til, hvordan du kan beskytte dig mod solens farlige stråler. side 26 side 28 side 29 side 30 side 32 side 33 Kræft Kræft i huden Hudkræft Modermærkekræft Hold øje med din hud Tre solråd

Sol Solen giver liv Solen er nødvendig for alt liv på Jorden for dyr, planter og mennesker. I mange religioner er solen den største gud. Forskellige stråler Nogle af solens stråler kan man se, andre kan man mærke. Nogle kan man hverken se eller mærke. Farlige stråler Solens usynlige stråler kan være farlige for huden. Huden kan blive forbrændt, og det kan give kræft i huden.derfor skal man beskytte sig mod solen. sol 4 sol 5

Bedste ven og farlig fjende Solen er nødvendig for os mennesker og alt liv på Jorden. Men solen kan også være farlig. Huden kan blive forbrændt, og det kan give kræft i huden. Mennesker har brug for lys Nogle mennesker bliver i dårligt humør om vinteren, når de ikke får ret meget lys fra solen. De kan få det bedre ved at sidde foran et specielt kunstigt lys. Det kaldes lys-terapi. D-vitamin Vi mennesker har brug for solen. Når solens stråler rammer huden, danner kroppen D-vitamin. D-vitamin er nødvendigt for vores knogler og tænder. Har solens stråler ikke mulighed for at ramme huden, kan vi risikere, at vi ikke får D-vitamin nok. Mennesker der ikke kommer ret meget ud i solen, og mennesker der er helt tildækkede af tøj i solen, har brug for vitaminpiller med D-vitamin. Vi får også D-vitamin fra maden. D-vitamin findes i fisk, kød, mælk og æg. Hvordan opstår sommer og vinter? Jorden kører i en cirkel rundt om solen. En omgang varer et år. Når Nordpolen vender ind mod solen, vender Sydpolen væk fra solen. Det betyder, at vi har sommer på den nordlige halvkugle, når Nordpolen vender mod solen, og at de har sommer på den sydlige halvkugle, når Sydpolen vender ind mod solen. Det kan du se, hvis du sætter en lampe, som solen, midt i klasseværelset og fire globusser rundt om lampen ligesom på billedet. Planter har brug for lys Uden solen ville alt liv på Jorden forsvinde. Her ville være mørkt, koldt og øde. Planter dør, hvis de ikke får lys, og er der ingen planter på Jorden, er der ikke mad til hverken mennesker eller dyr. Kunstige solstråler I 1903 fik en dansk læge, Niels Finsen, en fornem pris, som hedder Nobelprisen. Finsen fik Nobelprisen, fordi han havde fundet ud af at bruge kunstige solstråler til at helbrede en bestemt sygdom, der hedder hudtuberkulose. Hudtuberkulose gav grimme sår i ansigtet, som kun kunne opereres væk. Det gav grimme ar. Med Finsens nye behandling fik patienterne en fin hud. Du kan finde ud af, hvad der sker med planter, der ikke får lys. Så karsefrø i to bakker. Pak den ene bakke ind i stanniol. Stil begge bakker i en vindueskarm i ti dage. Husk at vande undervejs. Hvad sker der? sol 6 sol 7

Solen som gud Mennesker i hele verden har altid været optaget af solen. I mange religioner har man tilbedt solen som en gud. 10 sole Soldans I Nordamerika dansede prærieindianerne soldans. Indianerne mente, at soldansen gav dem held i jagt og i krig. De mente også, at dansen hjalp stammens kvinder, så de ville føde mange børn. På tur med Solvognen I bronzealderen troede folk i Danmark, at solen hver dag blev trukket hen over himlen af en solvogn. Denne vogn hedder Solvognen. Den er fundet i en mose og er fra omkring år 1350 før Kristi fødsel, da vi i Danmark havde bronzealder. Solguden Ra I Kina troede folk for fem tusind år siden, at der fandtes 10 sole, som gav lys og varme til Jorden. Solen i flaget De gamle egyptere troede på mange guder. En af de vigtigste var solguden Ra. Ra havde skabt himlen og Jorden, og hver morgen sejlede Ra tværs over himlen for at bringe lys til den nye dag. I et egyptisk tempel, der hedder Abu Simbel, skinner en solstråle to gange om året 60 meter ind gennem en lang gang, hvor den ender i templets helligste rum. Den røde cirkel i Japans flag er en solopgang, og landets navn på japansk betyder solens ophav. Vi kalder også Japan for solopgangens land. Solens søn I Sydamerika fandtes omkring 1500-tallet et stort land, der hed Inkariget. Inkaernes største gud var solguden Inti. Inkaerne mente, at deres leder var solens søn. Inkaerne ofrede lamaer og marsvin til solen og somme tider endda også børn. Ofringerne skete på de højeste bjergtoppe. Mad i mørke I dag spiller solen stadig en stor rolle for mange mennesker. Når muslimerne holder Ramadan, må de ikke spise fra solopgang til solnedgang. Og i nogle af de første linjer i den kristne skabelsesberetning står der:»og Gud sagde: Der blive lys. Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt.«sol 8 sol 9

Sydpå og i Danmark I lande med meget sol indretter folk sig efter den og beskytter sig mod solens stråler. I Danmark elsker vi at ligge i solen for at blive brune. Bolivia ligger tæt på ækvator og har mange bjerge. Solen er stærk, og kvinderne går med bowlerhat. I Kina bruger mange kinesere en paraply til at beskytte sig mod solens stråler. I Frankrig, Spanien, Italien og andre lande sydpå lukker butikkerne midt på dagen, mens det er varmest. Rejser sydpå Mange danskere vil gerne være brune. I en undersøgelse svarer seks ud af 10 danskere, at de ønsker at være noget brune eller meget brune, og halvdelen synes, det ser sundt ud at være brun. På dansk har vi et udtryk, der hedder at dyrke solen. Det betyder at ligge i solen for at blive brun, og det kan mange godt lide. Omkring 1,5 millioner danskere rejste sydpå i 2007. Få timer med sol I Danmark har vi kun ca. 1800 timer om året med fuld sol og blå himmel. Det betyder, at vi i gennemsnit har solskin under fem timer om dagen. I forhold til mange andre lande, har Danmark kun få timer med solskin. Gennemsnit af solskinstimer pr. måned fra 1970 2000 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Solskinstimer 350 300 250 200 150 100 50 0 Danmark, Skagen 60 77 135 194 292 274 306 257 164 101 56 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep okt Nov 48 Dec Mange timer med sol I Malaga i Sydspanien skinner solen fra en skyfri himmel i ca. 3000 timer om året. Det vil sige, at Sydspanien har otte timer med solskin hver dag i gennemsnit. Gennemsnit af solskinstimer pr. måned fra 1970 2000 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Solskinstimer 350 300 250 200 150 100 50 0 Spanien, Malaga 172 178 218 229 282 302 339 309 247 213 173 158 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep okt Nov Dec sol 10 sol 11

Solens synlige stråler En solstråle består af mange forskellige slags stråler. Nogle kan man se, andre kan man mærke, og nogle kan man hverken se eller mærke. Det er solens usynlige stråler, der kan være farlige. Solens usynlige stråler Se farverne i regnbuen Solens stråler indeholder alle farver. Det er bare ikke altid, vi kan se farverne. En regnbue opstår, når solstrålerne rammer nogle regndråber. I det øjeblik solstrålerne rammer regndråberne, spredes strålerne, så vi kan se alle farverne i dem. Du kan se farverne fra regnbuen ved at lyse på en cd. Når lyset rammer cd en, spredes strålerne, og farverne kommer frem. Lysende tonic Du kan afsløre solens usynlige UV-stråler. Du skal bruge en tonic - sodavand og en UV-lampe. Tonic indeholder et stof, der hedder kinin. Kinin er gennemsigtigt i almindeligt lys, men hvis det rammes af UV-stråler, begynder det at lyse. Varme stråler Afstand til solen Solen er en brændende ildkugle, der sender lys og varme til Jorden. Solen er fem milliarder år gammel og befinder sig 150 millioner kilometer fra Jorden. En afstand, der svarer til at køre 3.750 gange rundt om Jorden ved ækvator. Forestil dig, at solen er på størrelse med en badebold, og Jorden er en ært. Hvor langt skal der så være mellem badebolden og ærten, for at afstanden passer med den afstand, der er mellem solen og Jorden? Nogle af solens usynlige stråler kan vi mærke som varme. De hedder infrarøde stråler. Infrarøde stråler bruges til at udruge kyllinger og til at varme nyfødte smågrise. Solens farlige stråler Solens farlige stråler er usynlige, men de kan give os kræft i huden. De hedder ultraviolette stråler og forkortes UVstråler. Der findes tre forskellige slags UV-stråler: UVA-, UVB- og UVC-stråler. Kig aldrig direkte mod solen Solens stråler er så stærke, at de kan gøre os blinde. Selv ved en solformørkelse skader strålerne øjnene. Derfor skal man have nogle helt specielle briller på. Atmosfære Ozonlag UVC-strålerne når ikke ned til Jorden, men bliver stoppet af et lag i atmosfæren, der hedder ozonlaget. Ozonlaget blokerer også for nogle af UVBstrålerne, mens alle UVA-strålerne rammer Jorden. Hvis de altså ikke standses af skyer. Regnvejr og tykke skyer spærrer nemlig for tre fjerdedele af de farlige stråler. Tyndere skyer stopper omkring halvdelen af UV-strålerne. sol 12 sol 13

UV-stråler UV-strålerne måles i hele verden, så vi hver dag kan vide, hvor stærke de er, og hvor meget vi skal passe på. UV-strålerne måles UV-stråler findes overalt i verden. De kan hverken ses eller mærkes, men de er farlige. Derfor måler man styrken af UV-strålerne hver dag, så vi kan vide, hvor meget vi skal passe på strålerne. Målingerne angives i et tal, der kaldes for UV-indexet. Er UVindexet 1 eller 2, er det lavt. Så når kun få af de farlige UV-stråler ned til Jorden. Lige så snart UV-indexet er 3 eller mere, skal man passe på solens farlige stråler. I Danmark er UV-indexet 0 eller 1 om vinteren og 6 eller 7 på en skyfri sommerdag. Den højeste UV-stråling i verden findes omkring ækvator. Der kan UV-indexet komme helt op på 15 eller 20. I avisen kan man læse om vejret. Om sommeren skriver nogle aviser også, hvor højt UV-indexet er. To gange sol Når solens stråler rammer hvidt sand, sne og vand, sendes strålerne tilbage igen. Man siger, at strålerne reflekteres. Er du på stranden, ved en swimmingpool, eller står du på ski, rammer solstrålerne dig altså to gange. Det betyder, at de farlige UV-stråler også rammer dig to gange. Du skal derfor beskytte dig ekstra godt mod solen ved vandet, på stranden og i sneen. En dag i juli 7 6 Dobbelt stråling UV-index 5 4 3 2 1 UV-indexet i Danmark en dag i juli Om natten er UV-indexet 0. I løbet af dagen stiger det og er højest midt på dagen, hvor UVindexet typisk når op på 6 eller 7. Du kan se, hvordan en stråle reflekteres. Hæld vand og lidt mælk i en glasvase. Lys med en laserpointer ind i glasset. 0 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut sol 14 sol 15

Hud Kroppens største organ Vi sveder gennem huden, og vi får gåsehud, når vi fryser. Huden er vores største organ og hjælper kroppen med at holde temperaturen på 37 grader. Det kildrer Huden kan føle kulde, varme, tryk, smerte og kløe. Den kan også rødme, blive blå af kulde og bleg af angst eller smerte. Vi dør uden hud Huden er livsvigtig for os mennesker. Den forhindrer bakterier i at trænge ind i kroppen og sørger for, at væsker fra kroppen ikke løber ud. hud 16 hud 17

Tre kilo hud Vi kan svede med huden, vi kan føle med huden, og vi kan skifte farve med huden. Huden er vores største organ. Uden hud ville vi dø. Fold huden ud Huden dækker hele kroppen og er det største organ, vi har. Huden på et menneske vejer omkring tre kilo. Den vejer mindre, hvis man er lille og tynd, og den vejer mere, hvis man er stor og tyk. Forestil dig at du kan brede huden ud i ét stykke. Så måler den ca. to kvadratmeter hos en voksen mand og ca. halvanden kvadratmeter hos en voksen kvinde. Du kan undersøge, hvor meget din hud måler. Find en t-shirt, der alligevel skal smides ud. Klip forstykket ud, mål længde og bredde på tøjet og regn arealet ud. Størrelsen af din hud svarer til, at du tager forstykket (1) 5,5 gange. 2 6 1 5 Forstykket Kroppens radiator Huden hjælper med at sørge for, at kroppen hele tiden er 37 grader. Det kan du se ved at stikke den ene hånd i en skål med varmt vand og den anden hånd i en skål med koldt vand. Vent to minutter og se, hvordan farven i hænderne ændrer sig. Den varme hånd bliver rødere, fordi blodårene under huden udvider sig. Det gør de for at komme af med varmen gennem huden. Den kolde hånd bliver bleg fordi blodårene trækker sig sammen. Blodet er løbet ind midt i kroppen for at holde hjertet og andre livsvigtige organer varme. Svedigt Har vi det for varmt, frigør huden sved. Sved er vand, der indeholder salt, og når sveden fordamper, afkøles huden. Du kan se, hvordan kroppen sveder. Put den ene hånd ned i en gennemsigtig plastikpose. Luk posen med en elastik om hånd-leddet. Vent ca. 10 minutter. Hvad sker der? Hvordan føles hånden? Hvordan ser posen ud på indersiden? Føl dig frem Hvor er din krop mest følsom? Fold en klips ud og form den som et U. Gå sammen to og to. Den ene lukker øjnene. Den anden sætter klipsens ender ned på huden af ham med lukkede øjne. Prøv forskellige steder på kroppen, for eksempel på underarmen, i håndfladen, på ryggen og på pegefingerens fingerspids. 3 4 Svedkirtel Blodkar Hårsæk Talgkirtel Fedt Nerve Huden består af tre lag: Overhuden er det yderste lag på huden. Den er så tynd, at den nærmest er gennemsigtig. Overhuden er ca. 1/20 millimeter tyk. Overhuden danner et farvestof, der hedder melanin. Melanin er det farvestof, der gør huden brun i solen. Læderhuden I læderhuden sidder rødderne på hudens hår. De hedder hårsække. I læderhuden er der også talgkirtler, der gør huden elastisk. Blodkar, svedkirtler og de nerver, der gør, at vi kan føle med huden, sidder også i læderhuden. Hvor tæt skal klipsens to ender på hinanden, førend man ikke mere kan mærke begge prikker? Er afstanden den samme de forskellige steder på kroppen? Underhuden består først og fremmest af fedt. Fedtet beskytter kroppen mod slag og stød og pakker den ind, så vi kan holde varmen. Hos tykke mennesker er underhuden tykkere end hos tynde mennesker. hud 18 hud 19

Seks hudtyper I Danmark er vi lyse i huden. I Afrika er folk mørke. Mennesker i hele verden kan deles ind i seks typer hud. Fra England til Australien Vi arver vores hudtype fra vores forældre. I lande med mange solskinstimer er menneskene typisk mørke i huden og kan tåle meget sol. Og i lande med få solskinstimer er menneskene lyse i huden og kan ikke tåle så meget sol. Det giver problemer, når vi mennesker rejser eller flytter rundt i verden. Indbyggerne i Australien kommer oprindeligt fra England. De er lyse i huden og kan ikke tåle ret meget sol. Men i Australien er solen stærk. Derfor får mange australiere kræft i huden. Hudtype 1 Hudtype 2 Hudtype 3 Hudfarve: Bliver solskoldet: Bliver brun: Typisk hårfarve: Typisk øjenfarve: Fregner: Hvid Altid Aldrig Rød Blå Ja Lys - bleg Ofte Ofte Blond Blågrøn Få Lys - beige Sjældent Næsten altid Brun Grå - brun Nej Albinoer Nogle mennesker fødes som albinoer. Albinoer mangler farvestoffet melanin, som gør huden brun. De er derfor helt lyse i huden. Albinoer skal passe ekstra godt på solen, fordi det er melaninet, der beskytter huden mod solens farlige stråler. Hudtype 4 Hudtype 5 Hudtype 6 Fregner Fregner er pletter i overhuden af koncentreret melanin; det farvestof der er i overhuden, som gør huden brun. Fregnerne er oftest i ansigtet, og de kommer frem, når huden får sol. Fregner er ikke farlige, men hud 20 I Danmark fødes ca. tre børn om året som albinoer. I alt lever omkring 200 albinoer i Danmark. mennesker med mange fregner er mere udsat for at blive solskoldede og for at få kræft i huden. De skal derfor beskytte sig ekstra godt mod solens farlige stråler. Hudfarve: Bliver solskoldet: Bliver brun: Typisk hårfarve: Typisk øjenfarve: Fregner: Lys brun Aldrig Altid Sort Brun Nej Dansk hud er sart hud I Danmark har de fleste hudtype to eller tre, men nogle har også hudtype et eller fire. Kommer ens familie for eksempel fra Tyrkiet eller Iran, har man for det meste hudtype fire. Alle folk kan få Mørk brun Aldrig Altid Sort Brun Nej Sort Aldrig Altid Sort Brun Nej kræft i huden, men har man hudtype et, har man den største risiko for at få kræft i huden. Man kan også sige, at jo mørkere man er i huden, jo bedre kan man tåle solen. hud 21

Smuk hud Hvid eller brun? Smuk eller grim? Huden betyder meget for vores udseende. Mange laver om på sig selv Mange mennesker vil gerne se anderledes ud, end de gør. I Danmark, hvor de fleste er lyse i huden, vil mange gerne være brune. Man kan købe en speciel creme, der gør huden brun. Den hedder selvbruner-creme og giver huden samme brune farve, som hvis man har taget sol. Det er ufarligt at bruge selvbruner-creme. I Kina og i Afrika, hvor folk er mørkere i huden, ønsker de at være lyse. De bruger derfor cremer, der bleger huden. Lys hud i fremtiden Måske bliver det igen moderne at være hvid i huden. Nogle popstjerner dyrker lys hud. Det gælder for eksempel Madonna og Michael Jackson. Før Vi bruger huden lidt på samme måde, som vi bruger tøj: til at vise vores personlighed og til at gøre os smukke. Michael Jackson var mørk i huden, da han var barn. Men han ville gerne være lys, så han har fået lavet mange "skønhedsoperationer", der har gjort huden lysere. Efter Gamle vil have ung hud Mange synes, at det er smukt at have glat hud. Især kvinder bruger mange penge på dyre cremer, der kan få dem til at se yngre ud, uden rynket hud. Og skønhedsklinikkerne har mange kunder, der får fjernet rynker. Rynkerne i huden opstår, fordi huden får sol. UV-strålerne ødelægger det elastiske i huden, så huden får svært ved at glatte sig ud. Prøv at se, om der allerede nu er forskel på huden på ydersiden og indersiden af din arm. Forskellen bliver større, jo ældre man bliver. hud 22 hud 23

Brun og rød Solen gør huden brun eller rød. Både mennesker og dyr skal passe på i solen. Solen gør huden rød Det er UVB-stråler, der kan gøre huden rød. Huden består af små celler, som UVB-strålerne kan ødelægge. Når kroppen opdager det, sender den blod til området for at reparere skaderne. Det tager lidt tid. Det er derfor, man først bliver rød nogle timer efter, at man har været ude i solen. Det er altså blodet, der giver den røde farve i huden, når man bliver solskoldet. Er man solskoldet, er huden ødelagt ligesom ved en forbrænding. Det gør ondt. Bliver man skoldet af solen, mens man er barn, har man større risiko for at få kræft i huden, når man bliver voksen. Tryk dig bleg Du kan se, at der løber blod i huden. Se på din huds farve. Tryk så med pegefingeren på huden. Nu trykker du blodet væk, og huden bliver bleg. Efter et øjeblik løber blodet tilbage, og huden får igen sin normale farve. Dyr bliver også solskoldede UVA-strålerne gør huden brun UVA-strålerne trænger dybt ned i læderhuden. Kroppen ved, at UVAstrålerne er farlige, så når UVA-strålerne rammer overhuden, går overhuden i gang med at producere melanin. Melanin er det farvestof, der gør huden brun, og som beskytter huden mod solens farlige stråler. Når huden bliver brun, er kroppen altså i fuld gang med at stoppe solens farlige UV-stråler, inden de trænger ind i huden og gør skade. Dyr ved godt, at solen kan være farlig. De holder sig i skyggen, når solen er stærk, og flere dyr beskytter sig imod solens farlige stråler, hvis de er nødt til at være ude i solen. Soleksem Nogle kan ikke tåle solens stråler og får eksem. Det hedder soleksem og viser sig som udslæt af små blærer på huden, der klør. Elefanten ruller sig i mudder og kaster støv, jord og blade op på ryggen for at dække huden til, så den ikke får sol. Elefanter, der er blevet transporteret på ladet af lastbiler i stærk sol, er blevet forbrændte, fordi de ikke kunne beskytte sig mod solen. Flodhesten græsser om natten. Om dagen er den ude i vandet eller dypper sig i mudder, som beskytter mod solens stråler. Skal flodhesten være i solen, udskiller huden en lyserød olie, der beskytter den ligesom solcreme. Isbjørnens lyse pels reflekterer sollyset. Under pelsen er huden sort. Pelsen hjælper isbjørnen til at holde varmen, og den sorte hudfarve tiltrækker varmen fra solens stråler. På den måde kan isbjørnen holde varmen. hud 24 hud 25

Kræft Milliarder af celler Kroppen består af milliarder af bittesmå celler. I en sund krop er alle cellerne programmeret, så de tager sig af hver sin opgave. Kræft i huden Huden kan også få kræft. Enten som hudkræft eller som modermærkekræft. Fejl i cellerne Noget kan gå galt,så cellerne ikke gør det, de er programmeret til. De kan vokse og dele sig så hurtigt, at de spreder sig ud over deres plads og ødelægger de normale, sunde celler. Så har man fået kræft. kræft 26 kræft 27

Kræft i huden Flere og flere danskere får kræft i huden. Enten som almindelig hudkræft eller som modermærkekræft. Hudkræft Det er mest ældre mennesker, der får hudkræft, og de fleste overlever sygdommen. Kræft i Danmark i 1973 To slags kræft i huden 7000 6000 Hudkræft Hudkræft 1.595 Modermærkekræft 319 Andre slags kræft 17.281 Ialt 19.195 Kilde: Nordcan Kræft i Danmark i 2003 Der findes to forskellige slags kræft i huden: Almindelig hudkræft og modermærkekræft. Hudkræft Hudkræft er den slags kræft, som rammer flest danskere. Og hvert år får flere og flere sygdommen. I 2003 fik over 6.500 hudkræft. Det er mere end fire gange så mange som 30 år tidligere. Dengang, i 1973, fik ca. 1.600 hudkræft. Modermærkekræft Også flere og flere danskere får modermærkekræft. I 1973 fik ca. 300 danskere sygdommen. 30 år senere, i 2003, fik fire gange så mange sygdommen, nemlig over 1.200 mennesker. 5000 4000 3000 2000 1000 0 Kilde: Nordcan Så mange bliver syge For mange UV-stråler Så mange dør Hudkræft opstår i overhuden og læderhuden, når for mange af solens farlige UVstråler har ramt huden. UV-strålerne har ødelagt cellerne, så de ikke længere opfører sig normalt. 6.541 mennesker fik hudkræft i Danmark i 2003. Kun 58 døde. Næsten alle, der får hudkræft, får fjernet kræften. Det kan give grimme ar. Omkring hver tredje får hudkræft igen andre steder på kroppen. Kan ramme alle Det er mest ældre mennesker, der får hudkræft. Det skyldes, at de gennem årene har været ude i solen i mange timer. Det er vigtigt at passe på solen hele livet, men især mens man er barn og ung. Hvis man har været solskoldet som barn eller ung, har man nemlig en større risiko for at få hudkræft senere i livet. Sådan behandles sygdommen Hudkræft 6.541 Modermærkekræft 1.227 Andre slags kræft 26.029 Ialt 33.797 kræft 28 Kilde: Nordcan Alle steder på kroppen Hudkræft kan opstå alle steder på kroppen. Men hudkræft ses for det meste på de steder, hvor huden har fået meget sol. Det er i ansigtet, i nakken, på hænderne og på armene. Hudkræft kan behandles på forskellige måder. Kræften kan opereres eller skrabes væk. Man kan også smøre en speciel creme på, der ødelægger kræftcellerne. Samtidig giver man kræften et bestemt lys. Hudkræften kan også fryses væk. Eller man kan sende røntgenstråler på de syge celler. Det kaldes for strålebehandling. Ofte kan man se et ar, der hvor hudkræften har været. kræft 29

Modermærkekræft Modermærkekræft er den farligste form for kræft i huden. Farlig sygdom Modermærkekræft er en farlig sygdom, som man kan dø af. Modermærkekræft rammer både unge og ældre. Modermærkekræft skyldes især solskoldninger og udvikler sig hurtigere end almindelig hudkræft. Heldigvis overlever otte ud af 10 patienter. Jo før man opdager, at man har modermærkekræft, jo større chancer har man for at holde sygdommen nede. Modermærkekræft opstår som regel i et modermærke, men kan også opstå ved siden af modermærket eller under det. Modermærkekræft opstår, fordi solens UVstråler har ødelagt celler i huden, så cellerne begynder at opføre sig unormalt. 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Kilde: Nordcan Modermærkekræft Så mange bliver syge Så mange dør Modermærkekræft er farligere end almindelig hudkræft. I 2003 fik 1.227 mennesker i Danmark modermærkekræft. 226 døde. Modermærkekræft er farlig, men heldigvis overlever flere og flere, fordi vi er blevet bedre til at opdage og behandle sygdommen i tide. Modermærker Modermærker er brunlige pletter i huden, der har forskellige størrelser og former. Pletterne indeholder meget af det brune farvestof melanin. Nyfødte har ikke ret tit modermærker, men de fleste mennesker får modermærker med alderen. Modermærkekræft rammer især mennesker med: Lys hud, som har svært ved at blive brun Fregner Blondt eller rødt hår Blå øjne Mange modermærker. Familie, der har haft modermærkekræft Alle steder på kroppen Man kan få modermærkekræft alle steder på kroppen, men modermærkekræft ses tit på ryggen, på skuldrene eller på læggene. Stråler og operation Modermærkekræft fjernes ved en operation, hvor lægen skærer kræften væk. Et område uden om selve kræften fjernes også for at være sikker på, at al kræften er væk. Nogle gange sender man også stråler mod kræften. Man bruger stråler, der slår den slags celler ihjel, som deler sig hurtigt. Det er nemlig den slags celler, der danner kræft. Når folk behandles med stråler, kan de miste håret. Det sker, fordi cellerne i håret også er en slags celler, som deler sig hurtigt. kræft 30 kræft 31

Hold øje med din hud Både hudkræft og modermærkekræft kan ses på huden. Tre solråd Du kan forebygge hudkræft og modermærkekræft ved at følge tre solråd. Skru ned for solen mellem 12 & 15 Sådan opdager man hudkræft Man opdager hudkræft ved at holde øje med sin hud. Man skal til læge, hvis man finder:. Røde pletter, der skæller 1 Siesta Giv solen en frokostpause mellem 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mer. Knuder, der glinser som perlemor Sår, der ikke vil hele. Knuder på huden, der vokser eller bløder 2 Solhat Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og hat, når solen står højst. Pas også på i skyggen Du bliver ikke ramt af så mange farlige UV-stråler, når du er i skyggen. En parasol, et træ eller andet, der giver skygge, stopper nemlig nogle af solens stråler. Men på en strand sydpå om sommeren er UV-strålerne så stærke, at du bliver brun, selv om du sidder i skygge. Modermærkekræft Man opdager modermærkekræft ved at holde øje med modermærker, der:. Forandrer sig, ændrer størrelse, farve eller form. Har haft en rund kant og nu får en kantet form Danner skorpe Klør Føles ændret. Har uens farve 3 Solcreme Brug altid rigeligt med faktor 15 og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. Tøj bedre end solcreme Solcreme kan aldrig beskytte dig helt mod solen. Tøj, hat, skygge og solbriller beskytter bedre mod UVAog UVB-strålerne. Skal du være i solen midt på dagen i længere tid, så smør de steder på kroppen, der ikke er dækket af tøj, hat og solbriller. Brug rigeligt solcreme Sundt modermærke Sygt modermærke Hold også øje med: Nye modermærker. Sår, der ikke vil hele Hold især øje med modermærker, der er større end enden på en blyant. Solcreme findes med forskellig faktor. Brug faktor 15 i Danmark og brug solcreme med en højere faktor end 15, når du er sydpå. Du sveder, når du er i solen, så brug altid vandfast solcreme. Og smør rigeligt på: én krop, én håndfuld. kræft 32 kræft 33

Hvordan kan man afsløre solens usynlige stråler? Hvad består huden af? Og hvordan hænger solen og huden sammen med kræft? Det og meget andet kan du få svar på i Solens stråler fra himmel til hud. Nogle af svarene kan du læse. Andre kan du eksperimentere dig frem til. Varenummer: 0970