Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010



Relaterede dokumenter
Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Organisering af neurorehabilitering. Midtjylland med fokus på processen A A R H U S U N I V E R S I T E T. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Praktikstedsbeskrivelse

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

ALS og palliation

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl til Dysfagi er på latin dys-phagia.

Lars Hedemann Nielsen Anæstesi overlæge Hammel Neurocenter/NISA neurointensiv step down afsnit Silkeborg sygehus

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

Praktikstedsbeskrivelse

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Respiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Præsentation - bestyrelsen i EFS Dysfagi

Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Business Case nr. I 30X/01

Praktikstedsbeskrivelse

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Mine visioner for EFS for dysfagi

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Praktikstedsbeskrivelse

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

The Rehabilitation Complexity Scale: extended (DK1) RCS-E

Praktikstedsbeskrivelse

Hovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Praktikstedsbeskrivelse

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Praktikstedsbeskrivelse

Aarhus Stroke Update med fokus på akut behandling og organisation

Praktikstedsbeskrivelse

Forskning i neurorehabilitering

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Praktikstedsbeskrivelse

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Strategiarbejde

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Dansk Intensiv Database

Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Aarhus Stroke Update med fokus på akut behandling og organisation

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Punkt 2: Kort præsentationsrunde samt orientering fra alle enheder vedr. projekter/initiativer

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Multitraume.

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Når ryggen giver problemer

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr

Program. Respirationsfysioterapi

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Ernæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient

Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet,

Praktikstedsbeskrivelse social- og sundhedsassistentelever

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet,

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Temprana Refle sterapi

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Program. Respirationsfysioterapi

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

ENTERAL NUTRITION. Udstyr til enteral ernæring

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul: 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Kildebo Center for Neurorehabilitering.

Supplerende bilag 2 til punkt 2 - regionsrådets møde den 22. juni 2011

Modul: 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet.

Dansk Intensiv Database

Generel information om projektet

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter

Referat Erfaringsforum Vestdanmark

Transkript:

Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010 Carsten Kock-Jensen Neurokirurg Klinikchef Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser WHO krav til kvalitet i patientbehandling Høj professionel standard Minimal patient risiko Effektiv ressourceudnyttelse Høj patient (og familie ) tilfredshed Helhed i patientforløb Traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser Behandlingskoncept I - -Primær skade - forebyggelse -Sekundær skade - forebyggelse - -Tertiær skade - forebyggelse Behandlingskoncept II- Desto hurtigere målrettet indsats kan iværksættes desto større mulighed for at sikre en optimal livsfunktion og senere deltagelse i livet Rehabilitering starter på landevejen Behandlingskoncept I Forebyggelse -sekundærskade Behandlingskoncept II Målrettet indsats Neurotraumebehandling/Neurorehabilitering 1997 Sundhedsstyrelsen-Traumatisk hjerneskade og andre alvorlige hjerneskader 1998 Dansk neurotraume udvalg 1999 Pilotprojekt Hammel Neurocenter 1999 Scandinavian Neurotrauma Committee 2000 Hammel Neurocenter og Hvidovre Hospital 2005 Vestdansk neurointensiv platform-manual 2000 2009 Konstant og forsat udvikling af neurorehabilitering 2007 Semiintensiv afd RHN 2008/09 Specialklinikker,udvidet intensiv afd. MOBE/NISA Neurorehabilitering I Når hjernen er skadet-er hele organismen skadet! Immunsystemet er svært påvirket -svære infektioner risiko alle organsystemer -organsvigt i flere organsystemer Hjertefunktion og kredsløb er svært påvirket -Manglende kontrol af hjertefrekvens og blodtryk Lungefunktion -Stor risiko for VAP udvikling pga respiratorbehandling -Dårlig lungefunktion som følge af ekstracerebale læsioner -hyppige pneumonier og tiltagende dårlig lungefunktion 1

Neurorehabilitering II Endokrine system ( homeostaseproblematik ) er skadet herunder tp regulering Ernæringsoptagelse og omsætning i organismen er skadet Vævsnedbrydning er abnorm stor hos hjerneskadede (vægttab skal aggressivt behandles for at undgå risiko for øget dødelighed) Evnen til at sikre nedre luftveje ofte svært påvirket risiko er fejlernæring og pneumoni Dystoni styring af muskelfunktionen er skadet musklerne ødelægges og spasticitet og fejlstillinger opstår let + 4 o + 4 o + 4 o 1-2 uger 6 mdr. Neurorehabilitation in neurointensive care unit Neurorehabilitering 4-7 days 4-7 days 7-14 days Paradigmeskift sedation Non-sedation Step-down unit Neurorehabilitation hospital 2002 Brain in Man til Man in Brain 2006 Brain in man/man i brain Risikovurdering Øvre luftvejskontrol eller dysfagi ICF -fysiske funktioner -mentale funktioner -aktivitet og deltagelse Damage control Kontinuerlig overvågning Tværfagligt fokus Objektiv dokumentation -fiberlaryngoskopi -kritiske medicinske data 2

Behandling i neurorehabiliteringshospital 2006-2010 Koncept I Koncept II Koncept III -reevaluering -diagnosticering -monitorering -behandling Specialklinikker Udvidet intensiv beh. Semiintensiv MOBE Intensiv NISA Modtagelse,monitorering og Behandling MOBE RHN modtager pt. til neurorehabilitering med baggrund i en række følgetilstande til akut hjerneskade. RHN modtager pt. tidligt og stadig i respirator(nisa) RHN modtager ptt. med cuffede trachealtuber og andre krævende semiintensive problemstillinger problemstillinger Focus er ICF Cuffede trachealtuber -Locked in syndrom -Hjernestammetumorer -Tetraplegi -svær diffus hjeneskade feks anoxisk skade Respiratoriske problemstillinger Neurorehabiliterings vurdering af specielt svære skader Back up MAT for øvrige klinikker stab Speciallæger : neurokirurgi,neurologi,neurointensiv medicin,neuroendokrinologi,pædiatri Neurosygepleje rekrutteret fra forskellige fagområder Ergoterapeuter med speciel focus FOTT og endoskopi Fysioterapeuter speciel focus på klinikkens pt især resp.fysiologi Diætister Logopæder især kommunikation for locked in Neuropsykolog Serviceass. Klinikledelse :1 afdsygepl,1 afd.terapeut og speciallægerne i klinikken Traumatiskhjerneskade og dysfagi Incidens -Macka 99 61% -Cherney and Halper 96 41% -Schurr 99 51% - Materiale fra RHN 06-65 % reg. Dysfagi ved indl. - 50 % omfattende hjælp - 30 % reg. Behov for omfattende hjælp ved uds. Øvre luftvejskontrol-dysfagi Sidste 2-3 år i Danmark opmærksomhed på neurologisk skader og behov for beskyttelse af luftvejene. Hurtigere overflytning fra fase I til II. 3

Traumatisk hjerneskade og dysfagi Dysfagi er associeret til øget morbiditet og mortalitet Betydning varighed af endotrakeal intubation Aspirationsrisiko kan mindskes ved cuffet trakealtube som påvirker synkefunktionen Silent aspiration op til 40 % af tilfælde med dysfagi Styret cuff- weaningprogram Tæt endoskopisk kontrol af risikopatienten Ergoterapeuter Speciallæger Sygeplejesker Logopæder Dysfagiteam RHN - Dysfagiteam RHN -opgaver Weaning programme Undersøgelse af øvre luftvejerisikovurdering Undersøgelse og follow up af pt. med trachealtuber Undersøgelse af synkefunktion FEES el.feest Undersøgelse af infektionsfocus tracheo/bronchoskopi/mini BAL Anlæggelse af nasalsonde Autonom dysfunktion-adf Debut i comaremissionsperiode Hyppigt forekommende ved diffuse cerebrale læsioner traume,sah,anoxi og CNS infektioner ADF Tachycardi Hypertension Tachypnoe Svedudbrud Spytsekretion Øget bronchialt sekret Hypertermi Øget muskeltonus i hals,nakke og thorax 4

ADF-behandling Peroral behandling lav virkningsgrad Høj dosis er påkrævet For at få virkning er dosis tæt på forgiftning Næsten ingen eller ingen virkning på ADF sympt. Langsom optrapning ADF-behandling Testdosis 100 mikrogram Spinal kateter og externpumpe Repetative LP Behandlingsvarighed varierer enkelte gange til 5 dage med extern pumpe efterfulgt af implantation af regulerbar pumpe Senere måske stop og explantation af pumpe Aggressiv ernæringsregime,tidlig brug af PEG eller måske bedre PEJ sonder Endoskopisk lab RHN Endoskopisk lab Endoskopi -laryngoskopi -tracheoskopi -bronchoskopi -nasogastriske sonder -Gastroskopi -PEG (special percutant anlagt gastrostomi push-med endelig sonde anlæggelse ) -PEJ med fixation i jejunum Perkutan gastrostomi-peg/pej Tak for jeres opmærksomhed 5