Bo og Naboskab Ågården Dagtilbud 2007 Aktivi10eren Landbruget Rohavegård Café Ågården Have-Serviceholdet Klub Ågården
Indholdsfortegnelse Side Generelt om dagtilbudene... 3 Aktivi10eren... 7 Landbruget Rohavegård... 9 Café Ågården... 13 Have-Serviceholdet... 17 Klub Ågården... 18 Adresseoversigt... 19 Store kalve på Rohavegård 2
Generelt om dagtilbuddene i Bo og Naboskab Ågården Dagtilbuddene er etableret efter bestemmelserne om beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud i Lov om Social Service. Dagtilbuddene dækker en bred vifte af beskæftigelses-, aktivitets- og samværsmuligheder for såvel den borger, der skal have hjælp til alle funktioner som den borger, der delvist eller helt er selvhjulpen. Vi lægger stor vægt på denne bredde i tilbuddene for at kunne sikre hver enkelt borger et godt dag- og uddannelsestilbud som en del af hverdagen. Visitation Henvendelse om optagelse sker gennem socialforvaltningen i bopælskommunen eller eventuelt til Bo og Naboskab Ågården, der vil hjælpe med at etablere de nødvendige kontakter. Samarbejde Vore dagtilbud lægger stor vægt på at være gæstfrie, servicemindede, imødekommende, åbne og samtidig pædagogisk professionelle. Der udvises stor rummelighed, så alle føler sig velkomne. Det vil sige, vi signalerer at have en god arbejdsplads til inspiration for både dem, der har sit arbejde her i hverdagen og for vores gæster. Vi samarbejder med: personale i boligerne forældre/pårørende tværfagligt, eksempelvis fysioterapeuter øvrige relevante samarbejdspartnere IT aktivitet 3
Vi arbejder med projekter, der blandt andet skal sikre: Pædagogisk udviklingsbeskrivelse Kultur Fagkompetence Funktionsuddannelser Samarbejdet med De Sociale Virksomheder om synliggørelse af tilbud og reelle valgmuligheder Undervisningssituation fra kursus på EUC Uddannelse Café Ågården og landbruget på Rohavegård arbejder med at tilrettelægge uddannelsesaktivitet, funktionsuddannelse med individuelt tilrettelagte forløb, der har grundlag i praktisk arbejde suppleret med teoretisk læring på kurser tilrettelagt af erhvervs-uddannelses-center EUC/Lolland, afdeling Maribo. Læringsmulighederne er under udvikling inden for områderne køkken/kantine, rengøring, servicering/tjener, landbrug, gartneri mv. Caféen med køkken i Ågade samt landbruget på Rohavegård indgår som praksissteder. Funktionsuddannelserne er p.t. på vej til godkendelse i Undervisningsministeriet. Formål Deltagerne skal efter endt uddannelse kunne arbejde individuelt eller som en del af et arbejdsteam på den enkelte arbejdsplads. Deltagerne skal kunne udføre almindeligt forekommende arbejde i forhold til deres uddannelse, selvstændigt eller med vejledning fra det øvrige personale. Målgruppen Borgere, der ønsker at uddanne sig indenfor køkken/kantine, café og landbrug/gartneri, og som ikke kan opnå optagelse i vort samfunds almindelige, erhvervsrettede uddannelsestilbud på disse områder. 4
Uddannelsens mål Gennem en praktisk orienteret uddannelse under kyndig vejledning at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde som caféassistent, køkken-, kantine-, landbrugs- og gartnermedhjælper og rengørings/serviceassistent Gennem uddannelse og erfaring at udvikle evnen til at tage ansvar, få selvtillid og øget selvværd. Efter uddannelsen er hensigten at søge og opnå arbejde på offentlige og private arbejdspladser. Uddannelsens varighed Uddannelsen er på 2-3 år og afsluttes med et uddannelsesbevis, et diplom. Uddannelsen er opdelt i moduler, og man kan efter individuel vurdering vælge at tage et eller flere moduler, som afsluttes med et kursusbevis. Gruppelokale i Aktivi10eren Etik og moral Dagtilbuddenes fælles grundlæggende etiske og moralske værdier: empati er et nøgleord, vi betragter hver enkelt borger som et unikt medmenneske vi taler til borgerne, som vi selv ønsker at blive talt til vi taler ikke om/ned til borgerne vi taler ikke hen over hovedet på borgerne vi taler til hver enkelt borger i et sprog han/hun forstår vi placerer aldrig en borger i en ydmyg situation vi viser respekt vi møder den enkelte der, hvor han/hun befinder sig vi sikrer, at borgeren har selv- og medbestemmelse. 5
Rengøring på jobbet Arbejdsmiljø Vi har en overordnet holdning til, at vi alle har et medansvar for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø i Bo og Naboskab Ågården. Med grundlag i de gældende regler i Arbejdsmiljøloven er der således på Rohavegård og i Caféen oprettet sikkerhedsgrupper bestående af valgte repræsentanter blandt de borgere, som er i beskyttet beskæftigelse, og en arbejdslederrepræsentant. Studerende Vi modtager praktikanter fra Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) og pædagoguddannelsen. Derudover modtager vi praktikanter fra folkeskolen og Social- og Sundhedsuddannelsens grundkursus. Jobtræning m.v. Vi vedkender os vores sociale ansvar ved at være åbne for modtagelse af borgere i jobtræning, revalideringsforløb og lignende arbejdsmarkedspolitiske tiltag i det omfang, det ikke kolliderer med vores primære målgruppe. 6
Aktivi10eren Adresse Aktivi10eren Troensevej 10, 4700 Næstved. Tlf. 55 75 19 75 Daglig leder: Lis Sommerstedt Tlf. 55 73 49 61 Email: lisso@naestved.dk Hvad er Aktivi10eren Aktivi10eren er et af Næstved Kommunes aktivitets- og samværstilbud, der tilbyder dagtilbud på hel eller halv tid efter aftale alle ugens hverdage i tidsrummet kl. 08.00 16.00, fredage kun til kl. 14.00. Vi centralt beliggende i Birkebjergparken og har til huse i et handicapvenligt vinkelbygget etplanshus, med 3 store grupperum og flere mindre aktivitetslokale. Aktuelt er 27 borgere optaget i hel- eller halvdagstilbud i Aktivi10erens 23,5 fuldtids dagtilbud til voksne fra 18 år og opefter. Der tilbydes fysisk træning og beskæftigelse indenfor forskellige områder, og vi lægger vægt på vekselvirkning mellem individuel fysisk træning og fælles beskæftigelse. Målgruppen i Aktivi10eren Overvejende borgere med svære handicaps. Borgernes funktionsniveau er meget forskelligt. De fleste skal have hjælp til næsten alle basale behov. Indlæringsevnen er meget forskellig, hvilket indebærer høj grad af individualitet i træningen, beskæftigelsen og målene. Borgerne i Aktivi10eren har behov for støtte til - fysiske/psykiske funktioner - praktiske færdigheder - faglige færdigheder - at indgå i sociale situationer 7
Personale i Aktivi10eren Vi er normeret med pædagogisk personale svarende til 5,12 fuldtidsstillinger. Aktivi10erens målsætning Som udgangspunkt er Aktivi10eren et kraftcenter for fysisk træning, udvikling, aktiviteter, samvær og oplevelser, og det danner således ramme om en vækstfyldt og oplevelsesorienteret hverdag. Træning/beskæftigelse Faciliteter til afspænding og træning Individuel tilpasset træning: - fysisk træning i form af kontrakturforebyggelse for at udvikle og vedligeholde fysiske færdigheder. Dette skal udføres dagligt og så sjovt som muligt sammen med de borgere, der har behov for det - brug af computer til styrkelse af koncentration, kommunikation og indlæring - brug af digitalt kamera for at bedre kommunikationen og gøre borgeren til den aktive part i samtalen - sansemotorisk træning for at udvikle og bruge sanserne aktivt til at opleve omverdenen. Alle får på egne betingelser mulighed for at opleve forskellige former for visuelle, auditive og taktile påvirkninger - massage for at skabe indre ro og balance samt bevidstgørelse af egen krop - spisetræning for at klare sig selv og have mulighed for at vælge selv - toilettræning til udvikling af større selvstændighed - tegn til tale og billedkommunikation Aktiviteter/beskæftigelse - kreative aktiviteter for at få kendskab til forskellige materialer og arbejde med dem, dette styrker sanseindtrykkene - sang og musik for fælles socialt samvær og rytmisk/musikalsk udfoldelse - oplevelsesorienterede aktiviteter, lydbånd, historielæsning, film for at få nye indtryk og fælles oplevelser - udflugter for i fællesskab at opleve omverdenen og udforske den - idrætslignende aktiviteter så som boldspil, boccia, hockey 8
Landbruget Rohavegård Adresse Landbruget Rohavegård Strandbakken 142, Klinteby, 4700 Næstved Daglig leder: Morten Meinertsen Tlf. 55 44 33 73 / 20 66 05 06 Email: momei@naestved.dk Hvad er Rohavegård Rohavegård er et økologisk landbrug på 35 tønder land, der drives som beskyttet beskæftigelse i Næstved Kommune, med kød og planteproduktion som hovedopgave. På markerne producerer vi afgrøder til dyrene, pil til pileflet og lidt kartofler. Vi har køer/kalve, grise, får/lam. Driften af et 100 m 2 drivhus indgår også i arbejdsopgaverne. Derudover udfører vi serviceopgaver i lokalsamfundet og oparbejder brænde som skåret og flækket. Produkterne sælges hovedsageligt til husene i bo og naboskabet og private i lokalsamfundet undtagelsesvis til slagterier. Rohavegård er etableret i 1986 som et beskyttet værkstedstilbud, der tilbyder beskæftigelse på hel eller halv tid efter aftale. Aktuelt er 17 borgere beskæftiget på hel eller halv tid i gårdens 14 fuldtids dagtilbud til borgere fra 18 år og opefter. Fysiske rammer Rohavegård ejes af Landsforeningen LEV og er beliggende i Klinteby, ca. 15 km fra Næstveds centrum. Vi lejer os ind i gårdens avlsbygninger. (Landsforeningen LEV udlejer stuehuset til beboerne i et bofællesskab, hvoraf nogle arbejder i gårdens landbrug.) 9
Hvis man ikke er selvbefordrende, samler vores bus hver morgen op ved Nygårdsvej, Næstved Station og på Karrebækvej. Om eftermiddagen efter arbejdstids ophør kører bussen til de samme 3 stoppesteder. Målgruppe i Landbruget Vores primære målgruppe er borgere, der er berettiget til tilbud om beskyttet beskæftigelse, og som samtidig har interesse for at arbejde i landbrug med blandt andet dyrehold og drivhus. For at arbejde på Rohavegård skal man være glad for frisk luft hele året rundt. Man skal være interesseret i at arbejde med jord og dyr. Man passer på skift de forskellige dyregrupper, i samarbejde med andre eller selvstændigt. Når dyrene er klaret, er der opgaver i drivhuset, pilen, kartoflerne, markerne, hegn og gærder, brænde, havearbejde ude i byen, reparation og vedligeholdelse af bygninger, mugning i stalde, oprydning, pasning af maskiner, spuling af kloaker og afløb, pløjning, harvning, lugning af ukrudt, rundvisning af gæster og masser af andre opgaver. Der er aldrig to dage der er ens! Der udbetales løn til de borgere som er visiteret til arbejde på gården Får og lam på Rohavegård Personale og organisatorisk opbygning Landbruget er normeret med 2,18 fuldtidsstilling, der aktuelt er besat med en fuldtids landmand, en fuldtids pædagog samt en deltids værkstedsassistent i flexjob. Rohavegårds Landbrug er organiseret i Bo og Naboskab Ågården, hvor områdeleder Morten Meinertsen ledelsesmæssigt er tilknyttet landbruget. Personalets opgaver/ansvarsområder I den daglige drift fungerer landbruget som selvstyrende enhed. Overordnet er opgaverne uddelegeret, således at ansvarsområderne er kendte. På den måde sikrer vi, at der er en god koordinering og kontinuitet i arbejdet. I dagligdagen har personalet et fælles ansvar for, at alle opgaverne bliver udført. Personalet deltager i erfa-gruppe (erfaringsgruppe) med øvrige socialpædagogiske øko-landbrug på Sjælland, Lolland, Møn og Falster. 10
Landbrugets målsætning At skabe et miljø hvor den enkelte har optimal indflydelse på eget liv, og hvor måden, vi anskuer hinanden på, er relationsorienteret, hvilket vil sige, at vi ikke fokuserer på handicaps eller mangler men på styrker og samspilsmuligheder. Altså et tilbud, hvor vi tilgodeser det enkelte menneskes behov for støtte, uanset omfang og niveau den enkelte har reel mulighed for at vælge til og vælge fra der er respekt for det enkelte menneskes individuelle grænser og normer Integration Det er indeholdt i vore mål og aktiviteter at påvirke samfundet til at acceptere en mangfoldighed af mennesker. Meningen er således ikke at gøre alle mennesker normale men at påvirke samfundet til at se styrkerne i det anderledes ved at synliggøre, at det findes. Det vil sige, at vi tager del i de samfundsmæssige sammenhænge, hvori vi naturligt kan indgå. Frilandsgrise på Rohavegård. Hvad vil vi med Rohavegård Vi har udviklet og udvikler fortsat en arbejdsplads, hvor: Vi er økologiske Det, vi laver, kan bruges af andre Alle er med til at bestemme Vi alle yder efter formåen Vi alle tager et ansvar Vi accepterer hinandens indsats Vi skaber trivsel for dyr og mennesker Vi lærer nyt Vi har det rart Kunderne har det rart Vi hjælper hinanden Vi er tæt på livet og døden - dyrene bliver opfedet til slagtning og salg 11
Vi er stolte af, hvad vi laver, og viser det gerne frem til andre Vi vil lære af andre ved studiebesøg Vi tænker positivt Det er tilladt at fejle, bare man prøver igen Vi er ærlige Vi tager et ja for et ja og et nej for et nej. Praktikanter En af Rohavegårds tre avlslænger Rohavegård modtager elever i erhvervspraktik fra skolernes ungdomsvejledning og fra andre beskyttede værksteder/aktivitetshuse. Borgere, der ønsker fast beskæftigelse i landbruget, tilbydes praktik fra 2-4 ugers varighed, hvorefter der tages stilling til job på Rohavegård. Omvendt formidler vi også praktik andre steder for de borgere, der arbejder på Rohavegård. Rohavegårds drivhus 12
Café Ågården Adresse Café Ågården Ågade 2, 4700 Næstved Tlf. 55 74 07 84 Daglig leder: Mary-Ann Larsson Email: marla@naestved.dk Hvad er Café Ågården Café Ågården er et af Næstved Kommunes aktivitets- og samværstilbud for voksne fra 18 år og opefter. Caféen er centralt beliggende i Næstved by, hvor Ågade er en sidegade til Indre Vordingborgvej. Caféen, der åbnede ultimo 1997, har aktuelt 10 fuldtids dagtilbud, der tilbydes som fuldtids eller halvtids dagtilbud efter aftale. Caféen er sammen med Have-Serviceholdet normeret med pædagogisk personale svarende til 2 fuldtidsstillinger. Café Ågården er også fysisk ramme for Klub Ågården (fritidsklub) og hjemmebase for Have- Serviceholdet. Fysiske rammer Køkken og opvask Café med plads til 50 spisende gæster Mødelokaler Undervisningslokaler (IT) Gårdhave Frokost/selskabslokale Teknikrum 4 toiletter 13
Målgruppe i Caféen Borgere, der er berettiget til dagtilbud efter Servicelovens bestemmelser og samtidig er interesseret i serviceorienteret arbejde i café og køkken samt rengøring. Der udbetales løn til de borgere, som er visiteret til arbejde i caféen I dagtilbuddet i Café Ågården kan man få støtte til praktiske færdigheder faglige færdigheder arbejdsmæssig erfaring evne til at indgå i sociale situationer kostvejledning vægtkontrol Fundamentet for den individuelle støtte består blandt andet i struktur af arbejdsdagen, varierede beskæftigelsestilbud, ydelse af optimal omsorg, gode, positive oplevelser og mulighed for socialt samvær. Den støttende indsats er med til at udvikle/vedligeholde personligheden/selvstændigheden, arbejdsmæssige færdigheder og sociale relationer. Caféens køkken Aktiviteter Café Ågården er fyldt med aktiviteter, og der kommer dagligt mange mennesker. 10 12 borgere har deres arbejdsplads i caféen 1 2 borgere er i praktik i Caféen kursister modtager undervisning bespisning og servicering i caféen aktiv mødevirksomhed gæster kommer på besøg kolleger kommer og får en tår kaffe base for kultur, klub og støttecenter samt Have-Servicehold 14
Personalets opgaver/ansvarsområder Overordnet er opgaverne uddelegeret, således at ansvarsområderne er kendte. På den måde sikrer vi, at der er en god koordinering. I dagligdagen har personalet et fælles ansvar for, at alle opgaverne bliver udført. Dette bliver koordineret af den daglige leder, som sikrer at klubbens og Have-Serviceholdets interesser bliver varetaget. Caféens målsætning Som udgangspunkt er Café Ågården udgangspunkt for udvikling, uddannelse, aktiviteter, arbejde, samvær og oplevelser, og det danner således ramme om borgernes aktiviteter i dagligdagen. Tilbuddene om aktiviteter skal til stadighed udvikles og justeres i overensstemmelse med social og pædagogisk indsats for at tilgodese udvikling, uddannelse og arbejde for den enkelte borger. Desuden er vi opmærksomme på vigtigheden af vekselvirkning mellem borgernes integration i lokalsamfundet på den ene side og integration af lokalsamfundet i Café Ågården på den anden side. Brugerindflydelse Vi efterlever intentionerne i Serviceloven, men vi er samtidig meget opmærksomme på ikke at sætte borgeren i en situation, hvor retten til selvbestemmelse/indflydelse bliver et fyldord uden reelt indhold. Forberedelse af frokost Dagligt arbejde og beskæftigelse Caféen beskæftiger aktuelt 12 borgere og 2 praktikanter, der sammen med det pædagogiske personale varetager den daglige drift. Arbejdsområderne er primært servicering af: kursister mødedeltagere Bo og Naboskab Ågårdens administration udefra kommende gæster 15
Caféholdet står for den daglige fremstilling/servering af kaffe frokostbuffet, kolde og lune frokostretter aftensmad med varm hovedret madpakker dinér transportable diverse rengøringsopgaver planlægning af arbejdsopgaver indkøb bagning borddækning afrydning udlejning af lokalerne til private samt servicering af disse Vi er fælles om at planlægge en fast ugeplan (rulleplan) planlægge dagens opgaver tale til og ikke om/ned til hinanden holde hvad vi lover respektere hinanden skabe en god og imødekommende stemning for gæsterne yde et højt serviceniveau For at give borgerne en tryg og udviklende arbejdsplads lægger vi vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte borger, under hensyntagen til individuelle ressourcer, får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt opkvalificere borgerne til større faglige færdigheder, - næsten samtlige borgere har været på EUC-kursus i almen levnedsmiddelhygiejne, flere har deltaget i rengøringskurser og arbejdsmiljøuddannelse sikre en god, tydelig information om dagen/ugen alle har faste arbejdsopgaver/ansvarsområder vedligeholde en god kontakt/kommunikation til Bo og Naboskab Ågårdens huse humor, kærlig omsorg og en rar/sjov omgangstone er en fast del af arbejdsdagen fremstille sund kost indkøbe gode råvarer og aftager bl.a. økologiske produkter fra Rohavegård Alle har en mening om mad, -DET HAR VI OGSÅ I CAFÉEN. 16
Have-Serviceholdet Have-Serviceholdet er et pædagogisk støttet arbejdssjak, der aktuelt yder dagtilbud til 4 borgere. Have-Serviceholdet er matrikelløst, men starter og slutter arbejdsdagen i Caféen i Ågade 2. Ligeledes køber holdet madpakker i Caféen, hvor frokosten også ofte holdes. Holdet har en minibus og et antal trailere til rådighed for sit arbejde og løser opgaver i hele Bo og Naboskab Ågården samt og for private mod betaling. Arbejdsopgaverne er: græsslåning omlægning af haver lægning af fliser hækklipning buskrydning flytning maling af lejligheder oprydning og bortkørsel af affald indkøb madudbringning persontransport andet forefaldende arbejde Ledelsesmæssigt er Have-Serviceholdet forankret i Café Ågården, med afdelingsleder Mary-Ann Larsson som nærmeste leder. Have-Serviceholdet på indkøb i gartneri 17
Klub Ågården Klub Ågården i Ågade 2, 4700 Næstved, formidler socialpædagogisk støtte til voksne borgere i Bo og Naboskab Ågården, som "selvhenterstøtte" i åbningstiden. Fire gange om ugen kan medlemmer komme og spise et sundt og billigt hovedmåltid. Klubben er også et kulturelt tilbud til alle mennesker i kommunen, der har lyst til fællesskab. Vi tilbyder samvær i et socialt udviklende og stimulerende miljø på tværs af boformer, for at det enkelte menneske kan få mulighed for at leve et liv, der bygger på egne mål og værdier, så han eller hun opnår større selvstændighed. Der er åben anonym rådgivning omkring den sociale lovgivning, seksualitet og følelser samt brugerindflydelse. Klubben er et springbræt til at deltage i det lokale fritids- og kulturliv, men vi arrangerer også aktiviteter, fester og rejser på tværs af boformerne. Vi tilbyder, eller formidler, mange typer fritidsundervisning, og medlemmerne kan tage en uddannelse i IT. Klub Ågården er tilknyttet pædagogisk personale, således at 3 kollegaer har ledelse af klubben samt klub- og fritidstilbud som deres primæropgave. Derudover suppleres klubbens aktiviteter af ledsagende personale fra de enkelte boliger. Parallelt med klubaktiviteterne har Bo og Naboskab Ågården et velfungerende sangkor og en ligeledes velfungerende bowlingklub (under Næstved handicapidræt). Klub Ågårdens formål at være et fristed hvor der er en afslappet og forstående atmosfære, med plads til alle borgere uanset bosted/boform at være venskabsbyggende og socialt udviklende på tværs af funktionsniveau at være et tilbud om medindflydelse på arrangementer og planlægning at kunne tilbyde åben og anonym rådgivning at tilbyde rejser/ture på tværs af boformerne Visioner At tilbyde åbningstid/aktiviteter alle ugens dage, også i weekend og på helligdage. Klub Ågården er stedet hvor alle mødes. Klub Ågården har besøg af internationale gæster 18
Bo og Naboskab Ågården Ågade 2 4700 Næstved Tlf. 55 72 75 18 Fax 55 77 06 45 Forstander Poul Thøfner Mobil 20 69 65 18 E-mail potho@naestved.dk Viceforstander Lis Sommerstedt-Rasmussen Aktivi10eren Tlf. 55 73 49 61 E-mail lisso@naestved.dk Områdeleder Morten Meinertsen Rohavegård Mobil 20 66 05 06 E-mail momei@naestved.dk Aktivi10eren Troensevej 10 4700 Næstved Tlf. 55 75 19 75 Fax 55 77 61 40 Landbruget Rohavegård Strandbakken 142 Klinteby 4700 Næstved Tlf. 55 44 33 53 Fax 55 44 33 46 Mobil 20 69 65 29 Café Ågården Have-Serviceholdet Klub Ågården Ågade 2 4700 Næstved Tlf. 55 74 07 84 November 2006 19