Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse er i dag 500.000 kr. i et aktieselskab og 125.000 kr. i et anpartsselskab. Kapitalkravet suppleres for aktieselskabers vedkommende af aktieselskabslovens 54, stk. 3, der pålægger bestyrelsen at tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Spørgsmålet om aktiekapitalens størrelse kan indgå i vurderingen af kapitalberedskabets forsvarlighed. Selskabslovens 4: I lyset af den internationale tendens til at lempe kapitalkravet for de selskabsformer, der svarer til et anpartsselskab, er det legale minimum for anpartskapitalen sænket til 80.000 kr. For aktieselskabers vedkommende er kapitalkravet på 500.000 kr. opretholdt. Samtidig er ledelsens pligt til løbende at vurdere, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, udvidet til også at gælde anpartsselskaber, jf. selskabslovens 115, 116 og 118. Indbetaling af kapitalandele Aktieselskabslovens 13 og anpartsselskabslovens 13: Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan ikke registreres, medmindre hele selskabskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs er indbetalt. Selskabslovens 33 og 34: 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr., skal til hver en tid være indbetalt. En eventuel overkurs skal være fuldt indbetalt. Det vil sige, at anpartsselskaber, hvis kapital opfylder det legale minimum, som hidtil skal indbetale kapitalen fuldt ud. Et selskab, hvad enten det er et aktieselskab eller et anpartsselskab med mere end 80.000 kr. i anpartskapital, kan i vedtægterne bestemme, at en større del eller hele kapitalen skal være indbetalt. Den procentdel af kapitalen, der kræves indbetalt, skal være ens for alle kapitalejere, med mindre det i vedtægterne er bestemt, at nogle klasser kan have en anden indbetalingsgrad end andre klasser. Dog kan ingen indbetalingsklasser have en indbetalingsgrad på under 25 pct.. En kapitalejer (aktionær eller anpartshaver) har pligt til at foretage indbetaling på en kapitalandel, når selskabets ledelse fremsætter krav herom. Fristen for betaling er minimum 2 uger fra modtagelsen af indkaldelsen. Vedtægterne kan fastsætte en længere frist, dog højst 4 uger. En kapitalejer kan vælge at indbetale yderligere kapital end den af kapitalselskabet krævede. I så fald skal det fulde beløb dog indbetales på én gang. Overdrager en kapitalejer en ikke fuldt indbetalt kapitalandel (aktie eller anpart), hæfter vedkommende solidarisk med erhververen for den resterende indbetaling af kapitalen. Det kan derfor være fordelagtigt for en kapitalejer at foretage en fuld indbetaling forud for et salg. Indbetalt selskabskapital kan ikke tilbageføres uden iagttagelse af reglerne om kapitalafgang i kapitel 11, uanset om det beløb, der er indbetalt, overstiger kravet om 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr.
For at sikre, at der fortsat er gennemsigtighed i forhold til finansielle virksomheders kapital - herunder dennes lødighed - er det med følgeloven vedtaget, at aktiekapitalen fortsat altid skal være 100 pct. indbetalt for finansielle virksomheder. Ejerregister Aktieselskabslovens kap 4: Der eksisterer som udgangspunkt ikke i dag et egentligt ejerregister for aktieselskaber. Aktieselskaber skal føre en aktiebog, der alene skal være tilgængelig for offentlige myndigheder på selskabets kontor samt for en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Selskabet kan vedtægtsmæssigt vælge, at aktiebogen også skal være tilgængelig for aktionærerne. Selskabslovens kap 4: Indeholder reglerne for både aktie- og anpartsselskabers oplysningsforpligtelser om ejerandele i et egentligt ejerregister. Enhver, der besidder kapitalandele i et kapitalselskab, skal meddele selskabet dette, når andelene udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen, eller ændringen i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapitalen nås eller ikke længere er nået. Selskabet skal herefter hurtigst muligt registrere oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (ejerregisteret). Storaktionærer, der besidder aktier, der udgør mindst 5 pct. af stemmerettighederne eller mindst 5 pct. af aktiekapitalen (dog mindst kr. 100.000) i selskabet, skal give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skal føre en særlig fortegnelse over storaktionærer. Denne fortegnelse skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Enhver kan mod betaling bestille en udskrift af storaktionærfortegnelsen. Oplysningerne skal tillige medtages i årsrapporten. Anpartsselskabslovens kapitel 4: Selskabets øverste ledelse skal oprette en anpartshaverfortegnelse. Fortegnelsen er ikke offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet, eller anpartskapitalen er kr. 500.000 eller mere. Fortegnelsen skal under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, skal anpartshaverfortegnelsen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. Eneanpartshavere, der har eller ikke længere har alle
anparter, skal give meddelelse herom til selskabet. Denne oplysning skal være offentligt tilgængelig. Mellembalance ved ekstraordinært udbytte Aktieselskabslovens 109a / Anpartsselskabslovens kapitel 44 a Generalforsamlingen kan i dag efter ledelsens indstilling træffe beslutning om at udlodde udbytte. Beslutning herom kan træffes både på den ordinære og en ekstraordinær generalforsamling. Selskabslovens kapitel 11 Ved udlodning af ekstraordinært udbytte de første 6 måneder efter balancedagen i årsrapporten, er der i anpartsselskaber ikke krav om mellembalance ved udbetaling af ekstraordinært udbytte, og i aktieselskaber kan ledelsen selv vurdere, om balancen fra seneste årsrapport kan benyttes som mellembalance. Efter 6 måneder skal der i både aktie- og anpartsselskaber udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen gennemgås af revisor (review). Ekstraordinært udbytte udloddes på baggrund af en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal årsrapporten være revideret og mellembalancen være gennemgået af en revisor (review). Egne kapitalandele Aktieselskabslovens kapitel 8 Aktieselskaber kan efter de gældende regler erhverve egne kapitalandele. Der er dog opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt. Det er således et krav, at erhvervelsen sker på baggrund af en bemyndigelse fra generalforsamlingen. Denne bemyndigelse kan maksimalt gives for en 18-måneders periode. Selskabet kan endvidere kun erhverve egne kapitalandele inden for de frie reserver, dvs. de midler, der kan anvendes til udbytte, og de egne kapitalandele må maksimalt udgøre 10 pct. af selskabskapitalen. Endelig er det et krav, at minimumskapitalkravet på 500.000 er opfyldt, når selskabskapitalen fratrækkes selskabets egne kapitalandele. Selskabslovens kapitel 12 Selskabsloven medfører, at både aktieselskaber og anpartsselskaber fremover kan erhverve egne kapitalandele efter det samme regelsæt. Erhvervelse af egne kapitalandele skal fortsat ske på baggrund af en bemyndigelse fra generalforsamlingen. Denne bemyndigelse kan fremover gives for en 5-årig periode. Det er endvidere fortsat et krav, at selskaberne kun kan erhverve egne kapitalandele inden for de frie reserver, dvs. de midler, der kan anvendes til udbytte, og at minimumskapitalkravene er opfyldt, når selskabskapitalen fratrækkes selskabets egne kapitalandele. Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for finansielle virksomheder, særligt behovet for at sikre finansiel stabilitet, herunder interesserne for indskydere og forsikringstagere, er gældende ret (aktieselskabsloven) videreført for finansielle virksomheder, der således forsat kun kan erhverve maksimalt 10 pct. af deres egne aktier. Anpartsselskabslovens 51 Anpartsselskaber må efter de gældende regler ikke erhverve egne kapitalandele.
Selvfinansiering og aktionærlån Aktieselskabslovens 115 og 115 a /anpartsselskabslovens 49 og 50 Efter de gældende regler må et aktieselskab eller anpartsselskab ikke yde lån til blandt andre selskabets kapitalejere og ledelse. Baggrunden herfor er, at der er risiko for, at sådanne lån ikke vil være begrundet i forretningsmæssige forhold, og at der kan ske en uhensigtsmæssig sammenblanding af selskabets og de berørte personers økonomi. Lån til moderselskaber er dog ikke omfattet af det gældende forbud. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er ligeledes ikke omfattet af låneforbuddet. Et selskab må heller ikke yde lån til finansiering af erhvervelser af kapitalandele i selskabet eller stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med en sådan erhvervelse af kapitalandele i selskabet. Årsagen hertil er, at et selskab ikke skal deltage i finansieringen af sin egen overtagelse til skade for selskabets kreditorer og andre interessenter. Selskabslovens kapitel 13 Modsat lovforslaget L 170 indeholder den vedtagne lov ikke bestemmelser, der tillader aktionærlån. Derimod kan kapitalselskaber fremover under nærmere angivne betingelser yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til finansiering af erhvervelser af kapitalandele i selskabet (selvfinansiering). Der er dog angivet en række betingelser, som skal være opfyldt, for at denne bistand kan ydes. En af de betingelser er, at den økonomiske bistand alene kan ske inden for de frie reserver, og at der skal være tale om transaktioner på markedsvilkår. Oplysning om sådan bistand skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system for dermed at sikre åbenhed om dispositionen. Den finansielle lovgivning er ikke ændret som følge af de nye regler på dette område. Ledelsesmodeller Aktieselskabslovens kap 9 og anpartsselskabslovens kapitel 5: I det nugældende danske system er der to strenge, nemlig bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse og fører tilsyn med den daglige ledelse (direktionen), men i praksis er adskillelsen mellem bestyrelse og direktion mindre skarp. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabets ledelse, men medlemmer af direktionen kan sidde i et dansk aktieselskabs bestyrelse, når blot de ikke udgør et flertal. En direktør i selskabet kan ikke være formand for bestyrelsen. For anpartsselskaber er der meget stor valgfrihed i forhold til at fastlægge ledelsesmodellen. Et anpartsselskab kan have ét ledelsesorgan, som kan være en direktion eller en bestyrelse, eller begge organer. Hvis anpartsselskabet Selskabslovens kap 7: Danske selskaber får frit valg mellem forskellige ledelsesmodeller, men de har stadig mulighed for at fortsætte med den ledelsesmodel, som de kender fra de gældende regler. Fælles for alle de mulige ledelsesstrukturer er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af enten en bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis selskabet også har en bestyrelse, varetager direktionen kun den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Kapitalejerne udgør altid de ultimative beslutningstagere, sådan at medlemmerne af selskabets bestyrelse eller tilsynsråd enten helt eller i hvert fald for flertallets vedkommende vælges af kapitalejerne på generalforsamlingen. Anpartsselskaberne kan fremover vælge frit mellem ledelsesstrukturerne, og der er ikke krav om, at et anpartsselskab skal have et tilsynsråd, hvis anpartsselskabet vælger alene at have en direktion. For anpartsselskaber vil et valg af en sådan énstrenget ledelsesstruktur minde om den situation, hvor et anpartsselskab i dag vælger alene at have enten en bestyrelse eller en direktion som eneste ledelsesorgan.
vælger kun at have ét ledelsesorgan, skal dette udøve alle ledelsesopgaver De finansielle virksomheder får ikke mulighed for at vælge mellem de nye typer ledelsesmodeller. Finansielle virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder ved, at bestyrelsen, i kraft af reguleringen af den finansielle branche, inddrages mere i det daglige arbejde, f.eks. ved bevilling af kreditter. Danske finansielle virksomheder skal derfor også fremover have både en bestyrelse og en direktion. Ledelsesansvar Efter gældende ret vurderes ledelsens ansvar i forhold til den såkaldte culparegel. Den indebærer, at ledelsen kan ifalde erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som ledelsen har begået forsætligt eller uagtsomt. I dansk ret er den nedre grænse for ansvarsgrundlaget for medlemmer af ledelsen simpel uagtsomhed. I retspraksis er der særligt statueret ansvar i sager, hvor ledelsen trods viden om selskabets økonomiske vanskeligheder er fortsat med at lade selskabet påtage sig forpligtelser. Ifølge den gældende lov skal bestyrelsen foranledige en indkaldelse af generalforsamlingen senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin kapital (kapitaltabsreglen). Ledelsens ansvar afgøres også i den nye selskabslov efter culpareglen, idet simpel uagtsomhed er dansk rets laveste grad af ansvar. Indholdet af ansvarsreglen fastlægges også i den nye lov af domstolene. Selskaberne og de situationer, der kan opstå, er indbyrdes meget forskellige, og det er derfor vigtigt, at der ved ansvarsbedømmelsen anvendes en norm, der muliggør, at der tages hensyn til de konkrete omstændigheder. Den foreslåede forenkling af reglerne vil medføre en udvidet ramme for ledelsens handlefrihed og dermed også en udvidelse af det handlefelt, hvor ledelsen kan risikere at ifalde et ansvar. Med henblik på at præcisere ledelsens ansvar er der i loven indsat en række eksempler på, hvilke forhold ledelsen mindst skal vurdere eller tage højde for i forskellige situationer. Kapitaltabsreglen videreføres i den nye lov, dog understreges det, at generalforsamlingen skal indkaldes, når selskabets egenkapital er under 62.500 uanset størrelsen af den tegnede kapital. Ejeraftaler Det er almindeligt forekommende, at en gruppe kapitalejere, enten den samlede kreds eller, i større selskaber, grupper af kapitalejere, indgår supplerende aftaler overenskomster der i princippet kan regulere vidt forskellige forhold, men ofte handler om stemmeforhold, indflydelse, strategiske dispositioner, overdragelse af kapitalandele, konfliktløsning mv. Disse overenskomster er almindelige privatretlige aftaler, som er uafhængige af selskabslov- Selskabslovens kap 6: Aktionær- og anpartshaveraftaler reguleres i selskabsloven. Det slås fast, at aftaler indgået mellem kapitalejere (ejeraftaler) ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.
givningen. Ejeraftaler indgås typisk i forbindelse med selskabers stiftelse - eller i forbindelse med senere udskiftninger i ejerkredsen. I modsætning til selskabets vedtægter er der ikke offentlighed om ejeraftaler. I dag indeholder selskabslovene ikke regler, der regulerer indgåelsen af ejeraftaler eller konsekvenserne heraf for kapitalejere eller selskabet. Der er i dag divergerende opfattelser af, hvilken retsstilling disse aftaler skal tillægges, hvis der er konflikt mellem ejeraftaler og beslutninger om kapitalselskabets forhold truffet i overensstemmelse med selskabslovgivningen. Det er i dag ligeledes omtvistet, om kapitalselskabet som sådan kan tiltræde ejeraftaler, og dermed i hvilket omfang kapitalselskabet kan blive bundet af sådanne aftaler. Fusion og spaltning Aktieselskabslovens kapitel 15 og anpartsselskabslovens 65 og 67 a Aktieselskaber og anpartsselskaber kan efter de gældende regler deltage i fusioner og spaltninger. Ved en fusion eller spaltning skal der udarbejdes en række dokumenter. Selskabslovens kapitel 15 Aktieselskaber og anpartsselskaber vil også fremover kunne deltage i fusioner og spaltninger. For at gøre det lettere at omstrukturere selskaberne indfører selskabsloven, at kapitalejerne i enighed kan fravælge en række af de formelle krav, herunder visse af de dokumenter, der ellers skal udarbejdes. Et af de dokumenter, der kan fravælges i enighed, er vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling. Hvis erklæringen fravælges, skal kreditorerne have ret til at anmelde deres krav, hvilket svarer til de beføjelser, kreditorerne ville have haft, hvis erklæringens konklusion var, at kreditorerne ikke ville være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen. Med henblik på at sikre, at indskyderes, obligationsindehaveres, investorers og forsikringstageres forhold ikke forringes ved, at en overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser, er det vedtaget, at kapitalejerne i finansielle virksomheder ikke kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med en fusion eller spaltning henholdsvis grænseoverskridende fusion eller spaltning.
Anmeldelser, herunder sprog og frister Aktieselskabslovens Kapitel 19/anpartsselskabslovens kapitel 12 Aktie- og anpartsselskabslovene indeholder nærmere bestemmelser om registrering, anmeldelses- og registreringsmuligheder og frister i den forbindelse. Herunder også bestemmelser om selskabernes eller de hertil bemyndigedes adgang til selv at foretage registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system. Formålet med disse bestemmelser er at sikre rettigheder, åbenhed og gennemsigtighed om selskabsforhold. Lovene fastsætter endvidere nærmere krav til dokumentation i forbindelse med anmeldelse eller registrering af selskabsforhold. Disse bestemmelser er suppleret med bemyndigelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder også om frivillig, supplerende offentliggørelse på øvrige EU-sprog. Endvidere kan styrelsen fastsætte gebyrer foranlediget af styrelsens opgavevaretagelse. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2007 (Anmeldelsesbekendtgørelsen). Selskabslovens kapitel 2 Udgangspunktet er nu, at selskabet eller de hertil bemyndigede, hvor det er muligt, selv skal foretage registrering eller anmeldelse direkte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system. Frister for registrering og anmeldelse reduceres nu som udgangspunkt til 2 uger for dermed at sikre åbenhed og gennemsigtighed om rettigheder og pligter i forbindelse med et selskabs forhold. Den digitale udvikling har reduceret behovet for længere frister. Desuden giver loven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om sprogkrav til den dokumentation, der indsendes i forbindelse med anmeldelse og registrering. Det følger af loven, at sådanne dokumenter vil kunne indsendes på svensk, norsk, engelsk eller dansk. Der er skabt hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at gribe ind, hvis der opstår uklarhed om, hvem der er berettiget til at handle på selskabets vegne. Dette tiltag har til formål at beskytte selskabets og øvrige interessenters interesser. Der er gennemført en tydeliggørelse af fristberegningen, for så vidt angår de frister, som er fastlagt i selskabslovgivningen. Reglerne om anmeldelse, registrering, frister og fristberegning har hidtil været enslydende i alle de love, der regulerer selskabsretlige områder. Denne ensartethed er tilstræbt opretholdt ved ændringer som følge af selskabsloven i lov nr. 516 af 12. juni 2009 (L 171). Lovene fastsætter endvidere de generelle frister for anmeldelse og registrering af selskabsforhold i henhold til lovgivningen, samt generelle bestemmelser om fristberegninger i henhold til selskabslovgivning. Stemmeløse aktier I den gældende selskabslovgivning er det ikke tilladt at have stemmeløse aktier. Stemmeløse aktier tillades med den nye selskabslov. Lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud mod udstedelse af stemmeløse aktier i pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, og dette forbud er opretholdt samt udvidet til også at omfatte de resterende virksomhedstyper omfattet af loven, det vil sige realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, i det omfang der er tale om aktieselskaber. Formålet er at forhindre, at aktionærer, der kun ejer en mindre del af selskabskapitalen, kan dominere en finansiel virksomhed.