Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning

Transkript

1 Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning

2 Solens stråler - fra himmel til hud Lærervejledning

3 Solens stråler - fra himmel til hud. Lærervejledning Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2008 Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont Pædagogiske konsulenter: Liselotte Dyekær Fredberg, Inge Høj Kristiansen, Katrinebjergskolen, Peter Jepsen, Zahles Seminarium Forsøgsudviklere: Rasmus Olsen og Kimie Kronberg Jensen, Experimentarium Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign Lay-out: Jeanette Kielberg, Gangart Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium, Line Rasmussen, Lisbet Schønau og Anja Philip, Kræftens Bekæmpelse Tryk: Quickly Tryk Fotos: Marianne Bjerre, samt: forside n: Robert Daly/Getty Images side 17: Queensland Health 1. oplag, 1. udgave 2008 ISBN: Tak til: Værebro Skole, hvor samtlige forsøg er blevet testet. Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan, bortset fra kopisiderne 29-44, som frit kan kopieres. Solens stråler fra himmel til hud er et undervisningsmateriale til natur/teknik-undervisningen i klasse. Undervisningsmaterialet er udviklet som led i Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne "Skru ned for solen mellem 12 & 15". Indhold Generelt Intro til solafsnittet side 4-15 i elevbogen Sol side 6-7 i elevbogen Sol side 8-9 i elevbogen Sol side i elevbogen Sol side i elevbogen Sol side i elevbogen Intro til hudafsnittet side i elevbogen Hud side i elevbogen Hud side i elevbogen Hud side i elevbogen Hud side i elevbogen Intro til kræftafsnittet side i elevbogen Kræft side i elevbogen Kræft side i elevbogen Kræft side i elevbogen Solstafetten Evaluering Materialet bestilles hos Kræftens Bekæmpelse: kopiark til 16 f0rsøg og en opgave 29-44

4 Generelt Indhold og formål Solens stråler - fra himmel til hud består af en elevbog og denne tilhørende lærervejledning. Materialet tager udgangspunkt i elevernes egen krop og deres oplevelser med sol og lys og lægger via en lang række forsøg og fagtekster op til forundring, fascination og forståelse af solens stråler, hud og kræft i huden. Målet er, at lære eleverne hvordan de kan nyde solen og forebygge kræft i huden hele livet. Fag og klassetrin Materialet henvender sig til 4. til 6. klasse i faget natur/teknik. Matematik inddrages som redskabsfag, ligesom emnerne i elevbogen også kommer omkring elementer fra dansk og kristendomskundskab. Materialet kan bruges i natur/tekniktimerne over en længere periode, i en temauge eller som tværfagligt emne. Arbejdsformer bogen er delt ind i tre overordnede afsnit: Sol, Hud og Kræft. Lærervejledningen følger elevbogen side for side og klæder læreren på til undervisningen i form af baggrundsviden om de faglige begreber, vejledninger til forsøgene og idéer til andre aktiviteter. bogen lægger op til, at eleverne udforsker, eksperimenterer, diskuterer og reflekterer. Mange forskellige undervisningsformer kommer i spil: klasseundervisning, gruppearbejde, samarbejde to og to, og individuelt arbejde. Tilsvarende kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan bruge varierede udtryksformer i deres formidling af det naturfaglige indhold. Trinmål I arbejdet med Solens stråler kan man tilgodese følgende trinmål i faget natur/teknik: Efter 4. klasse: Den nære omverden - Beskrive fænomener som lys - Beskrive hverdagsfænomener - Fortælle om menneskers sanser og kropsfunktioner - Beskrive enkle, vigtige leveregler for sund levevis Den fjerne omverden - Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel - Kende Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener Arbejdsmåder og tankegange - Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser - Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter - arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder - Bygge modeller og enkle apparater - Anvende udstyr, bl.a. kort og globus - Kategorisere resultater af undersøgelser - Benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog - Formidle egne undersøgelser og eksperimenter bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering - Opsamle og ordne enkle data og informationer Efter 6. kl.: Den nære omverden - Beskrive vigtige menneskelige organsystemer og væsentlige faktorer, der påvirker disse - Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed - Sammenligne egne observationer med en vejrudsigt - Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider Den fjerne omverden - Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele - Kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle Menneskets samspil med naturen - Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert i naturen Arbejdsmåder og tankegange - Stille spørgsmål med udgangspunkt i egne idéer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser - Planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter - Sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle, generelle regler - Designe og bygge apparater og modeller efter egne idéer og redegøre for form, funktion og hensigt - Vælge og benytte relevant udstyr - Bruge relevante hjælpemidler som mikroskop og indikatorer - Opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter - Benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber - Formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering - Give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer fra andre kilder - Opsamle og formidle data og informationer Faglige begreber Solens stråler - fra himmel til hud kommer omkring en bred vifte af emner og faglige begreber. Nogle af dem er fuldt uddybet i elevbogen. Andre kan du læse mere om i lærervejledningen eller i lærer-forsøgene. De er afmærket med en hjerne: Sol Atmosfære CFC-gasser D-vitamin Farver i lys Fotosyntese Infrarøde stråler Kinin Ozonlaget Refleksion Solkultur Temperatur UV-index UV-stråler Årstider Hud Albino Blodets kredsløb Forbrænding Fordampning Fregner Gåsehud Hedeslag og solstik Læderhud Melanin Modermærker Organ Overhud Rynker Selvbruner creme Skønhedsidealer Soleksem Solskoldning Sved Underhud Kræft Celler Forebyggelse Fregner Hudkræft Kræft Modermærkekræft Modermærker Skønhedspletter Solbeskyttelsesfaktor Strålebehandling sol 4 sol 5

5 Forsøg I undervisningsmaterialet findes 17 forsøg. Nogle forsøg er præsenteret i elevbogen, andre kun i lærervejledningen. De fleste forsøg er elevforsøg, som eleverne kan lave alene, to og to eller i grupper. forsøgene præsenteres i lærervejledningen under de relevante sider med forklaring om, hvad der sker i forsøget og hvorfor. En detaljeret forsøgsbeskrivelse til eleverne findes som kopisider bagerst i lærervejledningen. Tre forsøg udføres af læreren sammen med hele klassen. Lærerforsøgene er beskrevet i detaljer her i lærervejledningen i tilknytning til de elevbogssider, de refererer til. Materialer til forsøgene Tomme mælkekartoner Vat Karsefrø Stanniol 4 globusser (eller 1 globus på en kontorstol) 1 uafskærmet 100 w pære eller en overhead, der kan drejes 4 centicubes eller små menneskefigurer, fx fra et brætspil Dobbeltklæbende tape Badebolde med en diameter på 50 cm Ærter fx frosne grønne ærter Målebånd Bambuspinde Snor Flotte sten Vandfaste tuscher Cd er 1 lampe med en glødepære 1 lysstofrør Tonic 1 UV-lampe (11 W) Kan bestilles på Rektangulære glasvaser Mælk Lommelygter 1 laserpointer (rød) Kan bestilles på Hvide plastikposer eller plastikdunke Sorte plastikposer eller plastikdunke Termometre Stofsakse Lommeregnere Gamle T-shirts Målebånd Skåle Gennemsigtige plastikposer Elastikker Klips Linealer Tape Mikroskop Objektplade Dækglas Podepinde eller tændstikker 1 procent methylenblåt Filtrerpapir UV-perler. Kan bestilles på eller hos Kræftens Bekæmpelse, Praktiske forhold Undervisningen kan foregå i natur/tekniklokalet eller i et almindeligt klasselokale. For et par af forsøgene er det en forudsætning, at lokalet kan mørklægges. Andre forsøg kræver sollys. Inddrages spillet Solstafetten, se nedenfor, skal eleverne arbejde i grupper, der hver skal bruge en computer med internetopkobling, et digital kamera og tre mobiltelefoner. Et, to eller tre emner Solens stråler fra himmel til hud er bygget op, så man kan tage alle tre afsnit i bogen i den rækkefølge, de kommer. Men man kan også vælge at fordybe sig i ét eller to af de tre emner: Sol, Hud eller Kræft og bruge et af dem som indfaldsvinkel, alt efter hvad klassen er optaget af og tidligere har arbejdet med. Solstafetten Indholdet i Solens stråler fra himmel til hud spiller sammen med et elektronisk undervisningsforløb, der hedder Solstafetten. I Solstafetten er Erling og Yvonne styrtet ned med fly i en brændvarm ørken, og klassen konkurrerer i grupper om at beskytte de to figurer bedst mod solen. I Solstafetten anvendes web og sms er, og forløbet er skræddersyet til natur/tekniktimerne og strækker sig over tre dobbeltlektioner. Solstafetten findes på Her findes også en introside til læreren. Introduktion til forløbet Solstafetten er velegnet både som introduktion og som afslutning på arbejdet med Solens stråler - fra himmel til hud. En anden god introduktionsopgave er aktiviteten Solen og dig, hvor eleverne brainstormer om, hvad solen betyder for dem (se side 10 under Andre aktiviteter). Afslutning Solstafetten eller opgaven Interview om forhold til solen (Se Andre aktiviteter side 12) kan anvendes. Bruges Solstafetten som afslutning, er det vigtigt ikke at lave forsøgene Fold huden ud og Dobbelt stråling i undervisningsforløbet. De indgår nemlig i Solstafetten. Evaluering Opgaven Del ud af jeres viden (se evaluering side 28) kan bruges som evaluering af forløbet. erne skal formidle deres viden om sol, hud og kræft videre til yngre klasser, deres forældre, skolen eller andre relevante målgrupper. Ved at bruge denne opgave som evaluering af undervisningen, viser eleverne, hvordan de har forstået undervisningsmaterialets hovedbudskaber og formidler samtidig en naturvidenskabelig viden, hvilket også indgår i trinmålene for natur/teknik: - Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan bruge varierede udtryks former i deres formidling af naturfagligt indhold (5. til 6. klasse). sol 6 Sol 7

6 Intro til solafsnittet side 4 15 i elevbogen Sol med solafsnittet Solafsnittet giver eleverne en forståelse for, hvad solen betyder for os mennesker og livet på jorden. De bliver klar over, at alt liv på jorden er afhængigt af solen. At solen styrer tiden, og har indflydelse på årstiderne og temperaturen forskellige steder på kloden. De får også viden om, at solen har stor psykologisk og eksistentiel betydning for mennesker verden over, og at solen spiller en central rolle i mange kulturer. I solafsnittet får eleverne desuden viden om solens synlige og usynlige stråler, deres egenskaber og betydning. De finder ud af, hvad UV-stråling er, hvad der forstærker og skærmer for UV-stråling, og de får kendskab til UV-indexet. Endelig lægger solafsnittet op til, at eleverne forholder sig kritisk til den måde, vi danskere dyrker solen på i dag. Forsøgs nummer Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 Forsøg 6 Forsøg 7 Forsøg 8 Titel Planter har brug for lys Hvordan opstår sommer og vinter? Afstand til solen Byg et solur Se farverne i regnbuen Lysende tonic Farverne i solnedgangen Dobbelt stråling Placering i lærervejledning Forsøgstype Lærer Lærer Lærer Placering i elevbog Side 6-7 Side 6-7 Side Ikke omtalt Side Side Ikke omtalt Side Side 9 Side 9 Side 13 Side 13 Side 14 Side 15 Side 15 Side 17 Sol side 6-7 i elevbogen Bedste ven og farlig fjende Solen gør meget godt for os mennesker og livet på jorden. Men solen kan også være farlig. Huden kan blive forbrændt, og det kan give kræft i huden. erne får en grundlæggende forståelse for, at alt liv på jorden er afhængigt af solen. At solen skaber dag og nat og har indflydelse på årstidernes skiften. erne får også kendskab til, at menneskekroppen både fysisk og psykisk har brug for sol. Faglige begreber: D-vitamin, årstider, fotosyntese. Forsøg 1: Planter har brug for lys forsøg se kopiside 29. At planter dør, når de ikke får lys. erne sætter to bakker nysået karse i vindueskarmen. Den ene bakke pakker de ind i stanniol, så der ikke kan komme sollys ind. De skal jævnligt vande begge bakker. Efter ca. 10 dage kan forskellen på de to bakker ses. I den bakke, der ikke er pakket ind i stanniol, vil karsefrøene være spiret og blevet til en spiseklar grøn karse. Der er nemlig foregået fotosyntese. I den anden bakke vil karsen mangle sollys. Karsen vil derfor ikke lave fotosyntese, og karsefrøene spirer ikke. Det er fotosyntesen, der sætter gang i de processer, der holder planter i live og gør dem grønne. Planter er grønne, fordi de indeholder et farvestof, der hedder klorofyl. Kloryfyl opsuger rødt og blåt lys og reflekterer kun det grønne lys. Når fotosyntese ikke finder sted, nedbrydes klorofylet, og planterne bliver gule. Foregår der ingen fotosyntese i planter, vil de også blive slatne. Det sker, fordi planterne holder op med at producere glukose (stivelse). erne kender til manglende fotosyntese fra en græsplæne, hvor der har stået et telt i et stykke tid. Her har græsset ikke fået lys, og det er gult og slattent. Når teltet flyttes, og græsset igen får lys, går fotosyntesen i gang, og græsset bliver igen grønt og spændstigt. Fotosyntese Sollyset er katalysator for fotosyntese. Det vil sige, at sollyset giver planterne energi til at omdanne kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret (glukose) og en del af vandet beholder planten i sig. Det kan mennesker og dyr spise. Ilten sender planterne ud i luften. Noget af vandet fordamper også ud i luften. sollys 6CO 2 +6H 2 0 C 6 H Kuldioxid + vand sollys sukker + ilt Forsøg 2: Hvordan opstår sommer og vinter? Lærerforsøg Forsøget giver en forståelse af, hvorfor vi har årstider. At der er sommer (varmere) på den nordlige halvkugle, når der er vinter (koldere) på den sydlige halvkugle og omvendt. Forsøget giver også en forståelse for, hvorfor solen står højere på himlen om sommeren end om vinteren. Forsøg 9 Varmt eller koldt Ikke omtalt Side 17 sol 8 Sol 9

7 Du skal bruge 4 globusser (eller 1 globus på en kontorstol) 1 uafskærmet 100 w pære eller 1 overhead, der kan drejes efter globusserne 1-4 centicubes eller små menneskefigurer, fx fra et brætspil Dobbeltklæbende tape Sådan gør du 1. Sæt pæren i midten af lokalet og de fire globusser rundt om pæren, som vist på billedet. Det er vigtigt, at globusserne hælder i samme retning som på billedet. 2. Har I kun én globus, så sæt den på en kontorstol. Kør kontorstolen rundt om pæren, så jordens akse hele tiden hælder i samme retning. 3. Sæt en centicube eller en lille menneskefigur på Danmark med dobbeltklæbende tape. 4. Tænd for pæren, som skal forestille solen, og sluk alt andet lys. 5. Se på de fire globusser eller den ene globus i de fire forskellige positioner. Hver globus repræsenterer en af de fire årstider. Det sker Globusserne hælder ca. 23 grader. Det svarer til den hældning, jorden har. To af globusserne står ens i forhold til solen. To andre globusser står helt forskelligt i forhold til solen. På den ene hælder Nordpolen ind mod solen. På den anden hælder Nordpolen væk fra solen. På den globus, hvor Nordpolen (og Danmark) hælder mod solen, er det sommer. Her står solens stråler mere lodret ind end på den globus, hvor Nordpolen (og Danmark) hælder væk fra solen. På den globus er det vinter. Solen står højt på himlen om sommeren og lavt om vinteren. Rotér nu globusserne og se, at Danmark er belyst af solen i flere timer pr. døgn på sommerglobussen end på vinterglobussen. De to globusser, der står ens i forhold til solen, svarer til vores forårs- og efterårssolhverv omkring den 21. marts og den 21. september de to dage om året, hvor solen står i zenit (90 grader) over Ækvator. Se også på den skygge, som centicuben eller menneskefiguren kaster på de fire globusser. Skyggerne har forskellig længde. På sommerglobussen er skyggen kortest, og på vinterglobussen er skyggen længst. Det skyldes, at solens stråler står mere lodret ned om sommeren end om vinteren. Andre aktiviteter Sommer og vinter Har skolen et tellerium (model af solen, jorden og månen), så brug den til at vise jordens bevægelser. Solen og dig Lav en brainstorm, om hvad solen betyder for eleverne. Brug brainstormen som inspiration til at tegne, digte eller skrive om solen. Hæng produkterne op på opslagstavlen som en soludstilling. Sol side 8 9 i elevbogen Solen som gud Mennesker i hele verden har altid været optaget af solen, og i mange religioner har man dyrket solen som den største gud. erne får en forståelse for, at solen ikke kun har en fysisk betydning for mennesker i hele verden, men også en psykologisk og eksistentiel betydning. Faglige begreber: Solkulturer. Aktiviteter Størrelsesforholdet mellem Jorden og solen Størrelsesforholdet mellem solen og jorden kan illustreres ved at tegne en linje på tavlen, der er 109 cm lang. Linjen repræsenterer solens diameter, som er 109 gange så stor som jordens. Det vil sige, at hver cm på linjen repræsenterer jordens diameter. Del linjen op i stykker af 1 cm og se hvor små de ser ud i forhold til den lange linje. Diskussion Diskuter, hvorfor mennesker i hele verden har været optaget af solen. Solkulturer erne kan i grupper finde ud af mere om kulturer, hvor solen har spillet en stor rolle og holde foredrag om emnerne i klassen. Aftal med eleverne. hvilke spørgsmål opgaven skal besvare, fx: - Navn på solgud - Hvor har solguden været dyrket? - Hvornår? - Hvordan tilbad man solguden? - Hvorfor havde folk den solgud, og hvorfor - dyrkede de den sådan? Myten om de 10 sole i Kina Som inspiration til opgaven kan læreren fortælle myten om de 10 sole i Kina. Den er svær at finde mere materiale om, så eleverne skal ikke vælge at arbejde videre med den. For 5000 år siden troede kineserne, at der var 10 sole på himlen. De var sønner af Gud. Mennesker levede deres almindelige liv, men pludselig en dag gik alle 10 sole ud på himlen sammen. Det, syntes de, kunne være sjovt. Men da de 10 sole var på himlen samtidig, blev det så varmt og tørt, at folk ikke kunne dyrke jorden, og der manglede vand alle steder. Floder og have tørrede ud, mennesker og dyr døde, og planter visnede. På Jorden levede en ung mand, Huo Yi. Han var god til at skyde med bue og pil og tabte aldrig en skydekonkurrence. Han besluttede at hjælpe menneskene ved at skyde de ni sole, så kun én blev tilbage. Han klatrede over 99 bjerge, krydsede 99 floder og 99 kløfter, før han endelig nåede havet mod øst. Så skød han de ni sole, så kun én var tilbage. Som belønning for at have reddet verden udråbte Gud ham til general, og Huo Yi blev gift med Chang E, månens kvinde. Sol 10 Sol 11

8 Sol side i elevbogen Sydpå og i Danmark I lande med meget sol indretter folk sig efter solen og beskytter sig mod dens stråler. I Danmark elsker vi at ligge i solen for at blive brune. erne skal have en forståelse for, at menneskers forhold til solen afhænger af, hvor i verden de bor. Om de bor i lande med meget sol eller i lande med lidt sol. De får viden om, at vi i Danmark har få solskinstimer i forhold til mange andre lande, og at det kan være forklaringen på, at vi hungrer mere efter sol end folk sydpå. erne skal forholde sig kritisk til vores måde at dyrke solen på ved at få en begyndende bevidsthed om, at den måde, vi danskere dyrker solen på, ikke er den sundeste og mest fornuftige. Faglige begreber: Temperatur. Aktiviteter Sommerferieundersøgelse Find ud af, i hvilke lande eleverne har været på sommerferie. Lav jeres egen undersøgelse i klassen eller på skolen. På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, og på kan eleverne finde oplysninger om UVindexet i det område, hvor de har holdt ferie. Interview om forhold til solen 1. erne skal arbejde sammen to og to, men samtidig i grupper. 2. En gruppe skal to og to interviewe børn i en børnehave. 3. En gruppe skal to og to interviewe skolebørn på deres egen alder. 4. En gruppe skal to og to interviewe unge. 5. En gruppe skal to og to interviewe voksne på deres forældres alder. 6. En gruppe skal to og to interviewe ældre på det lokale plejecenter. 7. Interviewet skal handle om solen. Lav en fælles brainstorm i klassen, om hvad man kan spørge om, fx: Hvad betyder solen for dig? Hvad kommer du til at tænke på, når du tænker på solen? Har du en bestemt oplevelse, du kommer til at tænke på, som du især forbinder med sol? Har du nogensinde fået for meget sol, blevet solskoldet? Hvornår, hvad skete der, hvor slem var forbrændingen? Hvad gjorde du ved den? Hvor mange gange har du været sydpå på ferie? Hvor har du været henne? Hvad lavede du? Bruger du solcreme? Hvorfor? Hvorfor ikke? Osv. 8. Lad eleverne tage billeder af deres interviewpersoner med deres mobiltelefon eller skolens digitalkamera. Hæng billeder og svar op på opslagstavlen gruppevis. Sammenlign svarene i grupperne. Har de ældre, børnehavebørnene, de unge osv. noget til fælles i deres svar? Lav sammentællinger og grafik (fx søjlediagrammer). 9. Præsenter svarene for resten af klassen og diskuter, hvorfor der er ligheder og forskelle på tværs af grupperne. Menneskers forhold til solen før og nu Lav to plancher. Én, der viser menneskers forhold til solen før, og én, der viser danskernes forhold til solen i dag. Diskussion Hvad betyder antallet af solskinstimer i et land for indbyggernes forhold til solen? Diskuter også, hvorfor vi danskere er vilde med at rejse sydpå. Sol side i elevbogen Solens synlige og usynlige stråler En solstråle består af mange forskellige slags stråler. Nogle kan man se, andre kan man mærke, og nogle kan man hverken se eller mærke. erne får viden om, at solens stråler består af både synlige og usynlige stråler. De får kendskab til farverne i lyset, bliver introduceret til infrarøde stråler og får viden om UVA-, UVB- og UVC-stråler. De får også kendskab til de forskellige strålers egenskaber og får at vide, hvilke der er farlige. Desuden får de kendskab til atmosfæren og ozonlaget samt viden om, at skyer kan bremse UV-strålerne. Faglige begreber: Farver i lys, UV-stråler, infrarøde stråler, kinin, atmosfære, ozonlag, CFC-gasser. Forsøg 3: Afstand til solen forsøg se kopiside 39. Hvor stor afstand der er fra solen til jorden, og hvor stor solen er i forhold til jorden. erne går ud på boldbanen med en badebold, som er 50 cm i diameter. Badebolden skal forestille at være solen. I hånden har de en ært, som repræsenterer jordens størrelse. De skal placere ærten og badebolden i den rigtige afstand fra hinanden, så afstanden svarer til afstanden mellem solen og jorden. Det rigtige svar er ca. 54 meter. De færreste elever vil kunne forstå regnestykket bag forsøget, men der er oplevelse og undren nok i at måle de 54 meter op og se ærten fra badeboldens position og omvendt. Forklaring Jorden befinder sig km fra solen. Solen har en diameter på km, men repræsenteres i forsøget af en badebold med en diameter på 50 cm. For at finde afstanden mellem badebolden og ærten skal man finde forholdet mellem afstanden fra solen til jorden og solens diameter. Der skal være det samme forhold mellem afstanden fra badebolden til ærten og badeboldens diameter. Regnestykket ser sådan ud: km/ km = X km/0,0005 km Hvilket er det samme som: X = km x 0,0005 km/ km = 0,054 km = 54 meter Forsøg 4: Byg et solur er ikke omtalt i elevbogen. forsøg se kopiside 31. Hvordan man kan bruge solen som ur ved at holde øje med skyggen. Solens skygge falder ens hver dag. Det skyldes, at jordens rotation omkring sin egen akse har en konstant hastighed. Derfor ændrer skyggerne sig på samme måde hver dag så præcist, at man kan sætte sit ur efter det. UV-stråling UVA-strålerne trænger dybt ned i huden. De gør huden brun, men de giver også huden rynker og kan give kræft i huden. UVAstrålerne kan skade øjnene. Der er mange UVA-stråler i solarier. UVB-strålerne trænger ikke så dybt ned i huden. De for huden til at danne D-vitaminer, men de gør også huden rød, giver rynker og kan give kræft i huden. UVBstrålerne kan også skade øjnene. UVC-strålerne bliver stoppet af ozonlaget og når ikke ned på jorden. I 1903 fik lægen Niels Ryberg Finsen, som den første dansker, Nobelprisen. Han fik prisen, fordi han fandt ud af at helbrede Sol 12 Sol 13

9 hudsygdommen hudtuberkulose ved hjælp af UV-stråler. Hudtuberkulose gav store sår i ansigtet. Inden Finsens opdagelse kunne sårene kun opereres væk, og det gav grimme ar. Finsens opdagelse betød, at hudtuberkulose næsten blev udryddet. Dengang vidste man ikke, at UV-stråler kan give kræft i huden, og det blev ikke undersøgt, om nogle af Finsens patienter senere i livet fik hudkræft. Ozonlaget Ozonlaget stopper alle solens UVC-stråler og mange af UVB-strålerne, men ikke UVAstrålerne. Hvor mange UVA- og UVB-stråler, der passerer gennem ozonlaget, afhænger af flere faktorer. For det første spiller solhøjden en rolle. Står solen højt på himlen, passerer mange UVstråler igennem ozonlaget, fordi turen gennem ozonlaget er kortere, end når solen står lavt på himlen. I Danmark står solen højest på himlen om sommeren, og midt på dagen. Derfor passerer flest UV-stråler igennem ozonlaget i sommermånederne, og især mellem kl. 12 og 15, og derfor skal vi passe mest på UV-strålingen om sommeren, og holde pause fra solen mellem kl. 12 og 15. For det andet har tykkelsen på ozonlaget betydning for, hvor mange UV-stråler, der når ned til jorden. I Danmark er ozonlaget tykkest om foråret. Men samtidig er nedbrydningen af ozonlaget kraftigst i forårsmånederne. Når solen vender tilbage efter vinteren, sætter den nemlig gang i nogle processer, der nedbryder ozonlaget. Sidst på foråret er atmosfæren ved at være varmet op, og nedbrydningsprocesserne ophører. Ved Antarktis er nedbrydningen så kraftig, at der hvert år opstår et hul i ozonlaget i oktober, når solen vender tilbage efter vinteren på den sydlige halvkugle. I Danmark betyder fænomenet, at vi skal passe ekstra godt på UV-strålerne i forårssolen. For selv om ozonlaget er tykkest i forårsmånederne, er nedbrydningen af ozonlaget så kraftig, at UVindexet ofte er højt om foråret. erne kan finde oplysninger om ozonlaget på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside: CFC-gasser Gennem de seneste ca. 20 år er ozonlaget blevet tyndere. Det skyldes udledning af CFC-gasser, som har været brugt som kølemiddel i bl.a. køleskabe og som driv-gasser i spraydåser. Siden 2000 har det været forbudt at producere CFC-gasser i mange lande, bl.a. i EU, og fra 2010 er de også forbudt at producere i u-landene. Skaderne af CFCgasserne holder dog længe, for CFC-gasserne er 100 år om at nedbrydes. I stedet for CFC-gasser bruges nu luft, vand, ammoniak, butan og isobutan som kølemidler. Kulsyre og nye mekaniske metoder har erstattet CFC-gasserne i spraydåser. Farver i lys Når solens stråler rammer atmosfæren, spredes noget af den blå farve og gør himlen blå. En solnedgang har mange røde og gule farver, men ikke så mange blå. Det skyldes, at solens stråler kommer meget skråt ind på jorden, når solen er ved at gå ned. Solstrålerne får derfor en lang vej igennem jordens atmosfære. Se forsøg 7 side 15. Forsøg 5: Se farverne i regnbuen forsøg se kopiside 32. At en lysstråle indeholder farver. erne holder først en cd ind under en lampe med en glødepære og ser en regnbue i cd en. Derefter holder de cd en ind under et lysstofrør. erne kan nu se, hvordan regnbuen fra lysstofrøret har færre farver end regnbuen under den almindelige lampe. Farverne rød, grøn og blå kan de se tydeligt fra lysstofrøret, men det er som om, mange af de andre farver fra glødepæren ikke er der. Det er fordi, lysstofrøret kun udsender tre farver, nemlig rød, grøn og blå som er lysets grundfarver. Ud fra rød, grøn og blå kan alle farver opstå. Når de blandes i lige store mængder, får man hvid. Det er det princip, et lysstofrør er lavet efter. Måske kender eleverne fornemmelsen af, at lyset fra et lysstofrør er koldere end lyset fra en almindelig pære. Det skyldes, at der mangler nogle farvenuancer i lyset fra lysstofrøret. En glødepære og solen udsender begge hvidt lys. Regnbuen under glødepæren er derfor mere ligesom en rigtig regnbue end regnbuen i lysstofrøret. Forsøg 6: Lysende tonic Lærerforsøg At der findes stoffer, som reflekterer UVstråling. Du skal bruge 1 flaske tonic 1 UV-lampe Sådan gør du 1. Stil en flaske tonic, så eleverne kan se den. 2. Sluk lyset og tænd UV-lampen. 3. Se på tonicen. 4. Er der andet i klasseværelset, der lyser? Det sker Tonicen bliver selvlysende hvid/blå. Hvorfor sker det? Tonic indeholder et stof, der hedder kinin. Kinin er gennemsigtigt i almindeligt lys, men begynder at lyse, hvis det bestråles med UV. Pas på Lad være at kigge direkte ind i UV-lampen. Strålerne skader øjnene. Forsøg 7: Farverne i solnedgangen er ikke omtalt i elevbogen. forsøg se kopiside Samme fænomen som en solnedgang. erne lyser med en lommelygte ind i et glas med vand og mælk. Mælken virker som atmosfæren, der afbøjer det blå lys, så kun det grønne og røde lys er tilbage. Mælkevandet er en kunstig atmosfære. Atmosfæren er fyldt med små partikler. I dette forsøg er mælken partiklerne. Når lyset fra lommelygten rammer partiklerne i vandet (mælken), afbøjes det blå lys. Den hvide lysstråle fra lommelygten mister altså sit blå lys. Når eleverne lyser ind i glasset på den lange led, vil også noget af det grønne lys blive afbøjet, så kun det røde lys er tilbage. Forsøget er en ret præcis gengivelse af, hvad der sker i solnedgangen. Jo tættere solen kommer på horisonten, jo længere skal solens stråler bevæge sig igennem atmosfæren. Dermed afbøjes flere stråler, og solen bliver mere rød. Blåt lys har den korteste bølgelængde og afbøjes først, og rød har den længste bølgelængde og afbøjes derfor sidst. Forsøget virker ikke, hvis eleverne hælder for meget mælk i vandet. Fortynd da med mere vand. Sol 14 Sol 15

10 Andre aktiviteter UV-perler Lad eleverne binde en UV-perle i deres snørebånd eller bind et armbånd med en UVperle. UV-perlerne skifter tydeligt farve i solskin, men ændrer også farve i overskyet vejr. Det er tilfældigt, hvilken farve de får. Lilla viser altså ikke mere UV-stråling end lyserød. Snak med eleverne om, at de skal lægge mærke til, hvilken farve perlerne har i forskelligt vejr. Det vil være en ahaoplevelse hvor lidt sollys, der skal til, før der er UV-stråling til stede, og huden derfor bliver ramt af strålerne. UV-perler er plastikperler, der er produceret af et stof, der reagerer på de ellers usynlige UV-stråler. I almindeligt lys i klasselokalet er perlerne hvide, men kommer de udenfor og rammes af UV-stråling, får de farve. Sol side i elevbogen UV-stråler UV-strålerne måles hver dag i hele verden, så vi kan vide, hvor meget vi skal passe på dem. erne får kendskab til UV-indexet, så de kan forholde sig til det i praksis, fx når de hører det nævnt i en vejrudsigt eller skal på sommerferie sydpå. UV-indexet fortæller, hvornår de skal passe på i solen. De får også viden om, at solens farlige UV-stråling er forskellig afhængigt af, hvor man befinder sig på kloden, og hvornår på dagen. De får kendskab til refleksion af solens stråler og viden om, hvor refleksionen er stærkest. Faglige begreber: UV-index, refleksion. Forsøg 8: Dobbelt stråling Lærerforsøg At lyset reflekteres, når det rammer noget. Du skal bruge 1 firkantet glasvase Vand 1 laserpointer Mælk Sådan gør du 1. Fyld vand i vasen. 2. Lys ned på vandet med laserpointeren. 3. Lys på vandet i en ny vinkel, indtil eleverne kan se laserprikken på loftet. Det sker lysets refleksion. Når du tænder laserpointeren, bevæger laserlyset sig gennem luften. Når lysstrålen rammer vandet, vil den i langt de fleste tilfælde afbøjes lidt og så bevæge sig videre i vandet. Men der findes en bestemt vinkel, hvor lysstrålen reflekteres i vandoverfladen, så strålen kan ses på loftet. Når lysstrålen bevæger sig fra vandet over i luften, vil den også afbøjes lidt, inden den bevæger sig videre igennem luften. Lysstrålen kan ikke ses i luften og ses derfor kun som en prik på loftet. 4. Hæld nu en smule mælk i vandet. Det skal være så lidt, at eleverne kan se en flot laserstråle, når du lyser ind fra siden i vasen igennem glasset. Det sker Efter at have hældt mælk i vandet, kan eleverne se laserstrålen i væsken. Det skyldes, at strålerne rammer mælkepartiklerne og reflekteres i dem. I luften rammer strålerne ingenting og kan derfor ikke ses. Hvis man lyser med en laserpointer ved et bål, hvor der er røg, kan man også se laserstrålen i røgen, fordi strålen rammer de små røgpartikler og reflekteres i dem. 5. Lys nu ind gennem siden af vasen op i overfladen af væsken. Find den vinkel, hvor lyset reflekteres og sendes ned i væsken igen. erne ved sikkert godt, at de skal passe ekstra godt på solen, når de er på stranden. Det skyldes, at solens lys reflekteres i vandoverfladen og i sandet, så de udsættes for dobbelt stråling, præcist som i dette forsøg. Det samme sker i sne, som er perfekt til at reflektere sollys. Forsøg 9: Varmt eller koldt - er ikke omtalt i elevbogen forsøg se kopiside 35. At sort tiltrækker solens infrarøde stråler, og at hvidt ikke gør. erne fylder en hvid og en sort plastikpose eller plastikdunk med vand af samme temperatur. De stikker et termometer i hver og lægger begge poser i solen. Med jævne mellemrum tjekker de temperaturen i de to poser. Indholdet i den sorte pose bliver hurtigere varmt end indholdet i den hvide. Det skyldes, at den sorte farve suger varmestrålerne til sig. Sort tiltrækker varme, mens den hvide farve reflekterer varmen. Sol 16 Sol 17

11 Intro til hudafsnittet, side i elevbogen Hud med hudafsnittet erne finder ud af, at huden er et vigtigt organ. De får viden om, hvor stor huden er, hvordan den er bygget op, hvad den består af, hvilke mange egenskaber huden har, og de får kendskab til dens store betydning for, at kroppen har den rigtige temperatur. erne lærer de seks hudtyper at kende og finder ud af, hvilken hudtype de selv har. De reflekterer over, hvad huden betyder for deres udseende, og får viden om, hvad der sker, når huden bliver brun eller rød. Forsøgsoversigt Forsøg 10 Forsøg 11 Forsøg 12 Forsøg 13 Forsøg 14 Titel Fold huden ud Kroppens radiator Svedigt forsøg Føl dig frem Solen gør huden rød Placering i lærervejledning Forsøgstype Placering i elevbog Side Side Side Side Side Side 19 Side 20 Side 20 Side 21 Side 23 Hud side i elevbogen Tre kilo hud Vi kan svede med huden, vi kan føle med huden, og vi kan skifte farve med huden. Huden er vores største organ. Uden hud ville vi dø. erne får viden om, hvor stor huden er, hvordan den regulerer kroppens temperatur, og at den er et livsvigtigt organ. De bliver bevidste om, hvad huden gør for deres egen krop, og de finder ud af, hvad huden består af, og hvordan den er bygget op. Faglige begreber: Blodets kredsløb, organ, gåsehud, overhud, læderhud, underhud, sved, fordampning, hedeslag, solstik, melanin, forbrænding. Gåsehud Hvis vi fryser, får vi gåsehud. Gåsehud stammer fra dengang menneskekroppen havde pels. Gåsehud opstår ved, at musklerne ved rødderne på de små hår, hårsækkene, trækker sig sammen for at rejse pelsen, så den kan isolere bedre. Det ser vi som små knopper i huden med hår, der stritter. Forsøg 10: Fold huden ud forsøg se kopiside 36. Hvor stort arealet af et menneskes hud er. erne klipper forstykket ud af en gammel t-shirt og måler længde og bredde på stykket. Derefter beregner de hudens areal ved at gange forstykkets areal med 5,5. ernes arealer er ikke lige store. Sammenlign gruppernes resultater og diskuter, hvorfor der er forskel. Vælg et gennemsnit af resultaterne og klip det samme areal ud i et lagen eller et stort stykke papir, så det bliver tydeligt, at huden er kroppens største organ. Hudens størrelse er afhængig af, hvor stort et menneske er Forbrænding På sygehusene bruger man hudens størrelse til at beregne, om en person skal indlægges eller ej ved en forbrænding, og til at vurdere hvor meget væske, patienten skal have for at kompensere for væsketabet ved forbrændingen. Mister man mere end en fjerdedel af huden, risikerer man at dø. Generelt regner man med, at den forbrændtes håndflade svarer til 1% af hudarealet. Ellers beregner man størrelsen af forbrændingen sådan: Hovedet = 9% Mave og ryg = hver 18% Arm = 9% Kønsorganer = 1% Ben = 18% 4 5 Hud 18 Hud 19

12 Forsøg 11: Kroppens radiator forsøg se kopiside 37. Hvordan blodtilstrømningen til huden ændres, afhængigt af om huden er i kolde eller varme omgivelser. erne placerer deres ene hånd i en skål med varmt vand og den anden hånd i en skål med koldt vand. Efter få minutter ændrer farven i hænderne sig. Huden på hånden i det varme vand bliver rød, og huden på hånden i det kolde vand bliver bleg. Blodets kredsløb Blodkarrene i huden kan trække sig sammen eller udvide sig alt efter, hvor det er hensigtsmæssigt at dirigere blodet hen. Kroppen vil gerne holde på varmen i kolde omgivelser. Derfor trækker blodkarrene i huden sig sammen. På den måde kommer kun små mængder blod ud i huden, og der afgives mindre varme. Hånden i det kolde vand er altså bleg, fordi blodkarrene har trukket sig sammen. De ellers tydelige overfladiske vener på håndryggen vil også trække sig sammen, så de ikke er så nemme at se. Hånden i det varme vand bliver rød, og venerne på håndryggen bliver endnu mere tydelige. Det sker, fordi blodet strømmer til huden for at afgive varme. Denne tilstrømning kan mærkes som en let dunken. Huden vil afgive varme ved at svede. Sveden kan dog ikke ses i dette forsøg. Når hænderne tages op af vandet, vil omgivelserne føles varme for den kolde hånd. Derfor vil blodet nu strømme til den kolde hånd. Omvendt vil omgivelserne føles kolde for den varme hånd, og blodtilstrømningen i den vil mindskes. Efter lidt tid får begge hænder deres normale farve igen. Det kan gøre ondt at holde rigtig kolde hænder under en varm hane. Det skyldes, at nerveenderne i huden reagerer på varme og kulde. De kolde hænder kan have en temperatur i huden, der ligger helt nede omkring 20 grader. Holder man dem ind under en 40 grader varm vandstråle, reagerer nerveenderne på den kraftige temperaturforskel, og det gør ondt. I stedet er det bedre at holde hænderne under vand, der er nogle få grader varmere end huden. Så strømmer blodet stille og roligt til huden, og man undgår, at det gør ondt. Forsøg 12: Svedigt forsøg forsøg se kopiside 38. At huden afgiver væske i form af sved, når den skal af med varme. erne stikker en hånd i en gennemsigtig plastikpose og lukker plastikposen med en elastik om håndleddet. Efter ca. 10 minutter begynder plastikposen at dugge. Lad eleverne komme med bud på, hvor meget vi sveder. Ved afslapning i middeltemperatur: 0,1 til 0,2 dl pr. time. Under en løbetur i en ørken: 2 l pr. time. Fordampning Huden er et vigtigt organ for kroppens varmeregulering. En del af varmeafgivelsen sker ved, at vand fordamper fra huden i form af sved. Fordampningen af sveden fra huden kræver energi, og den energi stammer fra varmen i huden. På den måde bliver varmeenergien brugt. Jo varmere omgivelser, jo vigtigere er det at kunne svede for at komme af med varmen, så kroppen ikke bliver overophedet. Sved I huden findes flere millioner svedkirtler. Mange af dem har vi i hænderne. Der kan være flere forklaringer på, at vi har så mange svedkirtler i hænderne. En af dem kan være, at vi aldrig har haft hår på hænderne. Kroppen har derfor haft nemt ved at slippe af med varmen gennem hænderne. Sved består som regel kun af vand og salte og lugter derfor ikke i sig selv. Noget sved indeholder dog affaldsstoffer, som kan lugte, når de bliver omdannet af bakterierne på huden. Bakterierne forsvinder, når man vasker sig med vand og sæbe. Bakterierne kan også sidde i snavset tøj. Forsøg 13: Føl dig frem side 18 i elevbogen. forsøg se kopiside At vores følesans er forskellig, forskellige steder på kroppen. erne skal folde en klips ud og bøje den som et U. To og to skal de prikke hinanden forskellige steder på huden. De skal finde ud af, hvor tæt de to ender på klipsen skal på hinanden, før to prik kun føles som ét prik. I huden findes en masse nerveender (receptorer). De kan hver især registrere enten tryk/berøring, temperatur, smerte eller kløe. I dette forsøg undersøges følesansen for tryk forskellige steder på kroppen. Der er stor forskel på, hvor tæt nerveenderne sidder rundt omkring på kroppen. På fingerspidserne og læberne sidder nerveenderne meget tæt, fordi fingerspidserne og læberne er vigtige føleredskaber for os. Hud side i elevbogen Seks hudtyper I Danmark er vi lyse i huden. I Afrika er de mørke. Mennesker i hele verden kan deles ind i seks typer af hud. erne får kendskab til de seks hudtyper og deres karakteristika. De finder ud af, hvilken hudtype de selv har og bliver bevidste om, at alle hudtyper oprindeligt har været tilpasset det sted i verden, mennesker har boet. De finder ud af, at huden har stor betydning for, hvordan man skal beskytte sig mod solen. De får desuden viden om fregner og albinoer. Faglige begreber: Hudtyper, fregner, albino. Aktiviteter Klassens hudtyper Lad eleverne undersøge, hvilke hudtyper de har i klassen. Lav fx et skema med billede over alle eleverne som i elevbogen: - Navn - Bliver solskoldet - Bliver brun - Hårfarve - Øjenfarve - Fregner - Modermærker - Min families oprindelsesland - Hudtype Hud 20 Hud 21

13 Hud side i elevbogen Smuk hud Hvid eller brun? Smuk eller grim? Huden betyder meget for vores udseende. erne skal blive bevidste om, at smuk hud ikke er et statisk, endegyldigt begreb, men afhængig af trends og tider. De skal få en begyndende bevidsthed om, at solbrun hud ikke nødvendigvis er ensbetydende med smuk hud. erne skal have en bevidsthed om, at huden betyder meget for os, og at mange er villige til at gå langt og betale meget, for at huden ser ud på en bestemt måde. De får viden om, at solen giver rynker, og at man kan forebygge rynker ved at undgå at udsætte huden for meget sol. erne skal blive klar over, at vi gør mange unaturlige ting for at blive brune. De skal have en bevidsthed om, at de selv kan gøre meget godt og skidt ved deres hud; at de selv har muligheder for at handle i en bestemt retning. De skal opnå en bevidsthed om, at de hele tiden står over for valg, der har indflydelse på deres krop, og bevidsthed om, at de selv hver især kan træffe disse valg. Faglige begreber: Skønhedsidealer, rynker, selvbruner-creme. Selvbruner-creme Som et alternativ til at udsætte sin hud for UV-stråling, kan man bruge selvbrunercreme, hvis man gerne vil være brun. Med selvbruner-creme opnår man gennem en kemisk proces den samme brune farve i huden, som man får ved solbadning. Selvbruner-creme har ingen kendte bivirkninger. Selvbruner-creme yder kun lidt beskyttelse i solen, så man skal stadig beskytte sig mod solen, selvom man har brugt selvbruner-creme. Aktiviteter Reklamer Find eksempler på reklamer, der viser meget hud. Hvad bruges huden til i reklamen? Hvad betyder huden for reklamer? Fotoserie Lav en fotoserie af hud tag billeder med jeres mobiltelefoner. Lav en powerpointpræsentation af billederne. Design sommertøj Design hot, solsikkert sommertøj/ strandtøj. Find evt. inspiration på Hudens tipskupon Klassen laver en tipskupon under overskriften: Er det i orden, at... Forslag til spørgsmål:...få en tatovering?...blive piercet?...få en ansigtsløfting?...få større bryster? Tipskuponen besvares af alle elever og lægger op til en diskussion om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man laver om på sin hud. Hvordan vil det for eksempel se ud, når man bliver ældre? Hud side i elevbogen Brun og rød Solen gør huden brun eller rød. Dyrene skal også passe på solen. erne får viden om, hvordan solen gør huden brun, og hvorfor det er skadeligt og farligt. Og de får viden om, hvad der sker, når huden bliver rød, og hvorfor det er farligt. Desuden får de kendskab til soleksem og får at vide, at dyr også kan blive solskoldede. Faglige begreber: Soleksem, solskoldning, hedeslag og solstik Forsøg 14: Solen gør huden rød forsøg se kopiside 41. At vi har en masse blodkar lige under huden. erne skal presse tommelfingeren mod huden forholdsvist hårdt i tre sekunder. Når de slipper med tommelfingeren, kan de se, at huden er bleg der, hvor de trykkede. Ud over de vener, vi kan se igennem huden, findes der et netværk af små blodkar i huden. Det er derfor, at vi også bløder, når der går hul på huden ved siden af en af de tydelige vener. Når vi trykker hårdt på huden et stykke tid, presser vi blodet væk fra blodkarrene. Når vi igen slipper trykket, vil området være hvidt i et kort stykke tid, indtil blodet begynder at løbe tilbage, og huden igen får farve. Solskoldning Er man solskoldet, er farveforskellen endnu tydeligere. Huden vil da være meget rød, og forskellen på farven i huden, når man trykker, vil være stor. Det er fordi, solens stråler er trængt ind i huden og har skabt en betændelseslignende tilstand. De små kar i huden er derfor udvidet, og ekstra blod er løbet til området, så de hvide blodlegemer kan reparere skaderne. De skadede områder vil være røde, varme, hævede og ømme på grund af ekstra blod og på grund af væske, der trænger ud til de skadede celler. Huden forhindrer, at kroppen taber for meget væske. Er man solskoldet, så store områder af huden er ødelagt, skal man derfor drikke rigeligt med væske. Hedeslag og solstik Hedeslag opstår, når kroppen bliver overophedet, fx ved at solbade eller dyrke sport uden at få væske nok. Uden væske kan kroppen ikke svede nok til at sænke kroppens temperatur, og kropstemperaturen stiger. Det er farligt, og har man mistanke om, at en person er ved at få hedeslag, skal man tilkalde en læge eller ringe 112. Symptomerne på hedeslag er hovedpine, svimmelhed og træthed. Huden er rød, varm og tør, kropstemperaturen stiger, og personen kan besvime. En person med hedeslag skal afkøles, fx ved at være i skygge, blive svøbt i et vådt lagen eller bade. Man skal også give personen væske, gerne vand med lidt salt i. Man kan forebygge hedeslag ved at drikke rigeligt og sørge for at få salt. Solstik forårsager de samme symptomer som hedeslag, er lige så farligt og skal behandles på samme måde. Solstik skyldes, at kraniet bliver påvirket af varme, fx fra solen. Andre aktiviteter Solskoldning Lad eleverne fortælle om engang, de har oplevet solskoldning, hedeslag eller solstik på egen krop eller hos en anden. Hvad skete der? Hvordan var det? Hvordan kunne det være undgået? Hud 22 Hud 23

14 Intro til kræftafsnittet, side i elevbogen Kræft med kræftafsnittet erne får kendskab til, hvad kræft er for en sygdom. De får at vide, at kræft i huden dækker over to forskellige former for kræft: almindelig hudkræft og modermærkekræft. De får kendskab til, at hudkræft er den mest almindelige form for kræft i Danmark i dag, og at flere og flere danskere får sygdommen, men at langt de fleste overlever. erne får også viden om modermærkekræft, hvor udbredt sygdommen er, og de får at vide, at modermærkekræft er en farlig sygdom, der kan være dødelig. De får viden om, hvem begge kræftsygdommene kan ramme, hvilke faktorer der spiller ind, hvordan sygdommene behandles, og hvad man skal være opmærksom på. Endelig får eleverne at vide, hvordan sygdommene kan forebygges, og de får tre konkrete råd til at passe på sig selv i solen. Forsøgsoversigt Forsøg 15 Forsøg 16 Forsøg 17 Titel Døde hudceller Se dine celler Tjek legepladsen Placering i lærervejledning Forsøgstype Placering i elevbog Ikke omtalt Ikke omtalt Ikke omtalt Side 25 Side 25 Side 27 Kræft side i elevbogen Kræft i huden Flere og flere danskere får kræft i huden. Enten som almindelig hudkræft eller som modermærkekræft. Det er for det meste ældre mennesker, der får hudkræft, og de fleste overlever sygdommen. erne får viden om, at kræft i huden dækker over to forskellige sygdomme, som er meget forskellige: hudkræft, som er den form for kræft, som rammer flest danskere, og modermærkekræft, som rammer færre danskere. erne skal blive klar over, at vi skal tage sygdommene alvorligt, da de begge er i kraftig stigning. erne bliver klar over, at hudkræft er en sygdom, de skal tage alvorligt hele livet. De får viden om sygdommen, hvorfor den opstår, hvor på kroppen, hvordan den behandles, og hvem den rammer. De får kendskab til, at langt hovedparten af dem, der får hudkræft, er ældre mennesker, at langt de fleste overlever sygdommen, men at mange får sygdommen igen et andet sted på kroppen. Mange børn kender nogle, der har eller har haft kræft, og vil gerne fortælle om det. Det er vigtigt at vide, om elever i klassen har mistet et nært familiemedlem eller andre nære relationer på grund af kræft eller på anden vis har haft kræft tæt inde på livet. Vær åben om at tale om kræftsygdommen og evt. sorgen. Læs mere om børn og sorg på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside eller brug Kræftens Bekæmpelses undervisningsmateriale Omsorg, som kan bestilles via hjemmesiden. Faglige begreber: Celler, kræft, kræft i huden, hudkræft. Forsøg 15: Døde hudceller er ikke omtalt i elevbogen. forsøg se kopiside 42. At huden består af små celler. erne sætter et stykke klart tape på håndryggen og trykker det godt fast. Derefter trækker de tapen af. På tapen ses nu døde hudceller. Kig evt. på tapen i et mikroskop, så bliver cellerne tydeligere. Celler dør og afstødes fra huden hele tiden. Det betyder, at alle hudceller er skiftet ud i løbet af en måneds tid. De døde hudceller er også forklaringen på, at huden med tiden mister den brune farve, efter man er blevet solbrændt. Forsøg 16: Se dine celler er ikke omtalt i elevbogen. forsøg se kopiside 43. Hvordan de levende celler i kroppen ser ud. erne skraber med en tændstik på indersiden af kinden og lægger skrabet under et mikroskop. De kan nu se normale celler fra egen krop. Celler Alt levende består af celler. Bakterier består kun af en enkelt celle, og en menneskekrop af billioner af celler. Cellerne er forskellige og har forskellige funktioner, afhængig af om de er hudceller, nerveceller eller andre typer celler, men grundlæggende er de opbygget på samme måde. Cellens funktion styres fra cellekernen, som er cellens kontrolcenter. Cellekernen indeholder 23 par kromosomer det vil sige 46 kromosomer undtagen sædceller og ægceller, der kun indeholder halvdelen, 23. Når en sædcelle og en ægcelle smelter sammen, får den nye celle 46 kromosomer. Kræft 24 Kræft 25