Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb
|
|
- Sidsel Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE L I L L E B Æ L T Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb TværSund. Modul 5 Efterår 2015 UNIVERSITY COLLEGE
2 Response Type Score Eye response Open spontaneously 4 Eksempel: Pigen der ikke ville dø l Carina Melchior, 19 år gammel l Mister herredømmet over bilen og forulykker l Skæres fri af redningsfolk l 3 på GCS (Glascow Coma Scale) Svær koma l Lægges i respirator Open to verbal command 3 Open inrespons to pain 2 No response 1 Verbal response Talking/Oriented 5 l Akut CT-scanning viser blødning Confused speach/disoriented 4 Inappropriate words 3 Incomprehensible sounds 2 No response 1 l Cerebralt ødem > Intrakranielt tryk (fare for hjernedød) > Trykskrue og dræn Motor response Obeys commands 6 Localizes to pain 5 l Efterfølgende CT-scanninger nærmest på daglig basis samt MR Flexion/ withdrawal 4 Abnormal flexion 3 Extension 2 No response 1 Total 3-15
3 Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogram for rehabilitering for voksne med erhvervet hjerneskade, p. 8
4 Det sammenhængende patientforløb Der opstår Sygdom Traume Skade Det levede liv
5 Traumeforløbet Traumeteamet* l Anæstesiologisk traumebagvagt (traumeteamlederen) l Anæstesilæge 2 l Ortopædkirurgisk traumebagvagt l Ortopædkirurgisk mellemvagt l Abdominalkirurgisk bagvagt l Traumeanæstesisygeplejerske l Traumesygeplejerske 1 l Traumesygeplejerske 2 l 2 Radiografer l Bioanalytiker l 2 portører l 1 traumesekretær l Traumesygeplejerske 3 (til pårørende) Tilstede er derudover: l Falckfolk l Pårørende (holdes uden for traumerummet) l Nå ja; og så en patient! I visse tilfælde tilkaldes desuden: l Radiologisk bagvagt l Thoraxkirurg l Neurokirurg * Fra Rigshospitalets traumemanual. Teams varierer fra hospital til hospital afhængigt af de tilstedeværende specialer
6 Akut behandling l Vurdering og sikring af vitale parametre: Airways cervical-columna Breathing Ilt og ventilering, evt. intubering Cirkulation Kredsløbsvurdering, evt. blødning (indre såvel som ydre) hypovolæmi Evt. operation på traumestuen Disability Neurologisk påvirkning, GCS, Pupiller, bevægeapparatet Exposure Fuldstændig afklædning og vurdering af hele patienten (ortopædkirurg) l Blodprøvetagning og klinisk biokemi l Radiologiske undersøgelser Røntgen og CT (CT når pt er stabil)
7 Sygeplejerskens monofaglige opgaver Sygeplejerskens fokus: l Gennem deltagelse i den akutte modtagelse; medvirke til at Carina overlever uden -eller med så få mén som muligt Sygeplejerskens opgaver: l Dataindsamle, observere, vurdere og handle målrettet l At deltage aktivt i den lægeordinerede behandling l At kunne arbejde prioriteret og i et vis tempo l At kunne indsamle viden om Carina som menneske l Dokumenterer der udførte pleje l At lindre Carinas og de pårørendes lidelse, samt støtte Carina iftat håndtere angst, fremmedgørelse og tab.
8 Radiografens rolle
9 Actioncard for radiografer* Før patientens ankomst l Booker patienten i RIS-systemet l Anbringer film på lejet eller i rtg-skuffen til brug for rtg. af thorax l Giver traumeteamlederen besked når CT-scanneren er klar l Ved overflytning af traumepatient fra andre sygehuse, skal evt. medfølgende billeder indlæses i PACS og overføres til WEB1000 * Fra Rigshospitalets Traumemanual
10 Actioncard for radiografer* - fortsat Ved patientens ankomst l Tager rtg-billeder efter ordination rtgthorax har højest prioritet. Til tider skal rtgaf thorax tages FØR patientens (erstatnings-) cpr nr er elektronisk registreret l Ved stumpt traume også AP optagelse af bækkenet l Hvis der skal foretages Traume CT-scanning, kan rtg.billederaf columnacervicalissom oftest undlades, idet 64-multislice CT overflødiggør konventionelle rtg.-optagelser. Sjældent vil lateral optagelse af columna cervicalis dog være indiceret. l Indhente oplysning fra teamleder om, hvilken type scanning der ønskes foretaget (oftest komplet traumescanning) l Fremvise billeder på DR (direct radiography)-skærmen l Overførsel af billeder til PACS og efterfølgende overføring til WEB1000 * Fra Rigshospitalets Traumemanual
11 Radigiografens samarbejdsrelationer Overgange: l Modtagelse af pt i traumestuen l Overflytning fra CT til videre behandling Samarbejdsrelationer: l Vagthavende radiolog l Traumesekretær l Traumeleder l Traumeteamet
12 Radiografens øvrige opgaver l Foretager løbende MR-us. af Carina l Evt. ekstremitetsundersøgelser EFTER traumeforløbet er overstået Evt. kontroller i forbindelse med evt. ortopædkirurgiske operationer
13 Bioanalytikers rolle i primær gennemgang l Der påsættes EKG-elektroder l Der udtages arterieblodprøve
14 Bioanalytikers rolle i primær gennemgang l Der påsættes EKG-elektroder l Der udtages arterieblodprøve m.h.p. måling af blodgasser og S-lactat. Analyseres on site
15 Bioanalytikers rolle i sekundær gennemgang Patient identifikation l Patientens fulde navn og CPR nr. /erstatnings-cpr nr. / traume nr. l Bestillingsblanketten udfyldes med patientens fulde navn og CPR nr. eller traume nr. l Blodprøveglasset mærkes med patientens fulde navn og CPR nr. eller traume nr. l Den blodprøveansvarlige signere og dater blanketten og påtager sig dermed det juridiske ansvar for identitet mellem blodprøven og patienten eller patientens ID-bånd.
16 Bioanalytikers rolle i sekundære gennemgang l Venøs blodprøvetagning l Farverne svare til blodprøveglas typerne l Analyserne er er prioriteret efter vigtighed: 1) Blodtype og BAC test 2) Hæmatologi 3) Enzymer og elektrolytter 4) Koagulationsfaktorer 5) Hjertemarkører 6) Forgiftningsanalyser HCG på kvinder i fertil alder
17 Bioanalytikernes roller bag kulisserne l Blodtype bestemmelse (Klinisk immunologisk afd) l Forberedelse af blod til evt. transfusion (Klinisk immunologisk afd) l Analyse af prøve materiale (klinisk biokemisk afd.)
18 Bioanalytikernes roller bag kulisserne Blodtypebestemmelse + BAC- / BF-test l Der skal være 2 uafhængige patientidentitetskontroller l Må normalt ikke laves på glas taget i samme prøvetagning l Ved traumekald laves der indstik af 2 forskellige bioanalytiker 1. indstik 2. indstik
19 Intensiv
20 Sygeplejerskens monofaglige opgaver på intensiv afdeling. Sygeplejerskens fokus: l Ud over at varetage al grundlæggende og kompleks sygepleje omkring Carina er sygeplejersken tovholder og koordinator i pleje og behandling Sygeplejerskens opgaver: l At identificere og vurdere aktuelle og potentielle sygeplejebehov ud fra Virginia Hendersons 14 grundlæggende universelle behov. l At koordinere plejen med andre faggrupper l At kunne håndtere den teknologi der anvendes i Carinas plejeforløb l At yde psykisk og fysisk pleje til Carina; samt psykisk støtte til hendes pårørende l At rapportere og dokumentere den udførte observation, pleje og behandling l At sikre overgange mellem faggrupper og afdelinger
21 Fysioterapeutens monofaglige opgaver på intensiv afdeling. Fysioterapeutens fokus: At bidrage til at livsvigtige funktioner fx lungefunktionen opretholdes At forebygge følger af immobilisering og traume At starte en forsigtig rehabilitering op let form for mobilisering og sansestimulering. Fysioterapeutens opgaver: l Lungefysioterapi l Bidrage ved lejring l Passiv mobilisering og sansestimulering l Bidrage med observationer til den samlede vurdering
22 Ergoterapeutens monofaglige opgaver på intensiv afdeling Ergoterapeutens fokus: At forebygge følger af inaktivitet og traume At starte en forsigtig rehabilitering op sansestimulering og facilitering til aktivitet Ergoterapeutens opgaver: l Vurdering og tilpasning af stimulationsniveau til døgnrytme og bevidsthedsniveau (arousal) l Mobilisering og sansestimulering igennem inddragelse af patienten i små delprocesser af daglige aktiviteter l Ved begyndende bevidsthed at stimulere til aktivitet og kommunikation l Bidrage til at andet personale og pårørende kan indgå i stimulation og inddragelse på relevant niveau. l Bidrage ved lejring l Bidrage med observationer til den samlede vurdering
23 Bioanalytikers monofaglige opgaver under indlæggelse Løbende monitorering l Blodprøvetagning l Analyse af prøve materiale Nyrefunktion Infektionstal Hæmatologi Mikrobiologi ved f.eks. tilstødende lungebetændelse l Dyrkning og identifikation l Resistensbestemmelse
24 Sundhedsstyrelsen 2011 Forløbsprogram for rehabilitering for voksne med erhvervet hjerneskade, p. 8 Rehabilitering under indlæggelse
25 Sygeplejerskens monofaglige opgaver på en sengeafdeling l Sygeplejerskens fokus er på udførende, lindrende og rehabiliterende sygeplejeopgaver l Sygeplejersken udpeges ofte til at være patientens kontaktperson, hvorfor spl. fortsat fungerer som tovholder og koordinator i Carinas plejeforløbet. l Sygeplejersken vatetager lægeordineret behandling, medicingivning og udfører invasive og non invasive procedurer. l Sygeplejersken understøtter og udfører aktiviteter som er initieret af andre faggrupper (ergoterapeut, fysioterapeut, neuropsykolog og talepædagog) l Sygeplejersken er medvirkende til at sikre overgange mellem sektorer og institutioner
26 Fysioterapeutens monofaglige opgaver på en sengeafdeling Fysioterapeutens fokus: At bidrage til at livsvigtige funktioner fx lungefunktionen og kredsløb opretholdes At forebygge følger af immobilisering og traume At intensivere rehabilitering med henblik på at genvide funktionsniveau Fysioterapeutens opgaver: l Lungefysioterapi l Bidrage ved lejring l Mere og mere aktive deltagelse ved mobilisering og sansestimulering l Arbejde med arousal l Bidrage med observationer til den samlede vurdering l Samarbejde med relevant faggrupper
27 Ergoterapeutens monofaglige opgaver på en sengeafdeling Arousal og hukommelse Ergoterapeutens fokus: At bidrage til at livsvigtige funktioner fx undgå fejlsynkning At forebygge følger af inaktivitet og traume At intensivere rehabilitering med henblik på at genvide aktivitetsudførelse Ergoterapeutens opgaver: l FOTT undersøgelse og behandling l Mere og mere aktive deltagelse sansestimulering igennem udførelse af flere delprocesser og enkle daglige aktiviteter og interesse aktiviteter, hvor det der trænes ved fysioterapeuten bruges l Arbejde med arousal og kognitive funktioner igennem valg og tilrettelægning af aktiviteter l Bidrage ved lejring l Bidrage med observationer til den samlede vurdering l Samarbejde med relevant faggrupper
28 Radiografens opgaver intensiv + sengeafdeling l Når pt er på intensiv: Udefoto på intensivafdelingen (med Mobilett/ Giraffen /Udefotoapparat) Lungestatus Pneumonier Kontrol efter sonde- eller drænanlæggelse eller intubation Derudover: strålebeskyttelse af personalet l Når pt er på sengeafdeling: Patienten på røntgenafdelingen Lungestatus Pneumonier
29 Bioanalytikers monofaglige opgaver under indlæggelse Renografi l Scintigrafi l Indgift af radioaktivt lægemiddel l Giver præcise funktionelle oplysninger, men kun ringe information om nyrernes struktur. l Kan måle den enkelte nyres funktion.
30 Bioanalytikers monofaglige opgaver under indlæggelse EEG (Elektroencephalografi) l Neurofysiologisk undersøgelse l Forstærker og måler hjernens elektriske aktivitet
31 Rehabilitering efter udskrivelse Hammel Neurorehabilitering
32 Sygeplejerskens monofaglige opgaver på Hammel Neurocenter l Sygeplejerskens rolle vil ligne det fra sengeafdelingen. l Faggruppernes fordeling på Hammel er som følger: l 200 sygeplejersker l 80 fysioterapeuter l 75 ergoterapeuter l Plejen er organiseret i teams. Bestående at 2 sygeplejersker, 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut, for hver 2 patienter. l Teamet planlægger og dokumenterer sammen Carinas pleje og behandlingsforløb. Forløbsbeskrivelsen er detaljeret og alle faggrupper arbejder ud fra den.
33 Fysioterapeutens opgaver på Hammel Neurocenter Fysioterapeutens fokus: At intensivere rehabilitering med henblik på at genvinde funktionsniveau, der arbejdes både på kropsniveau og i forhold til at aktivitet og deltagelse Fysioterapeutens opgaver: l Mere og mere aktiv deltagelse ved mobilisering og sansestimulering l Arbejde med postural control l Forudsætninger for aktivitet og aktiviteter l I interventionen er der endvidere fokus på de cognitivefunktioner og Carinas velbefindende l Samarbejde med relevant faggrupper l Ergoterapeut og fysioterapeut arbejder meget tæt sammen
34 Ergoterapeutens opgaver på Hammel Neurocenter Ergoterapeutens fokus: At intensivere rehabilitering med henblik på at genvinde meningsfulde aktiviteter og deltagelse i eget liv At bidrage til at livsvigtige funktioner fx undgå fejlsynkning og opnå ernæring med sikker væske og fødehåndtering og synkefunktion Ergoterapeutens opgaver: l FOTT undersøgelse og behandling l Mere og mere aktiv deltagelse ved i mere komplekse aktiviteter og omgivelser P og I-ADL l Arbejde med kognitive og motoriske funktioner i aktivitetssammenhænge l Samarbejde med relevant faggrupper l Ergoterapeut og fysioterapeut arbejder meget tæt sammen
35 Rehabilitering efter udskrivelse
36 Kommunens opgaver Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen s l Genoptræning af bevægelsesfunktioner, mentale funktioner og andre relevante kropsfunktioner l Støttende og kompenserende indsatser til barnet/den unge og familien l Hjælpemidler l Undervisning, herunder specialundervisning, specialpædagogisk støtte og anden specialpædagogisk bistand l Pædagogisk-psykologisk rådgivning l Uddannelsesvejledning l Forebyggende sundhedsydelser l Dagtilbud / fritidstilbud l Koordinering af rehabiliteringsforløbet efter udskrivelsen l Opfølgning på rehabiliteringsindsatsen samt barnets udvikling og trivsel l Samarbejde med og indhente rådgivning fra sygehuset og almen praksis i forhold til konkrete børn og unge l Medvirke til udviklings- og forskningsarbejde
37 Fysioterapeutens opgaver efter udskrivelse Fysioterapeutens fokus: Rehabilitering med henblik på at genvinde funktionsniveau, der arbejdes både på kropsniveau og i forhold til at aktivitet og deltagelse Fysioterapeutens opgaver: l Der arbejdes på kropsniveau, med aktivitet og deltagelse, omgivelsesfaktorer og kompenserende intervention i hjemmet eller på genoptræningscenter l Samarbejde med relevant faggrupper l Bidrage til at forløbet er koordineret
38 Ergoterapeutens opgaver efter udskrivelse Ergoterapeutens fokus: Rehabilitering med henblik på at genvinde aktivitet og deltagelse i eget liv Støtte og tilpasning af omgivelser (fysiske sociale institutionelle) Ergoterapeutens opgaver: l Der arbejdes på aktivitetsniveau, med aktivitet og deltagelse, omgivelsesfaktorer og kompenserende intervention i hjemmet eller på genoptræningscenter l Tilpasning af aktivitet of deltagelse igennem læring af ændrede strategier (f.eks. huske, planlægge og organisere, sociale kontakter/socialt netværk, uddannelse / arbejde) l Kompenserende hjælpemidler og evt. tilpasning af de fysiske omgivelser (boligtilpasning) l Samarbejde med relevant faggrupper l Bidrage til at forløbet er koordineret
39 39 Hvor er sammenhæng særlig vigtige Ved overgange: l Mellem afdelinger på et sygehus l Internt mellem faggrupper, når der er vagtskifte l Mellem sygehus og kommune l Internet i kommunen, når ydelsen skal gives efter anden lovgivning l Fra sygehus til privat praksis l Fra kommune til privat praksis monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
40 Stabil vedligeholdende fase Perspektivering
41 , ICF Interntional Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand Funktionsevne er aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer
42 ICF l Journal eksempel gren l Genoptræningsplan gren l Fys & ergo
43 Rehabilitering
44 l Borgerinddragelse i en samarbejdsproces indefra perspektiv Borgerens ønske og mål håb og drømme Personlige præferencer: Livserfaringer også erfaringer med at leve med følger efter hjerneskade Livshistorie Værdier Muligheder / ressourcer Sårbarhed & udefra perspektiv Forforståelserf.eks. i journaler (anamnese), genoptræningsplaner oa. Når fagpersoner drøfter borgeren uden at han er til stede Sygdomsmæssig viden / social viden om årsager og sammenhænge
45 Litteratur l DR Pigen der ikke ville dø 1 l DR Pigen der ikke ville dø 2 l Hjortbak et al 2011, Udfordringer til rehabilitering i Danmark.Rehabiliteringsforum df l KKR Hovedstaden 2012, Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade.servicestyrelsen. :// derforsenhjernesk...pdf l Rehabiliteringsforum 2010, Rehabilitering i Danmark 2010 beskrevet gennem praksishistorier. Rehabiliteringsforum : l Rigshospitalets TraumeCenter 2011, Traumemanual 2011, : l Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. l Sundhedsstyrelsen Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. del1.pdf
46 ICF l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse l Mentale funktioner (inkl. Hjernen) l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
47 l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse ICF - Fysioterapeut l Mentale funktioner (inkl. Hjernen) l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
48 monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb Kropsopfattelse i et fænomenologisk perspektiv l I kropsfænomenologien er kroppen ikke en ting, men kroppen er uløseligt knyttet til verden en krop som deltager i menneskelig og meningsskabende liv l Kroppen er centrum for erfaring og perception og kundskab l Krop og bevidsthed er sammenfiltret dvs. Krop og hovedet kan ikke adskilles det fysiske og det psykiske kan ikke adskilles (Merleu-Ponty) 48
49 49 Bevægelse li en fænomenologisk forståelse er bevægelse ikke noget mekanisk, men forudsætningen for liv, forudsætningen for at vi kan erfare verden, at vi kan opfatte, hvad der sker omkring os, og at vi kan interagere med vores omverden. monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
50 ICF Ergoterapi - Den samlede helbredstilstands to dele l Funktionsevne Kroppens funktioner incl. mentale/psykologiske Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse l Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (ydre) faktorer Personlige faktorer (indre) l Mentale funktioner l Sanser og smerte l Stemme og tale l Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner l Læring og anvendelse af viden l Almindelige opgaver og krav l + Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab l Produkter og teknologi l Naturlige omgivelser og menneskabte ændringer i omgivelserne l Alder & Køn l Social status Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kønsorganer, urinveje og forplantning Bevægeapparatet Huden og tilhørende struktures funktioner Kommunikation Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder Støtte og kontakt Holdninger Tjeneset, systemer og politikker Mestringsevne Livserfaring
51 51 Mønsterbryder et debatoplæg Citat: De sundhedsfaglige udfordringer går på tværs af sektorer og faggrupper og kan ikke løftes af en aktør alene. Men arbejdet kan komme langt, hvis sundhedsvæsenets faggrupper lægger magtkampene på hylden og samarbejder om at finde tværgående løsninger på fælles problemer (Mønsterbryder mandag morgen 2009:3) monofaglige kompetencer i det sammenhængende pt. forløb
Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Monofaglige opgaver i det sammenhængende patientforløb TværSund. Modul 5 Forår 2015 Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE Sundhedsstyrelsen 2011
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereAnsvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov
Bilag 3 Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Nøgleord anvendt i skabeloner Indledning Primærjournal n dikterer, at der skal
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereSlagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?
Slagelse Kommune Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering? Om os Den 16. største kommune i Danmark 77.500 indbyggere Ca. 7.260 medarbejdere
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF
ICF som referenceramme AU-centrets erfaringer med brug af ICF Formål med ophold på AU- centret Revalidering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Målgruppe: Yngre med erhvervet hjerneskade. Ydelse:
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever
Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereBørneungecenter for Rehabilitering
2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereBasal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted
Basal oplæring Social- og sundhedsassistent Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Fenrishus er en specialpædagogisk døgninstitution under, beliggende Fenrisvej 37, 8210 Århus V. Tlf.: 87 28 88 00. Der
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereRehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd
Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereFysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereI kommunalt regi involverer rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade en række forskellige forvaltningsområder, som det ses nede for:
Paletten af rehabiliteringstilbud for voksne med erhvervet hjerneskade i Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Rehabilitering [ ] er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereHøringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.
Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Afdeling 300, Neurorehabiliteringen Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Klinisk sygeplejelærer Klinisk vejleder Malene.Dreier@svs.regionsyddanmark.dk
Læs mereOversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning
Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning Favrskov Kommune Favrskov Kommune varetager alle ambulante almindelige Træningen foregår decentralt på kommunens træningscentre
Læs mereResultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade
Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereHvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?
Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereArbejdspapir tekstforslag til udarbejdelse af Den Gode Genoptræningsplan (G-GOP)
Arbejdspapir tekstforslag til udarbejdelse af Den Gode Genoptræningsplan (G-GOP) Arbejdspapiret skal være med til at sikre kvaliteten af genoptræningsplanens indhold, og dermed beskrivelsen af patientens
Læs mereREFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011
REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereSession D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres
Session D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres 2. Kommunikation og koordinering i samarbejdet mellem forældre og kommune omkring børn og unge
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereVederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese
Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:
Læs merePraktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereKlinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune
Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade
Læs mereProjekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade
Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs merePatientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer
Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats
Læs mereKURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS
KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS FORÅR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORUDSÆTNINGER FOR AT DELTAGE PÅ VENTILATØRKURSET I AARHUS 2 KURSUSPLAN 3 EMNEPLAN 4 INFORMATIONER OM FØLGEVAGT 6 FØLGEVAGTSATTESTER 8 BLANKET
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereFjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Læs mereFordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation
Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereHANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1:
HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: Anæstesisygeplejerske-1 Anæstesisygeplejerske-2 Bioanalytiker-1 Falck FAM-sygeplejerske -1 FAM-sygeplejerske-2 FAM-sygeplejerske-3 FAM-læge (Medicinsk læge-1) FAM-tovholder
Læs mere